Aftaler om Finansloven for 2005, november 2004 - Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om: Finansloven for 2005 (10. november 2004)

Aftale om Finansloven for 2005

1. Indledning
Aftalen om finansloven for 2005 ligger i forlængelse af aftalerne om de foregående tre finanslove og sikrer blandt andet:

• En fortsat styrkelse af sundhedsområdet, herunder øget aktivitet på sygehusene.
• Bedre forhold for de ældre og svage grupper, herunder bedre økonomiske forhold for de svagest stillede pensionister.
• Styrket forskning og erhvervsindsats.
• En konsekvent retspolitik, herunder flere afsoningspladser.
• Målrettede afgiftsnedsættelser på grænsehandelsfølsomme varer.

Med aftalen om finansloven for 2005 bekræfter regeringen og Dansk Folkeparti rammerne for den offentlige økonomi frem mod 2010, herunder:

• En årlig realvækst i det offentlige forbrug på 0,5 pct. Realvæksten giver plads til målrettede forbedringer på udvalgte områder.
• Fortsat skattestop og fremrykket nedsættelse af skatten på arbejde, jf. Forårspakken.
• Fortsatte offentlige overskud og nedbringelse af den offentlige gæld for at sikre en holdbar finanspolitik.

For at overholde skattestoppet er parterne enige om at reducere den statslige bundskat med 150 mio. kr. i konsekvens af de kommunale skattestigninger i 2005, således at den samlede beskatning ikke stiger.

2. Forskning
Med finanslovaftalerne for 2003, 2004 og 2005 er der sikret en positiv udvikling i forskningsbevillingerne. Dermed er et stærkt ønske fra forskningsverdenen blevet imødekommet. Det er sket ved at tilføre ekstra 8,1 mia. kr. i alt i perioden 2002 til 2008 for at rette op på de faldende bevillinger, som den tidligere regering efterlod.

Dermed er fundamentet skabt for at styrke forskningsindsatsen yderligere.

For at sikre en afbalanceret indsats inden for både grundforskningen og den anvendte forskning og innovation tilføres nye midler til såvel den nyoprettede Højteknologifond som Danmarks Grundforskningsfond.

Højteknologifonden
Regeringen har fremsat lovforslag om Højteknologifonden. Forslaget tager udgangspunkt i aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti af 31. marts 2004 om etablering af en højteknologisk fond.

I forlængelse heraf er der enighed om at indskyde 3 mia. kr. i Højteknologifonden i 2005. Indskuddet finansieres ved omlægning af statslige aktiver.

Der er endvidere enighed om, at fonden i 2005 kan disponere over 100 mio. kr. af det forventede afkast af den indskudte kapital til uddelinger inkl. sekretariatsudgifter.

Herudover afsættes yderligere 100 mio. kr. over finansloven til fondens uddelinger i 2005.

Parterne er enige om at undersøge muligheden for, at sekretariatet får lokalefællesskab med sekretariatet for Danmarks Grundforskningsfond.Grundforskning

Grundforskningsfonden har til formål at styrke Danmarks forskningsmæssige udviklingsevne ved finansiering af enestående forskning på internationalt niveau.

Fonden spiller en central rolle for opbygningen af grundforskningsmiljøer af meget høj international klasse. En fortsættelse af de aktiviteter, fonden udfører, er således helt i tråd med bestræbelserne på at sikre kvalitet i forskningen.

Grundforskningsfondens nuværende uddelingsmuligheder udgør ca. 230 mio. kr. om året.

Der er enighed om at indskyde 1 mia. kr. i en finansieringsfond på finansloven, og at det årlige afkast heraf stilles til rådighed for øgede uddelinger fra Grundforskningsfonden. For 2005 er der enighed om, at fonden kan disponere over 40 mio. kr. Indskuddet finansieres ved omlægning af statslige aktiver.

Udmøntning af forskningsreserverne
Parterne fremhæver, at der er indgået aftale mellem alle Folketingets partier om udmøntning af 2.949 mio. kr. til forskning og innovation i perioden 2005 til 2008.

Aftalen indebærer blandt andet, at universitetsområdet tilføres 682 mio. kr. til styrkelse af forskeruddannelsen, at den strategiske forskning tilføres 1.231 mio. kr., og at der afsættes 1.006 mio. kr. til innovationsområdet.

3. Uddannelse
Målet er at skabe et uddannelsessystem, der kan måle sig med de bedste i verden.

Der er siden 2001 gennemført en væsentlig prioritering af uddannelsespolitikken med fokus på kompetencegivende uddannelse. Fagligheden er sat i fokus med reformer af blandt andet folkeskolen, gymnasierne, erhvervsskolerne, vejledningsindsatsen samt den voksen- og erhvervsrettede efteruddannelse.

De samlede offentlige uddannelsesudgifter er øget med 3,5 mia. kr. i perioden 2001 til 2004.

Med denne aftale styrkes indsatsen yderligere med særlig vægt på kortuddannede og ledige.

Uddannelse og opkvalificering af kortuddannede
Uddannelsesindsatsen skal til stadighed fornyes og forstærkes på alle fronter for at sikre væksten i Danmark i årene fremover. Især kortuddannede kan have behov for opkvalificering.

I forbindelse med Forårspakken blev der gennemført en række initiativer med henblik på uddannelse og opkvalificering af især kortuddannede. Parterne er enige om, at indsatsen skal forstærkes yderligere.

Der afsættes yderligere i alt 400 mio. kr. i perioden 2005 til 2008 til initiativer rettet mod opkvalificering og efteruddannelse af kortuddannede. Med bevillingen sikres 20.000 ekstra ugers uddannelse om året.Dansk og regning for voksne

Mange voksne danskere har i dag ikke tilstrækkelige læse- og regnefærdigheder. Parterne er derfor enige om at styrke mulighederne for, at de svagest stillede på arbejdsmarkedet kan opnå disse færdigheder.

Der afsættes i alt 73 mio. kr. i perioden 2005 til 2008 til en målretning og forbedring af vilkårene for adgangen til efteruddannelse inden for grundlæggende færdigheder som dansk og regning, herunder forberedende voksenuddannelse. Heraf finansieres ca. 50 mio. kr. inden for Undervisningsministeriets rammer.Vejledning og opkvalificering af ledige

En målrettet uddannelsesindsats tidligt i et ledighedsforløb kan medvirke til at forebygge langtidsledighed og mangelsituationer på arbejdsmarkedet.

I 2003 blev der indført en midlertidig ordning, der giver mulighed for at give nyledige tilbud om vejledning og opkvalificering i op til ét år inden for områder med aktuel eller mulig mangel på arbejdskraft. Denne ordning udløber med udgangen af 2004.

