Aftale om udmøntning af forskningsreserven og initiativer på medicinområdet
Aftale om udmøntning af forskningsreserven og initiativer på medicinområdet
Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten og Kristendemokraterne om:
Udmøntning af forskningsreserven og initiativer på medicinområdet (26. oktober 2004)
Aftale om udmøntning af forskningsreserven og initiativer på medicinområdet
Der er indgået aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten og Kristendemokraterne om udmøntning af forskningsreserven og om initiativer på medicinområdet.
Det indgår i aftalen, at nettoprovenuet fra initiativerne på medicinområdet medgår til at finansiere forskningsreserven. Dermed er den forudsatte medvirken til finansiering af forskningsreserven opfyldt.
1. Udmøntning af forskningsreserven 2005-2008
Med aftalen om udmøntning af forskningsreserven i perioden 2003-2005 var Folketingets partier i oktober 2002 enige om at udmønte bevillinger til forskning og innovation for i alt 699 mio. kr.
Folketingets partier var samtidig enige om at drøfte udmøntningen af yderligere bevillinger til forskning og innovation frem mod finansloven for 2005, og herunder drøfte finansiering.
Folketingets partier er enige om at udmønte 2.949 mio. kr. til forskning og innovation i årene 2005-2008. Midlerne udmøntes som beskrevet nedenfor.
Aftalen indebærer, at universitetsområdet tilføres i alt 682 mio. kr. med henblik på at styrke forskeruddannelsen og sikre generationsskiftet i dansk forskning.
Den strategiske forskning tilføres i alt 1.231 mio. kr. Heraf afsættes 970 mio. kr. til Det Strategiske Forskningsråd, og 261 mio. kr. anvendes til andre strategiske forskningsinitiativer.
Endelig afsættes i alt 1.006 mio. kr. til innovationsområdet.
Hertil kommer midler til administration af ordningerne.
Aftalen er optrykt som bilag 1.
2. Initiativer på medicinområdet
Aftaleparterne er enige om, at bidrage til finansieringen af aftalen om udmøntning af forskningsreserven ved at gennemføre en række initiativer på medicinområdet fra 2005. Initiativerne har til formål at sikre en mere hensigtsmæssig anvendelse af ressourcerne til lægemidler og øge kvaliteten i lægemiddelbehandlingen.
Der indføres et tilskudsprissystem, hvor tilskudsprisen, som lægges til grund for beregning af medicintilskud, fastsættes til prisen på det i Danmark billigste markedsførte synonyme lægemiddel i en tilskudsgruppe. Samtidig konsekvenstilpasses den sociale lovgivnings regler om helbredstillæg tilsvarende, således at pensionister med helbredstillæg får beregnet helbredstillægget på baggrund af egenbetalingen i forhold til lægemidlets tilskudspris. Initiativerne har til formål at tilskynde læger og patienter til at flytte forbruget til det billigste lægemiddel i gruppen af synonyme lægemiddel.
Reguleringsmekanismen vedrørende udgiftsgrænserne i det behovsafhængige medicintilskudssystem virker ikke hensigtsmæssigt. På den baggrund videreføres de i 2004 gældende udgiftsgrænser i 2005, således at disse grænser er gældende fra 1. januar 2005. Det overvejes på sigt at indføre en ny reguleringsmekanisme.
Apotekernes avanceforhold omlægges, således at apotekerne får samme nettoavance på alle lægemidler. Med omlægningen vil apotekerne ikke længere have et incitament til at udlevere et dyrere lægemiddel, ligesom indførelsen af den prisneutrale nettoavance er begrundet i, at apotekernes ekspeditions- og rådgivningsopgave er uafhængige af prisen på det enkelte lægemiddel.
Med henblik på at sikre en mere effektiv medicinanvendelse hos patienterne afsættes 10 mio. kr. årligt i 2005-2008 til iværksættelse af studier og initiativer vedrørende lægemiddelforbruget og lægemiddelanvendelsen for udvalgte patientgrupper. På grundlag af studierne iværksættes målrettede initiativer med henblik på at forbedre lægemiddelanvendelsen for disse grupper. Endvidere afsættes 2,5 mio. kr. i hvert af årene 2005 – 2008 til gennemførelse af et harmoniseringsprojekt, der har til formål at sikre kvaliteten af lægemidlers indlægssedler og produktresuméer.
