1. Sammenfatning

1.1 Indledning

Der er nu tegn på, at det kraftige globale fald i produktion og efterspørgsel siden sidste efterår er bremset op. Erhvervs- og forbrugertillid er styrket væsentligt også herhjemme, og industriproduktionen er så småt begyndt at stige i nogle lande. Samtidig er processen med at nedbringe lagre efterhånden ved at være slut, og verdenshandlen ser ud til at være stabiliseret. Både Tyskland og Frankrig har haft svagt positiv vækst i BNP i 2. kvartal i år, og den meget stærke vækstnedgang, som har præget hele den vestlige verden de foregående kvartaler, ser ud til at være stoppet.

Samlet er produktionstabet som følge af krisen meget markant, og stabiliseringen sker derfor på et lavt niveau. I 1. kvartal var EU’s BNP ca. 5 pct. lavere end året før – blandt andet som følge af store tab i Sverige, Tyskland og UK, som er de vigtigste danske eksportmarkeder. Produktionstabet i Danmark var mindre end EU-gennemsnittet – ca. 4 pct. – på trods af, at kapacitetsudnyttelsen var væsentligt større herhjemme, før krisen satte ind. Til gengæld ser vendingen ud til at komme lidt senere end i eksempelvis Tyskland.

Der er stor usikkerhed om det videre forløb, blandt andet fordi de kraftige lempelser af finans- og pengepolitikken først virker fuldt ud og med stigende styrke i resten af 2009 og i 2010. Historisk har der desuden – også i Danmark – været en tendens til, at stærke recessioner efterfølges af i hvert fald ét år med meget høj vækst.

Det mest sandsynlige er imidlertid fortsat en ret afdæmpet opgang i verdensøkonomien det næste års tid, idet væksten fortsat holdes tilbage af svage boligmarkeder i mange lande, høj og stigende ledighed og lavt investeringsbehov som følge af det produktionsfald, som er indtruffet. Dertil kommer stramme kreditvilkår og et fortsat konsolideringsbehov i mange husholdninger og virksomheder, herunder i den finansielle sektor. De underliggende vækstmuligheder er samtidig svækket som følge af krisen, og de fleste OECD-lande har nedjusteret deres skøn for potentielt BNP med i størrelsesordenen 2 pct. i gennemsnit.

Overordnet er konjunkturudsigterne ikke ændret nævneværdigt siden majredegørelsen. Danmarks BNP ventes at falde med 3 pct. i år, hvilket er et lidt større fald end forudsat i maj, navnlig i lyset af et svagere privatforbrug i starten af året, jf. tabel 1.1. I 2010 skønnes væksten uændret at blive ca. 1 pct. Det forudsætter en tydelig opgang i sidste del af 2009 og starten af 2010, som navnlig afspejler fornyet opgang i privatforbruget som følge af frigivelsen af SP-midlerne og nedsættelser af beskatningen, men også begyndende opgang i eksporten og høj offentlig efterspørgsel. Ledigheden ventes at stige med aftagende styrke som følge af det kraftige produktionsfald, som er indtruffet, og det er antaget, at ledigheden næste år kommer op på 150.000 personer. Det svarer til 5,2 pct. af arbejdsstyrken og er fortsat relativt lavt i forhold til den gennemsnitlige ledighed på ca. 7½ pct. over de sidste tre årtier. Prognosen er forbundet med betydelig usikkerhed, men det er vurderingen, at de nedadgående risici for væksten frem mod udgangen af 2010 er mindre end i maj, blandt andet fordi forholdene på de finansielle markeder ser ud til at være forbedret.

Tabel 1.1
Udvalgte nøgletal
		2006	2007	2008	2009	2010
	Realvækst, pct.
	Privat forbrug	4,4	2,4	-0,2	-3,7	2,8
	Offentligt forbrug	2,1	1,3	1,5	1,4	1,0
	Offentlige investeringer	16,4	-10,0	4,5	14,8	15,3
	Boliginvesteringer	11,2	4,8	-9,8	-10,6	-3,6
	Erhvervsinvesteringer	14,0	4,3	-3,9	-9,2	-1,5
	Lagerinvesteringer (pct. af BNP)	-0,3	-0,3	0,2	-0,7	0,2
	Eksport af varer og tjenester	9,1	2,2	2,2	-7,4	0,4
	Import af varer og tjenester	13,9	2,8	3,4	-9,2	2,2
	Bruttonationalprodukt (BNP)	3,3	1,6	-1,2	-3,0	1,0
	Niveau, pct. af BNP
	Offentlig saldo	5,0	4,5	3,4	-2,0	-4,9
	Betalingsbalancen	2,9	0,7	2,2	1,2	0,8
	Niveau, 1.000 personer
	Ledighed (årsgennemsnit)	109	78	52	105	150
	Beskæftigelse	2.781	2.857	2.875	2.802	2.729
	Arbejdsstyrke	2.891	2.935	2.927	2.907	2.879
	Stigning, pct.
	Kontantpris på enfamiliehuse	21,6	4,8	-3,2	-14,0	0,0
	Forbrugerprisindeks	1,9	1,7	3,4	1,4	2,0
	Timefortjeneste i privat sektor	3,6	4,1	4,6	3,5	3,1
	Kilde: Danmarks Statistik samt egne skøn og beregninger.

Selv om væksten efterhånden igen bliver positiv, vil krisen trække spor mange år frem og efterlade nogle centrale udfordringer.

Ledigheden er høj i OECD-området og stiger formentlig yderligere til omkring 10 pct. af arbejdsstyrken det kommende års tid – og til omkring 12 pct. i euroområdet. Der er i en række europæiske lande risiko for, at opgangen i ledigheden sætter sig fast og øger den strukturelle ledighed, navnlig hvis processen med at reformere arbejdsmarkederne går i stå. For Danmark er udfordringen ikke lige så akut, fordi ledigheden næppe kommer så højt op, samtidig med at det danske arbejdsmarked som udgangspunkt er forholdsvist fleksibelt. Det afspejler blandt andet, at arbejdsmarkedsreformerne siden starten af 1990’erne har styrket tilskyndelsen til at søge jobs samt forholdsvis fleksible ansættelses- og afskedigelsesregler, som bidrager til at skabe mange jobåbninger og dermed modvirker langtidsledighed.

Samtidig er det nu blevet tydeligt, at finanskrisen i flere lande afløses af en ”offentlig finanskrise”, blandt andet fordi finanspolitikken er lempet væsentligt mange steder, selv om der ikke er skabt råderum ved at konsolidere i de gode tider. Svækkelsen af finanserne sker samtidig med, at udfordringerne med flere ældre og stigende levetid skærpes. Det vil indebære omfattende konsolideringsbehov de kommende år og kraftigt begrænse de finanspolitiske handlemuligheder. I USA kan det eksempelvis være nødvendigt med en årlig konsolideringsindsats på 1 pct. af BNP om året i 7 år – svarende til en reduktion af de offentlige udgifter på 16-17 pct. samlet set – ud over tilbagerulning af nylige lempelser, blot for at få den offentlige gæld på omkring 100 pct. af BNP i 2017, jf. kapitel 2.

Risikoen for ukontrollerede gældsforløb i en række lande og en voldsom vækst i obligationsudbuddet på verdensplan kan medføre opadgående pres på renterne, navnlig hvis landene ikke i god tid fremlægger troværdige planer for deres finanser. Og det er endnu ikke sikkert, at vækstforholdene er normaliseret, når konsolideringen skal sættes i værk.

Finanspolitikken er meget lempelig i Danmark og de offentlige finanser er under pres

Den økonomiske politik er ekstraordinært lempelig i 2009 og 2010, og den planlagte finanspolitik er mere ekspansiv end i de fleste andre lande, selv om ledigheden er relativt lav i Danmark. Samlet skønnes faldet i renteniveauet siden 2008 og lempelser af finanspolitikken at kunne løfte BNP med omkring 4 pct. i 2010 under normale forhold, hvoraf finanspolitikken bidrager med omkring halvdelen. Bidraget på 4 pct. svarer til det konstaterede fald i produktionen fra starten af 2008 til 1. kvartal i år.

De finanspolitiske virkemidler er nogenlunde ligeligt fordelt på udgifts- og indtægtssiden, og tiltagene siden årsskiftet har især omfattet offentlige investeringer og støtte til private investeringer, frigivelse af SP-midlerne samt lavere beskatning:

• De offentlige investeringer skønnes samlet at stige med godt 30 pct. i løbet af 2009 og 2010 svarende til ca. 10½ mia. kr. Det vil i givet fald være den største vækst i de offentlige investeringer over en to-årig periode siden midten af 1960’erne. Forøgelsen af investeringerne afspejler især fremrykning og igangsættelse af infrastrukturinvesteringer og forårets aftaler med KL om kommunernes anlægsinvesteringer i 2009 og 2010.
   
• Husholdningernes købekraft forøges markant som følge af frigivelsen af SP-midlerne og nedsættelsen af beskatningen i 2009 og især i 2010. Samlet er stigningen i husholdningernes realindkomster opgjort til henholdsvis 3 pct. og 4½ pct. i 2009 og 2010, når SP-midlerne ikke indregnes. Heraf er omkring halvdelen en konsekvens af skattenedsættelserne. Medregnes de SP-midler, som ventes at blive hævet, kan opgangen i de disponible realindkomster opgøres til 6½ pct. i 2009, selv om ledigheden er stigende. Det er en historisk kraftig indkomstfremgang.

Den lempelige økonomiske politik giver et væsentligt bidrag til at understøtte efterspørgslen i Danmark efter den store nedgang igennem det seneste år. Virkningen vil være størst i 2010, hvor der fortsat med betydelig sikkerhed er ledig kapacitet i økonomien. Konkret skønnes outputgabet til ca. -2 pct. af BNP i 2010 mod ca. 2 pct. i starten af 2008, men der er stor usikkerhed i opgørelsen, fordi finanskrisen medfører en svækkelse ikke kun af efterspørgslen, men også af de underliggende vækstmuligheder.

Det er ikke hensigtsmæssigt at beslutte yderligere finanspolitiske lempelser på nuværende tidspunkt. Mange af de initiativer, der er vedtaget både herhjemme og i udlandet, begynder først at virke med stigende styrke den kommende tid, og samtidig begrænses de finanspolitiske handlemuligheder af især løn- og konkurrenceevneudviklingen og et stort pres på den offentlige økonomi.

Konkurrenceevnen er svækket siden årtusindeskiftet især som følge af relativt høje danske lønstigninger og en svag produktivitetsudvikling, og igennem det seneste år har inflationen været højere end i euroområdet. Det ventes også at være tilfældet i 2009 og 2010, selv om lønstigningerne i Danmark tager af.

Der kan heri ligge et signal om, at strukturledigheden måske er højere end hidtil lagt til grund. Hvis den strukturelle ledighed på den måde er undervurderet, og lønkonkurrenceevnen forværres yderligere, vil det svække eksporten og mindske investeringerne i Danmark og på den måde forlænge lavkonjunkturen. Desuden forøges behovet for finanspolitisk tilbageholdenhed både ud fra stabiliseringspolitiske overvejelser og af hensyn til de langsigtede finanspolitiske udfordringer. Dermed vil de fremadrettede handlemuligheder i finanspolitikken også afhænge af udfaldet af forårets overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked. En moderat lønudvikling, der tager tilstrækkeligt hensyn til de udlandskonkurrerende erhverv, vil være udtryk for et fleksibelt dansk arbejdsmarked og øge sandsynligheden for en relativt hurtig genopretning af dansk økonomi.

Hertil kommer, at den internationale krise og de lempelser, der er gennemført, medfører et stort offentligt underskud, der skønnes til 4,9 pct. af BNP i 2010. Det er det største underskud siden begyndelsen af 1980’erne, selv om ledigheden i 2010 på godt 5 pct. af arbejdsstyrken er noget mindre end dengang. Svækkelsen af finanserne fra 2007 til 2010 anslås samlet til ca. 160 mia. kr. (knap 9½ pct. af BNP), hvoraf ca. 1/3 afspejler lempelser af den økonomiske politik (målt med afsæt i finanseffektprovenuerne). Svækkelsen er større end i de fleste andre lande som følge af større automatiske stabilisatorer i Danmark og en mere lempelig finanspolitik.

Det er centralt at undgå en overdosering af finanspolitikken, som vil forøge underskud og lånebehov og skærpe kravet til den efterfølgende konsolidering. Store underskud øger sårbarheden overfor fornyet uro i det finansielle system og de internationale kapitalmarkeder og indebærer forøget risiko for, at renteniveauet øges, hvilket vil svække boligmarkedet og beskæftigelsen. Det er her et særligt hensyn – også med henblik på at sikre virkningen af de lempelser, som er gennemført – at finanspolitikken understøtter troværdigheden omkring fastkurspolitikken.

Det offentlige underskud i 2010 vil være væsentligt over grænsen på 3 pct. af BNP i Stabilitets- og Vækstpagten. Danmark må derfor ventes at komme ind i EU’s ”procedure for uforholdsmæssigt store underskud”. Det vil i givet fald betyde, at EU’s økonomi- og finansministre vil vedtage en henstilling om, at underskuddet bringes under 3 pct. af BNP inden en given frist, fx 2011 eller 2012, og at der gennemføres strukturelle budgetforbedringer på mellem ½ og 1 pct. af BNP pr. år, så længe underskuddet er over 3 pct. Hvis Danmark efterlever en henstilling om at bringe underskuddet ned under 3 pct. i fx 2011, vil proceduren kunne blive ophævet i foråret 2012. Optagelse i euroen kræver opfyldelse af Traktatens konvergenskriterier, herunder at Danmark ikke er omfattet af underskudsproceduren.