Parterne er enige om en forlængelse frem til 1. juli 2005. Der reserveres en ramme på 50 mio. kr. til forlængelse af ordningen.

4. Sundhed
De samlede udgifter til sundhedsvæsenet i 2005 er 4¾ mia. kr. højere end ved regeringens tiltræden i 2001. En væsentlig del af dette udgiftsløft er sket i form af de årlige meraktivitetspuljer i sygehusvæsenet. Meraktivitetspuljen udgør i 2005 1,2 mia. kr.

Puljerne er en væsentlig forklaring på, at der i dag gennemføres 70.000 flere operationer årligt end i 2001, og at ventetiden på 18 betydende operationer i gennemsnit er faldet knap 20 pct. siden juli 2002. Faldet i ventetiden understøttes af det udvidede frie sygehusvalg.

Samtidig er der taget en række målrettede initiativer, blandt andet for kræftpatienter og ældre medicinske patienter. Derudover har regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne aftalt et markant løft på hospiceområdet, som tilføres ekstra 60 mio. kr. i 2005 og 40 mio. kr. fra 2006 og frem. Der er enighed om, at der skal sikres et landsdækkende hospicetilbud svarende til minimum 12 pladser i hvert amt, og at amterne får pligt til at have driftsoverenskomst med private hospices om disse.

Med aftalen om kommunalreformen sker en yderligere forbedring af rammerne for den sammenhængende sundhedsindsats. Der etableres fem bæredygtige sundhedsregioner, og kommunerne får nye opgaver inden for genoptræning og forebyggelse og skal fremover medfinansiere regionernes sundhedsopgaver.

Ældre medicinske patienter
Styrkelsen af kommunernes rolle i det fremtidige sundhedsvæsen vil ikke mindst komme ældre medicinske patienter til gode. Ældre medicinske patienter er ofte brugere af både hjemmeplejen og sygehusvæsenet.

Der er tilført de medicinske afdelinger betydelige midler de seneste år. I 2002 og 2003 kan ca. halvdelen af meraktiviteten som følge af meraktivitetspuljerne henføres til de medicinske afdelinger. Samtidig er der til gavn for de ældre medicinske patienter blandt andet gennemført en handlingsplan for diabetikere og demensinitiativer. Der er yderligere indført tilbud om gratis influenzavaccination til alle over 65 år og etableret en Personlig Elektronisk Medicinprofil.

Senest har parterne som led i aftalen om Forårspakken afsat 50 mio. kr. i 2004 og 105 mio. kr. årligt i 2005 og 2006 til målrettede forbedringer af tilbudene til ældre medicinske patienter.

Parterne er enige om at udmønte rammen til:

• Initiativer for ældre medicinske patienter (105 mio. kr.).
• Styrket indsats for patienter med rygerlunger (60 mio. kr.).
• Bedre samarbejde om genoptræning i forbindelse med sygehusbehandling (45 mio. kr.).
• Øget kvalitet og sikkerhed i medicineringen af ældre (10 mio. kr.).
• Endelig afsættes yderligere 40 mio. kr. til fortsættelse af gratis influenzavaccine for ældre, hvorved der samlet er afsat 100 mio. kr. til influenzavacciner i 2005 og 2006.

Sundhedscentre
Med kommunalreformen får kommunerne et større ansvar på sundhedsområdet. Det nødvendiggør, at kommunerne udvikler og anvender nye organisatoriske løsninger. Kommunerne får med kommunalreformen en væsentlig interesse i at oprette sundhedscentre, når der er lokale behov og fordele forbundet hermed. Der kan på pleje-, forebyggelses- og genoptræningsområdet være gevinster i form af styrket kvalitet, tværfaglighed, rekruttering og stordriftsfordele mv. ved organisatorisk samling af opgaveløsningen i sundhedscentre.

Det er vigtigt at sikre fleksible rammer for indretningen af sundhedscentre. I den forbindelse er det vigtigt at holde sig for øje, at den enkelte patient skal opleve et sammenhængende tilbud, hvor de kommunale tilbud er afstemt med ydelserne i almen lægepraksis og i sygehusvæsenet.

Sundhedscentrene skal indpasses i sundhedsvæsenets samlede opgaveløsning. De kan udgøre rammen om kommunale initiativer, som på en række områder kan være et alternativ til indlæggelse på medicinske afdelinger.

Parterne er enige om at afsætte 50 mio. kr. til forsøg på 5 lokaliteter - en i hver af de nye regioner - som kan bidrage til belysning af, hvordan sundhedscentre kan indpasses i sundhedsvæsenets samlede opgaveløsning.

Indsatsen mod kræft
Der er i de senere år sket en væsentlig udbygning af kapaciteten og forøgelse af aktiviteten på kræftområdet. I 2003 blev der behandlet 152.642 personer mod 142.714 personer i 2001, hvilket svarer til en gennemsnitlig årlig vækst på 3,4 pct. Antallet af strålebehandlinger er forøget med over 10.000 alene fra 2002 til 2003, svarende til en stigning på 7 pct. Samtidig er behandlingsmulighederne forbedret.

Regeringen og Dansk Folkeparti har i aftalen om Forårspakken afsat 13,5 mio. kr. i 2004 og 15 mio. kr. årligt i 2005 og 2006 til et løft i den kliniske kræftforskning.

Der er enighed om at forbedre indsatsen yderligere i de kommende år både med hensyn til kvalitet og kapacitet. Undersøgelser af patientforløb har peget på et betydeligt potentiale for forbedring af produktiviteten ved en ændret tilrettelæggelse af arbejdet på kræftcentrene.

Regeringen fremlægger i foråret 2005 Kræftplan II. Planen vil følge op på erfaringerne fra og evalueringen af den første kræftplan og fokusere på en forbedring af alle faser i behandlingen af kræftpatienter. Når kræftplan II foreligger, vil parterne drøfte, hvilke politiske initiativer planen giver anledning til.

