3. Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel

Der ventes i 2009 og 2010 en kraftig stigning i husholdningernes reale disponible indkomst på henholdsvis godt 3 og 4½ pct. som følge af skattenedsættelserne, pæn fremgang i reallønnen, høj satsregulering af overførslerne og lavere rente. I modsat retning trækker fald i arbejdsstyrke og beskæftigelse. Indregnes de anslåede udbetalinger af indeståender på Særlig Pensionsopsparing (SP), bliver indkomstfremgangen i 2009 6½ pct. og 1 pct. i 2010. Efter et fald i husholdningernes reale nettoformue på omkring 20 pct. gennem 2008 ventes en afdæmpning af formuefaldet til 5 pct. i 2009 som følge af afdæmpet fald i ejerboligpriserne gennem året og en ret kraftig stigning i aktiekurserne. I 2010 ventes på ny en lille vækst i formuen. Trods det seneste fald ligger formuen fortsat på et ret højt niveau, og de danske husholdninger er under ét ganske velkonsoliderede.

Privatforbruget skønnes at falde med 3,7 pct. i 2009. Det afspejler primært et uventet kraftigt fald i 1. kvartal samt forventningen om et fortsat mindre fald i 2. kvartal. Husholdningernes opsparingskvote er steget til et historisk højt niveau. Den meget høje udbetalingsgrad af SP-midlerne i juni og juli 2009 ventes på den baggrund at medføre en betydelig fremgang i privatforbruget i 2. halvår, som fastholdes ind i 2010 i kraft af det store bidrag til husholdningernes reale disponible indkomster fra skattenedsættelser og lavere ydelser i forbindelse med rentetilpasning omkring årsskiftet. Årsvæksten i privatforbruget ventes at udgøre 2,8 pct. i 2010, hvilket primært afspejler et højt niveau ved udgangen af 2009. Husholdningernes opsparing er meget høj i 2009 og 2010.

Faldet i kontantpriserne, som satte ind i løbet af 2006, blev forstærket af finanskrisen sidste efterår, idet finansieringsomkostningerne steg, samtidig med at usikkerheden blev skærpet, og mulighederne for at få finansiering blev svækket. Det skønnes, at kontantprisen på enfamiliehuse falder med 14 pct. i 2009, især som følge af den hurtigere tilpasning i slutningen af 2008 og starten af 2009. I 2010 ventes kontantpriserne imidlertid at stabilisere sig, idet boligmarkedet understøttes af de markante rentefald siden efteråret og kraftig vækst i de disponible indkomster. Boliginvesteringerne skønnes at falde med henholdsvis 10½ pct. og 3½ pct. i 2009 og 2010, primært som følge af kraftige fald i nybyggeriet, mens hovedreparationerne af boliger blandt andet vil blive understøttet af effekterne af renoveringspuljen i specielt 2. halvår 2009.

De erhvervsmæssige investeringer skønnes at falde med henholdsvis 9¼ og 1 pct. i 2009 og 2010, efter en nedgang på 4 pct. i 2008. Faldet i investeringerne sker fra et relativt højt niveau, med baggrund i en markant forværring i virksomhedernes afsætningsvilkår især som følge af den internationale lavkonjunktur.

Eksporten ventes at falde 7½ pct. i 2009. Den markante svækkelse af Danmarks eksportmarkeder trækker ned i industrieksporten, som skønnes at falde 13 pct., og den kraftige nedgang i verdenshandlen, primært i slutningen af 2008 og starten af 2009, trækker ned i søtransporten og dermed tjenesteeksporten. I 2010 forventes væksten i Danmarks samhandelslande og også verdenshandlen at tiltage, hvilket bidrager til en positiv eksportvækst på ½ pct. i 2010. Importen forventes at falde 9¼ pct. i 2009, trukket af et markant fald i vareimporten på 12 pct. som følge af nedgangen i den samlede efterspørgsel. I 2010 ventes øget efterspørgsel og importvækst på 2¼ pct.

3.1 Indkomster og formue

Husholdningernes reale disponible indkomst

Der skønnes at ske en relativt kraftig stigning i husholdningernes reale disponible indkomst i 2009 og 2010 på henholdsvis godt 3 og 4½ pct. som følge af navnlig skattenedsættelserne, pæn fremgang i reallønnen, høj satsregulering og lavere rente, jf. tabel 3.1. (”husholdninger korrigeret”). I modsat retning trækker fald i arbejdsstyrke og beskæftigelse.

Medregnes de anslåede udbetalinger af indeståender på Særlig Pensionsopsparing (SP) frem til udgangen af 2009, der nu skønnes at komme til at udgøre 40 mia. kr. (25 mia. kr. efter skat), bliver indkomststigningen i 2009 6½ pct.^[1] Det er en historisk kraftig indkomstfremgang. Vurderingen af udbetalingerne af SP, der nu i høj grad er baseret på de faktisk indkomne anmodninger, er forøget med ca. 9 mia. kr. (efter skat) i forhold til skønnet i Økonomisk Redegørelse, maj 2009, svarende til 1¼ pct. af husholdningernes disponible indkomst.

Tabel 3.1
De reale disponible indkomster
		Gnst. 90-08	2004	2005	2006	2007	2008	2009	2010
	Vækst i pct.
	Husholdningernes nominelle disponible indkomst1)	3,6	4,4	3,8	5,2	2,3	2,8	3,9	7,1
	Forbrugerprisindekset	2,2	1,2	1,8	1,9	1,7	3,4	1,4	2,0
	Real disponibel indkomst
	Husholdninger1)	1,4	3,2	2,0	3,3	0,6	-0,6	2,5	5,0
	Husholdninger korrigeret2)
	Ekskl. SP	...	3,4	1,2	3,0	0,3	-0,6	3,1	4,4
	Inkl. SP		4,2	1,2	3,0	0,3	-0,6	6,5	1,1
	Samlet privat sektor3)	1,8	2,0	1,5	4,0	0,8	0,9	0,8	4,7
	Anm.: Nationalregnskabstallene for 2006-2008 er foreløbige. 1) Efter nationalregnskabets definition, jf. bilagstabel B.11. 2) Korrigeret for blandt andet bruttooverskud i ejerboliger, udsving i pensionsafkastskatten og skattefradraget for individuelle pensionsordninger mv. samt – for indkomsten ekskl. SP – skat vedrørende SP-betalinger i 2004 og 2009. 3) Inkl. offentlige selskaber mv. Udviklingen i den private sektors indkomst i de enkelte år kan være stærkt påvirket af sving i pensionsafkastskatten som følge af kursændringer. Også selskabsskatten kan svinge kraftigt. Kilde: ADAM og egne beregninger.

I 2009 indebærer ændringerne af indkomstskatten samlet set et bidrag til væksten i husholdningernes reale disponible indkomst på 1¼ pct.-enhed, jf. tabel 3.2, i medfør af skatteaftalen af 3. september 2007, som indebærer en ekstraordinær forhøjelse af grænsen for mellemskatten, så den er sammenfaldende med topskattegrænsen, og forhøjelser af beskæftigelses- og personfradraget. Desuden er der i 2009 en reduktion af bundskatten på 4 mia. kr., som med baggrund i skattestoppet på én gang kompenserer for den stigning i skattebetalingen i 2008 og 2009, der skyldes forhøjelsen af kommuneskatterne med 2 mia. kr. i 2008.

Tabel 3.2
Bidrag til stigningen i husholdningernes reale disponible indkomst1)
		2004	2005	2006	2007	2008	2009	2010
	Pct.
	Bidrag (pct.-enheder) fra
	- Lønsum	1,4	2,1	3,0	2,6	1,8	-0,3	-1,5
	- Pensionsbidrag2)	-0,5	-0,3	-1,1	-0,3	-0,7	-0,7	0,6
	- Lønsum ekskl. pensionsbidrag	0,9	1,7	1,9	2,4	1,1	-1,0	-0,9
	- Samlede offentlige indkomstoverførsler	0,5	-0,0	-0,5	-0,1	-0,3	1,3	1,4
	I alt løn (ekskl. pensionsbidrag) og overførsler	1,4	1,7	1,4	2,3	0,8	0,3	0,5
	Nettorenteindkomst	0,1	0,3	-0,3	-1,1	-0,2	0,3	0,3
	Aktieudbytter mv.	0,1	-0,2	0,9	-0,2	-0,1	0,1	0,0
	Udbetalinger fra pensionsordninger2)	0,4	0,3	0,7	0,4	-0,3	0,2	0,2
	Ændret beskatning	1,5	-	-	-	0,3	1,2	2,5
	Strejkeunderstøttelse (netto for øgede bidrag)	-	-	-	-	0,2	-0,3	0,0
	I øvrigt3)	-0,1	-0,9	0,3	-1,1	-1,3	1,3	0,9
	I alt	3,4	1,2	3,0	0,3	-0,6	3,1	4,4
	SP	0,8	-	-	-	-	3,4	-3,4
	I alt inkl. SP	4,2	1,2	3,0	0,3	-0,6	6,5	1,1
	1) Den korrigerede indkomst, jf. tabel 3.1. 2) Arbejdsmarkedspensioner mv. (men ikke individuelle pensionsordninger i pengeinstitutter mv.). 3) Vedrører blandt andet bruttooverskuddet i enkeltmandsvirksomheder (ekskl. ejerboliger), opreguleringen af beløbsgrænserne på skatteskalaen i forhold til den nominelle indkomstudvikling samt personlig aktieindkomstskat af kursændringer. Kilde: ADAM samt egne beregninger.

I 2010 gennemføres yderligere en betydelig skattenedsættelse i kraft af Forårspakke 2.0 blandt andet i form af afskaffelse af mellemskatten, ekstraordinær forhøjelse af topskattegrænsen, lavere bundskat og ”grøn check”. I alt skønnes skattenedsættelserne for husholdningerne i 2010 at udgøre 19½ mia. kr., når der modregnes for de finansieringselementer, der påvirker husholdningernes betalinger af indkomstskat i 2010, jf. tabel 5.10 i kapitel 5. Det svarer til et bidrag til væksten i husholdningernes reale disponible indkomst på 2½ pct.

Noget af finansieringen af 2010-skattenedsættelserne består af afgiftsforhøjelser, som reducerer væksten i husholdningernes reale disponible indkomst med 0,6 pct.-enheder i 2010 i kraft af en forøgelse af forbrugerprisstigningen.

Skattereformen i Forårspakke 2.0 er fuldt finansieret på lang sigt, men skattenedsættelserne indfases først – i vidt omfang i 2010 – mens finansieringselementerne indfases mere gradvis. Underfinansieringen i de første år bidrager isoleret set til at stimulere efterspørgslen og dermed reducere og forkorte finanskrisens negative virkninger på produktion og beskæftigelse.

Det påvirker husholdningernes indkomster negativt, at arbejdsstyrken og beskæftigelsen reduceres. I både 2009 og 2010 skønnes faldet i arbejdsstyrken at blive op imod 1 pct., mens beskæftigelsen skønnes at falde med omkring 2½ pct. i hvert af årene. På den anden side ventes en forøgelse af reallønnen pr. beskæftiget i den private sektor på 2¼ pct. i 2009 og 1 pct. i 2010. For offentligt ansatte er reallønstigningen højere i 2009 som følge af profilen i de offentlige overenskomster.

Dermed skønnes udviklingen i den samlede reale lønsum at give et negativt bidrag til væksten i husholdningernes reale disponible indkomst på ¼ pct.-enhed i 2009 og 1½ pct.-enhed i 2010. I 2009 ventes der samtidig at ske en relativt stor stigning i bidragene til arbejdsmarkedspensioner mv. som følge af loft over pensionsindbetalinger og mindre skattefradrag fra 2010, og fordi en del af SP-midlerne må antages at blive indbetalt på andre pensionsordninger. Modstykket hertil er et ventet fald i pensionsbidragene i 2010^[2]. Det indebærer, at vækstbidraget fra den reale lønsum ekskl. pensionsbidrag skønnes at blive omkring -1 pct.-enhed i både 2009 og 2010.