Den internationale finansielle krise og de økonomisk-politiske reaktioner på krisen har også skærpet de mere langsigtede finanspolitiske udfordringer. De strukturelle overskud på de offentlige finanser gennem de senere år ventes således vendt til et underskud på ca. 1¼ pct. af BNP i 2010. Det er en svækkelse på ca. 2 pct. af BNP i forhold til den seneste opdatering af 2015-planen fra november 2008, hvoraf godt halvdelen afspejler de midlertidige lempelser af finanspolitikken, som er besluttet siden årsskiftet. Den demografiske udvikling med flere ældre og vigende arbejdsstyrke samt faldende indtægter fra Nordsøen vil underliggende svække finanserne yderligere de kommende år. Derfor stilles betydelige krav om konsolidering af den offentlige økonomi for at nå det centrale mål om mindst balance på de offentlige finanser i 2015.

Konsolideringen er nødvendig for at undgå en lang årrække med underskud på de offentlige finanser, der øger den offentlige gæld og dermed rentebetalingerne. Det vil fjerne mulighederne for at finansiere udgifter til sundhed, pleje og pension til det stigende antal ældre uden at forringe ydelsernes niveau, ligesom det kan sætte skattepolitikken under pres. Jo mere finanserne svækkes på kort sigt, og jo længere tid der går, før konsolideringen påbegyndes, jo større krav stilles. Det flytter samlet set fokus mod konsolidering som et vigtigt hensyn i tilrettelæggelsen af finanspolitikken de kommende år.

En oversigt over de centrale initiativer, der i Danmark er taget for at inddæmme krisen, fremgår af appendiks 1.1.

1.2 Udfordringer i finanspolitikken og udsigter for de offentlige finanser

De faktorer, der gennem det seneste år har trukket kraftigt ned i vækst og efterspørgsel i den globale økonomi, er ved at vende – blandt andet i lyset af de omfattende økonomisk-politiske reaktioner i mange lande. De finansielle markeder, herunder interbankmarkedet er i bedring, forbruger- og erhvervstillid har gennem længere tid været stigende, og aktiekurserne er steget væsentligt siden lavpunktet i marts, hvilket i mindre omfang har genoprettet formuerne. Samtidig er der tegn på, at boligmarkederne er i bedring flere steder, blandt andet som følge af de kraftige pengepolitiske lempelser.

Lagrene er også reduceret markant, og industriproduktion og verdenshandel er stabiliseret. BNP er samtidig steget svagt i 2. kvartal i flere af de store europæiske lande, og navnlig i Asien er der tegn på egentlig genopretning. De mere positive signaler peger på, at væksten kan blive løftet i anden del af året, men fremgangen er stadig skrøbelig, og opsvinget bliver formentlig forholdsvis afdæmpet. Ledigheden ventes derfor at stige til meget høje niveauer i OECD-området det næste års tid, især på baggrund af det store produktionsfald, som er sket. Krisen vil dermed trække spor mange år frem og efterlader en central udfordring med at sikre grundlaget for lav ledighed via en fornuftigt doseret finanspolitik og fortsatte reformer af arbejdsmarkedet. Samtidig vil der være en stor udfordring i mange lande med at genoprette de offentlige finanser.

I stort set alle lande svækkes de offentlige finanser massivt i år og næste år som følge af det kraftige globale tilbageslag og de økonomisk-politiske lempelser, som mange steder er besluttet for at inddæmme finansuroen og understøtte beskæftigelsen. Derudover skal landene i mange tilfælde finansiere kapitalindskud, køb af dårlige aktiver samt mulige træk på de meget omfattende garantier mv. i finanssektoren. Det medfører et stort salg af statsobligationer, som er med til at presse de lange renter opad, og sker på et tidspunkt, hvor udfordringen med flere ældre og længere levetid skærpes.

I lande, der havde mærkbare underskud selv på toppen af højkonjunkturen i 2007, er der næste år udsigt til tocifrede underskud i pct. af BNP. Det gælder fx USA og Storbritannien, der i 2007 havde underskud på op mod 3 pct. af BNP, og hvor underskuddet ifølge OECD ventes at stige til henholdsvis 11 og 14 pct. af BNP i 2010.

I Tyskland, der i højere grad konsoliderede finanserne, mens tiderne var gode, og som havde omtrent balance i 2007, ventes et underskud på omkring 6 pct. af BNP i 2010, jf. figur 1.1a. For euroområdet som helhed ventes et underskud på 6-7 pct. af BNP i 2010. Flere end 20 EU-lande ventes at have underskud over 3 pct. af BNP i 2010, og et historisk stort antal lande vil dermed blive omfattet af EU’s procedure for uforholdsmæssige underskud.

Figur 1.1a Offentlig saldo i Danmark, Sverige, Tyskland, USA, UK og OECD, 2007 og 2010		Figur 1.1b Faktisk og strukturel saldo i OECD-området, 2007-10

Anm.: For den strukturelle saldo er anvendt OECD’s skøn for den underliggende balance. For Danmark er anvendt egne skøn.
Kilde: OECD, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Godt 1/3 af svækkelsen af finanserne fra 2007 til 2010 på ca. 7½ pct. af BNP i OECD-området afspejler skønsmæssigt en strukturel svækkelse. Dermed vokser det strukturelle underskud i OECD-landene til omtrent 6 pct. af BNP, jf. figur 1.1b. Det skal ses i sammenhæng med, at en holdbar finanspolitik, som kan finansiere de fremtidige demografiske udfordringer ved uændret beskatning, reelt kræver pæne strukturelle overskud i de fleste lande i disse år – givet de reformer af pensionssystemer mv., som er besluttet.

Svækkelsen af de strukturelle balancer afspejler blandt andet de lempelser af finanspolitikken, der er gennemført for at modgå krisen. Dertil kommer, at det skønnede produktionspotentiale i kølvandet på krisen er nedjusteret med 2-2½ pct. i OECD-landene som helhed, jf. kapitel 2. Lavere produktionspotentiale svækker isoleret set den strukturelle saldo via lavere skattegrundlag. Det er udtryk for en varig svækkelse af de offentlige finanser i det omfang, de lavere indtægter ikke – automatisk via regulering af diverse overførsler eller på anden måde – modgås af tilsvarende fald i udgifterne over nogle år.

Med størrelsen af de underskud, som der nu er udsigt til i 2010, vil det i de fleste rige lande være nødvendigt med kraftig, flerårig finanspolitisk konsolidering. Kravet til konsolidering ligger i nogle tilfælde langt ud over, hvad der følger af en fuld tilbagerulning af de lempelser, landene har foretaget i 2009 og 2010.

Hvis de foretagne lempelser rulles tilbage, men finanserne ikke konsolideres yderligere, vil underskuddene i USA og Storbritannien eksempelvis fortsat ligge på henholdsvis 8 og 14 pct. af BNP frem til 2017, og gælden kan stige til over 130 henholdsvis 150 pct. af BNP, jf. figur 1.2a og b.

Figur 1.2a Scenarier for offentlig saldo i 2017 med og uden ekstraordinær konsolidering, Tyskland, USA og Storbritannien		Figur 1.2b Scenarier for offentlig gæld i 2017 med og uden ekstraordinær konsolidering, Tyskland, USA og Storbritannien

Anm.: Baseret på OECD Economic Outlook 85. Under stiliserede og ret optimistiske forudsætninger, der blandt andet ikke inddrager de udfordringer, der følger af den demografiske udvikling. Den indregnede yderligere konsolidering frem mod 2017 udgør 7 pct. af BNP i USA og UK og 3 pct. af BNP i Tyskland, og svarer til OECD’s forløb. Forløbene ekskl. konsolidering er egne beregninger baseret på OECD’s antagelser.
Kilde: OECD og egne beregninger.

I USA vil det skønsmæssigt kræve en 7-årig konsolideringsindsats på 1 pct. af BNP om året at reducere underskuddet til tæt på balance i 2017. Finanspolitikken i USA er lagt an til begyndende konsolidering fra og med 2011, blandt andet ved tilbagerulning af skattenedsættelser besluttet i 2001 og 2003, højere kapitalafkast- og ejendomsbeskatning og sanering af skattefradrag.

I Storbritannien vil selv en 7-årig konsolidering på 1 pct årligt ikke være tilstrækkelig til at forhindre store underskud på 5 pct. af BNP eller mere i 2017. Storbritannien sigter efter en årlig stramning af finanspolitikken på 1,33 pct. af BNP fra 2010 til 2014, blandt i kraft af lavere offentligt forbrug og investeringer samt øgede skatter og afgifter.

I Tyskland træder nye finanspolitiske mål i kraft fra 2011, og der sigtes efter, at det strukturelle underskud senest i 2015 bringes ned under 0,35 pct. af BNP.

Mens toneangivende lande som USA og Tyskland dermed sætter konsolidering ind fra 2011 efter at have lempet finanspolitikken kraftigt i 2009 og 2010, har en række andre lande ikke kunnet lempe, eller har endda måttet stramme finanspolitikken fra 2009 eller 2010. Det gælder lande, hvor der i udgangspunktet var høje underskud eller gæld, og hvor der har været pres på rentespændet, herunder blandt andet Italien, Grækenland, Irland, Spanien og i Østeuropa.

Finanspolitikken i Danmark er meget lempelig

Danmark er et af de lande, der har besluttet de største finanspolitiske lempelser i 2009 og 2010 for at understøtte efterspørgsel og beskæftigelse. Finanspolitikken i Danmark er således samlet lempet med knap 2 pct. af BNP i 2009 (målt ved de såkaldte direkte provenuvirkninger) og skønnes lempet med yderligere 1¼ pct. af BNP i 2010^[1]. Heri indgår forårets aftaler om trafikinvesteringer mv., aftalen fra juni om kommuners økonomi for 2010, der indeholder et yderligere løft i kommunernes investeringer i 2010, samt den på sigt fuldt finansierede skattereform i Forårspakke 2.0, hvor lempelserne indfases før finansieringstiltagene. Hertil kommer frigivelsen af SP-opsparingen, der ikke indregnes i de angivne provenuvirkninger, fordi der er tale om en privat opsparingsordning.

Samlet skønnes, at de finanspolitiske beslutninger, som er truffet, og frigivelsen af SP-midler i år kan øge BNP med 1¼ pct. i 2009 og yderligere knap 1 pct. i 2010, jf. tabel 1.2. De fleste af initiativerne virker med stigende styrke igennem sidste halvdel af 2009 og starten af 2010.

Tabel 1.2
Finanspolitikken i 2009 og 2010 – direkte provenuer og virkninger på aktivitet og beskæftigelse
		Direkte provenuer, pct. af BNP			Aktivitetsvirkninger, pct. af BNP			Beskæftigelsesvirkning, 1.000 pers.
		2009	2010	I alt i 2010	2009	20102)	2010 Niveau3)	20091)	20102)	2010 Niveau3)
	Finanspolitikken	-1,9	-1,3	-3,2	0,9	1,0	1,83)	15½	21	36½3)
	SP-udbetalinger4)	(+0,7)	-	-	0,3	-0,0	0,33)	4	3¾	6¾ 3)
	Finanspolitik og SP	-1,9	-1,3	-3,2	1,2	0,9	2,13)	19½	23¾	43¼ 3)
	Lavere renter mv.5)	-	-	-	0,5	1,3	1,83)	6	20	293)
	Samlet virkning	-	-	-	1,7	2,2	3,93)	26	44	723)
	1) 1. års virkning. Skønnet for 2009 er korrigeret for virkningen af strejkerne på det offentlige område i 2008. Det påvirker ikke aktivitetsvirkningen. 2) 1. års virkning af diskretionære tiltag i 2010 samt 2. års virkning af diskretionære tiltag i 2009. 3) Virkningen på BNP- og beskæftigelsesniveauet i 2010 udgøres af summen af virkningerne på BNP-væksten hhv. beskæftigelsen i 2009 og 2010. 4) SP er en individuel opsparingsbaseret pensionsordning og dermed ikke en del af finanspolitikken som sådan. Beskatningen af udbetalte SP-midler styrker isoleret set den offentlige saldo i 2009, jf. kapitel 5. 5) Virkningen af ændringer i renter siden 2008. Kilde: Egne beregninger på baggrund af ADAM-modellen, der er behæftet med usikkerhed.

De besluttede finanspolitiske lempelser i 2009 og 2010 betyder samlet, at beskæftigelsen i 2010 under normale forhold kan være 40-45.000 personer højere end ved neutral finanspolitik. Finanspolitikken er dermed væsentligt mere lempelig end i de foregående år fra 2006 til 2008, hvor den samlet set var omtrent neutral, jf. boks 1.1. Medregnes virkningerne af lavere renter siden sidste år vil det positive bidrag svare til et løft i BNP på op mod 4 pct. i 2010 og et bidrag til beskæftigelsen på 70-75.000 personer.