Apotekerne får mulighed for at yde en udvidet vejledning til astmapatienter i inhalation og brug af astmalægemidler. Der afsættes til dette formål 2,3 mio. kr. i 2005 og 3 mio. kr. i 2006 og årene frem. Desuden afsættes 3 mio. kr. i hvert af årene 2005 – 2008 til fælles initiativer mellem staten og apotekerne om rygeafvænning som led i en samlet forebyggelsesindsats på rygeområdet.
Aftalen er optrykt som bilag 2.
Bilag 1. Aftale om udmøntning af forskningsreserven
Med aftalen om udmøntning af forskningsreserven i perioden 2003-2005 var Folketingets partier i oktober 2002 enige om at udmønte bevillinger til forskning og innovation for i alt 699 mio. kr.
Folketingets partier var samtidig enige om at drøfte udmøntning af yderligere bevillinger til forskning og innovation frem mod finansloven for 2005, og herunder drøfte finansiering.
Folketingets partier er enige om at udmønte i alt 2.949 mio. kr. til forskning og innovation i årene 2005-2008. Midlerne udmøntes som beskrevet nedenfor.
Aftalen indebærer, at universitetsområdet tilføres i alt 682 mio. kr. med henblik på at styrke forskeruddannelsen og sikre generationsskiftet i dansk forskning.
Den strategiske forskning tilføres i alt 1.231 mio. kr. Heraf afsættes 970 mio. kr. til Det Strategiske Forskningsråd, og 261 mio. kr. anvendes til andre strategiske forskningsinitiativer.
Endelig afsættes i alt 1.006 mio. kr. til innovationsområdet.
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | I alt | |
| Universiteterne i alt | 60,0 | 115,6 | 207,6 | 298,8 | 682,0 |
| 1. Basisbevillinger til forskeruddannelse | 41,0 | 61,0 | 112,0 | 173,0 | 387,0 |
| 2. Forskeruddannelse via Koordinationsudvalget | 19,0 | 54,6 | 95,6 | 125,8 | 295,0 |
| Herudover afsat til administration | - | 2,4 | 2,4 | 1,2 | 6,0 |
| Det Strategiske Forskningsråd i alt | 85,7 | 318,6 | 301,2 | 264,8 | 970,3 |
| 3. Miljø og energi¹ | 6,9 | 97,9 | 92,1 | 79,9 | 276,8 |
| 4. Sammenhængen mellem fødevarer, sundhed og livsstil¹ | 6,9 | 97,9 | 92,0 | 80,0 | 276,8 |
| 5. Tværgående brug af NABIIT-teknologier¹ | 6,9 | 97,8 | 92,1 | 79,9 | 276,7 |
| 6. Yngre forskere | 10,0 | 25,0 | 25,0 | 25,0 | 85,0 |
| 6a. Kvindelige forskere | - | 15,0 | 15,0 | 15,0 | 45,0 |
| 6b. Talentpleje i øvrigt | 10,0 | 10,0 | 10,0 | 10,0 | 40,0 |
| 7. Ikke-ioniseret stråling | 15,0 | - | - | - | 15,0 |
| 8. Forskeruddannelse knyttet til eksisterende programmer | 40,0 | - | - | - | 40,0 |
| Herudover afsat til administration | - | 0,8 | 1,2 | 1,6 | 3,6 |
| Øvrig strategisk forskning m.v. | 35,0 | 75,0 | 75,0 | 76,0 | 261,0 |
| 9. DDA-Sundhed – sundhedsvidenskabelige data | 3,0 | 3,0 | 3,0 | 3,0 | 12,0 |
| 10. BRIC - Biotech Research & Innovation | - | 25,0 | 25,0 | 25,0 | 75,0 |
| 11. Basisforskning i fødevaresikkerhed | - | 16,0 | 16,0 | 16,0 | 48,0 |
| 12. Økologisk Forskningsprogram (FØJO II) | 28,0 | 28,0 | 28,0 | 28,0 | 112,0 |
| 13. Forskningsformidling | 4,0 | 3,0 | 3,0 | 4,0 | 14,0 |
| Innovation i alt | 89,4 | 276,6 | 301,6 | 338,6 | 1.006,2 |
| 14. Innovationskonsortier | 27,5 | 100,5 | 125,5 | 128,0 | 381,5 |
| 15. Medfinansiering af innovationsmiljøer | 39,0 | 115,0 | 115,0 | 115,0 | 384,0 |
| 16. Viden flytter ud - regional handlingsplan | 16,9 | 40,5 | 40,5 | 38,0 | 135,9 |
| 17. Videreførelse af Samspilshandlingsplanen | - | - | - | 37,0 | 37,0 |
| 18. Erhvervs-PhD | 6,0 | 20,6 | 20,6 | 20,6 | 67,8 |