Den negative virkning på indkomsterne fra faldet i beskæftigelsen modvirkes af en forøgelse af de offentlige indkomstoverførsler, som i alt skønnes at yde et vækstbidrag på 1¼ pct.-enhed i 2009 og knap 1½ pct.-enhed i 2010.

Det skyldes blandt andet den ventede opgang i ledigheden, som medfører væsentligt stigende udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse og kontanthjælp efter faldet i de forudgående år, og en stigning i udgifter til aktivering mv. Også udgifterne til folkepension vokser ret kraftigt.

I udgifterne til overførsler i 2009 indgår, at den supplerende pensionsydelse i henhold til finanslovaftalen for 2008 mellem regeringen og Dansk Folkeparti sættes op fra 7.800 til 10.300 kr., svarende til en merudgift på 480 mio. kr. eller ½ pct. af de samlede udgifter til folkepension mv. I 2010 sker der i henhold til Forårspakke 2.0 en forhøjelse af pensionstillægget på 2.000 kr.

Det bidrager til den forholdsvis store reale vækst i overførslerne i 2009, at satsreguleringsprocenten er fastsat til 3,1 på grundlag af stigningen i årslønnen (ekskl. pensionsbidrag mv.) i 2007, samtidig med at stigningen i forbrugerpriserne ventes at blive reduceret betydeligt til 1,4 pct.

For 2010 er satsreguleringsprocenten fastsat til 3,7 på grundlag af stigningen i årslønnen (ekskl. pensionsbidrag mv.) i 2008 i henhold til DA’s årlige StrukturStatistik. En satsregulering på 3,7 pct. vil være den højeste i satsreguleringslovens historie. Stigningen i forbrugerpriserne skønnes at blive 2,0 pct. Satsreguleringsprocenten for 2010 er 0,5 pct.-enheder mindre end skønnet i majredegørelsen. Det skyldes lavere lønstigning for arbejdere end ventet^[3].

Vendingen af udviklingen i de samlede offentlige indkomstoverførsler fra realt fald i 2005-2008 til real stigning i 2009 og 2010 er for en stor dels vedkommende udtryk for de såkaldte automatiske stabilisatorer, hvorigennem ændringer i overførslerne dæmper indkomstudsvingene over en konjunkturcyklus.

Husholdningernes nettorenteudgifter (ekskl. afkastet af pensionsformuerne i pensionskasser mv.) ventes at falde i både 2009 og 2010 og dermed yde et positivt bidrag til væksten i indkomsterne efter forøgelsen i de tre forudgående år, navnlig 2007, jf. tabel 3.2. Det betydelige fald i renten på blandt andet etårige flexlån i kølvandet af finanskrisen vil mere end opveje tendensen til forøgelse af nettorenteudgifterne som følge af fortsat nettolåntagning. Udviklingen i nettolåntagningen er nærmere omtalt i afsnittet om formuen nedenfor. Den meget lave flexlånsrente har ført til en stærk forøgelse af flexlånenes andel af husholdningernes samlede udestående realkreditlån.

Aktieudbytter mv. til husholdningerne ventes at være stort set uændrede i 2009 og 2010 efter fald i de to forudgående år. De banker, der deltager i Bankpakken, må ikke udbetale udbytte, så længe de er omfattet af garantien^[4].

Nominalprincippet for stykafgifterne forøger i alle årene de reale disponible indkomster via en reduktion af forbrugerprisstigningen, men virkningen er reduceret efter beslutningen om at indeksere energiafgifterne. De afgiftsforhøjelser, der indgår som finansieringselementer for indkomstskattelettelserne i 2010 i henhold til skattereformen, hæver som nævnt forbrugerpriserne med 0,6 pct.-enheder i 2010.

Den samlede private sektors reale disponible indkomst

Den samlede private sektor består af husholdningerne og selskaberne (her inkl. offentlige selskaber^[5]). Omkring to tredjedele af den private sektors disponible bruttoindkomst ligger i husholdningerne, mens den resterende tredjedel ligger i selskaberne, jf. bilagstabel B.11.

Husholdningernes væsentligste indkomstkilder er løn og offentlige indkomstoverførsler, mens selskabernes indkomst navnlig udgøres af bruttooverskud^[6]. Da selskaberne ikke kan forbruge (privat forbrug), er al disponibel selskabsindkomst bruttoopsparing.

For hele den private sektor skønnes i 2009 en afdæmpet vækst i den reale disponible indkomst på ¾ pct. jf. tabel 3.1 og figur 3.1a og b. Det skal ses på baggrund af den faldende produktion, der – sammen med øget lønkvote og en vis forringelse af bytteforholdet – indebærer en betydelig reduktion af selskabernes bruttooverskud. Hertil kommer skat af SP-udbetalingerne, som skønnes at udgøre 15 mia. kr. svarende til 1¼ pct. af den private sektors disponible indkomst.

På den anden side holdes selskabernes disponible indkomst oppe af et forholdsvis stort fald i selskabsskatten, blandt andet som følge af ventede kapitaltab i den finansielle sektor. Sådanne tab fragår ikke i nationalregnskabets opgørelse af den løbende indkomst.

Figur 3.1a Vækst i den private sektors reale disponible indkomst og i det reale BNP		Figur 3.1b Vækst i hele den private sektors og i husholdningernes reale disponible indkomst

Anm.: Husholdningerne indkomster er korrigeret, jf. tabel 3.1. I 2009 er stigningen i husholdningernes reale disponible indkomst inkl. SP-udbetalinger 6,5 pct.
Kilde: ADAM og egne beregninger.

I 2010 skønnes der – ligesom for husholdningerne – en ret kraftig stigning i den private sektors reale disponible indkomst på omkring 4¾ pct.^[7] Ud over indkomstskattenedsættelserne ventes der en betydelig stigning i selskabernes bruttooverskud som følge af den fornyede vækst i produktionen, fald i lønkvoten og forbedring af bytteforholdet. Hertil kommer virkningen af skatten på SP-udbetalingerne i 2009.

Formuen

Efter den store reduktion af husholdningernes reale formue gennem 2008 på ca. 20 pct. som følge af navnlig lavere aktiekurser i kølvandet af finanskrisen og lavere ejerboligpriser ventes en markant afdæmpning af formuefaldet gennem 2009 til 5 pct., jf. figur 3.2a og 3.2b samt tabel 3.3. Faldet i ejerboligpriserne ventes at tage af, og aktiekurserne er steget. Der regnes med en forøgelse af husholdningernes udestående lån (netto) i realkredit- og pengeinstitutter mv. på 90 mia. kr. i 2009.

Figur 3.2a Udviklingen i forskellige dele af husholdningernes formue ult. året		Figur 3.2b Real vækst i husholdningernes formue ekskl. og inkl. pensionsformue

Anm.: Pensionsformuen er skønsmæssigt korrigeret for udskudt skat.
Kilde: Adam, Nationalbanken og egne beregninger.

Gennem 2010 ventes en svag vækst i husholdningernes samlede reale formue på et par procent^[8]. Ejerboligformuen ventes at være næsten uændret^[9], realkreditbelåningen mv. ventes yderligere forøget med 65 mia. kr., mens aktiekursernes stigning forudsættes at fortsætte. Ses bort fra den ventede forøgelse af pensionsformuerne, skønnes husholdningernes formuer – dvs. de ”direkte ejede” formuer – at være uændrede igennem 2010 mod et fald på 9 pct. i 2009.

Faldet i husholdningernes nettolåntagning (ekskl. pensionsopsparing) fra 90 mia. kr. i 2009 til 65 mia. kr. i 2010^[10] afspejler en afdæmpet udvikling i det private forbrug samtidig med den ret store indkomstfremgang (dvs. større opsparing) og fald i boliginvesteringerne mv. Strammere kreditmuligheder i lyset af blandt andet konjunktursituationen og den finansielle krise bidrager til lavere nettolåntagning.

Tabel 3.3
Formuen
		Niveau ult. 2008	Gnst. 94-08	2005	2006	2007	2008	2009	2010
	Husholdningerne	Mia. kr.	Real vækst gennem året, pct.
	Boliger1)	2.905	6,6	22	14	-2	-11	-7	0
	Biler	273	2,2	4	6	3	-1	-4	-2
	Gæld i realkredit mv.	-1.827	7,1	10	11	6	-0	4	3
	Aktier mv.2) og obligationer	978	4,0	30	18	-3	-31	6	6
	I alt finansiel ”direkte ejet”	-849	..	..	..	..	..	..	..
	I alt ”direkte ejet”3)	2.329	4,6	31	17	-6	-25	-9	0
	Pensionsformuer4)	959	5,0	16	3	-1	-9	6	7
	I alt3)	3.289	4,7	27	13	-4	-21	-5	2
	Anm.: De finansielle størrelser er opgjort på grundlag af nationalregnskabets finansielle konti, som har startår i 1994. Opgørelsen er til kursværdi. Ved beregningen af den reale vækst er deflateret med forbrugerprisindekset. Tallene for 2006-2008 er foreløbige. 1) Boligformuen er inkl. grundværdier og omfatter alle boliger ejet af husholdningerne inkl. udlejningsejendomme. Stigningsprocenterne vedrører (som for de øvrige poster) boligformuens vækst gennem årene. 2) Inkl. investeringsforeningsbeviser og en anslået værdi af unoterede aktier. 3) Opgørelsen er ikke total. Der mangler blandt andet husholdningernes andel af virksomhedernes kapital (i enkeltmandsvirksomheder, ekskl. privatejede lejeboliger som indgår i boligformuen). 4) Såvel kollektive som individuelle pensionsformuer (i fx pengeinstitutter). Skønsmæssigt korrigeret for udskudt skat. Kilde: ADAM, egne beregninger og Nationalbanken (vedrørende boligformuen, jf. En opgørelse af boligformuen, maj 2006 (Working Papers 2006, 37)).

Faldet i formuerne siden begyndelsen af 2007 er sket efter en meget kraftig real vækst i formuerne fra slutningen af 2002 til slutningen af 2006, hvor husholdningernes direkte ejede formue næsten fordobledes. Den høje formuevækst i den periode bidrog til den daværende stigning i det private forbrug. Formueeffekten på forbruget må dog vurderes at have været forholdsvis moderat. Tilsvarende vurderes den indtrufne korrektion af formuerne i et vist omfang at have bidraget til faldet i forbruget siden foråret 2008, jf. afsnit 3.2.

Selv om formuerne er faldet, er de danske husholdninger under ét fortsat ganske velkonsoliderede, og niveauet for formuerne ved udgangen af 2008 svarede til niveauet i første del af 2005. Den gennemsnitlige (”direkte ejede”) nettoformue pr. familie udgjorde i slutningen af 2008 ca. 900.000 kr. Medregnes pensionsformuen (efter skat) er tallet 1,3 mio. kr. Størstedelen af husholdningernes direkte ejede formue udgøres af friværdi i ejerboliger.

Siden midten af 1980’erne er der sket en relativt kraftig stigning i husholdningernes bruttogæld fra 1½ til næsten 3 gange husholdningernes disponible indkomst (ultimo 2008). Men værdien af husholdningernes aktiver (inkl. pensionsopsparing) er i samme periode steget endnu mere end gælden, og den samlede nettoformue er dermed steget fra ca. 2 gange den disponible indkomst frem til begyndelsen af 1990’erne til 3¾ gang ult. 2008. Nettoformuen ved udgangen af 2008 var lavere, end da boligmarkedet toppede i 2006, men markant højere end det historiske gennemsnit og stadig højere end i 2004, der på det tidspunkt var rekordniveau, jf. Økonomisk Redegørelse, maj 2009, boks 3.1, s. 105.

Husholdningerne under ét er således som nævnt forholdsvis velpolstrede til at modstå eventuelt yderligere fald i ejerboligpriser mv., om end denne makroøkonomiske betragtning dækker over forskelle mellem de enkelte familier. Den fornuftige samlede formuestilling hænger sammen med, at husholdningerne de seneste årtier har haft en positiv opsparingskvote på mellem 5 og 10 pct. (inkl. pensionsopsparing).