Øgede udgifter til offentlige investeringer og forbrug

Lempelserne i 2009 og 2010 omfatter en forøgelse af de offentlige investeringer med godt 30 pct. over de to år. Det er den største vækst i de offentlige investeringer over en 2-årig periode siden 1960’erne og indebærer, at de offentlige investeringers andel af samfundsøkonomien kan stige til det højeste niveau siden 1981, jf. figur 1.3a.

Forøgelsen af de offentlige investeringer med 4½ mia. kr. i 2009 og 10½ mia. kr. i 2010 i forhold til 2008 skønnes isoleret set at øge beskæftigelsen med ca. 10.000 personer i 2010. De øgede offentlige investeringer afspejler i vidt omfang fremrykning af forbedringer af infrastruktur, miljø og fysiske rammer i offentlige institutioner. Det stiller betydelige administrative krav ikke mindst i kommunerne at sikre vellykket implementering af det betydelige samlede investeringsløft.

Figur 1.3a Realvækst i offentlige investeringer over 2 år og investeringernes andel af BNP, 1981-2010		Figur 1.3b De offentlige forbrugsudgifter som andel af samfundsøkonomien, 1981-2010

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Dertil kommer relativt høj realvækst i de offentlige forbrugsudgifter, der skønnes til knap 1½ pct. i 2009 og 1 pct. i 2010. Den offentlige beskæftigelse ventes at stige med ca. 15.000 personer fra 2008 til 2010 (ca. 10.000 korrigeret for virkningerne af konflikten på det offentlige arbejdsmarked i 2008). For de to år er de offentlige lønstigninger på ca. 4 pct. om året i gennemsnit. Da krisen samtidig reducerer BNP-niveauet, skønnes udgifterne til offentlig service at udgøre en større andel af samfundsøkonomien i 2010 end i noget tidligere år. Også målt i forhold til konjunkturrenset BNP øges de offentlige forbrugsudgifter til et historisk højt niveau på 27¾ pct. af samfundsøkonomien, jf. figur 1.3b og kapitel 5.

Endvidere forventes reguleringen af overførslerne i 2010 at være den højeste i satsreguleringslovens historie som følge af den stærke private lønudvikling i 2008. Det bidrager også til at løfte købekraften.

Lavere skat og frigivelsen af SP-midlerne

Personskatterne er i 2009 nedsat med ca. 9 mia. kr., og i 2010 bidrager skattereformen i Forårspakke 2.0 til at understøtte efterspørgslen i kraft af, at skattenedsættelserne indfases før stramningerne. Omkring 2/3 af lempelserne i 2010 i skattereformen (på i alt ca. 30 mia. kr.) er i form af lavere bundskat, grøn check og forøget pensionstillæg, som blandt andet tilfalder personer, hvor forbrugstilbøjeligheden på kortere sigt kan være højere end gennemsnittet.

Omkring 90-95 pct. af SP-kontohaverne i ATP ventes at benytte muligheden for at hæve SP-opsparingen i år. Dermed vil udbetalingerne i 2009 udgøre mindst 25 mia. kr. efter skat. Frigivelsen af midlerne bidrager til at øge efterspørgslen både i 2009 og 2010 og sigter samtidig på at understøtte husholdningernes likviditet mv. I modsætning til de mere traditionelle finanspolitiske tiltag styrker udbetalingen af SP-midlerne den offentlige økonomi på kort sigt – med skønsmæssigt 15 mia. kr. (ekskl. afledte virkninger) – fordi udbetalingerne fra ordningen beskattes. Dermed sker en fremrykning af skatteindtægter, der ellers ville være faldet senere.

Skattereformen i Forårspakke 2.0 og frigivelsen af SP i 2009 skønnes under ét at øge beskæftigelsen med 10-12.000 personer i 2010^[2]. Samtidig vil skattereformen bidrage til at styrke de offentlige finanser på længere sigt i kraft af de ventede virkninger på arbejdsudbud mv.

Danmark er et af de EU-lande, der aktuelt har besluttet de største aktive finanspolitiske lempelser med effekt i 2009 og 2010 (hvortil komme frigivelsen af SP, der ikke er indregnet i provenuvirkningerne, da det er en privat opsparingsordning). Danmark og en mindre gruppe af lande med et vist råderum gennemfører således finanspolitiske lempelser, der er væsentligt større end EU-gennemsnittet i 2009 og planlægger yderligere lempelser i 2010. Derudover er der en række lande, der gennemfører mere moderate lempelser i år og må sigte efter konsolidering næste år – mens flere lande med større gæld og underskud – og pres på rentespændet – gennemfører stramninger allerede i år. Den samlede planlagte lempelse af finanspolitikken i Danmark vurderes også at være på niveau med eller større end den lempelse, der er iværksat i USA i kraft af den store finanspolitiske pakke vedtaget primo 2009 (målt ved provenuvirkningerne og svækkelsen af den strukturelle primære saldo), jf. figur 1.4a. Såvel de europæiske lande som USA vil i den kommende tid udarbejde budgetter for 2010.

Samtidig er virkningen af de såkaldte automatiske stabilisatorer større i Danmark end i de fleste andre lande som følge af relativt høj kompensation ved ledighed samt omfanget af og progressionen i beskatningen. Det bidrager til at dæmpe tilbageslaget i husholdningernes indkomster og beskæftigelsen. Dermed er omsvinget i de offentlige finanser fra 2007/08 til 2010 således også større i Danmark end i de fleste andre lande, jf. figur 1.4b.

Figur 1.4a Finanspolitiske lempelser: direkte provenuer 2009-10 og strukturel saldoændring i Danmark, euroområdet, USA og Sverige		Figur 1.4b Ændring i faktisk og strukturel saldo fra 2008-10 i Danmark, Sverige, Tyskland, USA og UK samt i OECD-området som helhed

Anm.: I figur 1.4a er omfanget af finanspolitiske lempelser opgjort ved skøn for de direkte provenuvirkninger, som blev opgjort i forbindelse med EU’s seneste gennemgang af landenes stabilitets- og konvergensprogrammer, mens provenuvirkningerne af The American Recovery and Reinvestment Act indgår for USA, jf. Økonomisk Redegørelse, maj 2009. Disse er sammenholdt med svækkelsen af den strukturelle primære saldo i henhold til OECD Economic Outlook, juni 2009. I figur 1.4b anvendes Finansministeriets skøn for Danmark og OECD’s skøn for øvrige lande. Garantier og kapitalindskud mv. i den finansielle sektor indgår ikke i den viste svækkelse af den offentlige saldo i landene.
Kilde: EU-kommissionen, OECD og egne beregninger.

Også i Danmark svækkes finanserne så EU’s 3 pct. grænse tydeligt overskrides

På baggrund af konjunkturvurderingen og den forudsatte økonomiske politik skønnes et underskud på de offentlige finanser på knap 5 pct. af BNP i 2010. Dermed er underskuddet af samme (numeriske) størrelsesorden som overskuddene på 3½-5 pct. af BNP i årene 2005-08. Finanspolitiske lempelser bidrager som nævnt med ca. 3 pct.-enheder til den samlede svækkelse af de offentlige finanser på ca. 160 mia. kr. (9½ pct. af BNP) fra 2007 til 2010. I 2009 skønnes et underskud på ca. 2 pct. af BNP inklusive virkningen af, at beskatningen af udbetalte SP-midler isoleret set styrker finanserne med ¾ pct. af BNP.

Det ventede underskud på knap 5 pct. af BNP i 2010 er det største siden 1983, selv om ledigheden i 2010 på godt 5 pct. af arbejdsstyrken er omtrent halvt så høj som i 1983 – og væsentligt under den gennemsnitlige ledighed på ca. 8 pct. i perioden 1980-2005, jf. figur 1.5a.

Som følge af vækst i udgifterne til offentligt forbrug, investeringer og overførsler samt det kraftige fald i BNP i 2008 og starten af 2009 stiger udgifternes andel af BNP til godt 54 pct. af BNP i 2010 (ekskl. renteudgifter), jf. figur 1.5b. Det er det højeste niveau for udgifterne (ekskl. renter) nogensinde. Samtidig falder indtægternes andel af BNP med ca. 3 pct. af BNP fra 2007 til 2010, herunder som følge af nedsættelser af beskatningen og fald i indtægterne fra selskabsskat mv.

Figur 1.5a Offentlig saldo og ledighed		Figur 1.5b Offentlige udgifter (ekskl. renteudgifter) og indtægter (ekskl. renteindtægter)

Kilde: Danmarks Statistik samt egne skøn og beregninger.

Den strukturelle saldo skønnes til -1¼ pct. af BNP i 2010, hvilket er det første underskud på struktursaldoen siden 1999. Den strukturelle saldo i 2010 er således markant svækket i forhold til 2008 blandt andet afledt af de kraftige lempelser af finanspolitikken, der er gennemført for at understøtte beskæftigelsen. Struktursaldoen i 2010 er ca. 1 pct. af BNP lavere end i majredegørelsen, hvilket blandt andet skal ses i lyset af de yderligere forøgelser af de offentlige investeringer, der er besluttet i juni, jf. kapitel 5.

Med et offentligt underskud, som i 2010 kan udgøre op mod 5 pct. af BNP, og som således vil overskride 3 pct. grænsen i Stabilitets- og Vækstpagten væsentligt, vil Danmark som nævnt formentlig modtage en henstilling under EU’s ”procedure for uforholdsmæssigt store underskud”. En henstilling omfatter anbefalinger vedrørende finanspolitisk konsolidering og en frist for, hvornår underskuddet igen skal være bragt under 3 pct. af BNP. Hensigten med EU’s procedurer er at understøtte en ansvarlig finanspolitik, der bidrager til lave realrenter og sund økonomi. Det er på linje med målsætningerne i 2015-planen. Der udarbejdes en status for 2015-planen i forbindelse med det kommende konvergensprogram til EU, som ventes at foreligge omkring årsskiftet 2009/10.

Øget offentlig gæld og renteudgifter

Den kraftige stigning i lånebehovet i den vestlige verden betyder, at mange lande skal sælge store mængder statsobligationer, formentlig i en længere årrække. Det kan i sig selv gøre det vanskeligere – måske især for små lande – at optage lån og sælge statsobligationer på fordelagtige vilkår.

I Danmark vokser den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) fra ca. 580 mia. kr. ved udgangen af 2008 til godt 740 mia. kr. ved udgangen af 2010 som følge af store underskud i 2009 og 2010 og de initiativer, der er taget i forbindelse med den finansielle uro (herunder kapitalindskud i finansielle institutioner og diverse udlån). Det svarer til en stigning fra 33 pct. af BNP i 2008 til 42 pct. af BNP i 2010, jf. figur 1.6a.

Figur 1.6a Offentlig nettogæld og ØMU-gæld		Figur 1.6b Statens låntagning og indskud henholdsvis træk på kontoen i Nationalbanken, 2008-10

Kilde: Danmarks Statistik, Reuter’s Ecowin, Standard and Poor’s samt egne skøn og beregninger.

Statens lånebehov ventes at være godt 300 mia. kr. for 2009 og 2010 under ét, samtidig med at statens indestående på konto i Nationalbanken reduceres, jf. figur 1.6b. Det statslige lånebehov på godt 300 mia. kr. (hvoraf ca. 170 mia. kr. afspejler finansiering af afdrag på eksisterende gæld) svarer til, at ca. 40 pct. af bruttogælden ved udgangen af 2010 skal optages ved at sælge statsobligationer de kommende par år.

Den samlede offentlige nettogæld, der ud over obligationsgælden og andre passiver også omfatter offentlige aktiver, er nedbragt markant de senere år og var ved udgangen af 2008 vendt til nettoformue på godt 6 pct. af BNP. I kraft af de svækkede offentlige finanser ventes nettoformuen igen at være vendt til nettogæld på knap 1 pct. af BNP i 2010^[3].

Mellemfristet konsolideringsbehov er skærpet

Finanskrisen og de tiltag, der er taget for at modgå krisen, har skærpet de mellemfristede finanspolitiske udfordringer.

Den skønnede struktursaldo i 2010 er godt 2 pct. af BNP lavere end forudsat i den seneste 2015-fremskrivning i Konvergensprogram 2008 (KP08) fra december 2008, jf. tabel 1.3. Omtrent halvdelen af denne svækkelse afspejler de midlertidige lempelser, der er aftalt med virkning for 2010, dvs. navnlig igangsatte og fremrykkede investeringer og skattereformen, der er underfinansieret de første år af hensyn til konjunktursituationen. Endvidere er de offentlige nettorenteudgifter i opgørelsen af den strukturelle saldo øget med godt ¼ pct. af BNP som følge af den større gæld.

Tabel 1.3
Strukturel saldo i 2010 i Konvergensprogram 2008 og nu
	Pct. af BNP	2010
	Strukturel saldo
	Konvergensprogram 2008	0,9
	ØR august 2009	-1,3
	Reduktion i strukturel saldo (underliggende budgetstilling)	-2,2
	Heraf bidrag fra:
	- Skattereform og offentlige investeringer	-1
	- Nettorenter mv.	-¼
	- Lavere skøn for potentiel produktion	-1
	Kilde: Egne skøn og beregninger.

Desuden svækkes struktursaldoen i 2010 blandt andet som følge af, at skønnet for den potentielle produktion er nedjusteret med godt 2 pct. siden KP08. Det reducerer de skønnede strukturelle indtægter, fordi skattebasen varigt svækkes. Der er betydelig usikkerhed om skønnet for den potentielle produktion i den aktuelle situation^[4].

