Appendiks 4.1

appendiks 4.1

Fremskrivninger og konjunkturskøn – er det gået som ventet?

Den mellemfristede fremskrivning fra 1996

Den faktiske økonomiske udvikling sammenlignes i det følgende med den fremskrivning af økonomien til 2005, der blev præsenteret i Finansredegørelse 1996. Den mellemfristede fremskrivning i FR96 ligger for perioden fra 1995 til 2001 tæt op af den faktiske udvikling, jf. tabel 1. Det dækker over at væksten, navnlig i den indenlandske efterspørgsel, steg hurtigere end ventet frem til 1998 blandt som følge af lavere rente og kraftigere vækst i det offentlige forbrug end forudsat.

Efter 1998 bidrog stramninger af finanspolitikken og de opsparingsfremmende tiltag i tilknytning til Pinsepakken til at dæmpe væksten i det private forbrug. Samtidig blev væksten i det offentlige forbrug og den offentlige beskæftigelse reduceret efter 1998. Niveauet for den indenlandske efterspørgsel steg således ikke mærkbart mere end ventet når perioden 1995 til 2001 ses under et.

For hele perioden var væksten i det private forbrug imidlertid noget over den faktiske udvikling, mens væksten i erhvervsinvesteringer og det offentlige forbrug var lidt lavere end forudsat.

Udviklingen i beskæftigelsen blev skønnet meget præcist, mens ledigheden faldt mere end forudsat, hvilket bidrog til at skabe kapacitetsproblemer og forøget pres på betalingsbalancen i 1998. Samtidig har den forudsatte udvikling i timelønningerne imidlertid stort set ligget på niveau med den faktiske, trods det større fald i ledigheden. Det peger på, at strukturerne på arbejdsmarkedet er bedre end forudsat i FR96. Til gengæld er arbejdsstyrken vokset mindre end forudsat. Forbrugerprisudviklingen har ligeledes set over hele perioden ligget tæt op ad den faktiske udvikling.

BNP-væksten har været lidt større end ventet, primært som følge af stærkere produktivitetsvækst and forudsat.

Den private finansielle opsparing har været en del lavere end forudsat i FR96., navnlig som følge af den kraftige vækst i den indenlandske efterspørgsel frem til 1998. En større forbedring af den offentlige sektors saldo end ventet har stort set modvirket virkningen heraf på betalingsbalancen. Ses bort fra 1998, hvor Asien-krisen, kapacitetspres og arbejdsmarkedskonflikt medførte en betydelig midlertidig forringelse af betalingsbalancen, har overskuddet på betalingsbalancen, set over hele perioden, således ligget omtrent som forudsat.

Den faktiske og den forventede udvikling[1]

Den gennemsnitlige årlige vækst i BNP fra 1996 til 2001 var 2,2 pct. i FR96, hvilket er knap ¼ pct.enhed lavere end den faktiske gennemsnitlige vækstrate, jf. figur 1a.

Den faktiske indenlandske efterspørgsel steg – primært i årene 1997 til 1999 – mere end i fremskrivningen i FR96, jf. figur 1b. Nettoeksporten har blandt andet derfor ligget noget lavere end ventet i denne periode og dermed bidraget til en forværret betalingsbalance.

Figur 1a. Realt BNP

 

 

 

 

 

 

Figur 1b. Real indenlandsk efterspørgsel

 

 

 

 

 

 

Kilde: FR96, ADAM’s databank og egne beregninger.

Den kraftigere vækst i den indenlandske efterspørgsel i årene 1996 til 2001 kan delvist tilbageføres til et kraftigere fald i renten end forudsat, jf. figur 2a,som blandt andet har betydet øgede investeringer.

Det offentlige forbrug er også steget mere – specielt i perioden 1996-98 – end forudsat i FR96. Dette afspejler sig i en lidt større stigning i den offentlige beskæftigelse, jf. figur 2b.

Figur 2a. Den nominelle rente

 

 

 

 

 

 

Figur 2b. Vækst i offentlig beskæftigelse

 

 

 

 

 

 

Kilde: FR96, ADAM’s databank og egne beregninger.

Den forudsatte vækst i det private forbrug i FR96 svarede i perioden 1996-98 stot set til den faktiske udvikling. På trods af den lavere rente var væksten i privatforbruget en anelse negativ i årene 1999 og 2000, mens der var ventet en vækst på godt 2 pct. i FR96. Svagere vækst i de disponible realindkomster, jf. figur 3aog et kraftigt fald i forbrugskvoten, jf. figur 3b, har været væsentlige årsager. Derudover har de generelt afdæmpende virkninger af Pinsepakken været en væsentlig årsag til det lavere privatforbrug.

Figur 3a. Vækst i disp. realindkomst

 

 

 

 

 

 

Figur 3b. Forbrugskvoten

 

 

 

 

 

 

Kilde: FR96, ADAM’s databank og egne beregninger.