3.2 Det private forbrug

Privatforbruget er faldet med godt 7 pct. på årsbasis i 1. kvartal i år, hvilket er noget mere end i andre lande. Det kraftige fald i privatforbruget siden sidste sommer afspejler en meget kraftig stigning i husholdningernes opsparingskvote, som blandt andet skal ses på baggrund af formuefaldet, mulige likviditetsbegrænsninger samt stor usikkerhed om fremtiden – blandt andet udtrykt i en stærkt faldende forbrugertillid – i lyset af de mange dårlige nyheder siden sidste efterår, jf. figur 3.3a. Husholdningernes opsparingskvote er omtrent tredoblet fra 2. kvartal 2008 til 1. kvartal 2009, således at opsparingen nu er på et højere niveau, end da de to forrige lavkonjunkturer toppede i 2003 og 1993, jf. figur 3.3b. Den kraftige opgang i forbrugerprisinflationen frem til sidste sommer har også medvirket til at dæmpe privatforbruget.

Figur 3.3a Forbrugertillid og aktiekurser		Figur 3.3b Det private forbrug og husholdningernes opsparingskvote

Anm.: Værdierne for 1990 til 2008 i figur 3.3b er årstal, mens værdien for opsparingskvoten i 2009 er for 1. kvartal.
Kilde: Danmarks Statistik, Ecowin og egne beregninger.

Husholdningernes formue er blevet reduceret fra et historisk højt niveau som følge af faldende aktiekurser og kontantpriser på ejerboliger. Aktiekurserne er steget igen siden lavpunktet i marts i år, men ligger fortsat omkring 30 pct. under niveauet i august sidste år.

Forbrugertilliden er også styrket siden lavpunktet i oktober sidste år til samme niveau som før eskaleringen af finanskrisen. Særligt forventningen til Danmarks økonomiske situation om et år er steget kraftigt og løfter dermed den samlede forbrugertillid, men også familiernes forventning til deres økonomiske situation om et år er steget. Den positive vurdering af den fremtidige situation skal dog ses i sammenhæng med de lave vurderinger af den nuværende situation.

Ret høje lønstigninger og skattenedsættelser fra starten af året samt den generelle opgang i forbrugertillid og aktiekurser har formentlig medvirket til en stabilisering af antallet af nyregistrerede personbiler og detailomsætningsindekset i 1. halvår i forhold til lavpunktet i december 2008, jf. figur 3.4a og b. Den månedlige udvikling i de to forbrugsindikatorer – som er offentliggjort frem til juni – peger på en kvartalsvis nedgang fra 1. kvartal til 2. kvartal, som imidlertid er markant mindre end de foregående kvartaler.

Figur 3.4a Antal nyregistrerede personbiler og bilkøbet		Figur 3.4b Detailsalget og detailomsætningsindekset

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

PBS’s opgørelse af dankortomsætningen for juli viser til gengæld en markant stigning på 5,7 pct. i forhold til måneden før (egen sæsonkorrektion), jf. figur 3.5a. Årsstigningstakten udgjorde i juli 1,7 pct. mod -2,8 pct. i juni. Det er det første tegn på fornyet fremgang i privatforbruget, som afspejler, at de frigivne SP-midler i vidt omfang er udbetalt i sidste del af juni. Blandt andet detailomsætningen ventes derfor også at stige i juli. Dankortomsætningen og detailomsætningen i løbende priser har generelt bevæget sig i samme mønster, herunder med en væsentlig reduktion gennem 2. halvår 2008 og en stabilisering gennem første halvår i år, jf. figur 3.5b.

Figur 3.5a Dankortomsætning (sk), årsvækst		Figur 3.5b Dankort- og detailomsætningen (sk)

Kilde: PBS, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Samtidig har en større andel af befolkningen end tidligere ventet udnyttet muligheden for at hæve SP-opsparingen. Samlet er det antaget, at frigivelsen af SP kan øge privatforbruget med omkring 12½ mia. kr. i 2009 og 2010, jf. boks 5.2 i kapitel 5.

Husholdningernes opsparingskvote er som nævnt steget kraftigt, og mere end tidligere ventet, hvilket fremadrettet peger på et større gennemslag på privatforbruget gennem indkomstfremgangen. Samlet ventes husholdningernes reale disponible indkomster (korrigeret) at øges med godt 3 pct. i år og 4½ pct. næste år, men inklusive bidraget fra frigivelsen af SP er stigningen ca. 6½ pct. i 2009. Grundlaget for en kraftig stigning i privatforbruget er dermed klart til stede, men den præcise profil er svær at forudse, fordi det blandt andet afhænger af udviklingen i forbrugertilliden, og dermed af de finansielle forhold og udviklingen i ledigheden og på boligmarkedet.

Der forudsættes ligesom i majredegørelsen en ret kraftig opgang i privatforbruget i 2. halvår i lyset af de mange stimuli. Skønnet for privatforbruget for året som helhed er imidlertid nedjusteret markant i lyset af udviklingen i 1 kvartal, jf. tabel 3.4, samt på baggrund af de seneste indikatorer, der peger på en mindre tilbagegang i 2. kvartal.

Indkomstskattenedsættelserne i forbindelse med skattereformen bidrager til at stimulere privatforbruget næste år. Der ventes også en større renteeffekt i forbindelse med omlægning af variable boliglån i lyset af de korte renter, som har været faldende gennem året og efterhånden har nået et meget lavt niveau. Hvis den andel af flekslånene, der skal refinansieres omkring årsskiftet, kan gøre det til det nuværende renteniveau, vil det øge husholdningernes disponible indkomster betydeligt.

Samlet skønnes en årsvækst i privatforbruget på 2,8 pct. i 2010, hvilket er en opjustering med 0,3 pct.-enheder. Hovedparten af opjusteringen afspejler et højt niveau i privatforbruget ved udgangen af 2009 og en moderat vækst gennem 2010. Det indebærer en i historisk sammenhæng meget høj opsparingskvote både i 2009 og 2010.

Tabel 3.4
Realvækst i det private forbrugs underkomponenter
		2008		1991- 20081)	2008	2009		2010
						Maj	Aug.	Maj	Aug.
		Mia. kr.	Andel	Realvækst i pct.
	Detailomsætning	284,1	33,4	2,1	-1,3	-0,7	-3,5	2,7	2,5
	Heraf:
	- Fødevarer	87,3	10,3	0,9	-1,5	-0,1	-1,5	2,5	2,5
	- Nydelsesmidler	35,7	4,2	-0,4	-0,9	-0,4	-4,5	1,9	2,5
	- Ikke-varige varer	91,5	10,7	2,4	-0,7	1,0	-3,5	3,0	2,5
	- Varige varer	69,6	8,2	5,2	-1,9	-1,2	-5,5	3,0	2,5
	Bilkøb	45,4	5,3	5,6	-10,8	-22,0	-30,0	10,0	15,0
	Energi	68,1	8,0	0,9	-1,3	-1,3	-0,4	0,7	0,8
	Heraf:
	- Brændsel m.m.	47,0	5,5	1,0	-0,4	-1,0	0,3	1,0	1,0
	- Benzin og lignende	21,2	2,5	0,7	-3,2	-2,0	-2,0	0,0	0,0
	Boligbenyttelse	169,8	19,9	0,8	1,0	0,8	0,8	0,8	1,5
	Kollektiv trafik mv.	36,5	4,3	2,8	2,2	1,2	-2,1	1,4	1,5
	Øvrige tjenester	246,6	29,0	2,3	2,2	0,0	-3,4	3,0	3,2
	Forbrug i alt	851,2	100,0	2,1	-0,2	-1,3	-3,7	2,5	2,8
	Forbrugskvote2), pct.	-	-		105,5	102,5	99,0	100,9	96,9
	1) Gennemsnitlig stigning i årene 1991-2008. 2) Forbrugskvoten er korrigeret for SP, jf. bilagstabel B.12. Kilde: ADAM og egne beregninger.

Det kraftige fald i privatforbruget i 1. kvartal 2009 har været spredt over størstedelen af underkomponenterne, hvilket også har medført en generel nedjustering af skønnene for årsvæksten som helhed. Bilkøbet ventes dog at falde særligt kraftigt i 2009, men også detailsalget og forbrug af tjenesteydelser er nedjusteret. I 2010 skønnes tilsvarende en relativt bredt sammensat fremgang i privatforbruget.

Stigningen i opsparingen fremgår også af forbrugskvoten, som er aftaget de sidste 3 kvartaler, men særligt kraftigt fra 3. kvartal 2008 til 1. kvartal 2009, jf. figur 3.6a. Forbrugskvoten er dermed på niveau med bunden af lavkonjunkturen i 1993. Forbrugskvoten er opgjort som det private forbrug i procent af husholdningernes disponible bruttoindkomst ifølge nationalregnskabet. Da den disponible bruttoindkomst ikke inkluderer tilvæksten i pensionsformuerne, fremstår forbrugskvoten ofte over 100 pct. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at husholdningerne ikke sparer op, idet der ikke tages hensyn til pensionsopsparing^[11]. Den gennemsnitlige forbrugskvote er nedjusteret i 2009 og 2010.

Husholdningernes opsparingskvote – der inddrager pensionsopsparing – skønnes at udgøre godt 12½ pct. for 2009 som helhed, jf. figur 3.6b, hvilket er det dobbelte af niveauet på knap 6¼ pct. i 2008 og en kraftig opjustering på knap 2½ pct.-enheder siden majvurderingen. Husholdningernes opsparingskvote er dermed på det højeste niveau siden lavkonjunkturen i 1982.

Opsparingskvoten var ikke særskilt lav under opsvinget i sammenligning med tidligere perioder med høj vækst – trods en meget kraftig stigning i formuekvoten. Det afspejler muligvis, at opgangen i boligpriser og aktiekurser er opfattet som midlertidig, og at man under alle omstændigheder skal kunne betale renten på de lån, som optages til forbrug. Formuekvoten ventes at være svagt aftagende i 2009 og 2010 som helhed, hvilket isoleret set dæmper forbruget.

Figur 3.6a Husholdningernes forbrugskvote		Figur 3.6b Husholdningernes opsparings- og formuekvote

Anm.: I figur 3.6a er husholdningernes forbrugskvote beregnet som forbrugsudgift som andel af disponibel bruttoindkomst (sk) ifølge det kvartalsvise nationalregnskab. I figur 3.6b er husholdningernes opsparingskvote beregnet som bruttoopsparing som andel af disponibel bruttoindkomst.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

3.3 Boligmarkedet

Tilbagegangen på boligmarkedet siden midten af 2006 blev forstærket af den finansielle krise med ret store prisfald både i 4. kvartal sidste år og første kvartal i år. Det afspejler bl.a. de højere renter sidst i 2008, stramme kreditvilkår og stor usikkerhed om det videre forløb. Samlet er priserne på enfamiliehuse faldet med 13½ pct. over de to kvartaler, jf. figur 3.7a, og antallet af handler ligger meget lavt, jf. figur 3.7b. Som følge af det meget kraftige rentefald siden efteråret, høj vækst i indkomsterne og opgangen i forbrugertilliden fra det historisk lave niveau sidste efterår ventes en gradvis stabilisering af boligmarkedet i løbet af prognoseperioden. Boliginvesteringerne er faldet ca. 15 pct. på årsbasis i 1. kvartal i år, og nedgangen ventes at fortsætte om end i et afdæmpet tempo.

Figur 3.7a Kontantpris for enfamiliehuse		Figur 3.7b Ejerbolighandler

Kilde: Danmarks Statistik.

Kontantprisen

I prognosen er det lagt til grund, at kontantprisen på enfamiliehuse falder med 14 pct. i 2009 i forhold til 2008, og at kontantprisen derefter er uændret i 2010. Dermed er skønnet for 2009 nedjusteret med 7 pct.-enheder på baggrund af udviklingen i den første del af året. Prisfaldet på enfamiliehuse blev af Danmarks Statistik opgjort til 7,9 pct. i 4. kvartal sidste år og 5,9 pct. i 1. kvartal i år, hvilket var mere end forudsat i Økonomisk Redegørelse, maj 2009^[12].