| Herudover afsat til administration | 0,6 | 6,4 | 6,4 | 6,4 | 19,8 |
| I alt universiteter, strategisk forskning og innovation | 270,1 | 785,8 | 885,4 | 978,2 | 2.919,5 |
| Herudover afsat til administration i alt | 0,6 | 9,6 | 10,0 | 9,2 | 29,4 |
| Nye bevillinger i alt | 270,7 | 795,4 | 895,4 | 987,4 | 2.948,9 |
1) I alt afsætter partierne bag aftalen 1,0 mia. kr. på forskeruddannelsesområdet. 682 mio. kr. er afsat til forskeruddannelsesinitiativer via koordinationsudvalget og universiteterne. Herudover forudsættes det, at 168 mio. kr. af midlerne afsat til ny strategisk forskning anvendes til forskeruddannelse inden for programmernes temaer, og at der afsættes 40 mio. kr. til forskeruddannelse inden for eksisterende programmer. Herudover afsættes i alt 68 mio. kr. til videreførelse af Erhvervs-PhD-ordningen.
1-2. Forskeruddannelse og universiteter
Der afsættes i alt 682 mio. kr. direkte til forskeruddannelse på universiteterne og under Koordinationsudvalget. Herudover afsættes 168 mio. kr. af bevillingerne til strategisk forskning til forskeruddannelse i forbindelse med gennemførelsen af de foreslåede, nye strategiske forskningsprogrammer, og der afsættes en ny bevilling på 40 mio. kr. (jf. pkt. 8), som anvendes til forskeruddannelse inden for eksisterende strategiske forskningsprogrammer. Hertil kommer, at 68 mio. kr. anvendes til videreførelse af aktivitetsniveauet i ordningen for ErhvervsPhD’er (jf. pkt. 18).
Det forøgede optag kan afhjælpe en betydelig del af den mangel på PhD-uddannede, der ellers ville kunne forventes i de kommende år. Meroptaget foreslås koncentreret om teknisk videnskab, naturvidenskab og sundhedsvidenskab, da det er på disse områder, der forventes en betydelig mangel.
Koordinationsudvalget får mulighed for at igangsætte ca. 240 nye PhD-forløb i 2005 stigende til ca. 330 i 2008. Initiativet udmøntes via forskerskoler, hvor der forudsættes 2/3 medfinansiering fra eksterne kilder, herunder erhvervsliv og universiteter.
Koordinationsudvalget vil inden for sin ordinære bevilling fortsat yde støtte til PhD-forløb for danskere, der gennemfører deres PhD-uddannelse i udlandet.
3. Miljø og energi
Danmark har i dag et af verdens mest velfungerende energiforsyningssystemer og spidskompetencer – både forsknings- og erhvervsmæssigt - inden for udvikling og markedsføring af renere og mere effektive energiteknologier. Skal positionen fastholdes og udvikles yderligere, vil der også fremover skulle satses på forskning i vedvarende energi og miljømæssig bæredygtig energiproduktion, herunder på områder som f.eks. vindkraft, bioenergi, solceller, brændselsceller og energibesparende teknologier.
4. Sammenhængen mellem fødevarer, sundhed, livsstil og medicinresistens
Fødevare- og sundhedssektorerne er af afgørende betydning set ud fra både erhvervsmæssige interesserer og udviklingen af befolkningens livskvalitet. Der er behov for at forbedre fødevare- og sundhedssektorernes evne til at imødekomme fremtidens forbrugerønsker og at fremme en bæredygtig udvikling. Der er især behov for at fokusere på brudfladerne og udviklingsmulighederne mellem sundheds- og fødevareområdet. Der er endvidere behov for mere offentligt finansieret forskning i hvilken medicin, der virker på hvilke patienter, i medicinresistens samt i den belastning overmedicinering giver på patienternes helbred.