Figur 1.7a Konsolideringsudfordringen: strukturel saldo frem mod 2015		Figur 1.7b Umiddelbar saldovirkning af indgåede aftaler mv. siden KP08, 2009-15

Kilde: Egne skøn og beregninger.

For at opfylde målet i 2015-planen om mindst strukturel balance på de offentlige finanser i 2015 kræves som udgangspunkt en genopretning af den svækkelse på 2-2¼ pct. af BNP, der skønnes indtruffet siden KP08, jf. figur 1.7a og tabel 1.4. Dertil kommer rentevirkningen af, at saldoen også i nogle år efter 2010 kan ventes at være lavere end i KP08, og at gælden derfor øges. Det samlede krav til styrkelse af den strukturelle saldo er dermed i størrelsesordenen af 2½ pct. af BNP, svarende til ½ pct. af BNP i gennemsnit pr. år.

Tabel 1.4
Krav til redressering af strukturel saldo frem mod 2015
	Pct. af BNP	Fra 2010 til 2015
	Genopretning af svækkelse i 2010 i forhold til KP08	2¼
	Mulig yderligere stigning i rentebyrde frem mod 2015	¼
	Heraf bidrag fra
	- skattereform og offentlige investeringer (beregningsteknisk)	1¼
	- resterende krav til styrkelse af strukturel saldo (beregningsteknisk)	1¼
	Kilde: Kilde: Egne skøn og beregninger.

For den fremadrettede konsolidering er det centralt, at de lempelser, der er aftalt siden KP08, er midlertidige. Det bidrager samlet med ca. halvdelen af den påkrævede styrkelse af den strukturelle saldo frem mod 2015. Tilbagerulning af midlertidige lempelser kan således isoleret set styrke struktursaldoen med i gennemsnit ¼ pct. af BNP om året^[5].

Dermed kræves yderligere forbedringer af den strukturelle saldo, der svarer til ca. ¼ pct. af BNP pr. år (ud over de i planen forudsatte strukturreformer). En samlet fremskrivning af de offentlige finanser til 2015 (og derefter) vil indgå i det Konvergensprogram for Danmark, der fremsendes til EU i forbindelse med den næste runde af stabilitets- og konvergensprogrammer i henhold til Stabilitets- og Vækstpagten.

Kravet til forbedringer af den strukturelle saldo frem mod 2015 skal blandt andet ses i lyset af, at der i forvejen er forudsat strukturreformer, der styrker den offentlige saldo med ca. ¾ pct. af BNP frem mod 2015, hvoraf ca. 0,3 pct. af BNP skønnes indfriet af de ventede virkninger på arbejdsudbud mv. af skattereformen i Forårspakke 2.0. Udfordringen skal endvidere ses i lyset af, at fremskrivningen i KP08 forudsætter, at den strukturelle ledighed frem mod 2015 udgør ca. 3½ pct. af arbejdsstyrken.

Kravene til den økonomiske politik afspejler endvidere, at den strukturelle saldo i KP08-forløbet underliggende svækkes frem mod 2015 navnlig som følge af aftagende Nordsø-produktion og den demografiske udvikling med færre i de mest erhvervsaktive aldersgrupper og blandt andet stigende udgifter til folkepension i takt med, at der bliver flere folkepensionister.

1.3 Centrale faktorer for vækstudsigterne

Dansk økonomi kommer fra en situation med stort kapacitetspres. Ledigheden faldt frem til sidste sommer til et historisk lavt niveau, og lønstigningerne har været meget høje både på det private og offentlige arbejdsmarked helt frem til første kvartal i år, og ligger efter alt at dømme fortsat noget højere end i udlandet. Produktionen har reelt været stagnerende eller vigende siden slutningen af 2006 med baggrund i et ret stort fald i produktiviteten, mens importen steg ganske meget især i slutningen af 2007 og starten af 2008 som følge af fortsat fremgang i efterspørgslen, jf. figur 1.8a-b.

Det danske udgangspunkt – med meget høj kapacitetsudnyttelse, ekstraordinært lav ledighed og betydelig opgang i importen – før krisen eskalerede i andet halvår var dermed markant anderledes end i de fleste andre lande, hvor kapacitetsudnyttelsen overordnet var lavere. I mange andre lande har krisen derfor medført mere ledig kapacitet og større negative outputgab i år, samt at ledigheden er kommet op på et meget højt niveau.

Trods den høje danske kapacitetsudnyttelse er der frem til første kvartal i år ikke tegn på, at produktionsnedgangen i Danmark er større end andre steder. Dansk BNP er faldet med 4 pct. i 1. kvartal i år i forhold til samme kvartal året før – mens nedgangen i EU15 (og euroområdet) er omkring 5 pct. Det afspejler blandt andet relativt større produktionstab i lande som Sverige, Tyskland og Irland. Det mindre væksttab i Danmark i denne periode trækker også i retning af mindre ledig kapacitet herhjemme end i andre lande:

• Importen i Danmark er faldet kraftigt i forhold til det høje niveau i midten af 2008 og har dermed fungeret som en stødpude, der dæmper nedgangen i dansk produktion, jf. figur 1.9b. Nedgangen i eksporten har samtidig været mindre end i en række andre lande frem til og med 1. kvartal. Den forholdsvist gode eksportudvikling afspejler navnlig, at den danske eksport af tjenester og landbrugsprodukter var forholdsvis robust, og at disse poster fylder meget i dansk eksport. Industrieksporten – og navnlig industriproduktionen – er faldet ret meget blandt andet påvirket af det internationale fald i efterspørgslen og svækket konkurrenceevne på hjemme- og eksportmarkederne.
   
• Husholdningernes opsparing er steget mere i Danmark end i andre lande i forlængelse af krisen. Det danske privatforbrug er således reduceret med omkring 7 pct. på ét år frem til 1. kvartal, mens indkomsterne steg pænt blandt andet understøttet af ret høje private og offentlige lønstigninger og nedsættelser af beskatningen. I euroområdet er privatforbruget kun faldet med 1½ pct. i perioden. Den meget høje danske opsparingskvote (som nu er større end under tidligere tilbageslag) er bemærkelsesværdig i lyset af, at husholdningernes formuer fortsat er ret høje i historisk perspektiv, og at ledigheden fortsat er væsentligt lavere end i tidligere konjunkturtilbageslag siden 1970.
   
• Boliginvesteringerne i Danmark er faldet omkring 15 pct. fra 1. kvartal 2008 til 1. kvartal i år. Det skal ses i sammenhæng med det betydelige fald i kontantpriserne på ejerboliger siden slutningen af 2006. Faldet i boliginvesteringerne har imidlertid ikke været specielt stort sammenlignet med andre lande. I EU15 faldt boliginvesteringerne med 12 pct. i samme periode, mens USA og Sverige har oplevet fald på hele 24 pct. Fald i boliginvesteringerne har dermed været et meget udbredt fænomen, som grundlæggende afspejler generelt faldende boligmarkeder fra 2007 og frem til begyndelsen af 2009. Med de markante lempelser af pengepolitikken siden sidste efterår er billedet imidlertid ved at vende flere steder. Både i Norge, UK og Finland har boligpriserne således været stigende siden årsskiftet, og samlet har opgangen i huspriserne fra 2003 og frem til begyndelsen af 2009 været nogenlunde lige så kraftig i Danmark som i Finland, men mindre end i Sverige og Norge.

Figur 1.8a Produktivitetsfald har bremset væksten		Figur 1.8b Lavere efterspørgsel har trukket importen ned

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

I flere store økonomier, herunder Tyskland, Frankrig og Japan, er BNP vokset lidt igen i 2. kvartal i år. I Danmark ventes vendingen at ske lidt senere, hvilket blandt andet afspejler den svage udvikling i privatforbruget frem mod juni, og at industriproduktionen – i modsætning til mange andre lande – er faldet yderligere tilbage i juni. Til gengæld er der relativt stor sikkerhed for fremgang i efterspørgslen i 2. halvår, hvor gennemslaget af de markante finanspolitiske lempelser og meget lave renter gradvist stiger i styrke, og virksomhedernes lagernedbringelser vurderes at være tilendebragt. Desuden vil den begyndende opgang i udlandet understøtte dansk eksport.

For 2009 som helhed skønnes et fald i BNP på 3 pct., hvilket afspejler det fald i efterspørgsel og produktion, som er sket gennem det seneste år. Den forudsatte fremgang i særligt privatforbruget i 2. halvår ventes fastholdt og moderat udbygget i 2010, hvilket sammen med historisk høj vækst i de offentlige investeringer og begyndende opgang i eksporten er hoveddrivkraften i efterspørgselsfremgangen og den ventede vækst i BNP på 1 pct. i 2010. Produktiviteten forudsættes at stige ret markant frem mod udgangen af 2010. Det afspejler grundlæggende, at de mest produktive virksomheder typisk vil klare sig gennem krisen, og at det store efterspørgselsbortfald det seneste års tid først med en vis forsinkelse vil medføre lavere beskæftigelse. Ledigheden stiger men med aftagende styrke frem mod udgangen af 2010, og samlet vil ledigheden være forholdsvis moderat i historisk sammenhæng.

Dette vækstbillede afhænger af en række centrale forudsætninger, hvortil der knytter sig betydelig usikkerhed. Det gælder primært en fortsat stabilisering af den finansielle sektor, husholdningernes forbrug og opsparing, rentefaldets virkninger på boligmarkedet, samt hvorvidt lønudviklingen er forenelig med sund konkurrenceevneudvikling, som begrænser tab af markedsandele og arbejdspladser i de udlandskonkurrerende erhverv. Vækstmulighederne skal samtidig ses i lyset af finanskrisens påvirkning af potentielt BNP, som har betydning for finanspolitikken på både kort og langt sigt.

Boligmarkedet stabiliseres, navnlig som følge af den økonomiske politik

Boligpriserne har overordnet været faldende siden slutningen af 2006, og tilpasningen blev formentlig rykket frem i tid på grund af finanskrisen i efteråret 2008, som medførte udbredt usikkerhed om fremtiden, stigende renter på realkredit og strammere kreditpolitik i almindelighed, jf. også kapitel 2. Samlet ventes et fald i kontantpriserne på årsbasis på 14 pct. i år overvejende som følge af den store reduktion i priserne henover årsskiftet.

Fremadrettet er det imidlertid fortsat forventningen, at huspriserne stabiliseres, hvilket understøtter boliginvesteringer og privatforbrug. Det afspejler, at boligefterspørgslen styrkes som følge af den store stigning i de disponible realindkomster i år og næste år og det kraftige fald i realkreditrenterne. Særligt er renten på etårige rentetilpasningslån faldet væsentligt fra godt 6 pct. i oktober sidste år til et historisk lavt niveau på lidt mere end 2 pct. blandt andet som følge af de pengepolitiske lempelser.

En almindelig modelberegning peger på, at disse forhold – dvs. indkomstfremgang og fald i de korte og lange realkreditrenter i forhold til gennemsnittet i 2008 – isoleret set og under normale forhold ville kunne forøge kontantpriserne med omkring 15 pct. i 2010. Den store indkomstfremgang og faldet i realkreditrenterne modvirker de negative drivkræfter fra stigende ledighed og strammere lånebetingelser i bankerne, og kan dermed udsætte en eventuel yderligere ligevægtstilpasning i boligpriserne til efter 2010, hvor renteniveauet formentlig igen vil stige.

Dermed vil udviklingen svare til mønsteret fra perioden 1987-1993, hvor kontantpriserne også steg i de år, hvor renten faldt – selv om boligpriserne underliggende var aftagende i hele perioden, og ledigheden steg til et niveau, der er meget højere, end det der aktuelt er udsigt til, jf. boks 1.2.

Det er navnlig faldet i renteniveauet, som understøtter boligpriserne. Renteniveauet og boligbyrden, der angiver boligomkostningerne ved at bo i et standardhus som andel af indkomsterne, er således på ret kort tid faldet til samme niveau som i 2003-2004. Det lave renteniveau var dengang en primær drivkraft bag den kraftige stigning i boligpriserne, som Danmark og mange andre lande oplevede frem mod 2006, hvor pengepolitikken efterhånden igen var strammet op. Der er således et klart grundlag for en stabilisering af boligmarkedet i prognoseperioden, men det forudsætter blandt andet, at kreditvilkårene ikke vanskeliggøres af fx fornyet pres på de finansielle institutioner.

Der er betydeligt vækstpotentiale i privatforbruget

Privatforbruget er faldet kraftigt i Danmark gennem det seneste år og væsentligt mere end i andre lande. Det er udtryk for en meget markant opgang i husholdningernes opsparingskvote til et historisk højt niveau, idet husholdningernes indkomster er vokset pænt i perioden blandt andet som følge af høje lønstigninger og skattenedsættelser fra begyndelsen af 2009, jf. figur 1.9a.

Husholdningernes opsparingskvote (som omfatter pensionsopsparing) er i starten af 2009 på et noget højere niveau end under de to foregående lavkonjunkturer – og stigningen i opsparingen er sket meget hurtigt og kraftigt, navnlig i forbindelse med eskaleringen af finanskrisen, og mens ledigheden fortsat har været relativt lav. Det afspejler vigende formuer og måske også likviditetsbegrænsninger, men formentlig især stor usikkerhed om fremtiden, som viste sig i en meget lav forbrugertillid.