Ejendomsprisstatistikken fra Realkreditrådet peger på, at kontantpriserne falder yderligere i andet kvartal, men at faldet tager noget af i styrke. Priserne på parcel- og rækkehuse faldt således ifølge denne statistik med 2,8 pct. i 2. kvartal efter en nedgang på 4,3 pct. i 1. kvartal. For ejerlejligheder og fritidshuse var der tale om endnu tydeligere tendens til at prisfaldet dæmpes. Informationsindholdet i Realkreditrådets tal svækkes af, at opgørelserne også omfatter handler, som er indgået i foregående kvartaler – og som derfor indgår i Danmarks Statisk oplysninger for tidligere kvartaler^[13]. På det seneste har der været ret stor forskel på de opgjorte prisstigninger i de to statistikker, jf. figur 3.8a, men historisk følger de to opgørelser hinanden pænt.

Priserne på ejerlejligheder begyndte at falde allerede i 3. kvartal 2006, hvorimod priserne på enfamiliehuse først begyndte at falde i 3. kvartal 2007. Det akkumulerede prisfald på enfamiliehuse er på 17½ pct., mens det akkumulerede prisfald på ejerlejligheder er på knap 30 pct. frem til 1. kvartal 2009, jf. figur 3.8b^[14]. Det skal blandt andet ses i lyset af, at priserne på lejligheder også steg mere frem til 2006-07 end tilfældet var for enfamiliehuse. Det afspejler blandt andet, at lejlighederne er koncentreret i storbyområderne, hvor priserne kan være mere følsomme overfor efterspørgselsforhold på grund af et mere uelastisk udbud af grunde.

Figur 3.8a År-til-år vækst i pris på enfamiliehuse		Figur 3.8b Prisfald siden top

Kilde: Realkreditrådet (3.8a) og Danmarks Statistik (3.8a og 3.8b).

Der har været stor forskel på den regionale boligprisudvikling den seneste tid. Faldene i kontantpriserne på parcel- og rækkehuse har været størst i Region Hovedstaden og Region Sjælland, hvor priserne, baseret på Realkreditrådets tal, faldt med ca. 4½ pct. fra 1. til 2. kvartal 2009, og det er samtidig her, at faldene siden toppen har været størst, jf. tabel 3.5. I Region Nordjylland har priserne været stigende helt frem til 1. kvartal 2009.

Tabel 3.5
Priser på parcel- og rækkehuse fordelt på regioner frem til 2. kvartal 2009
		Seneste år	Seneste 2 år	Seneste kvartal	Siden top	Handler Seneste år
	Pct.
	Hovedstaden	-21,1	-29,0	-4,8	-30,2 (3. kvt. 2006)	-26,2
	Sjælland	-15,3	-19,9	-4,5	-20,2 (3. kvt. 2007)	-36,5
	Midtjylland	-5,3	-5,6	0,2	-6,7 (4. kvt. 2007)	-44,4
	Syddanmark	-3,8	-1,7	-2,3	-5,6 (1. kvt 2008)	-45,9
	Nordjylland	0,3	3,5	-1,7	-1,7 (1. kvt 2009)	-42,6

Kilde: Realkreditrådet.

En række kortsigtede indikatorer tyder også på et svagt boligmarked et stykke tid endnu. Udbudspriserne er faldet frem til juli, og udbuddet af parcel- og rækkehuse er fortsat med at vokse, både absolut og målt i forhold til omsætningen, jf. figur 3.9a. Således er der nu oparbejdet en udbudspukkel for parcel- og rækkehuse på ca. 40.000, der ved det nuværende handelsomfang (sæsonkorrigeret) svarer til 21 måneders omsætning.

Antallet af handler er meget lavt i øjeblikket, og der er normalt en relativt god sammenhæng mellem udviklingen i antallet af handler og væksten i priserne, i den forstand at priserne øges, når handlerne vokser, og omvendt når antallet af handler falder, jf. figur 3.9b. Udbudspuklen for ejerlejligheder er faldet lidt de seneste kvartaler og udgjorde i juli omkring et antal svarende til ca. 16 måneders omsætning.

Figur 3.9a Udbud i forhold til handler		Figur 3.9b Vækst i handler og priser

Kilde: Realkreditrådet, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Boligpriserne dæmpes af den stigende ledighed, i det omfang stigningen i ledigheden medfører strammere kreditvilkår og større tilbageholdenhed i boligefterspørgslen som følge af stigende indkomstusikkerhed.

Specielt hen imod slutningen af i år og i 2010 er der imidlertid en række stærke positive drivkræfter, der taler for en stabilisering af boligpriserne. Husholdningernes indkomster stiger i gennemsnit meget kraftigt i 2009 og 2010, trods stigende ledighed, og det ventede ledighedsniveau i 2010 er moderat historisk set.

Den største positive drivkraft for at afværge fortsatte, større prisfald på boligmarkedet udgår dog givet fra den meget lempelige pengepolitik. ECB og Nationalbankens meget lave rentesatser har fået gradvist større effekt på realkreditrenterne, ikke mindst på rentetilpasningslån, jf. boks 3.1. De faldende kontantpriser i kombination med faldende renter og stigende disponible indkomster har betydet, og vil fortsat i 2009 og 2010 betyde, en kraftig reduktion af boligbyrden, jf. boks 3.2. Boligbyrden faldt også gennem 2007 og 2008, men det var primært som følge af stigende indkomster og faldende kontantpriser.

I perioden fra 1986 til 1993 faldt boligpriserne nominelt med 16 pct., mens ledigheden steg til et meget højere niveau, end det som ventes i 2010. Dengang var der også finansielle problemer og stramninger af kreditvilkårene, om end formentlig i mindre skala end i dag. Men i denne periode var det alligevel også sådan, at kontantpriserne typisk steg i de år, hvor renten faldt, og omvendt, jf. figur 3.10a. Siden er boligmarkedets følsomhed overfor ændringer især i de korte renter forøget markant, jf. boks 3.1, og det rentefald, som er indtruffet siden sidste efterår, er desuden væsentligt større relativt set end i noget år fra 1987-1993.

Det rentefald, der er set siden efteråret 2008, udgør i størrelsesordenen 2-3 pct.-enheder afhængig af, hvorvidt der er tale om fastforrentede eller variabelt forrentede lån. Et rentefald af denne størrelse vurderes i en modelberegning isoleret set at give anledning til et løft i kontantprisen på 10-15 pct. på et til to års sigt under normale forhold^[15]. Rentefaldet yder således isoleret set et væsentligt bidrag til at understøtte boligpriserne i specielt 2010. De faldende renter bidrager også til at dæmpe antallet af tvangsauktioner, og er – sammen med udbredelsen af nye låneformer – en af årsagerne til, at tvangsauktionerne næppe kommer op i nærheden af det niveau, der var gældende i starten af 1990’erne, jf. boks 3.3.

I enkelte andre lande er boligpriserne allerede begyndt at stige igen, jf. figur 3.10b. Det gælder eksempelvis i Storbritannien, Norge og Finland, hvor priserne har været stigende siden årsskiftet. I disse lande spiller variabelt forrentede lån også en stor rolle på boligmarkedet, og pengepolitikken er blevet lempet markant. Det er sandsynligvis i høj grad som følge af de markante rentefald, at boligpriserne i disse lande er begyndt at stige igen. I USA er boligpriserne fortsat faldende, om end der er begyndende tegn på udfladning af priserne.

Figur 3.10a Ændring i rente og boligpriser, 1986-1994		Figur 3.10b Boligpriser, udvalgte lande

Anm.: Renteændringerne i figur 3.10a er ændringerne i den gennemsnitlige obligationsrente ifølge ADAM.
Kilde: ADAM, Danmarks Statistik, SCB (Sverige), Statistics Finland, S&P/Case-Shiller (USA), Nationwide (UK), Norges Eiendomsmeglerforbund og egne beregninger.

Endelig er finanspolitikken i dag meget mere lempelig end dengang, hvor der blev indført markante reduktioner af rentefradraget. Derfor er der god grund til at forvente, at indkomstudviklingen og rentefaldet vil stabilisere boligpriserne i 2010, og at en eventuel yderligere nedadgående tilpasning i boligpriserne dermed udsættes indtil pengepolitikken igen strammes. Det understøttes af opgangen i forbrugertilliden siden årsskiftet, jf. figur 3.11a.

Derudover er der en række kortsigtede indikatorer, der også begynder at indikere, at pristilpasningerne på boligmarkedet er ved at høre op. I København har der de i de seneste fem måneder frem til juli 2009 været omtrent uændrede udbudspriser på ejerlejligheder, og salgspriserne i 2. kvartal var stigende i både Odense, Århus og Aalborg, mens København oplevede markant lavere prisfald i 2. kvartal på knap 2 pct. end 1. kvartals fald på 7 pct., jf. figur 3.11b. Således er der tegn på opbremsning af prisfaldene på ejerlejligheder på det seneste. Også for boligmarkedet som helhed gælder, at afslagene i udbudspriserne er blevet gradvis mindre siden årsskiftet^[16].

Figur 3.11a Forbrugerforventninger og boligpriser		Figur 3.11b Ejerlejlighedspriser i udvalgte byer

Kilde: Danmarks Statistik og Realkreditrådet.

Den skønnede udvikling i kontantprisen på enfamiliehuse indebærer et samlet prisfald siden toppen i 2007 på 14¼ pct. frem til 2010, jf. figur 3.12a. Målt i forhold til den gennemsnitlige lønudvikling er der imidlertid tale om et fald på 23¼ pct. fra 2007 til 2010, og niveauet for den løndeflaterede kontantpris er ikke langt fra de seneste ca. 30 års gennemsnit, jf. figur 3.12b. Det skønnede niveau for den løndeflaterede kontantpris er på niveau med 2004, hvor den seneste lavkonjunktur vendte og før de kraftige stigninger i kontantprisen i perioden 2004-2007.

Figur 3.12a Kontantprisen for enfamiliehuse		Figur 3.12b Deflateret kontantpris på enfamiliehuse

Anm.: Figur 3.12a viser udviklingen i kontantprisen for enfamiliehuse på landsplan. Figur 3.12b viser udviklingen i kontantprisen for enfamiliehuse på landsplan deflateret med den landsgennemsnitlige lønudvikling samt udviklingen i ledigheden.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM og egne beregninger.

Forventningen om en stabilisering af kontantprisen på enfamiliehuse i løbet af prognoseperioden bakkes op af en estimeret model for det danske boligmarked, jf. boks 3.4.

Boliginvesteringerne

Boliginvesteringer har generelt været faldende de seneste par år i takt med prisfaldene på boligmarkedet. Siden midten af 2007 og frem til 1. kvartal i år er boliginvesteringerne faldet næsten 20 pct., jf. figur 3.13a. Det har betydet et fald i boliginvesteringernes andel af BNP fra omkring 7 pct. til ca. 6 pct. i 1. kvartal 2009. Før det seneste opsving på boligmarkedet er et lignende niveau for boliginvesteringskvoten ikke set siden slutningen af 1970’erne.

Faldet i boliginvesteringerne forventes at fortsætte i prognoseperioden, hvor der skønnes et fald på 10½ pct. i år og 3½ pct. i 2010. Det vil nedbringe boliginvesteringskvoten yderligere til i underkanten af 5½ pct. af BNP i 2010, på niveau med 2004.

Faldet i boliginvesteringerne er især sket indenfor nybyggeriet, mens hovedreparationerne ikke er faldet meget. Nybyggeriet er faldet realt med omkring 30 pct. siden midten af 2007, mens hovedreparationerne har haft omtrent nulvækst, og derfor nu udgør en større andel af de samlede boliginvesteringer, jf. figur 3.13b.

Figur 3.13a Boliginvesteringer (sæsonkorrigeret)		Figur 3.13b Hovedreparationer af boliger

Kilde: Danmarks Statistik.