Programmet skal støtte tværdisciplinære initiativer. Humanistiske og samfundsvidenskabelige synsvinkler skal inddrages, f.eks. sociale og adfærdsmæssige årsager til usund levevis.
5. Tværgående brug af NABIIT-teknologier (nano, bio og IKT)
Der forventes i de kommende år perspektivrige nybrud og anvendelser i grænsefladerne mellem nanoteknologi, bioteknologi og informations- og kommunikationsteknologi, der vil få stor betydning for løsning af udfordringer på sundheds-, miljø- og energiområdet. Udviklingen inden for de tre teknologier vil endvidere have afgørende indflydelse på teknologiudviklingen inden for en række af de erhvervsområder, hvor Danmark står stærkt. Der iværksættes derfor et program, som skal identificere og udvikle fremtidige muligheder ved kombineret brug af nanoteknologi, bioteknologi og informations- og kommunikationsteknologi.
6. Nye muligheder for yngre forskere
Formålet er (a) at give den yngre generation af kvindelige forskere mulighed for at realisere forskningsmæssige mål inden for naturvidenskab og teknik og generelt [1] (b) at fremme forskningen i Danmark gennem en række initiativer, der styrker talentplejen i øvrigt, herunder at udvikle samarbejdet med erhvervslivet og private organisationer om talentpleje, bl.a. gennem medfinansiering.
7. Ikke-ioniseret stråling
Beløbet afsættes som opfølgning på aftalen fra efteråret 2003 om et forskningsprogram for ikke-ioniseret stråling.
8. Forskeruddannelse knyttet til eksisterende programmer
En ny bevilling på 40 mio. kr. anvendes til forskeruddannelse inden for eksisterende strategiske forskningsprogrammer.
9. DDA-sundhed – registrering, arkivering af sundhedsvidenskabelige data
Der afsættes 3 mio. kr. om året i perioden 2005-2008 til at videreføre den enhed under Dansk Data Arkiv (DDA-sundhed), der registrerer og arkiverer sundhedsvidenskabelige data for at effektivisere og kvalificere datagrundlaget for sundhedsforskningen.
10. BRIC – Biotech Research & Innovation
Der afsættes 25 mio. kr. årligt 2006-2008 til at videreføre driftsbevilling til BRIC. BRIC, som er et forskningsfællesskab med deltagelse af en række danske institutioner, er i dag etableret som en uafhængig forskningsenhed under KU, der varetager en række administrative opgaver, herunder også forvaltning af bevillinger.
11. Basisforskning i fødevaresikkerhed
Til basisforskningen i fødevaresikkerhed er afsat 16 mio. kr. årligt fra 2006 som en basisforskningsbevilling til Danmarks Fødevareforskning under Familie- og Forbrugerministeriet.
12. Strategisk forskning til forbedring af vandmiljøet
Som opfølgning på vandmiljøplan III afsættes 28 mio. kr. om året til at videreføre det økologiske forskningsprogram (FØJO II) under Fødevareministeriet.
13. Forskningsformidling
Videnskabsministeren nedsatte i maj 2003 en Tænketank for forståelse for forskning. Tænketanken fremlagde sin rapport i maj. Der afsættes midler til forskning i forskningskommunikation og udvikling af nye formidlingsmetoder. En del af bevillingen (ca. 8 mio. kr.) anvendes til etablering af 'Forskningens Døgn'. Den resterende del af bevillingen udmøntes af Det Strategiske Forskningsråd.
14. Innovationskonsortier
Innovationskonsortier fremmer samspillet mellem forskning og erhvervsliv og skal styrke spredningen af viden til den bredere del af dansk erhvervsliv. Innovationskonsortier bygger således bro mellem offentlige investeringer i forskning og anvendelsen i erhvervslivet. Der ydes støtte til konkrete større samarbejdsprojekter med deltagelse af virksomheder, universiteter og teknologisk service. Virksomhederne skal dække mindst halvdelen af udgifterne, og de offentlige midler går til de videninstitutioner, der deltager.
15. Innovationsmiljøer
Målet med innovationsmiljøernes støtte til forprojekter er, at flere nye virksomheder overlever den vanskelige etableringsfase og når frem til at kunne tiltrække kapital fra det private venturemarked. Aftalen sikrer, at ordningen kan føres videre.