Den kraftige stigning i forbrugskvoten frem til 1999 skyldes primært en betydelig større stigning i boligformuerne end ventet. Kontantprisen på ejerboliger er, i forbindelse med det kraftige fald i renten og en i stigende grad anvendelse af rentetilpasningslån, således øget markant i forhold til forventningen i FR96, på trods af Pinsepakkens reduktion af rentefradraget, jf. figur 4a.

Rentefaldet har ligeledes været en medvirkende årsag til en lavere privat finansiel opsparing end ventet, jf. figur 4b.

 

Figur 4a. Kontantprisen på boliger

 

 

 

 

 

 

Figur 4b. Privat finansiel opsparing

 

 

 

 

 

 

Kilde: FR96, ADAM’s databank og egne beregninger.

Fremskrivningen af betalingsbalancen har set over hele perioden stort set svaret til den faktiske udvikling. I 1998 var der dog et underskud på knap 1 pct. af BNP mod et ventet overskud på ca. 1 pct. af BNP, hvilket primært kan henføres til virkninger af rentefaldet, Asien-krisen og arbejdsmarkedskonflikt samme år. Den lavere end ventet private finansielle opsparing, blandt andet på grund af fremgang i den indenlandske efterspørgsel, er blevet modvirket af bedre offentlige finanser, således at betalingsbalancen samlet har udviklet sig omtrent som forventet, jf. figur 5a.

På trods af et øget offentligt forbrug er den offentlige saldo blevet forbedret meget mere end ventet de seneste år, jf. figur 5b. En lavere strukturel ledighed er den primære årsag, men også en strammere finanspolitik har været medvirkende til den forbedrede offentlige saldo.

Figur 5a. Betalingsbalancen

 

 

 

 

 

 

Figur 5b. Den offentlige sektors saldo

 

 

 

 

 

 

Kilde: FR96, ADAM’s databank og egne beregninger.

Faldet i ledigheden er noget større end forudsat i FR96, jf. figur 6a,om end væksten i den samlede beskæftigelse har været omtrent som ventet.

Den store forskel mellem den forventede og den faktiske vækst i arbejdsstyrken skyldes en større tilgang til efterløn og overgangsydelse end ventet. Reformerne af overgangsydelse, efterløn og førtidspension m.v. har bidraget til en stigning i arbejdsstyrken i de senere år, men er langtfra slået fuldt igennem endnu.

Figur 6a. Ledigheden

 

 

 

 

 

 

Figur 6b. Vækst i arbejdsstyrken

 

 

 

 

 

 

Kilde: FR96, ADAM’s databank og egne beregninger.

Hovedtrækkene af den forventede udvikling i FR96 og den faktiske udvikling er opsummeret i tabel 1.

Tabel 1. Sammenligning af fremskrivning i FR96 og FR2002

	1996-98		1999-01		1996-01		Forudsigelsesfejl
	FR96	FR02	FR96	FR02	FR96	FR02	96-98	99-01	96-01
	Gnst. årlig realvækst i pct.						Pct.enheder
Privat forbrug	2,6	2,5	2,2	0,2	2,4	1,4	0,0	-1,9	-1,0
Offentligt forbrug	1,1	2,4	1,0	1,2	1,0	1,8	1,4	0,2	0,8
Erhvervsinvesteringer	5,7	9,8	3,2	4,7	4,4	7,3	4,2	1,6	2,9
Eksport	3,6	4,2	4,2	8,6	3,9	6,4	0,6	4,4	2,5
Import	3,6	7,4	3,9	6,2	3,8	6,8	3,9	2,3	3,1
BNP	2,3	2,7	2,2	2,1	2,2	2,4	0,3	0,1	0,1
	Gnst. årlig vækst i pct.						Pct.enheder
Forbrugerpriser	2,3	1,9	2,2	2,6	2,3	2,2	-0,4	0,3	0,0
Timeløn	3,9	3,9	4,2	4,2	4,0	4,0	0,0	0,0	0,0
	Gnst. i perioden, pct. af BNP						Pct.enheder
Betalingsbalance	1,0	0,4	1,9	1,9	1,5	1,2	-0,6	0,0	-0,3
Offentlige finanser	-0,3	0,2	0,8	2,8	0,3	1,5	0,4	2,0	1,2
Privat fin. opsparing.	1,3	0,3	1,1	-0,9	1,2	-0,3	-1,0	-2,0	-1,5
	Ændring, 1.000 personer						1.000 personer --
Beskæftigelse	95	113	75	68	170	181	17	-6	11
Arbejdsstyrke	29	7	54	31	83	38	-22	-23	-45
Ledighed	-67	-106	-21	-38	-88	-143	-39	-17	-56

Kilde: FR96, ADAM’s databank og egne beregninger.

