Kapitel 11 Finansierings- og betalingsmodel

Dette kapitel omhandler en finansierings- og betalingsmodel for de administrative servicecentre.

Finansieringsmodellen består i en model for finansieringen af servicecentrenes løbende drift og udvikling, herunder en model for finansiering af implementeringsomkostningerne i forbindelse med idriftsættelsen af de administrative servicecentre.

11.1 Finansieringsmodel

Formålet med dette afsnit er at beskrive en finansieringsmodel, der kan anvendes på tværs af funktionsområderne. Det endelige valg af finansieringsmodel afhænger af den valgte implementeringsstrategi for de enkelte funktionsområder.

Generel introduktion til finansieringsmodeller
I valget af finansieringsmodel skal der træffes beslutning om, hvorvidt midlerne til finansiering af de administrative ydelser skal placeres hos kunderne eller overføres direkte til centrene via finansloven. Såfremt midlerne placeres hos kunderne, skal der yderligere træffes beslutning om, i hvilket omfang kundernes træk på ydelser skal afspejles i betalingen. I udgangspunktet sondres mellem fire modeller,jf. boks 11.1.³⁴

Der skal endvidere i valget af finansieringsmodel lægges vægt på, at modellen understøtter en incitamentsstruktur, der sikrer fortsat effektivitetsforbedring og øget kvalitet. Den valgte finansieringsmodel skal sikre, at:

• kunderne har incitament til adfærdsregulering i forhold til fortsat effektivisering
• centrene har incitament til at levere optimal, effektiv samt god service til kunderne
• potentialet ved etableringen af centrene kan realiseres på en gennemskuelig og enkel måde

Incitamentet til fortsat effektivisering og øget kvalitet sikres ikke udelukkende af finansieringsmodellen, men bør suppleres af et styringsgrundlag (SLA’er med videre), der understøtter et vedvarende fokus på forbedringsmuligheder.

Den foreslåede finansieringsmodel indeholder både en aktivitetsdimension og en kvalitetsdimension, således at kundernes betaling ikke alene afhænger af transaktionsmængden, men også gøres afhængig af kvaliteten af det input, som kunden leverer til servicecenteret. Målingen af kvaliteten kan for eksempel gennemføres via stikprøvekontrol af kundernes input.³⁵

Finansieringsmodellen skal desuden understøtte en fornuftig incitamentsstruktur, der ud over fortsat effektivisering sikrer, at kunderne ikke opbygger skyggefunktioner eller køber ydelser af andre end det administrative servicecenter.

Anbefalet model
Den hidtil mest udbredte model blandt de eksisterende administrative fællesskaber er bevillingsmodellen. Modellen har demonstreret en række uhensigtsmæssigheder i form af manglende eller utilstrækkelige incitamenter til fortsat effektivisering både hos kunderne og i de administrative fællesskaber. Kunderne har endvidere ikke incitament til at sikre input af høj kvalitet, fordi der typisk ikke sanktioneres, når kunderne leverer utilstrækkeligt input til det administrative servicecenter.

Der anbefales derfor en aktivitetsbaseret finansieringsmodel, hvor kundens samlede betaling er bestemt af trækket på servicecenterets ydelser. Det anbefales dog, at modellen først tages i anvendelse i servicecenterets andet leveår med henblik på at sikre, at det administrative servicecenter i det første år har budgetmæssig ro til at gennemføre implementeringsinitiativer med mere.

Den endelige udformning af finansieringsmodellen afhænger af den / de valgte implementeringsmodeller for de funktionelle områder. Såfremt der vælges en gradvis indfasning af servicecenterets kunder, anbefales det, at den aktivitetsbaserede finansieringsmodel først tages i anvendelse, når alle / en stor del af kunderne er implementeret i det administrative servicecenter. Det er dog væsentligt, at astprismodellens levetid begrænses mest muligt, idet fastprismodellen medfører en
række uhensigtsmæssige incitamenter for både det administrative servicecenter og kunderne.