16. Viden flytter ud – regional handlingsplan
Der afsættes midler til tre initiativer: Regionale videnpiloter, regionale teknologicentre og erhvervsinnovation.
Regionale videnpiloter sigter på at få flere højtuddannede ud i små og mellemstore virksomheder for at øge deres innovationsevne. Det skal ske ved, at virksomhederne kan få et midlertidigt tilskud til ansættelse af den første akademiker. Et lignende instrument blev anvendt med positive regionale effekter i 1990'erne i den såkaldte ”Isbryderordning”.
Regionale teknologicentre skal styrke de regionale kompetencer på områder af særlig betydning for det regionale erhvervsliv og fungere som bindeled mellem forskningen og de regionale små og mellemstore virksomheder. Centrene opbygges som forpligtende samarbejder mellem f.eks. universiteter, GTS-institutter, regionale CVU'ere og virksomheder. Initiativet bygger videre på de gode erfaringer fra forsøgsordningen ”Regionale vækstmiljøer”.
Midlerne i 2005 forventes primært anvendt til videnpiloter. Af midlerne i de følgende år forventes 40 procent at gå til videnpiloter. Den resterende del forventes at gå til regionale teknologicentre samt i et mindre omfang til erhvervsinnovation.
17. Videreførelse af Samspilshandlingsplanen
Aktiviteterne vedrørende vidennetværk og teknologioverførsel under samspilshandlingsplanen videreføres i 2008.
18. Erhvervs-PhD
En bevilling på 68 mio. kr. anvendes til videreførelse af aktivitetsniveauet i ordningen for ErhvervsPhD’er.
Bilag 2. Aftale om initiativer på medicinområdet
Der er mellem Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten og Kristendemokraterne enighed om at gennemføre en række initiativer på medicinområdet. Initiativerne har til formål at sikre en mere hensigtsmæssig anvendelse af ressourcerne til lægemidler og øge kvaliteten i lægemiddelbehandlingen.
A. Ændring af tilskudsprissystemet (synonyme tilskudspriser)
Der indføres et tilskudsprissystem, hvor tilskudsprisen, som lægges til grund for beregningen af medicintilskud, fastsættes til prisen på det i Danmark billigste markedsførte synonyme lægemiddel i en tilskudsgruppe.
Initiativet har til formål at tilskynde læger og patienter til at flytte forbruget til det billigste lægemiddel i gruppen af synonyme lægemidler. Herved vil medicinudgifterne blive reduceret for såvel det offentlige som for patienterne selv. Hvis lægen eller patienten – uden sundhedsfaglig begrundelse – fravælger det billigste præparat vil patienten derimod selv skulle betale forskellen mellem tilskudsprisen og forbrugerprisen på det lægemiddel, som udleveres.
Ordningen, hvorefter patienter, der ikke kan tåle det billigste lægemiddel i en tilskudsgruppe, kan tildeles forhøjet tilskud, videreføres.
Ændringen af tilskudsprissystemet vil bevirke en øget gennemsigtighed ved ydelsen af medicintilskud til den enkelte patient, idet tilskuddet beregnes på grundlag af den faktiske pris på det billigste lægemiddel på markedet i Danmark. I forbindelse med ændringen vil der blive gennemført opfølgende initiativer vedrørende leveranceforhold med henblik på at sikre, at patienterne i praksis altid vil kunne få udleveret det billigste lægemiddel.
Indførelsen af det nye tilskudsprissystem sker med virkning pr. 1. april 2005. Der foretages to år efter ikrafttrædelsen en evaluering af ændringen af tilskudsprissystemet med sigte på leveranceforhold mv.
Med initiativet opnås en besparelse på 72,75 mio. kr. i 2005 og 97 mio. kr. i 2006 og årene fremover. Der afsættes ½ mio. kr. til en informationsindsats i forbindelse med ikrafttrædelsen.
Ændringen af tilskudsprissystemet vurderes – i kombination med de øvrige initiativer i aftalen - at bidrage til, at lægemiddelpriserne af konkurrencemæssige grunde tilnærmer sig prisen på det billigste lægemiddel i en tilskudsgruppe, hvilket vil bidrage til en yderligere billiggørelse for patienterne. Den samlede konkurrencefremmende effekt af de besluttede initiativer anslås at modsvare en besparelse på 22,5 mio. kr. i 2005 og 30 mio. kr. i 2006 og frem.
