EU og statsfinanserne


Statsfinansielle konsekvenser af forslag til EU-retsakter indgår som et vigtigt aspekt, når dansk holdning til forslaget skal fastlægges.

Statsfinansielle konsekvenser kan omfatte to former. For det første kan et forslag til en EU-retsakt have konsekvenser for EU’s budget, som Danmark bidrager til at finansiere. Det gælder eksempelvis ved tiltag inden for EU’s landbrugspolitik, strukturfonde og rammeprogrammerne for forskning og teknologisk udvikling. For det andet kan forslag til EU-retsakter medføre afledte nationale udgiftskonsekvenser. Udgiftskonsekvenserne kan have mange former, fx administrative udgifter, udgifter til national opfølgning pga. bindende målsætninger, udgifter til støtte som følge af forudsætninger om national medfinansiering, påvirkning af indtægtssiden mv. Endvidere kan der være afledte mindreudgifter som følge af, at eksisterende nationale opgaver flyttes til EU-niveau eller via EU-medfinansiering af hidtidigt nationalt finansierede opgaver.

Finansministeriets engagement
Finansministeriet deltager i regeringens EU-beslutningsprocedure og drøfter i den forbindelse med øvrige relevante ministerier, hvordan en sag med væsentlige statsfinansielle konsekvenser bør håndteres.

Via menuen til venstre kan du læse mere om konsekvensvurdering af EU-forslag og forelæggelse af sager med væsentlige statsfinansielle konsekvenser for Regeringens Økonomiudvalg.


Top
Sidst opdateret: 15.08.2008 af 7. Kontor


7. Kontor

Tlf. : 33 92 41 66

dep7kt@fm.dk