For nærværende er den anbefalede model ikke differentieret i forhold til de fem funktionsområder (løn, økonomi, rejser, HR og it), hvilket formentligt vil være nødvendigt som følge af områdernes forskelligartede karakteristika. Det er dog vurderingen, at principperne for modellen vil kunne anvendes på tværs af funktionsområderne. Tidshorisonten for realisering af potentialet afhænger af de konkrete implementeringsplaner. Den illustrerede model er et eksempel på en mulig finansieringsmodel og beskriver overordnet principperne for tilrettelæggelse af finansieringen og for, hvordan potentialet kan realiseres.

Finansieringsmodel
I dette afsnit beskrives principperne for den anbefalede finansieringsmodel – det vil sige model for finansiering af servicecentrenes løbende drift og udvikling, herunder afskrivning på aktiver samt model for finansiering af implementeringsomkostningerne forbundet med idriftsættelsen af de administrative servicecentre.

Helt overordnet indeholder finansieringsmodellen følgende elementer:

• Afviklingspulje (midlertidig foranstaltning i de første tre år) til finansiering af restafskrivninger på aktiver, der ikke overdrages til centeret, eller som ikke længere finder anvendelse efter en centralisering af opgaverne.
• Implementeringspulje (midlertidig foranstaltning i de første tre år) til finansiering af implementeringsomkostningerne forbundet med den initiale idriftsættelse.
• Bevillingsmodel for ASC, der skal tilvejebringe midler til servicecenterets løbende drift og udvikling, herunder midler til afholdelse af afskrivninger (nye såvel som overførte aktiver).
• Kapacitetstilpasningsreserve (midlertidig foranstaltning i de første tre år) til afhjælpning af uforudsete ændringer i transaktionsomfanget. Reservens placering på finansloven skal afklares i det videre arbejde.

Summen af disse elementer udgør de samlede omkostninger til servicecenterets løbende drift og udvikling samt til finansiering af implementeringsomkostningerne forbundet med idriftsættelsen. Finansieringsmodellen er grafisk illustreret i figur 11.2.

Som det også fremgår af kapitel 9, antages i ovenstående figur, at medarbejderne flytter med deres opgaver over i centrene. I det følgende beskrives indholdet af finansieringsmodellens elementer nærmere.

Afviklingspulje
Der etableres en afviklingspulje som en midlertidig foranstaltning i service fællesskabets første leveår.³⁶ Puljen skal finansiere restafskrivninger på aktiver, der ikke overdrages til centeret, eller som ikke længere finder anvendelse efter en centralisering af opgaverne. Puljen forankres i Finansministeriet, der udmønter midlerne efter nærmere aftale med de implicerede parter.

Den konkrete størrelse af afviklingspuljen er afhængig af, i hvilket omfang det vælges at genanvende materielle og immaterielle anlægsaktiver i de administrative servicecentre. Det forventes, at størstedelen af de eksisterende aktiver overdrages til de administrative servicecentre. Afviklingspuljen forventes primært at være relevant på it-området, hvor mange aktiver formodentlig ikke kan genanvendes.

Implementeringspulje
Der etableres en implementeringspulje som en midlertidig foranstaltning i servicecenterets første leveår. Implementeringspuljens løbetid afhænger af de konkrete implementeringsprojekter. Puljen skal finansiere implementeringsomkostningerne forbundet med den initiale idriftsættelse. Puljen forankres i Finansministeriet, der udmønter midlerne efter forhandling med servicecentrene.

Implementeringspuljen anvendes alene til afholdelse af engangsomkostninger, for eksempel konsulenter, uddannelse, omkostninger forbundet med medarbejderændringer samt standardisering af processer etc., der ikke kan aktiveres regnskabsmæssigt.

Anskaffelser, der skal aktiveres regnskabsmæssigt, for eksempel hardware og software, finansieres af den eller de lånerammer, der tilknyttes servicecentrene. Afskrivningerne på aktiverne finansieres inden for rammerne af bevillingsmodellen for de administrative servicecentre, jævnfør nedenfor.

Der skal foretages en nærmere afklaring af, hvilken bevillingsteknisk konstruktion der skal anvendes, ligesom spørgsmålet om ejerskabet til aktiver og låneramme skal afklares. Yderligere skal der foretages en afgrænsning af, hvilke omkostninger der skal henføres til implementeringspuljen, og hvilke omkostninger der vedrører servicecentrenes bevilling.