Parterne er samtidig enige om, at der allerede nu er behov for en række initiativer:

• For at tilskynde til produktivitetsfremmende omlægninger afsættes en pulje på 100 mio. kr. i 2005, som udmøntes til de kræftcentre, der kan dokumentere bedre kapacitetsudnyttelse og patientforløb gennem ændrede arbejdsgange, bedre logistik mv. Heri kan også indgå kræftcentrenes samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen. Formen for dokumentation fastlægges nærmere af indenrigs- og sundhedsministeren.
• Der er behov for at udskifte eksisterende apparatur og anskaffe yderligere kapacitet for at afhjælpe stigningen i antallet af kræftpatienter. Der afsættes en låneramme til fuld finansiering af strålekanoner på kræftcentrene på 150 mio. kr. i 2005, som udmøntes efter ansøgning.
• Til trods for kapacitetsudvidelser oplever kræftpatienter fortsat ventetid ved henvisning til diagnostik (scanning mv.). Der afsættes en låneramme til fuld finansiering af scannere på 150 mio. kr. i 2005, som udmøntes efter ansøgning. Der vil i forbindelse med udmøntningen blive taget hensyn til den nye regionale struktur på sygehusområdet.
• Med henblik på tidligt at kunne varsle nye behandlingsmetoder og sikre fortsat kvalitetsudvikling i kræftbehandlingen er der enighed om yderligere at styrke kræftforskningen med 10 mio. kr. årligt i 2005 og 2006.
• Der er enighed om, at kræftpatienter skal sidestilles med patienter, der modtager organdonation eller får indopereret fremmedlegemer. Det betyder, at rekonstruktion af tænder fremover betragtes som en sygehusopgave. Der afsættes til formålet 10 mio. kr. årligt.

5. Børn og familier
Der er i de forløbne tre år gennemført en række initiativer med det formål, at den enkelte familie får bedre mulighed for at kombinere arbejds- og familieliv. Der er blandt andet indført et års fleksibel barselsorlov, ret til deltid og tilskud til pasning af børn i eget hjem.

Parterne fremhæver i forlængelse heraf aftalen af 5. november 2004 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne, der indebærer:

• Merbevillinger til en udvidelse af retten til orlov med dagpenge for adoptivforældre.
• Forsøg med modulordninger i daginstitutioner.
• En forsøgsordning, hvor kommunerne kan søge om tilskud til at udvikle reservebedsteforældreordninger til pasning af syge børn.
• En styrket indsats for at bekæmpe seksuelt misbrug af børn.

Regeringen og Dansk Folkeparti er herudover enige om følgende initiativer:

Landsdækkende pasningsgaranti
Parterne er enige om at sikre en landsdækkende pasningsgaranti for børn i alderen 9 måneder og indtil skolestart fra 1. juli 2005. Pasningsgarantien udvides til at gælde for børn i alderen 6 måneder fra 1. juli 2006.

Pasningsgarantien indebærer, at børnefamilier i alle landets kommuner tilbydes et dagtilbud (daginstitution, dagpleje eller puljeordning), når barselsorloven afsluttes.

Pasningsgarantien vurderes at indebære offentlige merudgifter på i alt 54 mio. kr. i perioden 2005 til 2008.

Pengene følger barnet
Parterne er enige om, at forældre skal have mulighed for frit valg mellem offentlige og private daginstitutioner.

Der er enighed om en fritvalgsordning, som giver private leverandører mulighed for frit at etablere sig, hvis de lever op til en række centrale og lokale krav, som sikrer kvaliteten i tilbuddene, og giver forældrene en reel mulighed for frit at vælge private leverandører. De private leverandører modtager et tilskud pr. barn, der er optaget i institutionen.

Udgifterne til ordningen vurderes at udgøre i alt 61 mio. kr. i perioden 2005 til 2008.

Udvidelse af frit valg og tilskud til privat børnepasning
Der er indført frit valg af dagtilbud på tværs af kommunegrænserne. Parterne er enige om at udvide det frie valg til også at gælde klubtilbud og socialpædagogiske fritidstilbud.

Det kommunale tilskud til privat børnepasning udgør i dag maksimalt 85 pct. af udgifterne til det billigste tilbud til samme aldersgruppe i kommunen. Der er enighed om at forbedre ordningen for privat børnepasning, så tilskuddet fremover skal udgøre minimum 75 pct. af udgifterne.

Forbedringen af ordningen for privat børnepasning skønnes at medføre merudgifter på 3,2 mio. kr. i 2005 og 6,4 mio. kr. årligt herefter.

Økonomisk friplads i SFO
Familier med børn i dagtilbud er berettiget til hel eller delvis friplads, hvis familiens årlige indkomst er under 387.400 kr. Derimod er det frivilligt for kommunerne at tilbyde hel eller delvis friplads til familier med børn i SFO.

Det indebærer, at der mellem kommunerne kan være ganske betydelige forskelle i SFO-betalingen for familier med lave indkomster, ligesom familier med lave indkomster kan opleve en relativt stor stigning i betalingen ved overgang fra børnehave til SFO.

Parterne er enige om, at kommunerne fremover skal have pligt til at tilbyde hel eller delvis friplads til familier med børn i SFO efter tilsvarende regler som gælder for familier med børn i dagtilbud.

Parterne vil søge tilslutning til ovennævnte forslag i forligskredsen for folkeskoleloven.

Forbedringen skønnes at indebære merudgifter på 30 mio. kr. årligt.

Tilskud til nedsat forældrebetaling
En række kommuner giver frivilligt tilskud til nedsættelse af taksten i dagtilbud. Før 2004 fik familier med delvis friplads kun delvist del i takstnedsættelsen. I 2004 har familierne fået det fulde tilskud til takstnedsættelsen.

Parterne er enige om at fastholde det fulde tilskud til familier med delvis friplads, så der ikke af den grund opstår takstforøgelser i 2005.

Forbedringen af vilkårene for familier med delvis friplads skønnes at indebære merudgifter på 12,7 mio. kr. årligt.

Sunde fødevarer
Regeringen har med oprettelsen af Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender ønsket at styrke fødevaresikkerheden og ernæringsområdet. Fødevarer skal være sikre og sunde, og kvaliteten skal være høj.

Parterne er enige om at afsætte i alt 90 mio. kr. i perioden 2005 til 2008 til en bred vifte af tiltag inden for ernæringsområdet, samt til styrkelse af fødevaresikkerheden.

Det drejer sig blandt andet om bedre og mere lettilgængelig information om ernæringsrigtig kostsammensætning og fødevarernes indhold samt bedre vidensgrundlag for kostanbefalinger.

6. Markante forbedringer for de ældre
Der er gennemført markante forbedringer for de ældre i de senere år.

Med finanslovaftalen for 2002 gennemførte regeringen og Dansk Folkeparti en række nye initiativer for at sikre flere valgmuligheder, større fleksibilitet og bedre omsorg for de ældre. Der blev tilført kommunerne 0,5 mia. kr. årligt som et generelt udgiftsløft og til indførelse af frit valg af hjemmepleje og frit valg af plejebolig. Endvidere blev der afsat 160 mio. kr. årligt til genindførelse af efterlevelsespensionen.

Flere penge til de ældre
Regeringen og Dansk Folkeparti aftalte i forbindelse med finanslovaftalen for 2003 at udbetale en engangsydelse til de økonomisk svagest stillede pensionister. 105.000 modtagere fik udbetalt en gennemsnitlig ydelse på godt 3.100 kr., således at der samlet blev udbetalt 330 mio. kr.

