Finansministeriets ledelsesgrundlag har til formål at understøtte ministeriets mission og position som en troværdig aktør og en attraktiv arbejdsplads.
Grundlaget er med til at sikre, at cheferne i det daglige arbejder på at fremme den høje faglige kvalitet, udvikle organisationen og medarbejderne og sikre god embedsførelse på alle niveauer. Dette sker bl.a. i kraft af chefernes rolle som forbillede for medarbejderne og nye chefkolleger.
Finansministeriets ledelsesgrundlag består af Finansministeriets mål, mission og værdier samt Kodeks for god ledelse i Finansministeriet.
Kodeks for god ledelse i Finansministeriet
Anbefalinger til efterlevelse af Finansministeriets kodeks
Hvert punkt i kodeks er konkretiseret gennem anbefalinger til adfærd, som præsenteres nedenfor. For at skabe klarhed om roller og ansvar for hhv. afdelingschefer og kontorchefer er der en differentiering mellem de to chefniveauer.
Du påtager dig ansvaret for, at der leveres brugbare resultater af høj faglig kvalitet
| Afdelingschef |
- Du sikrer dig, at kvaliteten i de sager, der går videre, er i orden
- Du har fokus på, at den overordnede strategi følges, og at der sker en tværgående koordination
- Du sørger for at formidle sager og arbejdsopgaver klart til de relevante enheder og videregiver relevant information
- Du sætter mål for den overordnede faglige udvikling på dit område
- Du tager ansvar for den strategiske prioritering af opgaver og ressourcer
- Du bidrager til at skabe effektive arbejdsgange
|
| Kontorchef |
- Du sikrer dig, at kvaliteten i de sager, der går videre, er i orden
- Du sørger for, at den overordnede strategi omsættes til mål og handlinger for enheden
- Du sørger for, at dine medarbejdere kan se sammenhæng i deres opgaver
- Du sætter faglige mål og tager ansvar for den faglige kvalitet af din enheds resultater
- Du sørger for at motivere dine medarbejdere gennem fordeling og prioritering af opgaver i enheden
- Du tager ansvar for at overholde tidsfrister
|
Du bidrager til at skabe en organisation, der handler helhedsorienteret og konstruktivt såvel internt som eksternt
| Afdelingschef |
- Du skaffer dig viden og er i dialog med de relevante eksterne samarbejdsparter
- Du bidrager til, at Finansministeriet fremstår som en troværdig aktør
- Du bidrager til at skabe optimale løsninger på tværs af den offentlige sektor
- Du er garant for, at Finansministeriet har et højt fagligt niveau, der kan påvirke omverdenen
- Du formidler relevante holdninger og synspunkter fra ledelsen, det politiske niveau og øvrige samarbejdsparter til dine kontorchefer
|
| Kontorchef |
- Du skaffer dig viden og er i dialog med de relevante eksterne samarbejdsparter
- Du bidrager til at skabe optimale løsninger på tværs af den offentlige sektor
- Du sikrer dig, at dine medarbejdere har kendskab til interne og eksterne parters syn på sagerne
- Du bidrager til, at dine medarbejdere vinkler sagerne rigtigt i forhold til omverdenen
- Du har overblik over din enheds sager og er proaktiv i forhold til at søge den relevante information til medarbejderne
- Du sørger for at skabe sammenhæng i enhedens arbejde i det omfang, det er relevant
|
Du bruger din ret og pligt til at lede dine medarbejdere og prioriterer opgaverne, så ressourcerne anvendes bedst muligt
| Afdelingschef |
- Du tager initiativ til at drøfte ledelse med cheferne
- Du sørger for, at ledelsesbeslutninger og holdninger kommunikeres rettidigt og hensigtsmæssigt
- Du bidrager til, at kontorcheferne kan foretage en løbende prioritering, så der skabes mulighed for balance mellem arbejde og privatliv for chefer og medarbejdere
- Du er handlekraftig og fremstår som forbillede
|
| Kontorchef |
- Du sørger for prioritering af enhedens opgaver i forhold til enhedens ressourcer, så der skabes mulighed for balance mellem arbejde og privatliv for medarbejderne
- Du er konsekvent og stiller tydelige krav til dine medarbejdere
- Du sørger for, at der er overensstemmelse mellem den enkelte medarbejders ressourcer og kompetencer og de krav, der stilles til vedkommende
|
Du arbejder strategisk med udvikling af opgaver og medarbejdernes kompetencer
| Afdelingschef |
- Du har et overordnet overblik over de samlede kompetencer på dit område
- Du er i dialog med cheferne under dig om fremtidige ressource- og kompetencebehov i relation til overordnede strategier og kommende opgaver
- Du efterspørger og bidrager til faglig udvikling på dit område, bl.a. gennem dialog med kontorcheferne
|
| Kontorchef |
- Du bidrager til at rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere
- Du har overblik over de samlede kompetencer i din enhed og bidrager til medarbejdernes udvikling
- Du forudser fremtidige kompetencebehov i relation til strategi, mål og opgaver i din enhed
- Du bidrager til at skabe faglig udvikling på dit område bl.a. ved at inddrage ny viden i opgaveløsningen
- Du sørger for, at dine medarbejdere udvikler sig bl.a. ved at uddelegere ansvar, skabe dialog og give konstruktiv feedback
|
Du udviser professionalitet og personlig integritet
| Afdelingschef |
- Du tager ansvar for at udvikle dig som leder – fagligt og personligt
- Du er loyal overfor Finansministeriets mission og fremstår pålidelig og professionel både udadtil og indadtil
- Du lader et højt fagligt niveau være grundlag for al argumentation
- Du er tillidsvækkende og tilgængelig for chefer og medarbejdere
- Du udviser respekt for andre
|
| Kontorchef |
- Du tager ansvar for at udvikle dig som leder – fagligt og personligt
- Du er loyal overfor Finansministeriets mission og fremstår pålidelig og professionel både udadtil og indadtil
- Du lader et højt fagligt niveau være grundlag for al argumentation
- Du er tillidsvækkende og tilgængelig for chefer og medarbejdere
- Du udviser respekt for andre
|
Du påtager dig ansvaret for, at dine medarbejdere samarbejder og hjælper hinanden
| Afdelingschef |
- Du bidrager til en god, uformel omgangstone i Finansministeriet med fokus på løsning af opgaver for derigennem at levere de bedste resultater
- Du sikrer, at Finansministeriet har et godt samarbejde med eksterne samarbejdsparter
- Du sørger for, at der tænkes på tværs af organisationen via dialog med den øvrige ledelse
- Du bidrager til et godt internt samarbejde i Finansministeriet og understøtter, at alle hjælper hinanden
|
| Kontorchef |
- Du bidrager til, at medarbejderne trives godt i din enhed
- Du bidrager til en god, uformel omgangstone i din enhed med fokus på løsning af opgaver for derigennem at levere de bedste resultater
- Du sikrer, at din enhed har et godt internt samarbejde, og at alle hjælper hinanden
- Du sikrer, at din enhed har et godt samarbejde med eksterne samarbejdsparter
- Du tænker i løsninger og understøtter samarbejdsrelationer på tværs af enheder med henblik på at opnå de bedste resultater
|
Sidst opdateret: 15.07.2010 af
HR
Yderligere oplysninger
Center for koncernstyring, administration og personale
T 33 92 49 96
E
dep-kap@fm.dk