Der skal endvidere træffes beslutning om, hvorvidt puljen alene dækker centrale investeringsomkostninger, eller om puljen skal udvides til også at dække decentrale investeringsomkostninger. Alternativt skal de decentrale investeringsomkostninger i forbindelse med etableringen af de administrative servicecentre afholdes inden for institutionernes almindelige driftsramme.

Bevillingsmodel for de administrative servicecentre
Bevillingsmodellen tilvejebringer midler til servicecentrenes løbende drift og udvikling, herunder midler til afholdelse af afskrivninger på nye og overførte aktiver.

I servicecentrenes første leveår, dog afhængig af de konkrete implementeringsplaner, forudsættes anvendt en simpel fast-betalingsmodel, mens finansieringsmodellen for de efterfølgende år baseres på en variabel-betalingsmodel med udgangspunkt i aktivitets omfang og kvalitet. Denne konstruktion er valgt for at give servicecentrene mulighed for at fokusere 100 pct. på implementeringsudfordringerne i de første år.

Arbejdet med etablering af en aktivitetsafhængig bevillingsmodel – særligt når kvalitetsaspektet også skal inddrages – er omfattende, hvorfor det med fordel kan skubbes et år.

Såfremt der vælges en gradvis indfasning af institutioner, vil tidspunktet for, hvornår de administrative servicecentre overgår til fuld aktivitetsbaseret finansiering vente til efter at samtlige eller størstedelen af institutionerne er indfaset.

Den aktivitetsbaserede model, der anvendes fra og med servicecentrenes andet leveår, opbygges af følgende elementer:

• Basisbetaling til finansiering af kapacitetsuafhængige omkostninger (for eksempel topledelse, udviklingsfunktion og husleje samt licenser til for eksempel Navision). Med henblik på at indbygge de rette incitamenter i modellen bør det tilstræbes, at basisbetaling er mindre end servicecenterets samlede faste omkostninger. Derved sikres incitamenter til effektivisering af servicecenteret, i takt med at aktivitetsomfanget ændres. Yderligere bør basisbetalingens andel af servicecenterets samlede omkostninger være faldende over tid, i takt med at erfaringerne med anvendelse af den aktivitetsafhængige afregning udbygges.
• Aktivitetsbaseret afregning for grundydelser. Fastsættes med udgangspunkt i kundens træk på servicecenterets grundydelser. Det vil sige ydelser, der leveres til alle servicecenterets kunder. Kundens betaling for grundydelser er bestemt af aktivitetsomfanget, for eksempel antal fakturaer eller antal henvendelser til supporten, og af den kvalitet, som kunden leverer input til servicefællesskabet i, for eksempel fuldstændigheden af kundens kontering.
• Aktivitetsbaseret afregning for tillægsydelser. Fastsættes med udgangspunkt i kundens træk på servicecenterets tillægsydelser. Det vil sige ydelser ud over grundydelserne, der leveres særskilt til en eller flere af servicecenterets kunder. Kundens betaling for tillægsydelserne er ligeledes bestemt af aktivitetsomfanget og af den kvalitet af det input, som kunden leverer til servicefællesskabet.

Der skal foretages en nærmere analyse af, hvilke betalingsdrivere der skal anvendes som udgangspunkt for den aktivitetsbaserede afregning, ligesom der skal opstilles nøgletal, som kan anvendes som indikator for kvaliteten af inputtet fra kunden til servicecenteret.

Kapacitetstilpasningsreserve
Der etableres en kapacitetstilpasningsreserve som er en midlertidig foranstaltning i servicecentrenes første tre leveår. Puljen skal afhjælpe uforudsete ændringer i transaktionsomfanget, som kan umuliggøre finansiering af servicecentrenes løbende drift og udvikling. Yderligere skal puljen øge budgetsikkerhed hos kunderne, indtil der forefindes et tilstrækkeligt grundlag for fastlæggelse af aktivitetsomfang og priser.

Hidtidige erfaringer med aktivitetsbaserede betalingsmodeller viser, at det er en vanskelig øvelse at fastlægge de præcise transaktionsmængder. Kapacitetstilpasningsreserven skal derfor sikre, at kunderne i implementeringsperioden ikke oplever usikkerhed om de faktiske priser for de leverede ydelser.