I finanslovaftalen for 2004 besluttede regeringen og Dansk Folkeparti at gøre engangsydelsen permanent i form af en supplerende pensionsydelse. Den maksimale ydelse blev øget fra 5.000 kr. til 5.100 kr. Samtidigt blev der indført en bundgrænse på 1.500 kr. i opgørelsen af indkomstgrundlaget for aftrapning, således at beskedne supplerende indtægter ikke medførte aftrapning. Den gennemsnitlige ydelse steg til godt 3.600 kr. og antallet af modtagere blev udvidet til omkring 117.000, således at de samlede udbetalinger blev skønnet til 430 mio. kr.

I forbindelsen med Forårspakken aftalte regeringen og Dansk Folkeparti at forøge bundfradraget yderligere til 10.000 kr. for enlige og til 19.700 kr. for gifte og samlevende folkepensionister. Dermed blev modtagerkredsen udvidet til omkring 170.000 personer, hvoraf 150.000 modtager det fulde beløb. Den gennemsnitlige ydelse steg til ca. 4.900 kr. De samlede udgifter blev skønnet til ca. 840 mio. kr. i 2004.

Udover denne supplerende pensionsydelse er der afsat tilskud på ca. 100 mio. kr. årligt til udgifter til briller, tandproteser og fodbehandling for pensionister med de laveste indkomster.

Den supplerende pensionsydelse
Der er enighed om følgende yderligere forbedringer af den supplerende pensionsydelse.

Parterne er enige om at forøge maksimumbeløbet for den supplerende pensionsydelse fra 5.200 til 6.200 kr. i 2005. Samtidig udvides antallet af pensionister, der modtager den supplerende pensionsydelse med ca. 31.000 personer fra ca. 173.000 til ca. 204.000 personer.

Indkomstaftrapningen af den supplerende pensionsydelse lempes, så ydelsen udbetales med den personlige tillægsprocent. Det betyder, at aftrapningen af den supplerende pensionsydelse starter ved en supplerende indkomst ud over social pension på 15.400 kr. for enlige og 30.500 kr. for par. Ydelsen vil først bortfalde ved supplerende indtægter på 52.163 kr. for enlige og 104.802 kr. for par.

Den supplerende pensionsydelse er fortsat skattepligtig og indgår i lighed med folkepensionens grundbeløb og pensionstillægget i indkomstgrundlaget for boligydelse mv. Den supplerende pensionsydelse indgår derimod ikke i grundlaget for beregning af den personlige tillægsprocent.

Den supplerende pensionsydelse udbetales som et årligt engangsbeløb i januar.

Reglerne om mindstebetaling og satsen på 55.700 kr. i 2005 for den likvide formue (inkl. en eventuel samlever eller ægtefælles formue) fastholdes uændret.

Forslaget indebærer, at udgiften til ydelsen øges med ca. 340 mio. kr. til i alt ca. 1,2 mia. kr. i 2005.

Midlertidigt varmetillæg til pensionister
Med risiko for høje oliepriser vil mange pensionister kunne opleve stigende varmeudgifter i den kommende vinter. Med de gældende regler for varmetillæg kompenseres der for udsving i varmeprisen, men dette sker med en vis forsinkelse.

Med de aktuelle regler vil reguleringen af beløbsgrænserne i beregningen af varmetillægget for 2005 være negativ. Parterne er enige om, at reguleringen i 2005 i højere grad bør afspejle den aktuelle prisudvikling.

Det skønnes, at en regulering med et mere aktuelt prisniveau isoleret set vil medføre merudgifter i forhold til de eksisterende regler på 20 mio. kr. i 2005.

7. Svage grupper
Der er siden 2001 gennemført en række initiativer til forbedring af vilkårene for samfundets svageste. Satspuljepartierne har i fællesskab prioriteret indsatsen for blandt andet psykisk syge, stofmisbrugere og handicappede.

Herudover afsatte regeringen og Dansk Folkeparti på finansloven for 2002 150 mio. kr. til særlige tiltag på social- og sundhedsområdet. Disse ekstra midler er blandt andet anvendt til natvarmestuer for hjemløse og tilskud til influenzavaccination for ældre.

Endvidere er der på finansloven for 2003 afsat et rammebeløb på i alt 226 mio. kr. over fire år. Midlerne er anvendt til blandt andet at gøre krisecentre for kvinder mere handicapvenlige, til genoptrænings- og akutpladser for demente og ældre, genindførelse af tilskuddet til handicappedes specialundervisning og læreplaner i dagtilbud.Aftale om satspuljen

Der er mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne indgået aftale om udmøntning af satspuljen for 2005.

Med aftalen prioriteres et betydeligt beløb til konkrete initiativer og projekter for svage grupper og overførselsmodtagere. Over de næste fire år målrettes i alt knap 2 mia. kr. til:

• Initiativer for udsatte børn og unge, blandt andet finansiering af anbringelsesreformen.
• Udbygning af børne- og ungdomspsykiatrien og behandlingsindsatsen for patienter med spiseforstyrrelser.
• Indsatsen mod svær overvægt i særligt udsatte grupper.
• Forbedringer for handicappede.
• Alkoholbehandling.
• Initiativer for ældre og seniorer, blandt andet forsøg med oprettelse af forebyggelses- og rådgivningscentre.
• Projekter for svage grupper på arbejdsmarkedet.
• Integration, herunder indsatsen i socialt belastede områder.
• En række andre initiativer, herunder blandt andet forbedring af reglerne for pasning af syge børn, social og helhedsorienteret indsats på prostitutionsområdet og indsats mod vold mod kvinder.

Aftalen gør det muligt at indføre en landsdækkende alkoholbehandlingsgaranti, og der sker en væsentlig oprustning af indsatsen for bekæmpelse af svær overvægt og spiseforstyrrelser.

Idræt for vanskeligt stillede børn
Parterne fremhæver endvidere aftalen af 5. november 2004, der forbedrer vanskeligt stillede børns adgang til idrætslivet, herunder svært overvægtige børn, gennem blandt andet at sikre, at vanskeligt stillede børn i højere grad involveres i idrætsforeningernes tilbud. Aftalen er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne og efterfølgende tiltrådt af Socialdemokraterne og Enhedslisten.

Yderligere indsats for svage grupper
Parterne er enige om, at forholdene for de svageste i samfundet skal forbedres. Derfor afsættes i alt 200 mio. kr. i perioden 2005 til 2008 udover satspuljen og idrætspuljen til en yderligere indsats for svage grupper.