Tendensen til, at nybyggeriet er faldet mere end hovedreparationerne, jf. figur 3.14a, ventes at fortsætte i 2009 og 2010. Det gælder ikke mindst i 2.-4. kvartal i år, hvor effekterne af renoveringspuljen på 1½ mia. kr. skønnes at understøtte hovedreparationerne. Den samlede aktivitetsvirkning af renoveringspuljen vil afhænge af en række adfærdseffekter, jf. boks 3.5. Af den samlede aktivitetsvirkning vil en andel blive registreret som hovedreparationer i nationalregnskabssammenhæng. Til sammenligning udgjorde de samlede hovedreparationer af boliger 44 mia. kr. i 2008.

Boligbyggeriet er sandsynligvis fortsat med at falde i 2. kvartal i år, hvilket blandt andet indikeres af faldende byggebeskæftigelse, jf. figur 3.14b. Siden beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen toppede i 2007 er der indtruffet et samlet fald på 16 pct., hvoraf knap halvdelen skete i 2. kvartal i år med et fald på 7 pct. sammenlignet med 1. kvartal (sæsonkorrigeret). Særligt beskæftigelsen indenfor nybyggeri og tilbygninger er gået tilbage, ligesom det er tilfældet for nybyggeriet i nationalregnskabet. Således er beskæftigelsen inden for nybyggeri og tilbygninger (sæsonkorrigeret) faldet med 36 pct. siden 3. kvartal 2007 og med 17 pct. alene i 2. kvartal 2009. Beskæftigelsen indenfor reparation og vedligeholdelse har omvendt været mere stabil. Samlet lå byggebeskæftigelsen i 2. kvartal på niveau med beskæftigelsen i 2003-2004.

Figur 3.14a Nybyggeri og hovedreparationer (sk.)		Figur 3.14b Byggebeskæftigelsen (sæsonkorrigeret)

Kilde: Danmarks Statistik.

Fremadrettet peger en række indikatorer på, at der endnu er et stykke vej inden faldet i boliginvesteringerne er bragt til ophør. Det gælder eksempelvis den sammensatte konjunkturindikator, der i juli igen var tilbage på det historisk lave niveau på -45, der første gang blev nået i marts i år, jf. figur 3.15a. Det lave niveau for den sammensatte konjunkturindikator afspejler, at bygge- og anlægsvirksomhedernes ordrebeholdninger og forventninger til beskæftigelsen de kommende måneder endnu ikke har vist tegn på væsentlige forbedringer.

Tallene for byggetilladelser og påbegyndt boligbyggeri er også faldet meget siden 2006, jf. figur 3.15b. Antallet af påbegyndte enfamiliehuse er således faldet til under 1/3 af niveauet i 2006 i første halvdel af 2009 (sæsonkorrigeret). Der er relativt stor usikkerhed knyttet til opgørelserne af påbegyndt byggeri, men udviklingen peger klart på en fortsat nedgang i boliginvesteringerne i 2009.

Figur 3.15a Sammensat konjunkturindikator for byggeri og anlæg (sæsonkorrigeret)		Figur 3.15b Nybyggeri og påbegyndelser af boligbyggeri (sæsonkorrigeret)

Anm.: Nybyggeriet i figur 3.15b er målt i faste (2000-)priser.
Kilde: Danmarks Statistik.

Der har traditionelt været en god sammenhæng mellem boliginvesteringerne og den relative kontantpris, jf. figur 3.16a. Den skønnede udvikling i kontantprisen indebærer et fald i den relative kontantpris på godt 13 pct. i 2009 og ca. 2 pct. i 2010, hvilket understøtter forventningerne om fald i boliginvesteringerne. Trods fald i boliginvesteringerne i både 2009 og 2010 ligger boliginvesteringernes andel af bruttonationalproduktet stadig relativt højt sammenlignet med de foregående årtier, jf. figur 3.16b.

Figur 3.16a Boliginvesteringer og den relative kontantpris for enfamiliehuse		Figur 3.16b Boliginvesteringers andel af BNP

Anm.: Den relative kontantpris i figur 3.16a er opgjort som forholdet mellem kontantprisindekset for enfamiliehuse og henholdsvis prisen på boliginvesteringer og prisen på byggegrunde.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Mens det private boligbyggeri skønnes at falde markant i 2009 og 2010, forventes positiv vækst i det påbegyndte almene boligbyggeri fra et lavt niveau. Stigningerne hænger ikke mindst sammen med den vedtagne lovændring^[17] af regelsættet omkring finansieringen af det almene boligbyggeri mv., jf. tabel 3.6. Med lovændringen nedsættes grundkapitalen for alle almene boligtyper, som kommunerne meddeler tilsagn indenfor perioden 1. juli 2009 til 31. december 2010, fra 14 til 7 pct. (ligesom for plejeboliger siden 1. januar 2008). Endvidere nedsættes startlejen for alle almene boligtyper, og maksimumsbeløbene for opførelsespriserne forhøjes for familie- og ungdomsboliger i de områder af landet, hvor der blev gennemført en forhøjelse for ældreboliger med tilsagn fra 1. januar 2008. Herudover forhøjes maksimumsbeløbene for alle boligtyper i yderligere 6 provinskommuner. Det forhøjede maksimumsbeløb øger mulighederne for at opføre alment byggeri i dele af landet, hvor nybyggeriet ellers har været vanskeliggjort af, at reguleringen af maksimumsbeløbet ikke har fulgt med opførelsesomkostningerne.

Lovændringerne forventes især at øge det påbegyndte almene boligbyggeri i 2010. Den skønnede forøgelse af det støttede boligbyggeri anslås til isoleret set at påvirke boliginvesteringerne positivt med ca. 2 mia. kr. i 2010.

Tabel 3.6
Antal påbegyndelser inden for det støttede boligbyggeri
		2002	2003	2004	2005	2006	2007	2008	2009	2010
	Antal påbegyndteBoliger
	AlmeneFamilieboliger	4.300	3.700	2.200	1.700	1.600	700	500	500	1.200
	Almeneungdomsboliger	800	500	500	800	400	300	100	200	400
	Almene ældre- ogplejeboliger (inkl. Friplejeboliger)	6.000	4.400	4.600	4.000	3.400	2.900	2.300	2.700	3.200
	Alment boligbyggeri, i alt	11.100	8.600	7.300	6.500	5.400	3.900	2.900	3.400	4.800
	PrivateAndelsboliger	500	800	600	300	100	0	0	0	0
	Privateungdomsboliger	0	0	200	600	600	500	500	300	0
	Privateudlejningsboliger	0	0	500	400	600	100	0	0	0
	Støttet boligbyggeri, i alt	11.600	9.400	8.600	7.800	6.700	4.500	3.400	3.700	4.800
	Anm.: Antallet af påbegyndelser er for perioden 2002-08 baseret på de faktiske påbegyndelsestal, mens tallene for 2009-10 er baseret på en skønnet påbegyndelsesprofil for de faktiske tilsagn, som endnu ikke er påbegyndt samt tilsagnsskøn fra FL09. Profilen for de faktisk påbegyndte støttede boliger som følge af regeringsinitiativer kan navnlig henføres til nedsættelse af grundkapitalindskuddet fra medio 2001 til ultimo 2006, den periodevise automatiske lånefinansiering, fremrykningsinitiativer, støtte til private ungdoms- og udlejningsboliger, plejeboliggarantien pr. 1. januar 2009, forlængelsen af fristen for påbegyndelse af byggeriet for tilsagn givet i 2006 og forhøjelsen af maksimumsbeløbene for ældreboliger i visse geografiske områder for tilsagn givet fra 1. januar 2008. Kilde: Indenrigs- og Socialministeriet.

3.4 Erhvervsmæssige investeringer

I 1. kvartal 2009 steg de erhvervsmæssige investeringer med 2,7 pct. i forhold til 4. kvartal 2008, efter at være faldet relativt kraftigt særligt i slutningen af 2008, jf. figur 3.17a^[18]. Stigningen i 1. kvartal skyldtes dog helt overvejende en ekstraordinært stor investering i boreplatforme på 4,4 mia. kr. Renset for denne investering faldt de erhvervsmæssige investeringer i stedet skønsmæssigt med 3,9 pct. i 1. kvartal sammenlignet med 4. kvartal 2008.

Faldet i erhvervsinvesteringerne er efter alt at dømme fortsat i 2. kvartal, og der forventes fortsat fald i 2. halvår 2009, dog med aftagende styrke. I 2009 skønnes et fald i de erhvervsmæssige investeringer på 9¼ pct. på årsbasis, jf. tabel 3.7, til dels med baggrund i nedgangen sidst i 2008, der i sig selv betyder et fald i investeringerne på 4½ pct. ved uændret investeringsaktivitet igennem 2009 i forhold til 4. kvartal 2008^[19].

I løbet af 2010 ventes en mindre opgang i de erhvervsmæssige investeringer med baggrund i forventningen om generelt forbedrede konjunkturudsigter og positive effekter fra ekspansiv penge- og finanspolitik, men som følge af et lavt niveau ved udgangen af 2009 forventes i 2010 samlet set en vækst på -1 pct. De skønnede fald vil betyde, at de erhvervsmæssige investeringer som andel af BVT i den private sektor aftager fra 20,6 pct. i 2007 til 18,3 pct. i 2010, hvilket er på niveau med tidligere lavpunkter i 2005 og 1993-1994, jf. figur 3.17b.

Figur 3.17a Erhvervsmæssige investeringer (sk.)		Figur 3.17b Erhvervsinvesteringskvoter

Anm.: Investeringskvoterne i figur 3.17b angiver erhvervsmæssige investeringer i forhold til hhv. BVT i private erhverv og den samlede mængde af realkapital i private erhverv.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM og egne beregninger.

Tabel 3.7
Erhvervsmæssige investeringer
		2008	1995- 20081)	2008	2009	2010
		Mia. kr.	Årlig realvækst i pct.
	Samlede erhvervsinvesteringer	227,3	4,9	-3,9	-9,2	-1,0
	- materiel	159,8	5,2	-5,0	-8,2	-0,9
	- bygninger og anlæg	67,5	1,9	-1,1	-11,7	-1,2
	1) Gennemsnitlig stigning i årene 1995-2008. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

De erhvervsmæssige materielinvesteringer^[20] skønnes at falde med 8¼ pct. i 2009 på årsbasis, efterfulgt af et fald på 1 pct. i 2010. Det skønnede fald i materielinvesteringerne vil bringe investeringskvoten for de erhvervsmæssige materielinvesteringer i pct. af BVT ned fra 14¾ pct. i 2007 til 13 pct. i 2010, jf. figur 3.18a.

Der ser ud til fortsat at have været fald i de erhvervsmæssige materielinvesteringer i 2. kvartal, og en række indikatorer taler for fortsatte fald i de kommende kvartaler. Kapaciteten i industrivirksomhederne er fortsat rigelig til at dække efterspørgsel og produktion, og forventningen til de kommende måneder er trods forbedringer stadig negativ. En undersøgelse fra marts af industriens investeringsforventninger viste også, at industrivirksomhederne selv forventede at nedbringe investeringerne med ca. 6 pct. (løbende priser) i forhold til 2008. Den sammensatte konjunkturindikator for industrien ligger – trods en klart stigende tendens siden marts – ganske lavt og på niveau med 2003, jf. figur 3.18b.

Figur 3.18a Materielinvesteringer og investeringskvote		Figur 3.18b Sammensat konjunkturindikator for industrien

Anm.: Investeringsniveauet er angivet i faste priser, mens investeringskvoten er målt i løbende priser. Databrud i figur 3.18b i januar 2005.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM og egne beregninger.

Konjunkturbarometrene for industrien viser, at utilstrækkelig efterspørgsel opleves som en begrænsning for produktionen af omtrent 10 pct. af virksomhederne, jf. figur 3.19a. Arbejdskraftmanglen, der prægede højkonjunkturen, er nu ikke længere generelt en produktionsbegrænsning i industrien. I takt med den lave efterspørgsel efter industrivirksomhedernes produkter er kapacitetsudnyttelsen også fortsat med at falde og ligger ved udgangen af 2. kvartal på 73 pct. – det laveste siden statistikkens start i 1990.

