Viden om kvalitet i kommunerne

Regeringen og KL har med aftalen om kommunernes økonomi for 2010 sat kursen for samarbejdet om kvalitetsudviklingsredskaberne i de kommende år. 

Staten og kommunerne samarbejder om at udvikle og pilotteste redskaber til at måle og dokumentere kvaliteten på de blødere velfærdsområder.

Kvalitetsudviklingsredskaberne består af følgende fire initiativer:

• Kvalitetskontrakter 
• Brugertilfredshedsundersøgelser
• Faglige kvalitetsoplysninger
• Akkrediteringsmodeller

Kvalitetsudviklingsredskaberne bygger på den grundlæggende præmis, at dokumentation af indsatsen er en forudsætning for at kunne styre og udvikle kvaliteten af kerneydelsen. Samtidig er redskaberne udtryk for et ønske om at kunne tilrettelægge indsatsen ud fra viden om resultater. 

Det er ligeledes centralt for regeringen, at dokumentationen af kvaliteten af velfærdsydelserne går hånd i hånd med en større lokal frihed til at planlægge den konkrete opgavevaretagelse. Regeringen har derfor igangsat et afbureaukratiseringsprojekt, som skal skabe større frihed til de kommunale institutioner, så der lokalt kan findes de løsninger, som borgerne ønsker, og som virker bedst.

Baggrund
Regeringen satte med Kvalitetsreformen kursen for styringen og udviklingen af den offentlige service fremadrettet. KL og kommunerne søsatte Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt.  Læs mere om Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt her

Kvalitetsreformen er udtryk for, at regeringen ønsker at styrke det lokale selvstyre. Det sker ved en klar ansvarsfordeling mellem staten, regionerne og kommunerne. Staten tager et klart ansvar for at udstikke overordnede mål og rammer, medmindre særlige forhold kræver mere detaljeret regulering. Kommunalbestyrelsen tager et klart ansvar for at udfylde de rammer, som udstikkes i lovgivning og aftaler. Dermed sikres kommunalbestyrelsens frirum til at løfte ansvaret for prioritering og opgaveløsning, samt løbende dokumentation af aktiviteter og effekterne heraf. Dokumentation og udvikling af den lokale kvalitet er en forudsætning for mindre statslig detailregulering.

For at understøtte kvalitetsarbejdet lokalt er der som et led i Kvalitetsreformen indgået aftale om afbureaukratisering samt udvikling og afprøvning af fire redskaber til kvalitetsudvikling i kommunerne: Kvalitetskontrakter, sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser, faglige kvalitetsoplysninger og akkreditering.

Udviklingsarbejde i forbindelse med de fire redskaber til kvalitetsudvikling i kommunerne blev igangsat i 2008. Det har til formål at udvikle konkrete redskaber og metoder, som for det første kan understøtte kommunalbestyrelserne i at udfylde rammerne i lovningen og for det andet kan understøtte de kommunale institutioners arbejde med at udvikle kvaliteten - og dermed leve op til principperne for god decentral styring.

De fire redskaber bidrager tilsammen til udvikling og sikring af kvaliteten bredt set. Det betyder, at initiativerne omfatter alle tre sider af kvalitetsbegrebet - brugeroplevet kvalitet, faglig kvalitet og organisatorisk kvalitet. Initiativerne bidrager desuden til udviklingen af information om kvaliteten til alle målgrupper (politikere, borgere samt medarbejdere og ledere).

Initiativerne skal derfor også ses i sammenhæng med en række andre initiativer, som allerede er igangsat, hvor staten og KLs samarbejde sikrer fremdriften i implementeringsarbejdet. Herunder initiativerne om bedre dokumentation af den kommunale opgaveløsning, udbredelsen af principperne for god offentlig service i hele den offentlige sektor, og initiativerne i trepartsaftalerne om dialogfora for offentlig ledelse og udvikling af rammer for kompetenceudvikling af offentlige institutionsledere.

Initiativerne skal generelt understøtte det udviklings- og omstillingsarbejde, som kommunerne gennemfører i forlængelse af opgave- og strukturreformen. Kommunerne arbejder fortsat med fusionering og samordning af principper for styring og kvalitetsudvikling, og kvalitetsreformen er også et led i dette udviklingsarbejde.