Den meget kraftige stigning i opsparingen peger på et betydeligt potentiale for vækst i forbruget den kommende tid, som understøttes af høj indkomstfremgang i lyset af frigivelsen af SP og skattenedsættelserne i 2010, de meget lave renter, samt at husholdningernes formuer fortsat ligger på et pænt højt niveau i historisk sammenhæng.

Husholdningernes opsparing har ikke været væsentligt under det historiske gennemsnit de senere år. Desuden har nedgangen i opsparingskvoten ikke været påfaldende stor i den periode, hvor boligpriserne og dermed formuerne steg. Opsparingskvoten faldt således fra 2003 til 2005 i lyset af opgang på boligmarkedet, men steg så lidt igen året efter, selv om boligpriserne fortsatte med at vokse kraftigt. Opsparingen er ikke faldet mere under dette opsving end i tidligere perioder med kraftige husprisstigninger, jf. figur 1.9b.

Samtidig har udviklingen på boligmarkedet imidlertid medført en stærk opgang i boliginvesteringerne til et meget højt niveau. Stigende boliginvesteringer er udtryk for en opgang i de reale formueaktiver, som i nationalregnskabet henføres til husholdningerne. Modstykket hertil er lavere finansiel opsparing – dvs. lavere nettofordringserhvervelse og større finansiel gæld i den samlede husholdningssektor. Henover årsskiftet er husholdningernes finansielle opsparing også steget meget og er nu positiv for første gang siden 1993, jf. figur 1.9c. Det har bidraget til at fastholde overskud på betalingsbalancen på trods af det store fald i den danske eksport.

Figur 1.9a Husholdningernes opsparing og formue		Figur 1.9b Opsparing og kontantpriser under opgangen
Figur 1.9c Nettofordringserhvervelse i husholdningerne		Figur 1.9d Dankortomsætning

Anm.: I figur 1.9a er med lyseblå prik angivet opsparingskvoten i 1. kvartal 2009.
Kilde: Danmarks Statistik, PBS og egne beregninger.

Udbetalingerne af SP-midlerne begyndte i juni og kan derfor først forventes at påvirke forbrugsindikatorerne fra juli. Foreløbigt tyder tal for Dankortomsætningen på en betydelig fremgang i privatforbruget i juli, jf. figur 1.9d. SP-udbetalingerne understøtter under alle omstændigheder husholdningernes likviditet og større privatøkonomisk sikkerhed og fremrykker tidspunktet for, hvornår både privatforbruget og husholdningernes (bolig)investeringer igen begynder at stige. Samtidig styrker SP-udbetalingerne på kort sigt de offentlige finanser.

I prognosen er der forudsat et betydeligt gennemslag af de forbrugsstimulerende faktorer i løbet af den resterende del af indeværende år, heraf alene 10 mia. kr. (ca. 1¼ pct.) fra frigivelsen af SP-midlerne. Samlet er det lagt til grund, at husholdningernes opsparing fastholdes på et højt niveau også i 2010, og det kan derfor ikke udelukkes, at opgangen i privatforbruget bliver stærkere end antaget. Styrken og den præcise tidsmæssige profil i forbrugsforløbet er vanskelig at forudsige og knytter sig i høj grad til en forbedring af forbrugertilliden – som allerede er gået noget op i foråret – samt udviklingen på boligmarkedet og i ledigheden.

Produktionspotentialet ventes svækket oven på finanskrisen

Finanskrisen har ikke kun medført et kraftigt fald i produktion og efterspørgsel på kort sigt, men ventes også at reducere de underliggende produktionsmuligheder. De fleste OECD-lande har således nedjusteret deres skøn for potentielt BNP med i størrelsesordenen 2-3 pct. i gennemsnit, og OECD har udarbejdet skøn, som er af samme størrelsesorden. I denne redegørelse er skønnet for den potentielle produktion i Danmark nedjusteret med 2-2½ pct. i 2010 siden december 2008, dvs. nogenlunde på linje med nedjusteringerne af potentielt BNP i andre vestlige lande. Skønnene for den potentielle produktion er foreløbige og forbundet med stor usikkerhed.

Den underliggende svækkelse af vækstmulighederne vil indebære et velstandstab og øger samtidig behovet for en tilbageholdende linje i finanspolitikken på kort og langt sigt. På det korte sigt vil lavere potentiel vækst således betyde, at størrelsen af outputgabet reduceres (skønsmæssigt fra ca. 4 til godt 2 pct. af BNP i 2010), og dermed at faldet i efterspørgslen har mindre inflationsdæmpende effekt end ellers. På langt sigt vil en svækkelse af produktionspotentialet være udtryk for et mindre skattegrundlag, hvilket isoleret set kan stille forøgede krav til udgifts- og strukturpolitikken for at sikre holdbare offentlige finanser. Det gælder navnlig, hvis faldet i den potentielle vækst er udtryk for højere strukturel ledighed.

Det lavere potentielle BNP kan i første omgang være en konsekvens af, at virksomhedernes investeringer er reduceret, og indsatsen fra en del kapital (maskiner, bygninger osv.) er gået tabt eller mindsket i forbindelse med virksomhedslukninger og sektorforskydninger under krisen. Samtidig er det sandsynligt, at risikopræmierne på nogle års sigt vil være højere og kreditadgangen mindre lempelig end i årene før finanskrisen. Efterhånden som pengepolitikken normaliseres, kan virksomhedernes finansieringsomkostninger dermed være højere end før krisen. Dertil kommer, at store offentlige budgetunderskud kan lægge opadgående pres på renterne og dermed på finansieringsomkostningerne for virksomhederne.

Det betyder, at den samlede indsats af kapital pr. medarbejder, dvs. maskiner og bygninger mv., på mellemfristet sigt kan være mindre end ellers, og det dæmper produktiviteten og dermed også realindkomsterne. Modelberegninger peger fx på, at en stigning i de reale finansieringsomkostninger på 1½ pct. (der er OECD’s skøn for normaliseringen af risikotillæggene i forhold til årene før med meget lave risikopræmier) alene kan svække produktionspotentialet med i størrelsesordenen 1¼-2½ pct.

Omkring 2/3 af nedjusteringen af OECD’s skøn for potentiel produktion i OECD-området afspejler lavere vækstbidrag fra kapitalapparatet. Derudover er der et bidrag fra, at høj og stigende ledighed delvist kan ”bide sig fast” i form af højere strukturel ledighed. Det gælder navnlig i de kontinentaleuropæiske lande med mindre fleksible arbejdsmarkeder – dvs. lande, hvor fx ansættelses- og afskedigelsesregler bidrager til, at der er relativt få jobåbninger, og hvor relativt lange dagpengeperioder (med høj kompensation) ikke ledsages af ret og pligt til aktivering eller rådighedskrav, som sikrer høj jobsøgning og vedligeholdelse af kvalifikationer.

I Finansministeriets skøn for den potentielle vækst i Danmark afspejler nedjusteringen med ca. 1 pct.-enhed om året i 2009 og 2010 en reduktion i indsatsen af kapital pr. beskæftiget samt lav vækst i totalfaktorproduktiviteten og dermed i den potentielle produktion pr. time, jf. kapitel 4. Derimod er der ikke indregnet virkninger af højere strukturledighed, blandt andet med baggrund i at ledigheden i Danmark ikke ventes at komme nær så højt op som i mange andre lande, og at det danske arbejdsmarked i forvejen er relativt fleksibelt. Uændret strukturledighed forudsætter blandt andet, at tilskyndelsen til at søge og fastholde beskæftigelse ikke svækkes de næste år, og at forårets overenskomstforhandlinger indebærer en løsning, som tager tilstrækkeligt hensyn til de udlandskonkurrerende erhverv og kravet om, at inflationen i Danmark ikke varigt kan overstige inflationen i euroområdet.

Moderate lønstigninger og højere produktivitetsvækst kan bidrage til at øge det ventede afkast af investeringer og dermed kompensere for den stigning i virksomhedernes finansieringsomkostninger, som forøgelsen af risikopræmierne isoleret set kan give anledning til. De senere års pres på arbejdsmarkedet – med ret høje reale lønstigninger og svag produktivitetsvækst – har således medført at, lønkvoten i den private sektor – dvs. lønningernes andel af den samlede værditilvækst – er steget til historisk højt niveau, jf. figur 1.10a. Modstykket hertil er, at virksomhedernes indkomster i forhold til den investerede kapital er faldet til et meget lavt niveau, jf. figur 1.10b.

Figur 1.10a Lønkvoten i privat sektor er historisk høj i 2009		Figur 1.10b Bruttorestindkomsten i forhold til den investerede kapital er historisk lav i 2009

Anm.: Figur 1.10b viser forholdet mellem den private sektor bruttorestindkomst og kapitalapparat opgjort til inve- steringspriser.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Løntilbageholdenhed nødvendig for at dæmpe konkurrenceevnetab

Den høje lønkvote afspejler blandt andet, at lønstigningerne på det private arbejdsmarked har ligget meget højt de senere år – og væsentligt over lønstigningerne hos de primære handelspartnere, jf. figur 1.11a. Lønstigningerne ventes også at være højere end i udlandet i år og næste år. Samtidig har produktiviteten udvikler sig meget svagt, og kronen er blevet styrket. Det har medført en forringelse af lønkonkurrenceevnen i årene op mod finanskrisen, jf. figur 1.11b.

Danske eksportvirksomheder – og virksomheder der konkurrerer med udlandet om danske markedsandele – er dermed i en særligt vanskelig position, fordi efterspørgslen efter deres produkter er faldet markant siden efteråret, samtidig med at svækkelsen af lønkonkurrenceevnen har gjort det sværere at konkurrere på pris. Finanskrisen kan betyde, at der fremover vil være mere fokus på pris som konkurrenceparameter, blandt andet fordi mange af de danske og udenlandske virksomheder, som køber danske produkter, har brug for at nedbringe omkostningerne. Svækkelser af lønkonkurrenceevnen kan desuden forstærke tendensen til tab af arbejdspladser i de løntunge dele af dansk erhvervsliv, hvilket også kan virke forlængende på lavkonjunkturen.

Figur 1.11a Lønstigninger i Danmark og udlandet		Figur 1.11b Udviklingen i lønkonkurrenceevnen siden 2000 (relative enhedslønomkostninger)

Anm.: I figur 1.11a er angivet de kvartalvise stigningstakter for timefortjenesten inkl. genebetalinger på DA-området, mens der er angivet helårsskøn for stigningen i timefortjenesten ekskl. genebetalinger. Udviklingen i omkostningskonkurrenceevnen i figur 1.11b er målt ved udviklingen i de relative enhedslønomkostninger i fremstillingsindustri mellem Danmark og udlandet korrigeret for valutabevægelser.
Kilde: Ecowin, OECD, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Generelt kan de relativt høje danske lønstigninger være et signal om, at strukturledigheden måske er højere end de 3½-3¾ pct. af arbejdsstyrken, som den langsigtede finanspolitik ellers overordnet er tilrettelagt efter. Det vil i givet fald stille krav om tilbageholdende finanspolitik på både kort og langt sigt. Ekspansiv finanspolitik, som søger at fastholde ledigheden under det strukturelle niveau, vil forvride erhvervsstrukturen og medføre stadig større svækkelser af de offentlige finanser, uden at ledigheden varigt bringes ned.

Indtil videre er dansk eksport ikke faldet mere end eksporten fra andre lande i forbindelse med den internationale økonomiske krise. Det kan blandt andet afspejle, at eksporterhvervene i første omgang har nedsat deres avancer. Eksportpriserne er således faldet i første kvartal i år, mens lønstigningerne fortsat var over 4 pct. Desuden har efterspørgslen efter tjeneste- og landbrugseksport – som fylder relativt meget i den danske udenrigshandel – været mere robust end eksporten af varige forbrugs- og kapitalgoder. Dansk industri er til gengæld relativt hårdt ramt af det internationale tilbageslag. Den danske industriproduktion er således faldet med over 20 pct. på årsbasis i juni – det er på linje med fx Sverige og Japan. Det afspejler især svag efterspørgsel, men også at svækkelsen af lønkonkurrenceevnen forringer afsætningsmulighederne både på hjemme- og eksportmarkedet.

Kombinationen af relativt høje lønstigninger og svag produktivitetsvækst betyder grundlæggende, at der fortsat er et opadgående prispres i dansk økonomi. Kerneinflationen – som angiver inflationen eksklusiv energi og ikke-forarbejdede fødevarer – er godt 2 pct. og dermed knap 1 pct.-enhed større end i euroområdet. Det er på længere sigt ikke foreneligt med fastkurspolitikken.

Lønstigningstakten på det private arbejdsmarked steg markant med 4,6 pct. i 2008 i henhold til DA’s StrukturStatistik og ventes at udgøre ca. 3½ pct. i år blandt andet med baggrund i oplysningerne om lønudviklingen i årets første to kvartaler. Det er en opjustering i forhold til vurderingen i maj, hvilket afspejler en høj lønstigning i starten af i år. Lønstigningerne vil dermed fortsat være større end i udlandet og lidt højere end i 2005, hvor konjunktursituationen var nogenlunde normal. De centrale overenskomster på hovedparten af det private arbejdsmarked skal genforhandles næste forår, og aftalerne vil blandt andet vedrøre lønnen i de sidste 3 kvartaler i 2010. Overenskomstresultatet vil bidrage til at afsløre, om den strukturelle ledighed er undervurderet, og det ser ud til, at et forløb med uændret lønkonkurrenceevne vil kræve lønstigninger, som samlet set – det vil sige inklusive lokale reguleringer – er klart lavere end det, som er set de senere år.