Den store nedgang i efterspørgslen efter industriprodukter som følge af den internationale lavkonjunktur har resulteret i et markant fald i industriproduktionen, specielt i løbet af efteråret 2008, jf. figur 3.19b. Faldet er fortsat ind i 2009, om end i et noget lavere tempo end tidligere. I juni 2009 var produktionen i råstofudvinding og industri faldet med 21 pct. sammenlignet med samme periode året før. Tilsvarende fald har fundet sted i mange lande, jf. kapitel 2.

Figur 3.19a Kapacitetsudnyttelse og produktionsbegrænsninger i industrien		Figur 3.19b Produktion i råstofindvinding og industri (sæsonkorrigeret)

Anm.: Databrud i figur 3.19a i januar 2005.
Kilde: Danmarks Statistik.

De erhvervsmæssige bygge- og anlægsinvesteringer skønnes at falde med 11¾ pct. i 2009 og 1¼ pct. i 2010. Dermed forventes et fald i bygge- og anlægsinvesteringskvoten fra omkring 5¾ pct. af BVT i den private sektor i 2007 til 5¼ pct. i 2010, jf. figur 3.20a. Det relativt store fald i bygge- og anlægsinvesteringerne i år skal ses i lyset af de meget negative forventninger i bygge- og anlægssektoren, som også er markant mere negative end i industrien. På den anden side er andelen af erhvervsmæssige investeringer, der afholdes af offentlige selskaber eller offentlige selskabslignende virksomheder, markant højere for erhvervsmæssigt byggeri og anlæg (omtrent 1/3) end for de erhvervsmæssige materielinvesteringernes vedkommende. Et stort fald i de private bygge- og anlægsinvesteringer modgås således delvist af bygge- og anlægsinvesteringerne i de offentlige selskaber.

I 2. kvartal faldt den samlede beskæftigelse inden for byggeri og anlæg (sæsonkorrigeret) med 7,1 pct. sammenlignet med 1. kvartal og med 12,7 pct. sammenlignet med 2. kvartal 2008. Det er især beskæftigelsen inden for nybyggeri, der falder, mens eksempelvis anlægsbeskæftigelsen holder sig mere uændret, ikke mindst på grund af den større offentlige andel af efterspørgslen der. Faldet i beskæftigelsen i nybyggeriet var på 17 pct. i 2. kvartal alene (sæsonkorrigeret), jf. figur 3.20b. Den samlede beskæftigelse i bygge- og anlægssektoren er dermed på niveau med 2005, og den faldende bygge- og anlægsbeskæftigelse indikerer dermed fortsat fald i de erhvervsmæssige bygge- og anlægsinvesteringer i 2. kvartal.

Figur 3.20a Bygge- og anlægsinvesteringer og investeringskvote		Figur 3.20b Bygge- og anlægsbeskæftigelsen (sæsonkorrigeret)

Anm.: Investeringsniveauet er angivet i faste priser, mens investeringskvoten er målt i løbende priser. Databrud i figur 3.20b i januar 2005.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM og egne beregninger.

Der forventes fortsat fald i de erhvervsmæssige bygge- og anlægsinvesteringer i 2. halvår, hvilket understøttes af en række indikatorer for bygge- og anlægsbranchen, der alle er faldet markant sammenlignet med situationen for et år siden.

Forventningerne i bygge- og anlægssektoren er fortsat svage. Den sammensatte konjunkturindikator ligger i juli 2009 på samme rekordlave niveau som blev nået i marts, jf. figur 3.21a. Underkomponenterne til den sammensatte konjunkturindikator viser også de svære forhold i bygge- og anlægssektoren, idet vurderingen af såvel ordrer som beskæftigelsesudsigterne er meget negative. I bygge- og anlægssektoren vurderes manglende efterspørgsel også som den klart vigtigste begrænsning for produktionen, jf. figur 3.21b. Der har de seneste måneder ikke været nævneværdige ændringer i andelen (omkring 35 pct.) af virksomhederne, der oplever, at manglende efterspørgsel begrænser produktionen.

Figur 3.21a Sammensat konjunkturindikator for bygge- og anlægssektoren (sæsonkorr.)		Figur 3.21b Produktionsbegrænsninger i bygge- og anlægssektoren

Anm.: Databrud i figur 3.21a i januar 2005.
Kilde: Danmarks Statistik.

De seneste par år har budt på væsentlige stigninger i andelen af ledige erhvervslejemål, især kontorlejemål. Ledighedsprocenten for kontorlejemål er således steget fra omkring 3¾ pct. i 2007 til 6¼ pct. i 1. kvartal 2009, og ledighedsprocenten for de samlede erhvervslejemål er steget fra knap 2 pct. i 2007 til 3½ pct. i 1. kvartal 2009^[21]. Tallene er på niveau med det seneste toppunkt i 2004, men dog noget lavere end niveauet i starten af 1990’erne. Stigningen i de ledige erhvervslejemål indikerer mindre behov for erhvervsmæssigt nybyggeri de kommende kvartaler.

De svære afsætningsvilkår og faldende aktivitetsniveau i erhvervene afspejles også i, at konkurserne har været stigende siden midten af 2008, og pt. ligger på et historisk højt niveau, jf. figur 3.22a. Der har de seneste måneder været tendens til stabilisering af antallet af konkurser omkring 500 om måneden.

At virksomhedernes investeringslyst er aftagende afspejles også i faldende bankudlån til erhverv, jf. figur 3.22b. Pengeinstitutternes samlede udlån er faldet med 68 mia. kr. (sæsonkorrigeret) svarende til 11 pct. siden årsskiftet. Et så stort fald på så relativt kort tid indikerer et meget lavt investeringsomfang i erhvervene i de kommende kvartaler. Faldet i udlånsomfanget sker dog på baggrund af en periode med generelt faldende økonomisk aktivitet og en meget høj vækst i udlånet i årene op til finanskrisen. Dog er der samtidig sket en vis substitution fra bankudlån over mod realkreditudlån som resultat af finanskrisen. Denne effekt opvejer delvist faldet i pengeinstitutternes udlån, således at det samlede udlån fra MFI’er^[22] til erhverv blot er faldet 2 pct. siden årsskiftet.

Figur 3.22a Erklærede konkurser, sæsonkorrigeret		Figur 3.22b Pengeinstitutternes udlån til erhverv

Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank og Reuters EcoWin.

Mens udlånsomfanget er aftaget, er renterne på erhvervslån generelt faldet siden efteråret 2008, jf. figur 3.23a. Renterne på erhvervslån er faldet i takt med, at Nationalbanken har sænket udlånsrenten, om end den udvidelse af rentespændet mellem renten på kassekreditter til erhverv og Nationalbankens udlånsrente, der fandt sted i de sidste måneder af 2008, endnu ikke er blevet formindsket men fortsat ligger på mellem 3½ og 4 pct.-enheder. Dette rentespænd er dermed mere end fordoblet siden starten af 2008, men fra et historisk set meget lavt niveau, og det er en normal udvikling, at rentemarginalen stiger, når konjunkturerne er dårlige og bankernes tab på udlån høje. Renteniveauet er imidlertid faldet, hvilket på lidt længere sigt vil hjælpe til at stimulere investeringslysten i virksomhederne.

Der er ikke noget klart billede af, om finansielle begrænsninger i sig selv mindsker virksomhedernes investeringer i noget betydeligt omfang. Specielt i bygge og anlæg har der siden sommeren 2008 været en stigende andel af virksomhederne, der angiver at være udsat for finansielle begrænsninger, jf. figur 3.23b. Andelen er dog fortsat relativt lav med omkring 5 pct. af virksomhederne i Danmarks Statistiks opgørelse. Nationalbankens udlånsundersøgelse har de seneste kvartaler vist fortsatte stramninger i bankernes kreditgivning til virksomhederne, om end i aftagende omfang. I den seneste undersøgelse fra udgangen af 2. kvartal var der kun en lille overvægt af bankerne, der forventede at stramme kreditvilkårene i 3. kvartal. Dermed ser stramningerne af kreditvilkårene i bankerne ud til at være bragt til ende, jf. kapitel 2.

Figur 3.23a Rente på kassekreditter til erhverv		Figur 3.23b Finansielle begrænsninger

Kilde: Danmarks Nationalbank, Reuters EcoWin og Danmarks Statistik.

3.5 Udenrigshandel og betalingsbalance

Som følge af den globale økonomiske krise faldt eksporten markant i andet halvår 2008, og for især vareeksporten er tendensen fortsat i første halvår 2009 om end med aftagende styrke. Nedgangen i eksporten skyldes blandt andet, at produktion og efterspørgsel er faldet i det meste af verden og ikke mindst på de store danske nærmarkeder, herunder i Sverige, Storbritannien og Tyskland. Samtidig er den danske konkurrenceevne fortsat forværret, fordi de indenlandske lønninger stiger kraftigere end udlandets og ikke modsvares af tilsvarende stigninger i produktiviteten. Tværtimod har produktivitetsniveauet været faldende i Danmark siden 2006.

Faldet i den globale efterspørgsel i efteråret 2008 førte til et fald i verdenshandlen, som ikke er set i samme omfang siden 1930’erne. Den seneste tid ser verdenshandlen ud til at være stabiliseret, jf. kapitel 2. Internationale nationalregnskabstal og indikatorer viser tegn på, at bunden er nået i mange lande. Det er derfor sandsynligt, at verdenshandlen i den kommende tid vil bevæge sig fremad, herunder som følge af at mange virksomheders lagre nu er nedbragt.

Det ventes, at eksportmarkedsvæksten for industrivarer bliver negativ i år med et fald på 11½ pct. Der er tale om en relativ kraftig nedjustering på godt 2½ pct.-enheder i forhold til majvurderingen, som hovedsageligt afspejler større BNP-fald i starten af 2009 for en række lande end ventet i maj. I 2010 forventes, at der kommer gang i den udenlandske efterspørgsel igen, så eksportmarkedsvæksten stiger til 2,0 pct., jf. tabel 3.8. Skønnet for væksten på eksportmarkederne bygger på Consensus Economics i juli.

Eksporten hæmmes fortsat af en svækket dansk konkurrenceevne. Lønstigningerne i Danmark og udlandet falder igennem prognoseperioden på grund af nedgangen i aktiviteten, men de danske lønstigninger skønnes fortsat at blive højere end lønstigningerne i udlandet. Også udviklingen i den effektive kronekurs medvirker til en svækkelse af konkurrenceevnen. Selv om det britiske pund er steget forholdsvis kraftigt, og også den norske krone har genvundet lidt styrke i den forløbne del af 2009, vil den effektive kronekurs under forudsætning af konstante bilaterale kurser fra slutningen af juli og frem styrkes med 1,7 pct. fra 2008 til 2009 og 0,1 pct. i 2010.

Tabel 3.8
Udviklingen i industrieksportens markedsandele og lønkonkurrenceevne
		2003	2004	2005	2006	2007	2008	2009	2010
	Eksportmarkedsvækst	3,2	6,6	5,9	8,9	7,6	2,0	-11,6	2,0
	Industrieksport	-2,6	3,5	7,9	6,3	2,0	1,8	-13,3	1,4
	Markedsandele	-5,7	-2,8	1,9	-2,4	-5,2	-0,3	-1,9	-0,6
	Arb. omk. pr. time
	- Danmark	4,0	2,9	3,6	3,8	4,7	4,7	3,6	3,1
	- Udlandet	3,5	2,6	2,4	2,4	2,6	3,1	1,8	1,5
	Effektiv kronekurs	3,5	1,0	0,1	-0,3	1,1	2,6	1,7	0,1
	Lønkonkurrenceevne	-3,9	-1,3	-1,3	-1,1	-3,1	-4,0	-3,3	-1,6
	Anm.: Industrieksporten er opgjort ekskl. skibe og fly mv. Der er anvendt effektiv kronekurs-vægte til sammenvejning af lønudviklingen i udlandet, der her udgøres af 21 OECD-lande. I prognoseperioden er det antaget, at de samlede arbejdsomkostninger for industrien er de samme som for hele økonomien i det respektive land. Kilde: EU-kommissionen, BLS, Danmarks Statistik, Consensus Economics og egne beregninger.

