Finansredegørelse 2004
Dansk økonomi er som udgangspunkt robust. Der er udsigt til en pæn BNP-vækst, faldende ledighed og opsparingsbalancerne er relativt sunde. Der er således grundlag for at rette fokus på de mere langsigtede udfordringer.
Kapitel 1 indeholder sammenfatning og konklusioner. I kapitel 2 belyses centrale temaer af betydning for den nuværende økonomiske situation, med fokus på opsparing, outputgab og strukturel ledighed, globalisering og beskæftigelse, og de historiske erfaringer med stabiliseringspolitikken. Kapitel 3 præsenterer en opdateret mellemfristet fremskrivning til 2010, mens kapitel 4 sætter fokus på finanspolitikkens holdbarhed og de offentlige finansers langsigtede robusthed. Endelig beskriver kapitel 5 arbejdsmarkedspolitikken og ledighedsudviklingen i EU-landene.
Samlet konkluderer Finansredegørelsen blandt andet:
- Dansk økonomi er som udgangspunkt robust. Der er udsigt til en pæn BNP-vækst, faldende ledighed og opsparingsbalancerne er relativt sunde. Der er således grundlag for at rette fokus på de mere langsigtede udfordringer.
- Den opdaterede 2010-fremskrivning viser, at de offentlige finanser er holdbare under forudsætning af stram udgiftsstyring og nye initiativer på arbejdsmarkedet, som sikrer en varig stigning i beskæftigelsen på 50-60.000 personer. Det er stort set uændret i forhold til Konvergensprogram 2003, november 2003.
- Forskelle i vurderingen af kravene til de offentlige finanser i forhold til andre institutioner, herunder Det Økonomiske Råd, afspejler primært, at de i deres beregninger ikke indarbejder de krav om stram udgiftsstyring og fremgang i beskæftigelsen via nye initiativer, som er indregnet i 2010-planen. Det sikrer, at finanspolitikken er holdbar.
- Sammenlignet med de øvrige EU-lande er Danmark godt rustet til at imødegå presset på de offentlige finanser som følge af befolkningens aldring.
- Det er i Danmark, i forhold til andre europæiske lande, lykkedes at nedbringe både den strukturelle og faktiske ledighed væsentligt. Den skandinaviske model – med fokus på aktiv arbejdsmarkedspolitik og stramme rådighedsregler og optjeningskrav, som modvirker de negative virkninger på jobsøgningen af relativt høje kompensationsgrader i dagpengesystemet – har (sammen med den angelsaksiske model, som mere entydigt baserer sig på den enkeltes økonomiske tilskyndelse til at søge job) opnået de bedste resultater i forhold til at nedbringe ledighed og langtidsledighed. Lande med fleksible afskedigelsesregler har endvidere typisk lavere strukturledighed.
Indholdsfortegnelse
- Publikationsforside
- Forord
- 1. Sammenfatning og konklusioner
- 2. Udfordringer for den makro-økonomiske politik
- 2.1. Appendiks: Beregning af outputgabet
- 2.2. Appendiks: Beregning af strukturel ledighed
- 2.3. Appendiks: Beregning af strukturel arbejdsstyrke
- 2.4. Appendiks: Revision af metodegrundlag for finanseffektberegningen
- 3. Dansk økonomi til 2010
- 3.1. Appendiks: Hovedtræk af udviklingen i den private sektor
- 3.2. Appendiks: Ændringer i fremskrivningen af beskæftigelsen
- 3.3. Appendiks: Stigning i beskæftigelsen i 2010-fremskrivningerne
- 3.4. Appendiks: Effekt af førtidspensions- og efterlønsreform
- 3.5. Appendiks: Sammenligning med beregninger i DREAM
- 3.6. Bilagstabel
- 4. Finanspolitikkens holdbarhed
- 4.1. Appendiks: Revision af holdbarhedsindikatoren
- 4.2. Appendiks: Beregning af holdbarhedsindikatoren
- 4.3. Appendiks: Sammenligning af Finansministeriets og DREAM’s holdbarhedsberegning
- 5. Ledighed og beskæftigelsespolitik i EU
- 5.1. Appendiks: Datakilder
- 5.2. Appendiks: Rådighedsindikator
- 5.3. Appendiks: Empiriske resultater
- Bilagstabeller
- Kolofon