1.4 Hovedtræk af det danske konjunkturbillede

Vækstudsigterne

I 1. kvartal 2009 faldt det reale BNP med lidt over 1 pct. efter et fald i 4. kvartal på 2 pct. Tendensen til fald i BNP indledtes i 1. kvartal 2008 og førte til, at BNP i hele 2008 reduceredes med 1¼ pct. i forhold til 2007.

Afdæmpningen af BNP-faldet i 1. kvartal i forhold til udviklingen i 4. kvartal var resultatet af en stigning i de faste erhvervsinvesteringer – som dog skyldtes ekstraordinær anskaffelse af boreplatforme – og et afdæmpet fald i eksporten, samtidig med at nedgangen i importen var relativt stor og øget i forhold til 4. kvartal. Derimod faldt det private forbrug lidt mere i 1. kvartal end i 4. kvartal, og der var et stort fald i lagerinvesteringerne.

Det skønnes, at der i forlængelse af udviklingen fra 4. til 1. kvartal er sket et yderligere fald i BNP i 2. kvartal, jf. afsnit 4.1. Derefter ventes en vending i retning af fornyet vækst, som vil fortsætte gennem 2010. Med et sådant forløb skønnes et fald i det reale BNP i 2009 på 3 pct. og en vækst i 2010 på 1 pct., jf. figur 1.12a. Outputgabet vurderes at være blevet lukket hen over det sene efterår 2008, jf. figur 1.12b, og det ventes at være negativt i 2009 og 2010.

Figur 1.12a Real BNP-vækst		Figur 1.12b Outputgab og kapacitetsudnyttelse i Industrien

Vækstskønnet for 2009 er nedjusteret med ½ pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, maj 2009, som følge af nedjustering for navnlig det private forbrug, mens vækstskønnet for 2010 er uændret, jf. tabel 1.5.

Nedjusteringen for 2009 afspejler primært en svagere udvikling i privatforbruget i starten af året, mens opdaterede eksogene forudsætninger samlet set ikke giver anledning til ændring af vækstskønnet, jf. boks 1.3. Udviklingen gennem 2009 påvirker også årsvækstraten for 2010, som er fastholdt på 1,0 pct., selv om mere lempelig økonomisk politik og lavere renter isoleret set trækker op i væksten.

Vurderingen om en vending af BNP-udviklingen er baseret på den meget lempelige økonomiske politik med skattenedsættelser i både 2009 og 2010, frigivelsen af SP-midlerne – som bør kunne øge forbruget fra og med juli – en stor forøgelse af de offentlige investeringer samt lav rente og kreditlempelser for virksomhederne. Desuden ventes god stigning i reallønnen, som sammen med høj satsregulering, skattenedsættelserne og SP-udbetalingerne indebærer kraftig stigning i husholdningernes reale disponible indkomst trods fald i arbejdsstyrke og beskæftigelse.

Til disse hjemlige forhold kommer den forudsete vending af den internationale konjunkturudvikling blandt andet som følge af betydelige lempelser af den økonomiske politik i de fleste andre lande.

Tabel 1.5
Udvalgte nøgletal sammenholdt med majredegørelsen
		2009		2010
		Maj	Aug.	Maj	Aug.
	Realvækst, pct.
	BNP	-2,5	-3,0	1,0	1,0
	Privat forbrug1)	-1,3	-3,7	2,5	2,8
	Offentligt forbrug1)	1,5	1,4	1,0	1,0
	Eksportmarkedsvækst	-9,4	-11,6	1,6	2,0
	Pct. af BNP
	Offentligt overskud	-1,3	-2,0	-3,3	-4,9
	Betalingsbalanceoverskud	1,1	1,2	0,8	0,8
	1.000 personer
	Stigning i samlet beskæftigelse	-74	-74	-68	-73
	Ledighed, niveau	105	105	145	150
	Stigning, pct.
	Kontantpris på enfamiliehuse	-7,0	-14,0	0,0	0,0
	Forbrugerprisindeks	1,4	1,4	2,1	2,0
	Timefortjeneste, privat sektor	3,2	3,5	3,2	3,1
	Eksterne forhold
	Rente, 1-årigt flekslån, pct.	2,8	2,6	2,7	2,7
	Do., 10-årig statsobligation	3,7	3,6	4,1	3,9
	Oliepris, USD pr. td.	53,2	60,7	63,8	71,4
	Dollarkurs, kr. pr. USD	5,6	5,4	5,6	5,2
	Oliepris, kr. pr. td.	299,5	329,1	357,3	374,5
	Anm.: I tabel 1.8 er vist en mere detaljeret sammenligning med majredegørelsen. 1) Realvæksten i det offentlige forbrug er udtryk for væksten i resurseforbruget og ikke fremgangen i servicen og kan derfor ikke sammenlignes med realvæksten i det private forbrug.

Ledigheden ventes at ville vokse med aftagende styrke frem mod udgangen af 2010 navnlig påvirket af det store produktionsfald siden efteråret. Produktiviteten ventes at stige kraftigt med godt 7 pct. over 2009 og 2010 samlet set, hvilket afspejler en delvis genopretning efter de senere års meget svage produktivitetsudvikling.

Faldet i beskæftigelsen frem til slutningen af 2010 skønnes samtidig at medføre en konjunkturbetinget reduktion i arbejdsstyrken, blandt andet fordi de unge erfaringsmæssigt søger ind i uddannelsessystemet, når jobmulighederne svækkes.

Ledighedsgabet skønnes at blive lukket omkring midten af 2009, jf. figur 1.13a. Der er usikkerhed på skønnet over ledighedsgabet. Tidspunktet for, hvornår det vil være lukket, ligger med stor sandsynlighed senest i efteråret 2009, jf. figur 4.12a i afsnit 4.2.

Figur 1.13a Ledighedsgab		Figur 1.13b Det private forbrug (realvækst)

Der er stor usikkerhed om vækstforløbet. Der er regnet på et andet muligt forløb, hvor det forudsættes, at den internationale konjunktur normaliseres hurtigere end i hovedforløbet, og at der dermed er en højere eksportmarkedsvækst og – afledt heraf – en lavere opsparingskvote i husholdningerne i både 2009 og 2010.

I dette alternative forløb styrkes BNP-væksten med ½ og 1 pct.-enhed i henholdsvis 2009 og 2010. Ledigheden bliver 5.000 og 20.000 personer lavere i de to år, og underskuddet på de offentlige finanser reduceres med henholdsvis ¼ og 1 pct. af BNP, jf. boks 1.4.

Den indenlandske efterspørgsel

Som følge af skattenedsættelserne, muligheden for frigivelse af SP-indeståender, god fremgang i reallønnen, høj satsregulering og lav rente ventes der en kraftig stigning i husholdningernes reale disponible indkomst^[6] trods fald i arbejdsstyrke og beskæftigelse.

I 2009 skønnes indkomstfremgangen at blive godt 3 pct. ekskl. SP. Medregnes de anslåede udbetalinger af SP-midler er stigningen 6½ pct. Det er en historisk stor indkomstfremgang. Vurderingen af omfanget af SP-udbetalingerne, der nu i høj grad er baseret på faktiske udbetalinger, er forøget med ca. 9 mia. kr. (efter skat) i forhold til majredegørelsen, svarende til 1¼ pct. af husholdningernes disponible indkomst. Nu skønnes SP-udbetalingerne at øge indkomsten i 2009 med 3½ pct.

I 2010 skønnes en yderligere indkomstfremgang på 4½ pct. (når der ses bort fra SP-udbetalingernes engangsforøgelse af niveauet for indkomsten i 2009), blandt andet som følge af de betydelige skattenedsættelser i Forårspakke 2.0.

Den markante fremgang i husholdningernes indkomster ventes at føre til en vending af udviklingen i det private forbrug i retning af fornyet vækst efter det store fald i 4. kvartal 2008 og 1. kvartal 2009 på i alt 4¼ pct. I 2. kvartal tyder de foreliggende indikatorer (detailomsætning og bilkøb mv.) på et fortsat, men aftaget fald. Der ventes en ret kraftig opgang i forbruget i andet halvår 2009 som følge af frigivelsen af SP og set i lyset af den store forøgelse af husholdningernes opsparing i vinterhalvåret. Klart forbedret forbrugertillid støtter forventningen om en forbrugsopgang. Derefter ventes en fortsat, men lidt mere moderat vækst i forbruget gennem 2010.

På denne baggrund skønnes det private forbrug at falde med 3¾ pct. i 2009, mens der i 2010 skønnes en vækst på 2¾ pct., jf. figur 1.13b og tabel 1.6. Det store fald i 2009, som navnlig er udtryk for en reduktion af bilkøb, skal ses i lyset af det lave niveau ved udgangen af 1. kvartal, som har været lavere end ventet. Skønnet over forbrugsvæksten i 2009 er justeret ned med 2½ pct.-enhed i forhold til majredegørelsen, mens der for 2010 er sket en lille opjustering på ¼ pct.-enhed.

Tabel 1.6
Efterspørgsel, import og produktion
		2008	2005	2006	2007	2008	2009	2010
		Mia. kr.	Realvækst, pct.
	Privat forbrug1)	851,2	3,8	4,4	2,4	-0,2	-3,7	2,8
	Offentligt forbrug1)	463,0	1,3	2,1	1,3	1,5	1,4	1,0
	Offentlige investeringer	30,9	0,8	16,4	-10,0	4,5	14,8	15,3
	Boliginvesteringer	107,7	17,3	11,2	4,8	-9,8	-10,6	-3,6
	Erhvervsinvesteringer	227,7	0,6	14,4	4,0	-4,0	-9,2	-1,0
	Lagerinvest. (pct. af BNP)	13,1	0,2	-0,3	-0,3	0,2	-0,7	0,2
	Indenlandsk efterspørgsel	1.693,7	3,4	5,3	1,9	-0,7	-3,8	1,8
	Eksport	950,9	8,0	9,1	2,2	2,2	-7,4	0,4
	- heraf industrieksport	372,8	7,8	6,1	1,1	3,0	-13,0	1,4
	Samlet efterspørgsel	2.644,6	4,9	6,6	2,0	0,3	-5,1	1,4
	Import	911,1	11,1	13,9	2,8	3,4	-9,2	2,2
	- heraf vareimport	598,5	9,3	11,9	2,2	0,8	-12,1	3,0
	Bruttonationalprodukt (BNP)	1.733,5	2,4	3,3	1,6	-1,2	-3,0	1,0
	Bruttoværditilvækst (BVT)	1478,0	1,5	3,0	1,7	-0,9	-2,4	0,8
	- heraf i private byerhverv	933,7	2,5	4,7	2,5	-1,9	-3,5	0,9
	BNP pr. indbygger (1.000 kr.)	316,2	2,2	3,0	1,2	-1,6	-3,2	0,8
	1) Realvæksten i det offentlige forbrug er udtryk for væksten i ressourceforbruget og ikke fremgangen i servicen og kan derfor ikke sammenlignes med realvæksten i det private forbrug.

Forbrugsskønnet indebærer, at opsparingskvoten på helårsbasis forøges temmelig meget i 2009 og derefter er ret uændret i 2010, jf. afsnit 3.2. Tilpasningen af opsparingskvoten er helt overvejende sket i vinterhalvåret.

Forøgelsen af husholdningernes opsparingskvote skal blandt andet ses på baggrund af fald i formuerne og måske også kreditbegrænsninger. Faldet i husholdningernes formuer var navnlig kraftigt gennem 2008, hvor det udgjorde omkring 20 pct. realt, jf. afsnit 3.1. Gennem 2009 ventes formuefaldet at afdæmpes til omkring 5 pct. som følge af afdæmpet fald i ejerboligpriserne gennem året og højere aktiekurser, og i 2010 ventes en moderat vækst i formuen.

Trods det store fald i formuerne igennem 2008 er familierne fortsat ret velkonsoliderede som gennemsnit. Niveauet for formuerne ved udgangen af 2008 svarede til niveauet i første del af 2005, og den gennemsnitlige ”direkte ejede” nettoformue pr. familie (opgjort som formue i ejerboliger plus finansiel nettoformue ekskl. pensionsformue) udgjorde ca. 900.000 kr.

Prisen på enfamiliehuse skønnes at falde med 14 pct. fra 2008 til 2009 efter et fald på 3¼ pct. i 2008. Faldet i 2009 er justeret op med 7 pct.-enheder i forhold til majredegørelsen på grundlag af tilkomne statistiske oplysninger. I løbet af 2009 ventes prisfaldet at høre op som følge af den lave rente på blandt andet etårige flexlån og den kraftige indkomstfremgang, jf. figur 1.14a og boks 1.2. Igennem 2010 ventes en svag prisopgang således, at ejerboligprisen for 2010 som helhed vil være uændret i forhold til 2009 svarende til et fortsat, men beskedent realt fald.