På baggrund af udviklingen i lønkonkurrenceevnen må der forudses markedsandelstab for industrivarer i prognoseperioden, ligesom det er sket hvert år siden 2006. Markedsandelstabet skal imidlertid også ses i lyset af en stigende integration i verdenshandlen af en række vækstøkonomier, som helt naturligt har vundet betydelige markedsandele.

Væksten i den danske vareeksport har i perioden 2001-08 været ret moderat sammenlignet med andre lande, jf. tabel 3.9. Udover en svækket lønkonkurrenceevne afspejler det blandt andet, at vækstpotentialet ikke er så stort som i mange andre og mindre velstående lande, samt at store dele af perioden har været kendetegnet ved stigende kapacitetspres og svækkelser af konkurrenceevnen, jf. kapitel 4.3. Tjenesteeksporten, som er mindre påvirket af danske kapacitetsforhold, har derimod klaret sig relativt godt sammenlignet med udlandet.

Siden finanskrisen indtraf, er dansk eksport omvendt ikke faldet lige så kraftigt som i flere andre europæiske lande. Det samlede fald i eksporten fra 3. kvartal 2008 til 1. kvartal 2009 var 4,2 pct. for Danmark, mens det tilsvarende fald var 14,3 pct. for EU27. Det mindre fald i dansk eksport kan således til dels skyldes tjenesteeksportens store andel af den samlede danske eksport, idet der gennemsnitligt har været en positiv vækst i tjenesteeksporten i 4. kvartal 2008 og 1. kvartal 2009, mens den tilsvarende vækst for næsten alle andre lande har været negativ.

Herudover har sammensætningen af dansk vareeksport på varegrupper formentlig medvirket til at dæmpe eksportnedgangen. Danmark har således en forholdsvis stor eksport af mindre konjunkturfølsomme varer som fx medicin og fødevarer. Sammensætningen af eksporten på lande kan også have spillet en rolle. Mens 20 pct. af euroområdets eksport går til Østeuropa, som er blandt de områder, der har været hårdest ramt af krisen, er det kun ca. 8 pct. af Danmarks eksport.

Tabel 3.9
Eksportudviklingen i udvalgte lande fordelt på varer og tjenester (sæsonkorrigeret, faste priser)
		Samlet eksport		Tjenesteeksport			Vareeksport
		Gnst. vækst 2001- 2008	Vækst 2008q3- 2009q1	Andel 2008	Gnst. vækst 2001- 2008	Vækst 2008q3- 2009q1	Andel 2008	Gnst. vækst 2001- 2008	Vækst 2008q3- 2009q1
	Pct.
	Danmark	3,9	-4,2	0,4	6,7	3,3	0,6	2,3	-9,0
	Estland	7,1	-24,0	0,3	3,8	-4,3	0,7	8,7	-17,1
	Finland	5,0	-23,2	0,2	9,6	-4,9	0,8	5,4	-28,7
	Frankrig	2,0	-12,6	0,2	0,3	-2,9	0,8	2,5	-15,2
	Grækenland	4,0	-18,5	0,6	4,2	-20,8	0,4	3,7	-14,9
	Holland	4,7	-10,5	0,2	2,8	-1,1	0,8	5,2	-15,0
	Irland	4,4	-2,0	0,5	8,8	-6,2	0,5	1,7	-0,5
	Island	5,6	-0,4	0,3	3,9	14,2	0,7	6,3	-6,2
	Italien	1,1	-18,3	0,2	1,0	-9,6	0,8	1,1	-20,3
	Letland	7,8	-19,1	0,3	7,4	3,7	0,7	8,0	-23,2
	Litauen	10,7	-26,1	0,2	10,6	-19,6	0,8	10,7	-16,4
	Luxembourg	6,4	-8,8	0,8	7,3	-8,5	0,2	3,6	-10,9
	Norge	0,4	-2,6	0,2	2,5	-1,2	0,8	-0,1	-3,0
	Polen	0,2	-4,8	0,2	7,6	-10,5	0,8	10,8	-0,9
	Portugal	3,9	-18,6	0,3	5,1	-5,1	0,7	3,5	-22,9
	Schweiz	5,3	-13,6	0,3	5,6	-8,2	0,7	5,1	-15,8
	Slovakiet	8,8	-21,7	0,2	9,6	-12,0	0,8	8,6	-22,1
	Slovenien	10,8	-23,0	0,1	4,3	-26,8	0,9	11,8	-18,9
	Spanien	3,5	-20,8	0,3	2,8	-16,0	0,7	3,8	-23,1
	Storbritannien	3,5	-10,8	0,4	6,6	-1,9	0,6	1,2	-15,0
	Sverige	5,5	-11,1	0,3	7,8	-3,4	0,7	4,7	-14,7
	Tjekkiet	11,1	-15,9	0,1	4,1	-4,2	0,9	12,3	-17,3
	Tyskland	6,7	-17,0	0,1	6,3	-1,6	0,9	6,7	-19,5
	USA	5,5	-13,3	0,3	6,2	-4,6	0,7	5,2	-17,2
	Østrig	5,7	-11,3	0,3	5,3	-0,5	0,7	6,3	-14,0
	Euroområdet	4,3	-15,5	0,2	3,8	-5,6	0,8	4,4	-18,0
	Anm.: Tal for samlet eksport er ikke sæsonkorrigeret for Portugal, Slovenien, Estland, Østrig, Luxembourg og Grækenland. Kilde: Eurostat og Reuters EcoWin (for USA).

Den samlede eksport ventes at falde 7,4 pct. i 2009 for herefter at vokse svagt i 2010, jf. tabel 3.10. Industrieksporten er faldet mest det seneste år og ventes på årsbasis at falde med 13 pct. i 2009, hvilket indebærer et fortsat tab af markedsandele. Nedgangen i eksporten medfører en betydelig svækkelse af aktiviteten i dansk økonomi, da Danmarks eksport udgør ca. halvdelen af BNP – dog med et betydeligt importindhold.

Tabel 3.10
Realvækst i eksport og import, pct.
		Gnst. årlig vækstrate fra 1998 til 2008	2009	2009		2010
				Maj	Aug.	Maj	Aug.
	Eksport	5,4	2,2	-7,3	-7,4	1,3	0,5
	Import	6,2	3,7	-6,3	-9,2	2,7	2,2
	Eksportens bidrag til BNP-væksten1)	0,8	-0,3	-1,6	-1,4	0,2	0,0
	1) Eksportens bidrag til BNP-væksten er beregnet ved den såkaldte input-output-baserede metode, hvor bidraget bliver korrigeret for importindholdet heri, jf. boks 4.1 i Økonomisk Redegørelse, december 2006. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Udviklingen i varehandlen

Vareeksporten faldt 2,8 pct. i 1. kvartal 2009 i forhold til 4. kvartal 2008, jf. figur 3.24a. Faldet var større end ventet i maj, og niveauet i 1. kvartal ligger 8,2 pct. under det gennemsnitlige niveau for 2008 som helhed.

Blandt Danmarks vigtigste samhandelspartnere var det især vareeksporten til Storbritannien og Tyskland, der faldt markant i 1. kvartal 2009, jf. boks 3.6. Vareeksporten til Sverige blev også hårdt ramt, mens vareeksporten til USA gik frem med 5,7 pct. Fordelt på varegrupper var det især eksporten af maskiner til industrien, kraftmaskiner og motorer, metalvarer og diverse forarbejdede varer, der faldt.

Figur 3.24a Eksport og import af varer		Figur 3.24b Eksport og import af tjenester

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

De seneste udenrigshandelstal for vareeksporten viser et fortsat fald i eksporten i 2. kvartal 2009 primært trukket af markante fald i industrieksporten, jf. figur 3.25a. Ekskl. energi faldt eksporten til USA med 10,2 pct. efter fremgangen i 1. kvartal, og eksporten til Tyskland og Sverige er gået tilbage, men med mindre hastighed end i 1. kvartal. Samtidig steg eksporten til Storbritannien overraskende med 14 pct.

For industrien har ordreindgangen fra eksportmarkederne ligget relativt stabilt på et lavt niveau fra oktober og frem til marts, hvor der var en stor stigning som følge af en tredobling af ordreindgangen inden for fremstilling af motorer, vindmøller og pumper. I april og maj lå ordreindgangen således en smule over niveauet i sommeren 2008, jf. figur 3.25b. I juni er ordreindgangen faldet 42 pct., hvilket primært afspejler, at ordreindgangen inden for fremstilling af motorer, vindmøller og pumper igen er faldet tilbage.

Eksportordrebeholdningen er steget i 2. kvartal 2009 efter fald i både 3. og 4. kvartal 2008 samt 1. kvartal 2009 og har i maj og juni ligget stabilt, men på et lavt niveau. Stigningen i ordrebeholdningen afspejler sandsynligvis, at det nu igen er nødvendigt for mange virksomheder at fylde lagre op efter en kraftig nedbringelse af disse i 1. kvartal. Der er således tegn på en vis stabilisering af industrieksporten og en begyndende svag fremgang i 2. halvår af 2009.

Figur 3.25a Vare- og industrieksport i udenrigs-handelsstatistikken		Figur 3.25b Industriens ordreindgang fra eksport-markederne og eksportordrebeholdning

Kilde: Danmarks Statistik.

På baggrund af nedgangen i vareeksporten i 1. kvartal ifølge nationalregnskabet og de seneste oplysninger fra udenrigshandelsstatistikken ventes en ekstraordinær stor nedgang i vareeksporten i 2009, som hovedsageligt vil være trukket af industrieksporten. Med det noget kraftigere fald i vareeksporten i 1. kvartal end forventet i maj samt forudsætningen om en kraftigere nedgang i efterspørgslen på Danmarks eksportmarkeder er skønnet for 2009 nedjusteret 0,7 pct.-enheder i forhold til majredegørelsen, jf. tabel 3.11. Efter et fortsat fald i 2. kvartal 2009 forventes vareeksporten at stabiliseres i løbet af 3. kvartal, hvorefter den ventes at stige i takt med, at der kommer gang i verdenshandlen. De seneste internationale tal peger således i retning af en fremgang i verdenshandlen i 2. halvår af 2009, jf. boks 3.6.

Tabel 3.11
Vareeksport og import
		Mia. kr.
		2008	2008	2009		2010
				Maj	Aug.	Maj	Aug.
	Vareeksport	580,3	-0,5	-9,2	-9,9	1,2	0,7
	- Landbrug	93,2	-3,8	-0,5	-3,0	0,2	0,5
	- Energi	73,4	-16,1	-9,0	-6,7	2,8	-3,4
	- Industri	382,2	3,0	-12,0	-13,0	1,3	1,4
	Vareimport	598,5	0,8	-7,4	-12,1	3,2	3,0
	Vareimportkvoten		36,9	35,2	33,5	36,0	34,1
	Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Industrieksporten er svækket markant navnlig som følge af den globale nedgang i efterspørgslen, og lagrene er bragt ned. Samtidig presses sektoren af den fortsat forværrede lønkonkurrenceevne. Industrieksporten ventes samlet at falde med 13 pct. i 2009, primært som en konsekvens af den nedgang som er sket gennem det seneste år. I løbet af andet halvår 2009 forventes væksten på eksportmarkederne således at vende, hvilket vil påvirke industrieksporten positivt. Igennem 2010 regnes med en svag opgang i eksportmarkedsvæksten, og industrieksporten skønnes at blive øget med 1,4 pct. i 2010.

Faldet i landbrugseksporten i 4. kvartal 2008 er fortsat ind i 1. kvartal 2009. På trods af en stigning i 2. kvartal og forventningen om pæn vækst i 2. halvår blandt andet som følge af en god høst ventes derfor et samlet realt fald i landbrugseksporten på 3 pct. i 2009. I 2010 forventes en svagt positiv vækst i landbrugseksporten.