Årsager til fejlskøn

Den gennemsnitlig BNP-vækst i årene 1996-01 har med en afvigelse på 0,1 pct.enhed stort set svaret til det ventede i FR96, mens den gennemsnitlige inflation svarede til det skønnede. Niveauet for betalingsbalancen var i 2001 0,3 pct. af BNP bedre, mens de offentlige finanser var 1,6 pct. af BNP bedre. Endelig var beskæftigelsen 8.000 personer lavere i 2001 end forventet i FR96.

Afvigelser kan deles op på bidrag fra udenrigsøkonomiske forhold, finanspolitik samt andre (eksogene) forhold. Ses hele perioden 1996-01 under ét kan ændrede forudsætninger for disse forhold stort set forklare den faktiske udvikling i forhold til den skønnede, jf. tabel 2.

Tabel 2. Årsager til afvigelser fra fremskrivningen i FR96

		BNP		Beta-lings-balance	Off. finan-ser	Be-skæf-tigelse	Forbruger- Priser
	96-98	99-01	96-01	2001			96-98		99-00	96-01
	Gnst. årlig realvækst, pct.			Pct. af BNP		1.000 pers.	Gnst. årlig realvækst, pct.
Afvigelse i alt	0,3	-0,1	0,1	0,3	1,6	-8		-0,4	0,3		0,0
Udenrigsøkonomiske forhold
Udlandsvækst- og priser	0,1	-0,3	-0,1	0,3	-0,6	-15		-0,3	0,5		0,1
Rente og rentespænd	0,5	0,3	0,4	-0,7	1,7	52		-0,1	-0,2		-0,2
Rentebetal. til udlandet	0,0	0,0	0,0	-0,8	0,0	0		0,0	0,0		0,0
I alt	0,6	0,0	0,3	-1,2	1,1	36		-0,5	0,3		-0,1
Finanspolitik og opsparingsvirkninger mv.
Offentligt forbrug	0,4	0,0	0,2	-0,7	-0,7	21		0,0	0,3		0,2
Offentlige investeringer	0,0	0,0	0,0	-0,2	-0,1	0		0,0	0,0		0,0
Indirekte skatter	-0,2	-0,4	-0,3	0,8	0,3	-40		0,3	0,2		0,2
Overførsler	0,1	0,0	0,0	-0,1	0,0	10		-0,1	0,0		-0,1
Direkte skatter	-0,2	-0,3	-0,2	0,9	0,7	-25		0,0	-0,2		-0,1
Erhvervsskatter	0,0	0,0	0,0	0,0	-0,3	-1		0,0	-0,1		0,0
I alt	0,2	-0,7	-0,3	0,8	-0,1	-36		0,3	0,2		0,3
Udvalgte faktorer
Energiproduktion	0,0	0,1	0,1	0,2	0,3	4		0,0	0,0		0,0
I alt	0,0	0,1	0,1	0,2	0,3	4		0,0	0,0		0,0
Ændret niveau ved indgang til 1996				0,8	0,2	-12
Modelfejl, m.v.1)	-0,4	0,5	0,0	-0,2	0,1	0		-0,3	-0,3		-0,3

Anm.:Tallene viser den faktiske udvikling minus den skønnede.

1) Gruppen modelfejl m.v. er residualbestemt. Modelfejlene afspejler blandt andet, at aktiviteten i modellen pr. definition er efterspørgselsbestemt på kort sigt. Modellen kan derfor ikke give en dækkende beskrivelse af en situation med stor kapacitetsmangel.

Kilde:FR96, ADAM’s databank og egne beregninger.

I perioden 1996-98 har de udenrigsøkonomiske forhold øget BNP-væksten med 0,6 pct.enheder i forhold til det skønnede. Det kan især henføres til et noget større fald i de udenlandske renter end forventet. Finanspolitikken bidrog i samme periode svagt positivt til aktiviteten i økonomien primært som følge af en noget højere end ventet vækst i det offentlige forbrug. Det er en af grundene til det høje kapacitetspres i denne periode.

Andre forhold i økonomien har imidlertid bidraget til, at BNP-væksten ikke blev væsentlig større end forudsat, jf. bidraget fra modelfejl. Det afspejler, at nettoeksporten – givet forudsætningerne – har udviklet sig noget svagere end forudsat. Der har med den givne produktionskapacitet og væksten i den indenlandske efterspørgsel således ikke været kapacitet til at imødekomme den udenlandske efterspørgsel.

I den efterfølgende periode 1999-01 blev der foretaget en væsentlig opstramning af finanspolitikken – herunder en forøgelse af incitamentet til større opsparing via en reduktion af rentefradraget – i forbindelse med udmøntningen af Pinsepakken. Det bremsede aktiviteten og reducerede BNP-væksten med 0,7 pct.enheder således, at en overophedning af økonomien blev undgået på trods af, at et rentefaldet i udlandet forsat bidrog til en større BNP-vækst end ventet. Dermed blev der frigjort kapacitet til at imødekomme den større efterspørgsel.