Forrige19  af  21Næste

Appendiks 7.1


appendiks 7.1

Effektiv moms- og afgiftsbelastning

Ved beregninger af den samlede skattebelastning på lønindkomst skal der, foruden indkomstskatter m.v., tages hensyn til moms- og punktafgifter.

Det samlede provenu fra moms- og punktafgifter udgør i 2002 knap 220 mia.kr., når vægt- og registreringsafgifterne medregnes jf. tabel 1. Heraf belastes det private forbrug direkte med cirka 157 mia.kr.

Tages der hensyn til tilskuddene til blandt andet kollektiv transport, medicin m.v., reduceres belastningen af det private konsum umiddelbart til 137 mia.kr., svarende til cirka 21 pct. af den samlede forbrugsudgift.

Indirekte skatter på boligbyggeriet samt de ikke-momspligtige erhvervs (f.eks. aviser, finansielle tjenester) råstofanvendelse og investeringer bæres imidlertid også reelt af forbrugerne. Moms på byggeri og reparation af boliger belaster eksempelvis indirekte det private forbrug ved at forøge prisen på boligydelserne og derigennem marginalskatten på lønindkomst. Tages der højde for disse forhold, bliver den effektive sats for indirekte skatter godt 27 pct.

Indkomst- og ejendomsværdibeskatningen indebærer endvidere samlet set en begunstigelse af ejerboliger. Det skyldes primært, at rentefradragets skatteværdi for langt de fleste boligejere overstiger den kommunale ejendomsværdiskat. Begunstigelsen af ejerboliger sænker dermed prisen på ejerboligbenyttelse og virker således som en "negativ skat" på husholdningernes indkomst. Dermed fremkommer en effektiv skattesats på privat forbrug på knap 25½ pct. i 2002.

Den effektive sats for moms, afgifter m.v. er beregnet i procent af den samlede forbrugsudgift inklusiveskatter. Beregnes den i procent af forbruget eksklusiveafgifter, bliver den implicitte sats 34 pct[1].

Beregningen afspejler et gennemsnitligt forbrug i det år, hvor indkomsten optjenes. Endvidere er der i beregningen medtaget subsidier og skattebegunstigelser, som gives til husholdningerne, herunder boligejere. Moms- og afgiftsbelastningen kan derfor fortolkes som den effektive belastning fra moms- og afgifter ved et gennemsnitsforbrug.

Tabel 1. Effektiv moms- og punktafgiftsbelastning af privatforbrug i 2002

Mia.kr.

Effektiv sats1)

1. Momsprovenu

133,2

-

2. Heraf privat forbrug

81,1

-

3. - råstofanvendelse i private erhverv

16,9

4. - private investeringer

15,9

5. Punktafgiftsprovenu

66,0

-

6. Subsidier

19,8

-

7. Punktafgiftsprovenu, netto

46,3

-

8. Heraf privat forbrug

35,8

-

9. - råstofanvendelse i private erhverv

11,4

10. - private investeringer

0,8

11. Vægtafgifter

6,0

-

12. Registreringsafgift

14,4

-

13. Ejerboligbegunstigelse, netto2

14,3

-

Indirekte skatter på privat forbrug (2.+6.+8.+11.+12

157,1

23,8

Indirekte skatter og subsidier på privat forbrug (2.+8.+11.+12

137,3

20,8

Indirekte skatter og subsidier på privat forbrug, råstofanvendelse og investeringer (2.+3.+4.+8.+9.+10.+11.+12

182,1

27,5

Indirekte skatter og subsidier på privat forbrug, råstofanvendelse og investeringer inkl. begunstigelse af ejerboliger (2.+3.+4.+8.+9.+10.+11.+12.+13.)

167,8

25,4

Privat forbrug

661,2

-

Anm.: Det er forudsat, at indirekte skatter på erhvervenes køb af råmaterialer, varer og tjenester ikke overvæltes i f.eks. højere eksportpriser, hvilket giver anledning til en mindre overvurdering. Omvendt overvurderes begunstigelsen af ejerboliger i det omfang, reduktionen i boligudgiften kapitaliseres i ejendomspriserne, hvilket medfører en vis undervurdering af den reelle skattesats. Det forudsættes endvidere, at den enkelte ikke via forbrug i udlandet eller opsparing/låntagning – og derved ændring af tidspunktet for forbrug til en periode, hvor de indirekte skatter kan være lavere – delvis kan undgå betaling indirekte skatter i Danmark.

1) Den effektive skattesats er opgjort i procent af den samlede forbrugsudgift.

2) Beregnet som forskellen mellem skatteværdien af det rentefradraget gange værdien af den samlede ejerboligmasse fratrukket provenuet fra ejendomsværdibeskatningen i 2002.

Kilde: Egne beregninger.



[1]I 1999 er den implicitte sats 32,8 pct. Til sammenligning har Økonomi- og Erhvervsministeriet i Vækstvilkår i Danmarkberegnet et indirekte skattetryk på 35,6 pct. af forbrug ekskl. afgifter for 1999. Her er der dog set bort fra subsidier. Det Økonomiske Råd har for 1999 beregnet et indirekte skattetryk på 30,5 pct. af forbrug ekskl. afgifter.

Forrige19  af  21Næste

Top