EU's økonomisk-politiske samarbejde

EU har et udbygget samarbejde om den økonomiske politik, som beskrives nærmere her.
Samarbejde på det pengepolitiske område er eurolandenes tættest og mest forpligtende samarbejde, hvor en fælles myndighed - Den Europæiske Centralbank - fastsætter den korte rente og bestemmer omfanget af pengeudstedelsen. På de øvrige økonomisk-politiske områder er samarbejdet præget af mange forskellige samarbejdsformer med meget forskellige kendetegn. De fleste af disse samarbejdsområder er gradvist blevet udbygget og styrket over de seneste par årtier, men er fortsat kendetegnet ved, at indsatsen på EU-niveau primært består i erfaringsudveksling, vedtagelse af anbefalinger til medlemslandene og - i begrænset omfang - initiativer, der kan understøtte og supplere medlemslandenes egen indsats eller tilskynde til grænseoverskridende projekter.

På det overordnede økonomisk-politiske område er samarbejdet karakteriseret ved, at EU-traktaten indeholder en række juridisk forpligtende bestemmelser, der fastsætter nogle - meget brede - rammer for medlemslandenes politikker. Disse omfatter blandt andet proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud og i den forbindelse referenceværdien på 3 pct. af BNP for, hvornår et budgetunderskud er uforholdsmæssigt stort, jf. afsnit om Stabilitets- og vækstpagten. Ud over bestemmelserne i Traktaten er de integrerede retningslinjer - som består af de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG) og beskæftigelsesretningslinjerne - det centrale element i koordinationen af den overordnede økonomisk-politiske strategi i EU, Lissabon-strategien.

Samarbejdet omfatter desuden nogle redskaber, der uddyber samarbejdet på de enkelte politikområder, herunder ved at de enkelte lande fremlægger rapporter om deres økonomiske politik på de forskellige områder. Desuden holder Det Europæiske Råd (DER) hvert forår et topmøde, hvor der sættes fokus på økonomiske reformer, social samhørighed og bæredygtig udvikling.