Rammebeløbet udmøntes til:

• Styrkelse af den beskæftigelsesmæssige indsats på væresteder ved at tilknytte særlige støttepersoner - "mentorer" - til brugerne. Der afsættes 10 mio. kr. årligt i perioden 2005 til 2008.
• Indførelse af en vikarordning for socialt udsatte, så arbejdspladsen holdes skadesløs, hvis arbejdskraften er ustabil. Der afsættes 5 mio. kr. årligt i perioden 2005 til 2008.
• Mulighed for hel eller delvis eftergivelse af gæld, der ofte er en barriere for at kunne komme afgørende videre med livet. Der afsættes 25 mio. kr. årligt i perioden 2005 til 2008.
• Forbedring og udbygning af forsøgsordningen "Skæve huse til skæve eksistenser". Der afsættes 10 mio. kr. årligt i perioden 2005 til 2008.

8. Retsområdet
Der er siden regeringens tiltrædelse ført en håndfast og konsekvent retspolitik. Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti sikret mere politi på gaden og flere fængselspladser gennem flerårsaftaler for politi og kriminalforsorg. Desuden er Politiets Efterretningstjenestes kapacitet til overvågning, efterforskning og analyse med særlig vægt på terrorområdet blevet styrket.

Flere fængselspladser
Der vil i 2005 være over 4.150 fængselspladser mod ca. 3.600 pladser ultimo 2001 svarende til en stigning på over 15 procent.

Med flerårsaftalen for kriminalforsorgen udvidede regeringen og Dansk Folkeparti fængselskapaciteten og indførte nul-tolerance over for narko i fængsler og arresthuse. Samtidig blev det besluttet at opføre et nyt fængsel i Østdanmark med mindst 250 pladser.

Efterfølgende har regeringen og Dansk Folkeparti udvidet fængselskapaciteten med yderligere 175 pladser, som alle vil være i brug fra april 2005.

Forstærket indsats mod spritbilister
Regeringen og Dansk Folkeparti vil skride hårdere ind over for bilister, der kører i spirituspåvirket tilstand. Det skal være sikrere at færdes i trafikken. Regeringen fremsætter lovforslag om strafskærpelser for spritbilisme inden udgangen af 2004.

Der iværksættes en forsøgsordning med elektroniske fodlænker til dømte spritbilister. Hertil afsættes 40 mio. kr. i 2005 og 39 mio. kr. årligt i 2006 til 2008. Forsøgsordningen medfører, at der frigøres fængselspladser, som vil blive anvendt til at sikre hurtigere afsoning i fængsler og arresthuse.

For at reducere ventetiden før dømte kommer til afsoning, sikres ca. 110 ekstra fængselspladser gennem fastholdelse af den nuværende kapacitetsudnyttelse i kriminalforsorgen på 95-96 pct. i 2005. Hermed når den samlede kapacitet til at reducere antallet af dømte, der venter på at afsone deres straf, op på ca. 230 helårspladser. Det er vurderingen, at venterkøen som følge heraf vil være fuldt afviklet ved udgangen af 2005.

Kriminalforsorgen tilføres ekstraordinært 30 mio. kr. til udbetaling af merarbejde og andre udgifter forbundet med de yderligere pladser i 2005.

For at aflaste arresthussektoren vil der blive opsat hegn omkring bygninger i to åbne fængsler, hvorved ca. 50 pladser vil blive konverteret fra åbne til arresthuslignende pladser. Der afsættes 10 mio. kr. til opførelse af hegn og øget bemanding af disse pladser.

Terrorsikring af ambassader
International terrorisme udgør en trussel i forhold til sikkerheden for de danske repræsentationer i udlandet. Der afsættes derfor 44 mio. kr. i perioden frem til 2007 til terrorsikring af de danske repræsentationer.

Sikrede pladser til mindreårige kriminelle udlændinge
Der skal udvises konsekvens overfor kriminelle unge udlændinge under 15 år uden lovligt ophold i Danmark, som begår berigelseskriminalitet.

Derfor får Integrationsministeriet mulighed for midlertidigt at anvende tre pladser på den sikrede institution Sølager under Socialministeriet til dette formål. Endvidere afsættes 1 mio. kr. i 2005 til tolkeudgifter i forbindelse med brugen af de tre pladser.

Det giver mulighed for at frihedsberøve den unge kriminelle udlænding uden lovligt ophold i Danmark på en sikret institution og dermed sikre dennes tilstedeværelse under en eventuel asylsagsbehandling, og indtil den pågældende kan udsendes af landet.

9. Udmøntning af aftale om udlændingeområdet
I forbindelse med finanslovaftalen for 2005 er regeringen og Dansk Folkeparti blevet enige om en række initiativer på udlændingeområdet - dels initiativer der følger op på tidligere indgåede aftaler og dels en række nye initiativer, jf. "Aftale mellem Dansk Folkeparti og regeringen om initiativer på udlændingeområdet" af 8. november 2004.

Aftalen udmøntes på følgende måde på finansloven for 2005:

Udsendelse
Parterne er enige om, at de igangværende initiativer på udsendelsesområdet fortsættes og intensiveres.

For at fremme frivillig tilbagerejse til Irak er regeringen og Dansk Folkeparti enige om at gennemføre en ny ordning, hvor der gives økonomisk støtte til irakiske asylansøgere, der frivilligt vender tilbage til Irak. Ordningen udformes således, at der ydes 17.000 kr. til voksne irakiske asylansøgere, der tilmelder sig inden 1. februar 2005, et lavere beløb ved tilmelding inden 1. april 2005, og et endnu lavere beløb ved tilmelding 1. maj 2005. Der har hidtil ikke været knyttet en fortrydelsesret til støtteordningerne for afviste asylansøgere, og der vil heller ikke være en fortrydelsesret knyttet til den nye ordning.

Der afsættes 35 mio. kr. i 2005. Ordningen træder i kraft straks efter godkendelse af Finansudvalget.

Der tages endvidere initiativ til at undersøge, om der kan etableres et samarbejde med de irakiske myndigheder om identifikation af irakiske asylansøgere og forberedelse af frivillige hjemsendelser. Der afsættes 3 mio. kr. årligt i 2005 og 2006.

Parterne er enige om at afsætte en ekstrabevilling til Integrationsministeriets udsendelsesenhed med henblik på en hurtigere efterbehandling af sager om humanitær opholdstilladelse og hurtigere behandling af de asylsager, der er afgjort i den såkaldte åbenbart grundløs procedure. Der afsættes 5 mio. kr. årligt i 2005 og 2006.

Den hidtidige ordning med to udsendelsesattachéer i Kosovo og Irak forlænges i 2005. Parterne er enige om, at der udsendes en specialattaché til Afghanistan, som kan sikre, at kommunikationen om hjemsendelse og repatriering mellem danske myndigheder og myndighederne i Afghanistan, forløber tilfredsstillende. Med henblik på udsendelse af en specialattache til Afghanistan afsættes 2 mio. kr. årligt i perioden 2005 til 2008.