Med henblik på Lægemiddelstyrelsens løsning af de administrative opgaver, som følger af de samlede medicintilskudstiltag, herunder især løbende revurdering af lægemidlers tilskudsstatus tilføres styrelsen 3,5 mio. kr., som vil fremgå af Indenrigs- og Sundhedsministeriets paragraf på finansloven.
Ændringen af tilskudsprissystemet gennemføres ved en ændring af lov om offentlig sygesikring, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv.
Initiativerne vedrørende leveranceforhold gennemføres ved en ændring af lov om lægemidler.
B. Konsekvensændring af reglerne om helbredstillæg
For at indførslen af synonyme tilskudspriser kan få den fulde tilsigtede virkning, konsekvenstilpasses reglerne om helbredstillæg med henblik på, at pensionister med helbredstillæg fremover får beregnet helbredstillægget på baggrund af egenbetalingen i forhold til lægemidlets tilskudspris (dvs. prisen på det billigste synonyme lægemiddel) frem for af lægemidlets fulde pris.
Formålet med de samlede omlægninger vedrørende tilskudspriser er at tilskynde pensionister – såvel som øvrige borgere - til at flytte lægemiddelforbruget til det billigste blandt synonyme lægemidler i en tilskudsgruppe. Pensionisterne vil på denne måde kunne opnå en besparelse. Hvis lægen eller pensionisten – uden sundhedsfaglig begrundelse – fravælger det billigste præparat, vil pensionisten derimod selv skulle betale forskellen mellem tilskudsprisen og forbrugerprisen på det lægemiddel, som udleveres.
Initiativet gennemføres med virkning fra d. 1. april 2005.
Med konsekvenstilpasningen opnås en besparelse på 21 mio. kr. i 2005 og 28 mio. kr. i 2006 og årene frem.
Initiativet gennemføres ved en ændring af lov om offentlig sygesikring, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
C. Videreførelse af de gældende udgiftsgrænser i 2005
Reguleringsmekanismen for fastsættelsen af udgiftsgrænserne i det behovsafhængige tilskudssystem virker ikke hensigtsmæssigt. På den baggrund videreføres de i 2004 gældende udgiftsgrænser i 2005, således at disse grænser er gældende fra d. 1. januar 2005. Det overvejes på sigt at indføre en ny reguleringsmekanisme.
Der opnås med initiativet en besparelse på 51 mio. kr. i 2005 og frem. Forslaget ændrer ikke ved, at de generelt lavere behandlingspriser fortsat kommer patienterne til gode.
Initiativet gennemføres ved en ændring af lov om offentlig sygesikring, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv.
D. Indførelse af prisneutral apoteksavance
Med de gældende regler for avanceberegning har apotekerne et isoleret økonomisk incitament til at udlevere et dyrt lægemiddel frem for et billigt lægemiddel, idet avancen i kroner er stigende ved stigende indkøbspris.
Der gennemføres derfor en omlægning af apoteksavancen således, at apotekerne får samme nettoavance på alle lægemidler. Den prisneutrale nettoavance er samtidig begrundet i, at apotekernes ekspeditions- og rådgivningsopgaver er uafhængige af prisen på det enkelte lægemiddel.
En omlægning af avancen – som er bruttoavanceneutral for apotekerne under ét – vil, når omlægningen er fuldt gennemført, medføre en offentlig besparelse på 81,6 mio. kr. årligt. Omlægningen indfases over en 3-årig periode med start d. 1. april 2005. Der opnås hermed en besparelse på henholdsvis 20,40 mio. kr., 47,60 mio. kr., 74,80 mio. kr. og 81,60 mio. kr. i 2005, 2006, 2007 og 2008 og frem.
Indførelsen af prisneutral apoteksavance gennemføres ved en ændring af bekendtgørelse om beregning af forbrugerpriser på apoteksforbeholdte lægemidler samt ikke apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler.
E. Studier og initiativer vedrørende lægemiddelrelaterede problemer, herunder compliance
Forskellige undersøgelser, der har haft til formål at belyse omfanget af compliance – dvs. patienters evne eller vilje til at følge en given lægemiddelordination - har vist, at en stor del af patienterne ikke tager den ordinerede medicin på den rigtige måde og i den rigtige mængde.