Antallet af bekendtgjorte tvangsauktioner begyndte at vokse i starten af 2007, fra et historisk lavt niveau. I den forløbne del af 2009 har antallet imidlertid været ret konstant, formentlig påvirket af den lave rente og kraftige indkomstfremgang, og niveauet for tvangsauktionerne er stadig særdeles lavt historisk set.

Figur 1.14a Prisen på enfamiliehuse		Figur 1.14b Boliginvesteringer og samlede bygge- og anlægsinvesteringer

Boliginvesteringerne nåede i 2007 op på et historisk højt niveau på næsten 7 pct. af BNP, jf. figur 1.14b. Siden er boliginvesteringerne faldet, men de ligger stadigt på et ret højt niveau. I 2009 skønnes en reduktion på 10½ pct. nogenlunde som i 2008, jf. figur 1.15a. Faldet dæmpes som følge af renoveringspuljen.

I 2010 skønnes nedgangen i boliginvesteringerne at tage af til 3½ pct. i takt med den forudsete stabilisering af ejerboligmarkedet. Denne udvikling indebærer, at boliginvesteringerne i 2010 vil udgøre 5½ pct. af BNP mod som nævnt knap 7 pct. i 2007. Andelen i 2010 vil dermed være højere end i alle årene fra 1981 til og med 2004.

De faste erhvervsinvesteringer skønnes at reduceres med godt 9 pct. i 2008 som følge af navnlig de forringede internationale afsætningsmuligheder og faldet i produktionen, jf. figur 1.15b. Strammere kreditpolitik hos bankerne kan bidrage til faldet.

I 2010 skønnes en lille, yderligere reduktion af erhvervsinvesteringerne på 1½ pct. Den ventede markante afdæmpning af faldet skal ses i lyset af omsvinget i produktionsudviklingen og den forudsatte forbedring af den internationale konjunktur. Lav rente vil understøtte erhvervsinvesteringerne. Skønnene indebærer et fortsat fald i erhvervenes investeringskvote frem til slutningen af 2010.

Figur 1.15a Boliginvesteringer (realvækst)		Figur 1.15b Faste erhvervsinvesteringer (realvækst)

I forhold til majredegørelsen er skønnet over erhvervsinvesteringerne justeret ned med henholdsvis 1 og knap 3 pct.-enhed(er) i 2009 og 2010 på baggrund af foreliggende indikatorer samt den lavere BNP- og eksportmarkedsvækst i 2009 og et lavere investeringsniveau ved udgangen af 2009.

Det offentlige forbrug skønnes at vokse realt med 1,4 pct. i 2009 på grundlag af de offentlige budgetter. I 2010 forudsættes realvæksten i det offentlige forbrug at blive 1 pct. i overensstemmelse med 2015-planen.

De offentlige investeringer ventes at vokse realt med knap 15 pct. i 2009 afledt af trafikaftalen og løftet af de kommunale anlægsinvesteringer i Forårspakke 2.0. I 2010 forudsættes en yderligere, markant stigning i de offentlige investeringer af en tilsvarende størrelse. Det er et løft på 13 pct.-enheder i forhold til majredegørelsen, hvilket primært afspejler aftalen med KL om kommunernes økonomi for 2010.

Tilsammen indebærer de anførte skøn – inkl. lagerinvesteringer, som skønnes at falde betydeligt i 2009 – at den indenlandske efterspørgsel vil vise et fald i 2009 på 3¾ pct. efter et fald i 2008 på ¾ pct., mens der i 2010 ventes en fornyet vækst på 1¾ pct.

Udenrigshandel og betalingsbalance

Den globale vækst ventes at falde til -1½ pct. i 2009 som følge af finanskrisen efter en vækst på 3 pct. i 2008. I 2010, hvor der regnes med en forbedring af konjunktursituationen blandt andet i kraft af de betydelige økonomisk-politiske lempelser, skønnes en fornyet global vækst på 2¾ pct. I forhold til majredegørelsen er skønnet over den globale vækst i 2010 justeret op med knap 1 pct.-enhed.

Det er især i Tyskland og andre lande i euroområdet samt i Japan, at BNP er faldet forholdsvis stærkt det seneste år. Markedsvæksten for danske industrivarer ventes på den baggrund at blive -11½ pct. i 2009 mod 2 pct. i 2008 og 7½ pct. i 2007. I 2010 skønnes en moderat markedsvækst på 2 pct., jf. tabel 1.7. I forhold til majredegørelsen er eksportmarkedsvæksten i 2009 justeret ned med 2 pct.-enheder, mens der for 2010 er en lille opjustering på ½ pct.-enhed.

Tabel 1.7
Nøgletal
		2005	2006	2007	2008	2009	2010
	Stigning, pct.
	Realt BNP	2,4	3,3	1,6	-1,2	-3,0	1,0
	Handelsvægtet BNP i udlandet	2,2	3,1	2,8	1,3	-4,3	0,7
	Eksportmarkedsvækst (industrivarer)	5,9	8,9	7,6	2,0	-11,6	2,0
	Lønkonkurrenceevnen i samme valuta	-1,3	-1,1	-3,1	-4,0	-3,3	-1,6
	Industrieksport i faste priser1)	7,8	6,1	1,1	3,0	-13,0	1,4
	Timeløn (DA’s StrukturStatistik)	3,6	3,6	4,1	4,6	3,5	3,1
	Forbrugerprisindeks	1,8	1,9	1,7	3,4	1,4	2,0
	Kontantpris på enfamiliehuse	17,4	21,6	4,8	-3,2	-14,0	0,0
	Eksportpriser, varer	5,0	3,7	1,8	6,9	-6,1	1,9
	Importpriser, varer	3,6	3,1	2,9	6,3	-5,2	1,1
	Bytteforhold, varer	1,4	0,6	-1,1	0,6	-1,0	0,8
	Timeproduktivitet i private byerhverv	1,3	1,9	-2,3	-3,7	1,5	5,9
	Real disp. indkomst, husholdninger1)	1,2	3,0	0,3	-0,6	3,1²	4,4
	Arbejdsmarked
	Arbejdsstyrke (1.000 personer)	2.868	2.891	2.935	2.927	2.907	2.879
	Beskæftigelse (1.000 personer)	2.727	2.781	2.857	2.875	2.802	2.729
	- heraf i privat sektor	1.902	1.956	2.035	2.062	1.978	1.900
	- heraf i offentlig forvaltning og service	825	826	822	813	824	829
	Beskæftigelse (ændring, pct.)	1,1	2,0	2,7	0,6	-2,6	-2,6
	Ledighed (1.000 personer)	141	109	78	52	105	150
	Ledige i pct. af arbejdsstyrken	4,9	3,8	2,7	1,8	3,6	5,2
	Ledige i pct. af arbejdsstyrken, EU-def.	4,8	3,9	3,8	3,3	5,5	6,6
	Obligationsrenter, valutakurs
	10-årig statsobligation (pct. p.a.)	3,4	3,8	4,3	4,3	3,6	3,9
	30-årig realkreditobligation (do.)	4,4	5,1	5,4	6,1	5,4	5,6
	Effektiv kronekurs (1980=100)	102,3	102,0	103,2	105,9	107,6	107,7
	Betalingsbalance og udlandsgæld
	Vare- og tjenestebalancen, mia. kr.	75,8	49,5	36,2	39,9	38,2	30,6
	Betalingsbalancen (do.)	67,1	47,0	12,0	39,8	20,6	13,7
	Do. i pct. af BNP	4,3	2,9	0,7	2,2	1,2	0,8
	Nettofordring på udlandet, mia. kr.	51,2	-26,9	-111,6	-152,6	-165,8	-151,7
	Do. i pct. af BNP	3,3	-1,7	-6,6	-8,8	-9,7	-8,6
	Offentlige finanser
	Offentlig saldo, mia. kr.	77,1	81,5	75,1	59,5	-33,5	-86,3
	Do. i pct. af BNP	5,0	5,0	4,5	3,4	-2,0	-4,9
	Off. bruttogæld (ØMU gæld), mia. kr.	572,8	509,5	453,1	580,3	652,7	745,4
	Do. i pct. af BNP	37,1	31,3	26,8	33,5	38,3	42,3
	Skattetryk, pct. af BNP	51,0	49,8	48,8	48,4	47,4	45,9
	Udgiftstryk (do.)	51,9	50,7	50,0	50,9	55,1	56,5
	1) Den korrigerede indkomst, jf. tabel 3.1. 2) Inkl. SP-udbetalinger er indkomststigningen i 2009 6,5 pct.

Lønkonkurrenceevnen ventes at blive fortsat forringet i 2009 og 2010. Lavere lønstigningstakt i Danmark opvejes af, at lønstigningstakten i udlandet også går ned, hvortil kommer fortsat forøgelse af den effektive kronekurs i 2009 som følge af kursfald på blandt andet svenske og norske kroner samt britiske pund.

Der skønnes på denne baggrund et stort realt fald i industrieksporten på 13 pct. i 2009. I 2010 ventes forbedringen af den internationale konjunktur at bidrage til en vækst i industrieksporten på 1½ pct. Skønnene indebærer et fortsat, mindre tab af markedsandele i begge år efter ret stort tab af markedsandele i 2006-2008.

Der ventes også realt fald i eksporten af energi, tjenester og landbrugsvarer i 2009 – om end i mindre grad end for industrieksporten, navnlig for så vidt angår landbrugsvarer. I 2010 ventes for landbrugseksporten en lille fornyet vækst, mens der for energieksporten regnes med fortsat fald.

For tjenesterne skønnes et realt fald i eksporten på 3½ pct. i 2009 afløst af stagnation i 2010. Dermed skønnes den samlede eksport af varer og tjenester at falde med 7½ pct. i 2009 efter en vækst på 2¼ pct. i 2008. I 2010 ventes en fornyet, beskeden fremgang på ½ pct., jf. figur 1.16a.

Figur 1.16a Eksporten af varer og tjenester (realvækst)		Figur 1.16b Importen af varer og tjenester (realvækst)

I forhold til majredegørelsen er skønnet over den samlede eksportvækst i 2009 næsten uændret, idet nedjustering for industri- og landbrugseksporten opvejes af opjustering for energi og tjenester. For 2010 er foretaget en nedjustering af eksportvæksten på 1 pct.-enhed.

Sammenholdt med skønnene over den indenlandske efterspørgsel indebærer de angivne eksportskøn, at den samlede efterspørgsel vil falde med 5 pct. i 2009 og vokse med 1½ pct. i 2010 mod en vækst på ¼ pct. i 2008.

Det betydelige fald i den samlede efterspørgsel i 2009 skønnes at føre til et stort realt fald i importen af varer og tjenester på godt 9 pct., mens der i 2010 ventes en importstigning på 2¼ pct., jf. figur 1.16b. Det følger efter en meget kraftig mængdemæssig stigning på i alt 40 pct. under opsvinget fra 2003 til 2007. I forhold til majredegørelsen er importfaldet øget med knap 3 pct.-enheder i 2009.

Bytteforholdet (for varer og tjenester) ventes at blive forringet med ca. 1½ pct. i 2009 som følge af større prisfald på eksporten af industrivarer og tjenester end på importen af disse produkter. I 2010 skønnes på ny en lille forbedring af bytteforholdet.

Den skønnede udvikling i priser og mængder i udenrigshandlen vil føre til en forringelse af overskuddet på vare- og tjenestebalancen fra 40 mia. kr. i 2008 til godt 38 mia. kr. i 2009 og godt 30 mia. kr. eller 1¾ pct. af BNP i 2010.

De samlede nettooverførsler mv. til udlandet skønnes at forøges med 15 mia. kr. i 2009 navnlig som følge af et fald i nettoformueindkomsten fra udlandet, som forudsættes at blive væsentlig lavere end den foreløbige opgørelse for 2008. Der forestår efter alt at dømme en nedrevision af 2008-opgørelsen. I 2010 ventes nettooverførslerne mv. at være ret uændrede.

Dermed skønnes overskuddet på betalingsbalancens samlede løbende poster at falde fra knap 40 mia. kr. i 2008 til godt 20 mia. kr. i 2009 og knap 14 mia. kr. i 2010, svarende til ¾ pct. af BNP, jf. figur 1.17a. Svækkelsen af betalingsbalancen skal – ud over den forventede nedrevision i 2008 – blandt andet ses i lyset af den ændrede sammensætning af efterspørgslen med relativt svag vækst i eksporten i 2010 i forhold til væksten i den indenlandske efterspørgsel til navnlig privat forbrug (og dermed i importen), som stimuleres af de omfattende ekspansive tiltag.

Figur 1.17a Betalingsbalancen		Figur 1.17b Danmarks nettoaktiver over for udlandet

Som følge af det fortsatte, men moderate overskud på betalingsbalancen skønnes udlandsgælden (netto) at falde lidt fra 8¾ pct. af BNP ved udgangen af 2008 til 8½ pct. af BNP i slutningen af 2010 svarende til godt 150 mia. kr., jf. figur 1.17b. Skønnene er med forbehold for værdireguleringer fremover. I lyset af usikkerheden om nettoformueindkomsten fra udlandet kan udlandsgælden i 2010 blive større end angivet.