Kontrolindsatsen på udlændingeområdet
Parterne er enige om, at der oprettes en særlig analyse- og kontrolenhed i Integrationsministeriet, der skal analysere samt gennemføre en mere systematisk kontrol med overholdelsen af udlændingelovens regler. Der afsættes 5 mio. kr. årligt i 2005 og 2006.

Repatriering og reintegrationsbistand
Repatrieringsloven indeholder regler om udbetaling af hjælp til repatriering og udbetaling af reintegrationsbistand. Reglerne om hjælp til repatriering har til formål at give udlændinge, der frivilligt ønsker at vende tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland, mulighed for at modtage økonomisk støtte til tilbagevenden, hvis udlændingen ikke har midler hertil. Reglerne om reintegrationsbistand har til formål at give ældre og/eller uarbejdsdygtige udlændinge, der ønsker at vende hjem, men som ikke har mulighed herfor på grund af manglende forsørgelsesgrundlag, økonomisk grundlag for at repatriere.

Reintegrationsbistand kan ydes til udlændinge, der opfylder en række nærmere fastsatte betingelser, herunder at den pågældende på tidspunktet for repatrieringen er fyldt 65 år eller opfylder betingelserne for at modtage førtidspension eller er fyldt 55 år og på grund af sin helbredstilstand eller lignende forhold må antages ikke at kunne skaffe sig et forsørgelsesgrundlag i hjemlandet.

Parterne er enige om at udvide repatrieringslovens personkreds ved at fordoble det beløb, som kommunalbestyrelsen skal se bort fra ved afgørelse om hjælp til repatriering, og at nedsætte aldersgrænsen med fem år fra 65 til 60 år, henholdsvis fra 55 til 50 år for den personkreds, der kan modtage reintegrationsbistand. Ændringerne træder i kraft fra den 1. juli 2005.

Ændringen af repatrieringsloven indebærer en merudgift på 1 mio. kr. årligt i 2005-2007 og 1,3 mio. kr. i 2008. Merudgiften finansieres ved modgående besparelser på kontanthjælp mv.

I det omfang de aftalte repatrieringsordninger mv. finder anvendelse vil de på sigt medføre besparelser.

10. Erhvervs- og regionalpolitik
Der er siden 2001 gennemført mere end et halvt hundrede initiativer, der forbedrer vækstvilkårene i Danmark. Danmark er således placeret blandt de mest konkurrencedygtige lande. Den indsats skal videreudvikles i de kommende år.

Iværksættere, risikovillig kapital og bolighandel
Der er allerede gennemført bedre vilkår for iværksættere i Danmark. I international sammenhæng ligger iværksætteraktiviteten i Danmark pænt, men der er behov for en yderligere indsats for, at Danmark bliver et førende iværksættersamfund.

Parterne ønsker derfor at styrke vækstvilkårene for iværksættere i Danmark.

Med henblik på at forbedre markedet for risikovillig kapital afsættes udover de i Forårspakken afsatte 25 mio. kr. yderligere i alt 32 mio. kr. i perioden 2005 til 2008 til kom-i-gang lån. 5 mio. kr. årligt i perioden 2005 til 2008 afsættes til at styrke venture- og iværksætteruddannelser. Herudover afsættes 17 mio. kr. i perioden 2005 til 2008 til etablering af væksthuse.

Parterne ønsker endvidere, at det skal være nemmere og billigere at købe og sælge fast ejendom. Der afsættes derfor 11 mio. kr. i perioden 2005 til 2008 til at udvikle en ejendomsdataportal, der blandt andet samler informationer om bolighandel og om- og tilbygninger.

Regionaludvikling i yderområder
Parterne ønsker at understøtte vækstvilkårene i yderområderne i forlængelse af den regionale vækststrategi.

Der afsættes derfor 10 mio. kr. årligt i 2005 til 2008 til yderligere at styrke brobygningen mellem yderområder og vækstcentre. Det vil bidrage til, at yderområderne i højere grad kan spille sammen med uddannelses- og forskningsinstitutioner, erhvervsservicecentre mv. i de større byområder.

Administrative lettelser
Parterne ønsker at styrke og videreudvikle arbejdet med at skabe administrative lettelser for virksomheder og borgere i Danmark. Der afsættes derfor 10 mio. kr. årligt i perioden 2005 til 2008 til blandt andet en yderligere styrkelse af Virk.dk-portalen.

Danmarks Eksportråds eksportfremmeindsats
Med henblik på at opretholde eksportindsatsen rettet mod små og mellemstore virksomheder i 2005 omprioriteres 5,2 mio. kr. inden for Udenrigsministeriets rammer til dette formål. Den samlede bevilling i 2005 bliver dermed på 15,8 mio. kr., hvilket svarer til 2004-bevillingen.

Nedsættelse af jordskatterne
Som led i EU's landbrugsreform reduceres de direkte tilskud fra EU til landbruget. Dette har første gang virkning i 2005.

På den baggrund er parterne enige om at nedsætte dansk landbrugs indenlandske omkostninger tilsvarende gennem lavere beskatning af landbrugets produktionsjord.

Derfor nedsættes den amtskommunale grundskyldpromille for landbrugsjord med 2,3 promillepoint fra og med 2005. Det svarer til nedsættelsen i de direkte EU-tilskud på 168 mio. kr. i 2005. Amterne vil blive kompenseret for nedsættelsen med et tilsvarende beløb.

Barmarksværker
For at kunne bistå de sidste barmarksværker, der stadig måtte have økonomiske problemer, kan der ydes et samlet tilskud på 12 mio. kr. Derfor afsættes der i alt 6 mio. kr. årligt i 2005 og 2006.

11. Skatter og afgifter
Regeringen og Dansk Folkeparti har tidligere gennemført grænsehandelsinitiativer, som har virket efter hensigten. Målet om, at grænsehandelen ikke måtte stige ved bortfaldet af den såkaldte 24-timers-regel for spiritus og cigaretter fra 1. januar 2004 er nået. Både den samlede grænsehandel og grænsehandelen med nydelsesmidler stagnerer, og der er udsigt til et fald næste år.

Forhøjelse og omlægning af cigaretafgiften
Med de tyske afgiftsforhøjelser i år er forudsætningerne for de tidligere gennemførte afgiftsreduktioner på cigaretter ændret, jf. aftalen om finansloven for 2004.