Udmøntningen af kapacitetstilpasningsreserven er baseret på følgende principper:

• Udmøntningen af midlerne fra kapacitetstilpasningsreserven sker på baggrund af objektive kriterier (aktivitetsbudgetter) og efter forhandling mellem servicecentrene og Finansministeriet.
• Kapacitetstilpasningsreserven skal ikke nødvendigvis udmøntes – det vil sige, at midlerne efter en konkret vurdering kan overføres til implementeringspuljen.
• Kapacitetstilpasningsreserven administreres af Finansministeriet på vegne af servicecenterets kunder.
• Kapacitetstilpasningsreservens størrelse er gradvist faldende over årene indtil år 5, hvor reserven nedlægges. Reserven reduceres under forudsætning af, at de administrative servicecentre bliver bedre til at prognosticere aktivitetsomfanget.

Finanseringsmodel og implementering af administrative servicecentre
Jf. figur 11.2 – og jf. implementeringskapitlet – er der forudsat en implementering over tre år. Omkostningerne i år 1 omfatter således alene implementeringsomkostninger samt de nuværende driftsomkostninger på de respektive ministerområder.

Størrelsen og tidsperspektivet for indhøstning af besparelsespotentialet afhænger af udformningen af den konkrete implementeringsplan for de fem administrative områder. Dette fastlægges således som led i det videre implementeringsarbejde.

I forhold til den samlede model er det værd at bemærke følgende:

• I de første 3 år vil de samlede årlige omkostninger til de administrative områder overstige det nuværende omkostningsniveau – det vil sige, at der vil skulle tilvejebringes finansiering af implementeringsomkostningerne, dog eksklusive afskrivningsberettigede investeringer.
• Det samlede økonomiske potentiale ved alternativ organisering af de administrative funktioner i centraladministrationen kan som udgangspunkt anvendes til andre formål som led i den løbende politiske prioritering. I figuren ses det samlede potentiale som forskellen mellem as is-omkostningerne og to be-omkostningerne. Med henblik på at skabe en hensigtsmæssig incitamentsstruktur anbefales det, at en del af potentialet tilfalder brugerne af det administrative servicecenter (benævnt ”gevinst – kunderne” i figuren). Spørgsmålet om, hvorvidt de frigjorte ressourcer kan anvendes af kunderne selv, for eksempel til ekstra uddannelse for medarbejderne, eller om de skal indgå i en generel politisk prioritering på ministerområdet, er ikke afklaret.
• I år 2 forudsættes det, at der anvendes en fast-prismodel baseret på kundernes omkostninger i år 1, mens finansieringsmodellen for de efterfølgende år baseres på en aktivitetsbaseret model med udgangspunkt i transaktionsomfang og kvalitet. Denne konstruktion er valgt for at give servicefællesskabet mulighed for at fokusere 100 pct. på implementeringsudfordringerne i det første driftsår.

Finansieringsmodellen i et statsligt perspektiv
Set i et statsligt perspektiv kan finansieringsmodellens konsekvenser opsummeres som følger:

År 1:
1. Der afholdes omkostninger til implementeringsaktiviteter i år 1. Der vil skulle tilvejebringes finansiering af implementeringsomkostningerne.

2. Driftsomkostninger ved varetagelse af de eksisterende administrative opgaver afholdes af de respektive ministerområder selv.

År 2:
1. Den faste betaling til servicecenteret i år 2, det prikkede område i figur 11.1, svarer til institutionernes samlede omkostninger til de opgaver, der kan centraliseres, i år 1 fratrukket midler til kapacitetstilpasningsreserven.

2. Kapacitetstilpasningsreserven tilbageholdes i Finansministeriet for at sikre, at servicecenteret realiserer de umiddelbare stordriftsfordele, for eksempel udgifter til husleje. De tilbageholdte midler anvendes til finansiering af uforudsete ændringer i aktivitetsomfanget og til finansiering af implementeringsomkostningerne forbundet med den initiale idriftsættelse. Reservens størrelse sættes lig den gevinst, som kan bruges til politisk prioritering, når servicecenteret er fuldt indfaset.