Manglende compliance kan bestå i, at patienterne tager forkerte doser af den ordinerede medicin i form af for meget eller for lidt af de pågældende lægemidler, patienter der slet ikke indløser recepten eller stopper behandlingen i utide. Hertil kommer andre former for uhensigtsmæssig medicinanvendelse såsom brug af ikke-ordineret medicin, samtidig anvendelse af receptpligtig medicin og håndkøbslægemidler, indtagelse af større mængder alkohol sideløbende med lægemiddelbehandlingen osv. Det forekommer desuden, at forkert medicinering eller overmedicinering finder sted, fordi der savnes viden om præcist hvilke lægemidler, der har den ønskede effekt på bestemte patientgrupper.
Der kan være betydelige omkostninger forbundet med den uhensigtsmæssige lægemiddelanvendelse, og der er derfor både sundhedsmæssige og økonomiske gevinster at hente ved initiativer, der kan medvirke til at sikre en mere effektiv medicinanvendelse hos patienterne.
På denne baggrund afsættes der i 2005 – 2008 årligt 10 mio. kr. til, at der under inddragelse af patientforeningerne iværksættes studier og initiativer vedrørende lægemiddelforbruget og lægemiddelanvendelsen for udvalgte patientgrupper. Studierne har til formål at afdække hvilke konkrete lægemiddelrelaterede problemer, herunder compliance-problemer – og løsningsmuligheder – der tegner sig for disse patientgrupper. På grundlag af studierne iværksættes målrettede initiativer med henblik på at forbedre lægemiddelanvendelsen for disse grupper. Initiativerne kan omfatte kvalitetsudvikling i regi af den personlige elektroniske medicinprofil.
Udgifterne til initiativet optages på Indenrigs- og Sundhedsministeriets paragraf på finansloven.
Med henblik på at fremme en mere hensigtsmæssig medicinanvendelse er der endvidere behov for at sikre kvaliteten af lægemidlernes indlægssedler. Lægemiddelstyrelsen gennemfører med dette udgangspunkt et omfattende harmoniseringsprojekt, som har til formål at sikre, at produktresuméer og indlægssedler indeholder de nødvendige og relevante oplysninger, er brugervenlige, forståelige og egnede til at fremme en hensigtsmæssig lægemiddelanvendelse. Projektet, som indebærer en gennemgang af samtlige lægemiddelgrupper, har desuden til formål at sikre, at der er overensstemmelse mellem oplysningerne i produktresuméer og indlægssedler for synonyme lægemidler, og at der gives de samme faktuelle oplysninger i indlægssedler for lægemidler med samme aktive indholdsstof, herunder oplysninger om bivirkninger og kontraindikationer mv.
Til formålet afsættes på Indenrigs- og Sundhedsministeriets paragraf på finansloven 2,5 mio. kr. i hvert af årene 2005-2008 til afholdelse af udgifter i Lægemiddelstyrelsen til brug for projektets gennemførelse.
F. Sundhedsfremmeydelser på apotekerne
Som opfølgning på apotekeraftalen fra 2000 er der iværksat initiativer, der understøtter apotekernes mulighed for som en integreret del af sundhedsvæsenet at medvirke til forbedringer af folkesundheden.
I forlængelse af disse tiltag gives apotekerne mulighed for at yde en udvidet vejledning til astmapatienter i inhalation og brug af astmalægemidler. Vejledningen rækker videre end den rådgivning, som sædvanligvis ydes af lægen i forbindelse med ordination af disse lægemidler. Ydelsen finansieres via avanceaftalen med apotekerne gennem et rammebeløb på 2,25 mio. kr. i 2005 og 3 mio. kr. i 2006 og årene frem.
Der afsættes desuden 3 mio. kr. i hvert af årene 2005 - 2008 til fælles initiativer mellem staten og apotekerne om rygeafvænning som led i en samlet forebyggelsesindsats på rygeområdet. Ydelsen finansieres tilsvarende via et rammebeløb på avanceaftalen med apotekerne.
G. Opfølgende tiltag
Foruden ovennævnte initiativer vil der med en ændring af lov om offentlig sygesikring, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. på grundlag af medicintilskudsudvalgets anbefalinger blive gennemført en række opfølgende tiltag:
Der gives i sygesikringsloven hjemmel til at fastsætte nærmere regler for revurderinger af beslutninger om generelt tilskud til lægemidler med henblik på at foretage regelmæssige vurderinger af, om de forudsætninger, som lå til grund for Lægemiddelstyrelsens beslutninger om bevilling eller ikke-bevilling af generelt tilskud til konkrete lægemidler, fortsat har gyldighed.