I lyset heraf er der enighed om at sætte den danske cigaretafgift op svarende til 1,70 kr./pakke inkl. moms for billige cigaretter og 0,3 kr./pakke inkl. moms for dyrere cigaretter og 1 kr./pakke inkl. moms for almindelige cigaretter. Forhøjelsen udformes som en stigning i stykafgiften. Samtidig omlægges cigaretafgiften, så værdiafgiftselementet bliver mindst muligt og stykafgiftselementet størst muligt i overensstemmelse med EU-reglerne.

Parterne betoner vigtigheden af en særlig indsats for, at især unge ikke begynder at ryge.

Rygeafvænning
Parterne er enige om at indføre skattefrihed for arbejdsgiverbetalt rygeafvænning (rygestopkursus samt nikotinpræparater).

Dermed bliver arbejdsgiverbetalt rygeafvænning føjet til rækken af arbejdsgiverbetalte sundhedsfremmende tiltag, som regeringen og Dansk Folkeparti tidligere har sikret skattefrihed for.

Det gælder lægefagligt begrundede behandlinger og sygdomsforebyggende behandlinger af medarbejderen ved sygdom eller ulykke, når behandlingen sker efter lægehenvisning, og behandlingen tilbydes alle virksomhedens medarbejdere som et led i virksomhedens generelle personalepolitik.

Skattefriheden omfatter også:

• Behandling af fedme, når fedme lægefagligt anses som en sygdom, som der gives lægehenvisning til behandlingen.
• Behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater.
• Behandlinger hos en kiropraktor.
• Ydelser til dækning af medicinudgifter i forbindelse med en behandling i op til 6 måneder fra 1. behandlingsdag.

Skattefriheden for behandling af misbrugssygdomme er endvidere udvidet fra blot at omfatte alkoholmisbrug til også at omfatte misbrug af andre rusmidler som narkotika og af medicin.

Skattefriheden omfatter både de tilfælde, hvor arbejdsgiveren betaler for behandlingerne direkte, hvor arbejdsgiveren indgår en forsikringsordning for medarbejderne, og hvor arbejdsgiveren tilbyder et rentefrit lån til betaling af behandlingerne.

Tillægsafgift på alkoholsodavand
Parterne ønsker med indførelsen af en tillægsafgift på alkoholsodavand at sende et klart signal til de unge om at undgå et tidligt alkoholforbrug.

Der er forskellige typer alkoholsodavand på markedet, der i dag afgiftsbelægges forskelligt, selvom de er sammenlignelige produkter, både med hensyn til smag, udseende og alkoholindhold. Parterne er enige om at indføre en tillægsafgift på alkoholsodavand på mellem 1 kr. og 2,75 kr. pr. flaske (inkl. moms) afhængig af type, således at alkoholsodavand beskattes ens.

Indtægterne fra tillægsafgiften på omkring 50 mio. kr. årligt øremærkes til en række konkrete sundhedsfremmende projekter, herunder alkoholkampagner imod unges brug af alkohol, samt en styrket behandlingsindsats mod alkoholmisbrug. Parterne er enige om at drøfte den konkrete udmøntning af puljen senere.

Merprovenuet fra afgiftsforhøjelser skal i overensstemmelse med skattestoppet modsvares af lettelser af andre skatter og afgifter, jf. lavere afgifter på øl og vin.

Lavere afgifter på øl og vin
Parterne er enige om at nedsætte afgifterne på øl og vin svarende til et prisfald på 4,25 kr. pr. kasse øl og 0,85 kr. pr. flaske vin.

De forskellige afgiftsændringer træder i kraft senest i februar 2005.

Udvidelse af pant- og retursystemet
Med henblik på at sikre at alkoholsodavand i højere grad indsamles og ikke henkastes i naturen, omfattes også vin- og spiritusbaserede alkoholsodavand af pantsystemet med virkning fra 1. april 2005. Samtidig nedsættes emballageafgiften for disse produkter svarende til, hvad der gælder for øvrige emballager i pant- og retursystemet.

Bekæmpelse af svindel - fair play
Det sorte og illegale arbejde, socialt bedrageri og virksomhedssnyd skal bekæmpes. Derfor udmøntes regeringens kampagne for Fairplay i en række konkrete initiativer.

Indsatsen består af tre lige vigtige dele:

• Regler, der gør det lettere at kontrollere.
• En øget kontrolindsats og hårdere straffe.
• En kampagne for at ændre holdningen til sort og illegalt arbejde, socialt bedrageri samt virksomhedssnyd.

Parterne er enige om at afsætte 10 mio. kr. i 2005 hertil.

Parterne er endvidere enige om, at der blandt de foreslåede indsatsområder skal lægges særlig vægt på gennemførelse af mere smidige regler for at opnå en større effektivitet i kontrolarbejdet og en større præventiv virkning. Efter at have beslaglagt ikke-afgiftsberigtigede varer i forbindelse med en kontrolaktion, skal det således efterfølgende være muligt at konfiskere varerne.

Passagerafgift
Parterne er enige om at iværksætte en analyse af den danske passagerafgifts virkning på konkurrencen mellem lufthavnene i Danmark og i landene omkring os samt virkningen på beskæftigelse og erhvervsudvikling i Danmark.

12. Andet
Kaj Munk
Der afsættes en samlet ramme på 7 mio. kr. for at fremme viden om Kaj Munks liv og arbejde. Rammebeløbet skal bruges til at etablere og drive Kaj Munk Forskningscenteret i 6 år ved Aalborg Universitet og erhverve Kaj Munks arkiv og indboet fra Vedersø Præstegaard. Indboet kan efterfølgende overdrages til den selvejende institution "Vedersø Præstegaard".

Bladpuljen
Formålet med bladpuljen under Kulturministeriet er at yde støtte til distribution af visse periodiske blade og tidsskrifter af almennyttig eller humanitær karakter eller inden for områderne kultur, undervisning, idræt, miljø og religion.

Parterne er enige om, at der i bladpuljen afsættes ekstra 5 mio. kr. årligt i perioden 2005 til 2008, som inden for rammerne af de gældende kriterier for tilskud målrettes de mindste blade med færre end 3.000 distribuerede eksemplarer.

Roskilde Domkirkes tag
Med henblik på at fremskynde en udskiftning af taget på Roskilde Domkirke, gives der tilsagn om, at staten vil yde et tilskud til projektet. Størrelsen af tilskuddet fastsættes ved aktstykke, når der foreligger en endelig projekt- og finansieringsplan.

Dansk kirkelig virksomhed i udlandet
Parterne er enige om, at der gives et ekstra tilskud til dansk kirkelig virksomhed i udlandet på 0,5 mio. kr. årligt til at styrke det kirkelige arbejde i Sydslesvig samt danske menigheder og sømandspræster i udlandet.