3. Der er som udgangspunkt intet disponibelt potentiale i år 2, ud over eventuelt ubrugte midler i kapacitetstilpasningsreserven. Dog kan det besluttes at indhøste dele af det decentrale effektiviseringspotentiale i forhold til de opgaver, der bibeholdes decentralt. Det anbefales, at det decentrale effektiviseringspotentiale realiseres i samme takt som indhøstningen af effektiviseringspotentialet for de centraliserbare opgaver – det vil sige over tre år. Dette potentiale er ikke indtegnet i figur 11.1.

År 3 og år 4:
1. Fra og med år 3 er bevillingsmodellen aktivitetsbaseret – det vil sige afhængig af kundernes transaktionsomfang og af kvaliteten af det input, som kunden leverer til servicecenteret.

2. Kundernes aktivitetsafhængige betaling til servicecenteret reduceres i år 3 og 4. Det vil sige, at kunderne samlet set fra og med år 3 vil opleve en positiv økonomisk effekt af, at der er overflyttet opgaver til servicecenteret. Reduktionen finansieres af effektiviseringer i servicecenteret.

3. Det disponible potentiale i år 3 tilfalder alene servicecentrenes kunder, idet eventuelt ubrugte midler i kapacitetstilpasningsreserven dog vil tilfalde staten.

4. I år 4 vil der være et disponibelt potentiale til staten, som ikke er øremærket til afholdelse af implementeringsomkostninger. Ligesom der i lighed med år 3 vil være et disponibelt potentiale til servicecenterets kunder eller til generel politisk prioritering inden for ministerområdet.

År 5:
1. Implementeringsaktiviteterne vil her være afsluttet, hvorfor implementeringspuljen og afviklingspuljen nedlægges. Herefter vil den fremtidige udvikling af servicecentrene skulle afholdes inden for rammerne af den aktivitetsbaserede bevillingsmodel.

2. Kapacitetstilpasningsreserven nedlægges, idet det forudsættes, at servicecenteret på dette tidspunkt er i stand til at forudsige aktivitetsomfanget. Eventuelle afvigelser i aktivitetsomfanget finansieres af servicecenterets almindelige bevilling – det vil sige inden for rammerne af den aktivitetsbaserede bevillingsmodel.

3. I år 5 vil der i lighed med i år 4 være et disponibelt potentiale til politisk prioritering, og til servicecenterets kunder.

Finansieringsmodellen i kundeperspektiv
Set i et kundeperspektiv kan finanansieringsmodellens konsekvenser opsummeres som følger:

År 1:
1. Kunderne påvirkes ikke økonomisk eller bevillingsmæssigt af implementeringsaktiviteterne i år 1. De tildeles samme bevilling som foregående år.

År 2:
2. Kundernes samlede faste betaling til servicecenteret i år 2 svarer til institutionernes omkostninger til de centraliserbare opgaver i år 1, fratrukket midler til kapacitetstilpasningsreserven.

3. I tilfælde af uforudsete ændringer i aktivitetsniveauet i servicecenteret finansieres disse af kapacitetstilpasningsreserven, således at kunderne holdes skadesløse.

4. Der er intet disponibelt potentiale til kunderne i år 2.

5. Kundernes bevillinger reduceres i år 2 med et beløb svarende til størrelsen af kapacitetstilpasningsreserven. Såfremt det besluttes at indhøste dele af det decentrale effektiviseringspotentiale i år 2, jf. ovenfor, vil kundernes bevillinger blive reduceret yderligere.

År 3 og år 4:
1. Kundernes samlede betaling til servicecenteret reduceres i år 3 og år 4. Det vil sige, at kunderne samlet set fra og med år 3 vil opleve en positiv økonomisk effekt af, at der er overflyttet opgaver til servicecenteret. Reduktionen finansieres af effektiviseringer i servicefællesskabet. Den økonomiske gevinst for det enkelte ministerområde afhænger af ministerområdets effektivitet inden overgangen til servicefællesskabet, dog således at alle ministerområder er sikret en positiv økonomisk effekt.

2. Fra og med år 3 er bevillingsmodellen aktivitetsbaseret. Det vil sige afhængig af kundernes transaktionsomfang og af kvaliteten af det input, som kunden leverer til servicefællesskabet.