Kravet om lægens påtegning af, at der er tale om en varig lidelse på recepten som en betingelse for at yde tilskud til et håndkøbslægemiddel, ophæves. I stedet udvides Lægemiddelstyrelsens mulighed for at bevilge klausuleret tilskud til receptpligtige lægemidler til at omfatte visse håndkøbslægemidler, når disse ordineres på recept. Herved sikres en mere målrettet anvendelse af sygesikringsudgifterne til håndkøbslægemidler. Ordningen, som indebærer, at der i alle tilfælde ydes tilskud til receptordinerede håndkøbslægemidler til pensionister, videreføres.
Der ydes automatisk – dvs. uden ansøgning - generelt tilskud til lægemidler, der er synonyme med lægemidler, som allerede er meddelt tilskud.
Desuden fastsættes det, at alle patienter, som ydes tilskud til et bestemt lægemiddel – enten som enkelttilskud eller som generelt klausuleret tilskud – får beregnet tilskud af den samme tilskudspris svarende til tilskudsmodellen under pkt. A.
I forbindelse med vedtagelsen af loven om etablering af de Personlige Elektroniske Medicinprofiler blev det besluttet, at de behandlende læger, apotekspersonale samt den enkelte medicinbruger skulle have adgang til de oplysninger, som er indeholdt i den enkelte medicinprofil. En række analyser og undersøgelser har peget på, at der også vil være væsentlige kvalitets-, sikkerheds- og effektivitetsgevinster forbundet med at give den kommunale hjemmesygepleje adgang til den personlige elektroniske medicinprofil. Der optages derfor i sygesikringsloven en hjemmel til, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler for den kommunale hjemmesygeplejes adgang til oplysninger, der er registrerede om patienten, når dette er relevant. I reglerne fastlægges personkredsen og krav om samtykke, jf. reglerne herom for apoteker i dag. Selve adgangen vil først kunne etableres, når de nødvendige tekniske løsninger er på plads. De økonomiske virkninger vil blive forhandlet med de kommunale parter.
Partierne har taget til efterretning, at regeringen vil sikre en større klarhed og gennemsigtighed i rabatsystemet ved en opstramning og præcisering af reglerne om omkostningsbestemte rabatter til apotekerne, herunder gennem indførelse af nye regler om regnskab og revision.
H. Oversigt
| Forslag, besparelse i mio. kr. | 2005 [2] | 2006 | 2007 | 2008 |
| Synonyme tilskudspriser | 72,75 | 97,00 | 97,00 | 97,00 |
| Informationsindsats vedr. nye regler | - 0,50 | - | - | - |
| Konsekvensændring af sociale regler [3] | 21,00 | 28,00 | 28,00 | 28,00 |
| Videreførelse af udgiftsgrænser | 51,00 | 51,00 | 51,00 | 51,00 |
| Konkurrencefremmende initiativer | 22,50 | 30,00 | 30,00 | 30,00 |
| Inhalationsvejledning for astmapatienter | - 2,25 | -3,00 | -3,00 | -3,00 |
| Compliance-initiativer | -10,00 | -10,00 | - 10,00 | - 10,00 |
| Vejledning om rygeafvænning | -3,00 | -3,00 | -3,00 | -3,00 |
| Omlægning af apoteksavancen [4] | 20,40 | 47,60 | 74,80 | 81,60 |
| Kvalitet i indlægssedler | - 2,50 | - 2,50 | - 2,50 | - 2,50 |
| Ressourcer Lægemiddelstyrelsen | - 3,50 | - 3,50 | - 3,50 | - 3,50 |
| I alt | 165,90 | 231,60 | 258,80 | 265,60 |
Fodnoter
[1] Såfremt der ikke er et tilstrækkeligt antal kvalificerede kandidater, drøfter forligskredsen anvendelse af mindreprovenuet.
[2] Synonyme tilskudspriser, konsekvensændring af sociale regler, konkurrencefremmende initiativer, inhalationsvejledning for astmapatienter samt omlægning af apoteksavancen indføres pr. 1. april 2005
[3] Finanslovens §15 Socialministeriet
[4] Indførelse over 3 år fra d. 1. april 2005