Kirkeministeriet
Parterne er enige om, at der afsættes et beløb på 4,2 mio. kr. i Kirkeministeriet til udvikling af ledelsesstrukturen. Beløbet afsættes på en reservekonto under § 22 Kirkeministeriet, hvor det anføres, at disponering af beløbet forudsætter forelæggelse af aktstykke for Finansudvalget. Det skal fremgå af aktstykket, at der er taget konkrete initiativer til forbedring af ledelsesstrukturen, og at der er udarbejdet en plan for kvalitetssikring af ministeriets forretningsgange.

Sydslesvig
Parterne er enige om i 2005 at forhøje bevillingen til danske kulturelle anliggender i Sydslesvig med 0,5 mio. kr., således at tilskuddet i 2005 udgør i alt 377,3 mio. kr.

Dyrevelfærd
Regeringen og Dansk Folkeparti vil forbedre dyrevelfærden. Derfor omdannes tilskuddet på 3 mio. kr. til Dyrenes Beskyttelse til en dyrevelfærdspulje, der øges til i alt 5 mio. kr. i 2005. Puljen kan søges af alle foreninger, der arbejder for dyrevelfærd i Danmark.

Låneordning med rentetilskud til Rentolin-ramte familier
Parterne noterer sig aftalen mellem regeringen og Folketingets øvrige partier om at indføre en statsgaranteret låneordning med rentetilskud til Rentolin-ramte familier.

Til finansiering af de statslige merudgifter til ordningen afsættes 0,5 mio. kr. i 2005 og 0,6 mio. kr. årligt i perioden 2006 til 2008.

Bedre statistikdækning af den offentlige sektor
For at kunne tilvejebringe et konsistent og detaljeret overblik over de offentlige udgifter, de producerede offentlige ydelser og den offentlige sektors effektivitet, samt et bedre grundlag for den overordnede udgiftsstyring er parterne enige om, at der er behov for en bedre statistikdækning af offentlige udgifter, offentlig beskæftigelse og offentlig produktion.

Der afsættes 5 mio. kr. årligt.

Kærgård Klitplantage
Der blev fra 1956 til 1973 deponeret 300.000 ton spildevand på et område i Kærgård Klitplantage ved Varde. Deponeringerne er foregået i store gruber med dræn, således at forureningen i dag er nået ned under havets overflade, og forureningen siver med grundvandet ud i havet. Staten har ingen juridisk forpligtelse til at bidrage til oprydning af jordforurening på området.

Parterne har noteret sig, at Ribe Amt og Miljøministeriet har nedsat en arbejdsgruppe, der inden 1. februar 2005 skal komme med løsninger på miljøproblemerne omkring den forurenede Kærgård Klitplantage. Når resultatet af dette arbejde foreligger, vil parterne stille sig positive over for at bidrage til afværgeforanstaltninger som led i en samlet løsning.

Pulje til forebyggelse og bedre sikring mod fyrværkeriulykker
Fyrværkeriulykken i Kolding i november 2004 viser, at der er behov for en styrket indsats i forhold til ulykker i forbindelse med særligt farlige virksomheder.

Der oprettes derfor en pulje på 30 mio. kr., der blandt andet skal anvendes til forebyggelse og bedre sikring mod fyrværkeriulykker. Puljen finansieres af overskydende provenu fra Flyforsikringsfonden.

Indsats mod HIV/AIDS
I bestræbelserne på at styrke indsatsen mod HIV/AIDS indskydes der i 2005 ekstraordinært yderligere 25 mio. kr. i Den globale fond for bekæmpelse af AIDS, tuberkulose og malaria.

Danmark bidrager dermed med 140 mio. kr. til fondens arbejde i 2005.

Etisk Råd
Den 1. januar 2005 etableres et nyt Etisk Råd, som skal dække etisk rådgivning i forbindelse med anvendelse af bio- og genteknologier i relation til mennesker, natur, miljø og fødevarer. Rådets bevilling er fra 2005 forhøjet som følge af den udvidede opgaveportefølje. Parterne er enige om, at Etisk Råd fra 2005 tilføres yderligere 1 mio. kr. årligt. Parterne vil desuden vurdere omfanget af Rådets eventuelle nye opgaver og i lyset heraf fremadrettet vurdere bevillingsniveauet.

Hædersgaver
Hædersgaven er - udover selve anerkendelsen for indsatsen under besættelsen - tænkt som en erstatning til både modstandsfolkene og deres efterladte. Hædersgaver udbetales blandt andet til personer, der under Anden Verdenskrig har været tjenstgørende i allieret skibstjeneste, været deporterede til fængsel eller koncentrationslejr eller sejlet med færøske fiskeskibe i krigsfarvand.

Parterne er enige om at forhøje hædersgaven pr. modtager med virkning fra 2005 med 2.000 kr. til 14.000 kr. årligt, samt at der i anledning af 60-året for befrielsen udbetales et engangsbeløb på 6.000 kr. i 2005.

Udgifterne vurderes at udgøre 35,6 mio. kr. i 2005, 8,7 mio. kr. i 2006, 8,3 mio. kr. i 2007 og 7,9 mio. kr. i 2008.

Danmark under den kolde krig
Når rapporten om Danmarks sikkerhedspolitiske situation under Den kolde krig foreligger omkring årsskiftet 2004/2005, vil parterne tage stilling til, om der er behov for yderligere studier af Danmark under Den kolde krig.

Marselisborg tunnel
Der er indgået en bred aftale i Århus Byråd om at afsætte 650 mio. kr. til anlæg af en tunnelforbindelse under Marselis Boulevard. Aftalen indebærer dertil, at Århus kommune iværksætter en VVM-undersøgelse af projektet og udarbejder forslag til regionplantillæg.

Med henblik på at gennemføre projektet uden fordyrende etapeinddeling er der enighed om, at staten yder et tilskud på i alt 250 mio. kr. i den forventede anlægstid fra 2005 til 2012. Midlerne afholdes inden for rammerne af det statslige trafikinvesteringsråderum, hvorefter der afsættes 15 mio. kr. i 2005 og 51 mio. kr. i 2006.

Kommuner og amters afståelse af energivirksomheder
Der er enighed om at stemme for regeringens kommende lovforslag om fremrykning af modregningen i statstilskuddet til amter og kommuner i tilfælde af uddelinger fra og vederlag ved afståelse af energiforsyningsvirksomheder.

Med fremrykningen vil modregningen i statstilskuddet blive påbegyndt i året efter modtagelsen af rådighedsbeløbet.

13. Afsluttende bemærkninger
Parterne er enige om at stemme for regeringens finanslovforslag for 2005 samt regeringens ændringsforslag hertil ved 3. behandlingen i Folketinget.

Endelig er parterne enige om at stemme for den lovgivning, som udmønter aftalen.