3. I tilfælde af uforudsete ændringer i aktivitetsniveauet i servicecenteret finansieres disse af kapacitetstilpasningsreserven, således at kunderne holdes skadesløse.

4. Kundernes bevilling er som udgangspunkt uændret i forhold til år 2. Såfremt det besluttes at indhøste dele af det decentrale effektiviseringspotentiale i år 3 og år 4, jf. pkt. 5 ovenfor, vil kundernes bevillinger blive reduceret.

År 5:
1. Kapacitetstilpasningsreserven nedlægges, idet det forudsættes, at servicefællesskabet på dette tidspunkt er i stand til at forudsige aktivitetsomfanget. Eventuelle afvigelser i aktivitetsomfanget finansieres af servicecenterets generelle bevilling
– det vil sige inden for rammerne af den aktivitetsbaserede bevillingsmodel.

2. Kundernes samlede faste betaling til servicecenteret (eller servicecentrene) reduceres fra år 4 til år 5 som følge af de løbende effektiviseringskrav til servicecenteret. Det vil sige, at kunderne også i år 5 vil opleve en positiv økonomisk effekt af, at der er overflyttet opgaver til servicecenteret.

3. Kundernes bevilling er som udgangspunkt uændret i forhold til år 2. Såfremt det besluttes at indhøste dele af det decentrale effektiviseringspotentiale i år 5, jf. pkt. 5 ovenfor, vil kundernes bevillinger blive reduceret.

Realisering af besparelsespotentiale
Som tidligere anført er størrelsen og tidspunktet for indhøstning af det generelle besparelsespotentiale afhængig af udformningen af den konkrete implementering s-plan. I den skitserede principmodel er der forudsat følgende plan for realisering af besparelsespotentialet:

År 1:
1. Kundernes bevilling er uændret, idet institutionerne fortsat varetager de centraliserbare opgaver selv.

2. Der vil skulle tilvejebringes bevilling til finansiering af implementeringspuljen.

År 2:
1. Kundernes bevillinger reduceres med et beløb, svarende til størrelsen på kapacitetstilpasningsreserven. Reservens størrelse sættes lig den gevinst, som kan anvendes til generel politisk prioritering, når servicecenteret er fuldt indfaset. Såfremt det besluttes at indhøste dele af det decentrale effektiviseringspotentiale i år 2, jf. pkt. 5 ovenfor, vil kundernes bevillinger blive reduceret yderligere.

2. Kundernes økonomiske råderum vil være uændret i forhold til år 1, idet den tilbageværende bevilling, det vil sige bevilling til centraliserbare opgaver i år 1 fratrukket bevillingsreduktionen i pkt. C, vil modsvare den faste betaling til servicecenteret.

3. Servicecenterets økonomiske råderum vil svare til udgifterne til centraliserbare opgaver i år 1 fratrukket kapacitetstilpasningsreserven. Der er således et effektiviseringskrav til servicecenteret allerede i det første leveår, svarende til kapacitetstilpasningsreservens størrelse.

4. Der vil skulle tilvejebringes bevilling til finansiering af implementeringspuljen og afviklingspuljen.

År 3 – 5:
1. Kundernes bevillinger svarer som udgangspunkt til niveauet for år 2. Såfremt det besluttes at indhøste dele af det decentrale effektiviseringspotentiale i perioden, vil kundernes bevillinger blive reduceret.

2. Kundernes økonomiske råderum forventes at blive forbedret i forhold til år 2, idet kundernes samlede betaling til servicecenteret gradvist reduceres som følge af effektiviseringskrav til servicecenteret.

3. Servicecenterets økonomiske råderum reduceres gradvist som følge af de opstillede effektiviseringskrav.

4. Der vil skulle tilvejebringes bevilling til finansiering af implementeringspuljen og afviklingspuljen i år 3 og år 4.

11.2 Betalingsmodel

I dette afsnit beskrives principper for tildeling af likviditet til centeret i løbet af året. Betalingsmodellen baseres på en model, der understøtter, at kunderne flytter opgaver til centeret og ikke opretter skyggefunktioner. Betalingsmodellen understøtter endvidere, at centeret og kunderne opnår størst mulig budgetsikkerhed.