Beskæftigelse, arbejdsstyrke og ledighed

Der var endnu kun et mindre fald i beskæftigelsen i 4. kvartal 2008 på trods af det store fald i produktionen. I 1. kvartal 2009 er beskæftigelsen derimod faldet ret kraftigt. Den private beskæftigelse (ekskl. orlov) lå således 39.000 personer lavere end i 4. kvartal 2008, svarende til en reduktion på knap 2 pct. Dermed udviklede beskæftigelsen sig nogenlunde på linje med produktionen, og den forudgående periodes store fald i produktiviteten blev bragt til ophør.

Tilbagevenden til en mere normal produktivitet sammen med faldet i produktionen i 2009 ventes for hele året at føre til et fald i den private beskæftigelse på 84.000 personer eller 4 pct. I 2010 skønnes faldet i den private beskæftigelse at blive 78.000 personer. Skønnet for 2009 er uændret i forhold til majredegørelsen, mens faldet i 2010 er justeret lidt op med 5.000 personer, jf. tabel 1.8.

Beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service skønnes at stige med godt 10.000 personer i 2009^[7] og med 5.000 personer i 2010. Hermed skønnes den samlede beskæftigelse at falde med op imod 75.000 personer i både 2009 og 2010, jf. figur 1.18a. Efter i 2009 at have ligget tæt på det strukturelle niveau vil beskæftigelsen dermed i 2010 ligge ca. 2 pct. lavere end det anslåede strukturelle niveau.

Arbejdsstyrken skønnes at falde med 20.000 personer i 2009 og 28.000 personer i 2010. Det svarer til omkring en tredjedel af faldet i beskæftigelsen de to år. Det skyldes blandt andet ændringen i aldersfordelingen i de mest erhvervsaktive aldersklasser over mod flere ældre.

Figur 1.18a Beskæftigelsen (årlig ændring)		Figur 1.18b Ledigheden

Hertil kommer en konjunkturbetinget nedgang i arbejdsstyrken, der blandt andet afspejler et reduceret beskæftigelsesbidrag fra udenlandske arbejdstagere og pendling samt øget søgning mod uddannelser blandt de unge. Der har i 2. kvartal 2009 været et markant fald i nettoindvandringen – ikke mindst fra vestlige lande, hvor der mod det sædvanlige har været en lille nettoudvandring.

Skønnene for udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke i 2009 og 2010 indebærer en fortsat stigning i ledigheden frem til udgangen af 2010. Årsgennemsnittet for ledigheden skønnes at blive 105.000 personer i 2009 og 150.000 personer i 2010 (5¼ pct. af arbejdsstyrken), jf. figur 1.18b. I forhold til majredegørelsen er ledighedsskønnet for 2009 uændret, mens det for 2010 er justeret op med 5.000 personer.

Den ventede stigning i ledigheden indebærer, at den når op på det skønnede strukturelle niveau omkring midten af 2009. Der er usikkerhed om niveauet for den strukturelle ledighed. Tidspunktet for, hvornår den faktiske ledighed når op på den strukturelle, ligger med stor sandsynlighed senest i efteråret 2009, jf. figur 4.12a i afsnit 4.2.

Tabel 1.8
Sammenligning med vurderingen i maj af skønnene for 2009 og 2010 på udvalgteområder
		2009		2010
		Maj	Aug.	Maj	Aug.
	Realvækst, pct.
	Privat forbrug1)	-1,3	-3,7	2,5	2,8
	Samlet offentlig efterspørgsel	2,4	2,3	1,1	2,1
	- heraf offentligt forbrug1)	1,5	1,4	1,0	1,0
	- heraf offentlige investeringer	14,2	14,8	2,0	15,3
	Boligbyggeri	-8,4	-10,6	-3,6	-3,6
	Faste erhvervsinvesteringer	-8,2	-9,2	1,5	-1,0
	I alt endelig indenlandsk efterspørgsel	-1,7	-3,2	1,6	1,7
	Lagerændringer (pct. af BNP)	-0,2	-0,7	0,1	0,2
	I alt indenlandsk efterspørgsel	-1,8	-3,8	1,7	1,8
	Eksport	-7,3	-7,4	1,3	0,4
	- heraf industrieksport	-12,0	-13,0	1,3	1,4
	Samlet efterspørgsel	-3,8	-5,1	1,6	1,4
	Import	-6,3	-9,2	2,7	2,2
	- heraf vareimport	-7,4	-12,1	3,2	3,0
	BNP	-2,5	-3,0	1,0	1,0
	Bruttoværditilvækst	-2,5	-2,4	0,9	0,8
	- heraf i private byerhverv2)	-3,5	-3,5	0,8	0,9
	Ændring i 1.000 personer
	Arbejdsstyrke, i alt	-20	-20	-28	-28
	Beskæftigelse, i alt	-74	-74	-68	-73
	- heraf i den private sektor	-84	-84	-73	-78
	- heraf i offentlig forvaltning og service	11	11	5	5
	Ledighed	53	53	40	45
	Stigning, pct.
	Eksportpriser, varer	-2,3	-6,1	1,2	1,9
	Importpriser, do.	-3,2	-5,2	0,7	1,1
	Bytteforhold, do.	0,9	-1,0	0,5	0,8
	Kontantpris for enfamiliehuse	-7,0	-14,0	0,0	0,0
	Forbrugerprisindeks	1,4	1,4	2,1	2,0
	Timeløn	3,2	3,5	3,2	3,1
	Real disponibel indkomst, privat sektor	3,7	0,8	3,4	4,7
	Do., husholdninger3)	2,64	3,15	4,0	4,4
	Timeproduktiviteten i priv. byerhverv6)	1,4	1,5	5,4	5,9
	Pct. p.a.
	Rente 1-årigt flekslån	2,8	2,6	2,7	2,7
	Rente, 10-årig statsobligation	3,7	3,6	4,1	3,9
	Rente, 30-årig realkreditobligation	5,5	5,4	5,6	5,6
	De centrale balancestørrelser
	Betalingsbalancesaldo	19,9	20,6	14,9	13,7
	Offentlig saldo	-22,5	-33,5	-60,1	-86,3
	Ledighed (1.000 personer)	105	105	145	150
	Eksterne forudsætninger
	Handelsvægtet, BNP-vækst i udl., pct.	-3,5	-4,3	0,6	0,7
	Eksportmarkedsvækst, pct.	-9,4	-11,6	1,6	2,0
	Dollarkurs (kr. pr. dollar)	5,6	5,4	5,6	5,2
	Oliepris, USD pr. td.	53,2	60,7	63,8	71,4
	Oliepris, kr. pr. td.	299,5	329,1	357,3	374,5
	1) Realvæksten i det offentlige forbrug er udtryk for væksten i resurseforbruget og ikke fremgangen i servicen og kan derfor ikke sammenlignes med realvæksten i det private forbrug. 2) Ekskl. boligbenyttelse og søtransport. 3) Korrigeret, jf. tabel 3.1 i afsnit 3.1. 4) Inkl. SP-udbetalinger var indkomststigningen i 2009 i maj 4,6 pct. 5) Inkl. SP-udbetalinger er indkomststigningen i 2009 nu 6,5 pct. 6) Ekskl. boligbenyttelse og søtransport.

Løn og priser

I 2009 og 2010 ventes lønstigningstakten som følge af det aftagende pres på arbejdsmarkedet at reduceres til henholdsvis 3½ og godt 3 pct. mod en lønstigning på godt 4½ pct. i 2008, jf. figur 1.19a ^[8]. Det er foreneligt med et skøn for strukturledigheden i 2009 og 2010 på 3½-4 pct. af arbejdsstyrken. Lønstigningen ventes fortsat at være højere end i udlandet, hvilket i 2009 forstærkes af den stigende effektive kronekurs, således at lønkonkurrenceevnen fortsat forværres i 2009 og 2010.

På det offentlige område skønnes lønstigningen på grundlag af profilen i overenskomsterne at blive 5 pct. i 2009 (ekskl. reststigning, jf. afsnit 4.3), mens der for 2010 regnes med en offentlig lønstigning svarende til den private.

Figur 1.19a Lønstigning (timeløn, DA’s StrukturStat.)		Figur 1.19b Forbrugerprisstigning

Stigningen i forbrugerpriserne skønnes i 2009 at falde til 1,4 pct. mod 3,4 pct. i 2008 blandt andet som følge af lavere priser på olie og anden energi og stærkt aftagende fødevareprisstigninger siden eftersommeren 2008, delvis som resultat af finanskrisen. I 2010 skønnes inflationen at blive 2,0 pct. blandt andet som følge af højere afgifter i medfør af skattereformen og en moderat opgang i olieprisen, jf. figur 1.19b. Siden juni 2008 har den danske inflation været højere end eurolandenes.

Kerneinflationen (dvs. forbrugerprisstigningen ekskl. energi og uforarbejdede fødevarer) skønnes reduceret fra 2¼ pct. i 2009 til 1½ pct. i 2010 som udtryk for det mindre inflationspres. Kerneinflationen i Danmark ventes fortsat at være højere end i euroområdet i prognoseperioden.

Den ventede udvikling i løn og priser indebærer, at der vil ske en god forøgelse af reallønnen (inkl. pensionsbidrag) i den private sektor på 2 pct. i 2009 og 1 pct. i 2010 efter en stigning på 1¼ pct. i 2008. For en offentlig ansat ventes reallønsstigningen i 2009 at blive noget højere end på det private arbejdsmarked som følge af profilen i de offentlige overenskomster.

Også modtagere af overførselsindkomst vil opnå ret stor real indkomstfremgang i 2009 og 2010. Satsreguleringsprocenten er 3,1 og 3,7 i henholdsvis 2009 og 2010. Satsreguleringen i 2010 er den højeste i lovens historie, dvs. siden 1991. Som anført, skønnes forbrugerprisstigningen i de to år til henholdsvis 1,4 og 2,0 pct.

Hertil kommer, at den supplerende pensionsydelse sættes op fra 7.800 kr. i 2008 til 10.300 kr. i 2009, og at Forårspakke 2.0 indeholder en forhøjelse af pensionstillægget på 2.000 kr. i 2010. Overførselsmodtagere vil også få del i forhøjelsen af personfradraget i 2009 og den grønne check i 2010. Grupper af overførselsmodtagere vil kunne øge forbrugsmulighederne i kraft af frigivelsen af SP-indeståender i anden halvdel af 2009.

Appendiks 1.1

---

[1] De direkte provenuvirkninger af finanspolitikken indgår i beregningen af finanspolitikkens aktivitetsvirkninger (den såkaldte finanseffekt) og opgøres i forhold til en neutral finanspolitik, der blandt andet er kendetegnet ved uændrede skattesatser, uændrede reale afgiftssatser, uændret offentlig beskæftigelse samt realvækst i de offentlige investeringer og det offentlige køb af varer og tjenester (netto) på 2 pct. om året, mv., jf. Økonomisk Redegørelse, december 2004.

[2] Skattereformen og frigivelsen af SP har en umiddelbar gældsvirkning på skønsmæssigt ca. 3 mia. kr. ved udgangen af 2010 og en beskæftigelseseffekt på de nævnte 10-12.000 personer. Det kan ses i sammenhæng med, at forøgelsen af de offentlige investeringer med en umiddelbar saldovirkning på 4½ mia. kr. i 2009 og 10½ mia. kr. i 2010, dvs. sammenlagt ca. 15 mia. kr., skønnes at øge beskæftigelsen med ca. 10.000 personer i 2010.

[3] Låneoptagelsen i forbindelse med udstedelsen af 30-årige statsobligationer sidste år og de øvrige kredittiltag modsvares af statslige finansielle aktiver (herunder indskud på statens konto i Nationalbanken og kapitalindskud i banker mv.) og påvirker ikke nettogælden direkte. Men som følge af kapitalindskuddene, andre udlån og garantierne overfor den finansielle sektor, som ikke indgår i gældsopgørelsen, er den samlede portefølje forbundet med øget risiko.

[4] Nedjusteringen af den skønnede potentielle vækst med ca. 1 pct.-enhed om året i 2009 og 2010 afspejler en reduktion i arbejdsproduktiviteten (produktionen pr. beskæftiget), der følger af fald i indsatsen af kapital pr. beskæftiget samt lav vækst i totalfaktorproduktiviteten, jf. kapitel 4. Skønnet for den strukturelle ledighed er ikke ændret. Den varige virkning på finanserne afhænger blandt andet af, i hvilket omfang lavere produktivitet slår igennem i lavere udgiftsvækst via blandt andet satsreguleringen.

[5] Finanspolitikken stramhedsgrad frem mod 2015 med et ekstra konsolideringsbehov på ca. ½ pct. af BNP pr. år kan ses i sammenhæng med, at uændrede nominelle punktafgifter mv. samt den forudsatte realvækst i det offentlige forbrug isoleret set trækker ned i struktursaldoen med i gennemsnit 0,1-0,15 pct. af BNP pr. år fra 2010 til 2015.

[6] Den korrigerede indkomst for husholdningerne, jf. afsnit 3.1.

[7] Den relativt store stigning i den offentlige beskæftigelse i 2009 skal ses på baggrund af, at strejkerne i det offentlige i 2. kvartal 2008 påvirker nationalregnskabets opgørelse af beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service – og dermed den samlede beskæftigelse – nedad med godt 5.000 personer for 2008 som helhed.

[8] I henhold til DA’s årlige StrukturStatistik, jf. afsnit 4.3.