Kundens betaling til centeret baseres på faste enhedspriser, der fastlægges primo året og på det forventede aktivitetsniveau. Der gennemføres kvartalsvise opgørelser af kundernes specifikke forbrug suppleret med halvårlig regulering af den månedlige betaling. Reguleringen baseres på en opgørelse af over- og underforbrug sammenholdt med de aftalte aktivitetsforudsætninger.

I begyndelsen af året fastsættes den samlede betaling for de enkelte kunder på baggrund af det forventede aktivitetsomfang og de fastsatte enhedspriser per ydelse. For alle ydelser identificeres betalingsdrivere, der multipliceres med ydelsens enhedspris. Resultatet af beregningen er lig med det beløb, der opkræves. Der opkræves betaling månedsvist bagud, således at kunderne forinden har modtaget den månedlige likviditetstildeling.

Kundens månedlige betaling efterreguleres halvårligt, såfremt aktivitetsforudsætningerne er ændret. Den halvårlige efterregulering suppleres med kvartalsvise specifikationer af det realiserede aktivitetstræk.

Tabel 11.3 illustrerer et eksempel for økonomiområdet, hvor betalingen er beregnet for processerne kreditor- og debitoradministration per ministerområde.

Tabel 11.3
Eksempel på beregning af kundernes betaling for kreditor- og debitoradministration
Beregningen er foretaget ved at opgøre antal transaktioner per ministerområde i 2006 og multipliceres med en enhedspris per transaktion. Enhedsprisen er i dette eksempel hentet fra Finansministeriets
administrative fællesskab FAF.*
			A conto beløb (kr.)
Ministerium	Debitor- transaktioner	Kreditor- transaktioner	Debitor- proces	Kreditor- proces	I alt
Statsministeriet	194	3.954	1.019	20.759	21.777
Udenrigsministeriet	348	30.757	1.827	161.474	163.301
Finansministeriet	86.769	175.992	455.537	923.958	1.379.495
Økonomi- og Erhvervsministeriet	418.972	57.504	2.199.603	301.896	2.501.499
Skatteministeriet	845	742	4.436	3.896	8.332
Justitsministeriet	22.867	192.720	120.052	1.011.780	1.131.832
Forsvarsministeriet	10.076	27.851	52.899	146.218	199.117
Socialministeriet	5.866	31.798	30.797	166.940	197.736
Indenrigs- og Sundhedsministeriet	25.776	46.645	135.324	244.886	380.210
Beskæftigelses	120.195	242.045	631.024	1.270.736	1.901.760
ministeriet
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration	259	14.742	1.360	77.396	78.755
Ministerium for Videnskab, Teknologi og Udvikling	5.026	48.859	26.387	256.510	282.896
Undervisningsministeriet	9.371	79.957	49.198	419.774	468.972
Kulturministeriet	52.473	129.850	275.483	681.713	957.196
Miljøministeriet	94.948	88.771	266.690	466.048	732.737
Fødevareministeriet	50.798	73.219	498.477	384.400	882.877
Ministerium for Familie og Forbrugerministeriet	61.882	62.528	324.881	328.272	653.153
Transport- og Energiministeriet	32.031	34.842	168.163	182.921	351.083
I alt	998.696	1.342.776	5.243.154	7.049.574	12.292.728
FAF prisfastsættelse 2007
Pris per 1.000 transaktioner	5.250
Pris per transaktioner	5,25
*FAF kundeaftale

---

Fodnoter

³⁴ Finansministeriet, 2004, Administrative fællesskaber – status og inspiration, s. 21

³⁵ Alternativt kan målingen af kvalitet sættes lig med medgået tidsforbrug til produktionen af en ydelse. Kunderne afregner således for antal modtagne ydelser og eventuelt ekstra tidsforbrug i forhold til forventet, der er præciseret i de respektive SLA’er. Modellen kendes fra Finansministeriet Administrative Fællesskab (FAF), som opgør kundernes forskellige træk på fællesskabet på baggrund af medgået tidsforbrug til produktionen af de forskellige ydelser. Såfremt kunderne leverer input af dårlig kvalitet, betales de gennem øget betaling for ekstra medgået tid.

³⁶ Tidsperspektivet for anvendelsen af afviklingspuljen vil afhænge af de konkrete implementeringsplaner for  funktionsområderne.