Energieksporten faldt godt 16 pct. i 2008 og ventes at falde med yderligere knap 7 og ca. 3½ pct. i henholdsvis 2009 og 2010. Danmarks energieksport er hovedsageligt drevet af produktionen af energi, og skønnene er derfor baseret på Energistyrelsens prognose for olie- og gasproduktion, som forudser negativ vækst i produktionen af både olie og naturgas i prognoseårene.

Vareimporten faldt markant (med 5,3 pct.) i 1. kvartal 2009 efter et fald på 7,1 pct. i 4. kvartal, og ifølge de seneste udenrigshandelstal er tendensen fortsat i 2. kvartal. Faldet i vareimporten hænger sammen med en nedgang i både eksport, erhvervsinvesteringer og især privatforbrug, som har et relativt stort importindhold, samt at importen nåede meget højt op i starten af 2008 blandt andet som følge af høj kapacitetsudnyttelse. I 2. halvår 2009 forventes vareimporten at stige pænt i takt med en stigning i den samlede efterspørgsel herunder især det private forbrug. På baggrund af det uventet store fald i vareimporten i 1. kvartal 2009 samt udviklingen i 2. kvartal ifølge udenrigshandelsstatistikken nedjusteres skønnet for 2009 som helhed med hele 4,7 pct.-enheder til -12,1 pct. I 2010 vokser den samlede efterspørgsel igen, hvilket trækker vareimporten op.

Importkvoten forventes nu at falde fra 36,9 pct. i 2008 til 33,5 pct. i 2009 efter flere års kraftig stigning som følge af, at produktionen ikke fulgte med den samlede efterspørgsel under højkonjunkturen. I 2010 forventes en mindre stigning i vareimportkvoten.

Udviklingen i tjenestehandlen

I 2008 nåede væksten i tjenesteeksporten op på 6¾ pct., og ifølge nationalregnskabstallene er væksten fortsat, dog med svag styrke, i 1. kvartal 2009. Søtransport og øvrige tjenester udgør tilsammen ca. 90 pct. af den samlede tjenesteeksport, mens turistindtægter udgør den sidste del, jf. tabel 3.12. Da eksporten af søtransport i løbende priser ifølge betalingsbalancestatistikken er faldet markant i 1. kvartal, mens fragtraterne er steget, tyder det på et kraftigt realt fald i eksporten af søtransport i 1. kvartal. Den positive vækst i den samlede tjenesteeksport i 1. kvartal ifølge nationalregnskabet afspejler derfor sandsynligvis en positiv vækst i eksporten af øvrige tjenester, mens det forventes, at der har været et realt fald i turistindtægterne.

I 2009 ventes et samlet fald i tjenesteeksporten på 3½ pct. primært som følge af et kraftigt fald i eksporten af søtransport på 10½ pct. Væksten i søtransporten følger den forudsatte markante reduktion i verdenshandlen på 11¼ pct., som afspejler kraftige fald i slutningen af 2008 og starten af 2009. I 2010 forventes verdenshandlen igen at vokse med 3 pct., hvilket påvirker eksporten af søtransport positivt, men med et lavt forventet udgangspunkt ved indgangen til 2010 skønnes en svagt negativ vækst i eksporten af søtransport på knap 1 pct. for året som helhed.

Søtransport har et forholdsvis stort importindhold, blandt andet i form af bunkring (indtagning af brændstof til fx danske skibe i fremmed havn). Således var der også i tjenesteimporten en høj vækst i 2008 på 8½ pct. I 2009 ventes udviklingen i tjenesteimporten også at følge forløbet i tjenesteeksporten ganske tæt, og der forventes dermed en tjenesteimportvækst på -3½ pct. i 2009. I 2010 ventes en vækst på ¾ pct.

Tabel 3.12
Realvækst for tjenesteeksport og tjenesteimport
		2008	2009		2010
			Maj	Aug.	Maj	Aug.
	Tjenesteeksport	6,7	-4,4	-3,5	1,6	0,0
	- Søtransport	9,2	-9,8	-10,5	1,5	-0,9
	- Turistindtægter	-1,9	0,3	-3,0	2,2	0,0
	- Øvrige tjenester	6,0	1,4	5,5	1,5	1,0
	Tjenesteimport	8,5	-4,3	-3,6	1,7	0,7
	- Turistudgifter	0,4	0,3	-2,0	2,2	1,3
	Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Betalingsbalancens løbende poster og Danmarks nettoaktiver over for udlandet

I de seneste 12 måneder – fra juli 2008 til juni 2009 – er overskuddet på betalingsbalancens løbende poster på 43 mia. kr., jf. figur 3.26a. Det er en styrkelse af saldoen på 16,1 mia. kr. i forhold til den foregående tolvmåneders periode. Forøgelsen af overskuddet skyldes en forbedring af løn- og formueindkomstposten på 26,3 mia. kr., mens saldoen på vare- og tjenestebalancen og posten for løbende overførsler er reduceret.

Formueindkomsten er behæftet med stor usikkerhed, da den primært består af indtægter fra direkte investeringer i udlandet, som i indeværende år og sidste år fremskrives ud fra virksomhedernes overskudsgrad i tidligere år. Når årsregnskaberne og dermed de direkte investeringer indarbejdes i opgørelsen for 2008 senere på året, vil det på baggrund af udviklingen i konjunktursituationen i år og sidste år ikke være overraskende, hvis formueindkomstposten for 2008 nedrevideres mærkbart – hvorved betalingsbalanceoverskuddet for 2008 og de seneste 12 måneder reduceres en del. I vurderingen er der på den baggrund foretaget en korrektion i formueindkomsten i 2009 og frem, jf. nedenfor.

Sædvanligvis vil saldoen på vare- og tjenestebalancen forbedres under en konjunkturafmatning, idet importen dæmpes. I de seneste 12 måneder er der som følge af krisen således også sket en kraftig stigning i husholdningernes opsparing i forbindelse med det kraftige fald i privatforbruget, vareimporten er faldet fra et højt niveau, og overskuddet på varebalancen i første halvdel af 2009 har været større end de foregående to år. Den faldende import modgås imidlertid delvist af, at eksporten samtidig er faldet, fordi Danmarks samhandelspartnere ligeledes er ramt af det internationale tilbageslag. Udviklingen i eksporten og importen i løbende priser har derfor været ret ens siden krisens begyndelse i efteråret og igennem første halvår af 2009, hvor nedgangen for både eksport og import gradvist er aftaget i styrke, jf. figur 3.26b.

I de første seks måneder af 2009 har der samlet set været overskud på betalingsbalancens løbende poster på 12,8 mia. kr. trukket af et overskud på vare- og tjenestebalancen og løn- og formueindkomstposten, mens posten for løbende overførsler har virket i modsat retning.

Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster ventes at blive omtrent 21 mia. kr. (1,2 pct. af BNP) i 2009 og falde til omtrent 14 mia. kr. (0,8 pct. af BNP) i 2010. Udviklingen afspejler hovedsageligt bevægelserne på vare- og tjenestebalancen og formueindkomstposten, jf. tabel 3.13.

Underskuddet på handelsbalancen mindskes fra 2008 til 2009, da vareimporten falder mere end vareeksporten og modvirker effekten af et forværret bytteforhold. I 2010 øges underskuddet på handelsbalancen, da vareimporten stiger væsentligt mere end vareeksporten i kraft af, at den indenlandske efterspørgsel ventes at være den primære drivkraft bag opgangen i væksten. Det modvirker effekten af et forbedret bytteforhold. Saldoen på tjenestebalancen reduceres fra 2008 til 2009 på grund af et større fald i tjenesteeksporten end i -importen, som forstærkes af et relativt større fald i tjenesteeksportpriserne end i -importpriserne. Fra 2009 til 2010 er saldoen på tjenestebalancen stort set uændret.

Figur 3.26a Betalingsbalancens løbende saldo		Figur 3.26b Vækstrater for vareimport og -eksport

Anm.: Figur 3.26a viser tolv-måneders glidende summer. Figur 3.26b viser vækstraten i vareeksport og vareimport (løbende priser, ekskl. skibe og fly) fra udenrigshandelsstatistikken i forhold til forrige rullende kvartal.
Kilde: Danmarks Statistik.

Forventningen til udenrigshandelspriserne er justeret betydeligt i lyset af tallene for 1. kvartal 2009, som viser markante fald i årsvækstraterne. De skyldes blandt andet kraftige fald i olie- og råvarepriserne i 2. halvår 2008. Siden årsskiftet har olieprisen været på vej op, men for året som helhed ventes et kraftigt fald fra 2008 til 2009. Det bidrager til et skønnet fald i vareeksportpriserne i 2009 på 6,1 pct. I 2010 forventes en stigning i olieprisen, og vareeksportpriserne ventes også at stige pænt. Vareimportpriserne er ligeledes påvirket af udviklingen i olieprisen og falder fra 2008 til 2009. En styrkelse af den effektive kronekurs frem mod 2010 trækker endvidere ned i vareimportpriserne, men i 2009 er det ikke nok til at hindre en forværring af bytteforholdet.

Fragtraterne faldt meget i sidste halvdel af 2008, men er steget pænt i første halvdel af 2009. Det forudsættes, at fragtraterne vil fortsætte stigningen gennem resten af året og ind i 2010 i takt med, at øget verdenshandel styrker containertrafikken. For 2009 som helhed falder prisen på søtransport dog mærkbart på grund af det lave niveau i starten af året, og samlet forventes en svagt positiv vækst i 2010. På grund af et markant større fald i 1. kvartal i tjenesteeksportpriserne end i tjenesteimportpriserne forventes et noget større fald på årsbasis i tjenesteeksportpriserne end i -importpriserne i 2009 samt en nogenlunde ens positiv vækst i tjenesteeksport- og importpriserne i 2010.

Med hensyn til formueindkomstposten er det lagt til grund, at danske virksomheders overskudsgrader på direkte investeringer i udlandet er faldet fra 2007 til 2008, og at det af Nationalbanken offentliggjorte niveau for nettoformueindkomsten derfor nedjusteres betydeligt senere på året. Det indlagte fald i nettoformueindkomsten fra 2008 til 2009 afspejler derfor reelt en forventning om forholdsvis uændret nettoformueindkomst fra 2008 til 2010, hvor de præsenterede skøn i 2009 og 2010 afspejler det forventede niveau efter korrektion af statistikken.

Aflønningen af udlændinge beskæftiget i Danmark er faldet på grund af nedgangen i aktiviteten, og denne tendens forventes at fortsætte igennem resten af 2009 og 2010. Da aktiviteten også er mindsket i udlandet, falder aflønningen af danskere i udlandet imidlertid også, og nettoaflønningen af ansatte er således reduceret i 4. kvartal 2008 og 1. kvartal 2009, hvilket påvirker betalingsbalancen via posten andre løbende overførsler. Der forventes dog samlet set en mindre stigning i 2009 og 2010 i nettoaflønningen af ansatte, jf. figur 3.27a.

Tabel 3.13
Betalingsbalancens løbende poster
		2003	2004	2005	2006	2007	2008	2009	2010
	Mia. kr.
	Handelsbalancen	52,3	39,8	35,1	7,1	-12,9	-18,3	-8,2	-16,0
	Do. i pct. af BNP	3,7	2,7	2,3	0,4	-0,8	-1,1	-0,5	-0,9
	- Landbrugsvarer	38,5	38,1	38,7	39,9	38,0	36,7	34,0	34,3
	- Energivarer (inkl. bunkring)	8,6	10,9	10,7	12,6	7,2	-7,5	-10,2	-13,6
	- Industrivarer (ekskl. skibe mv.)	7,5	-7,2	-17,5	-49,9	-56,2	-42,1	-28,3	-33,0
	- Andre varer	-2,4	-2,0	3,3	4,6	-2,0	-5,4	-3,8	-3,8
	Tjenestebalancen	35,3	31,7	40,7	42,3	49,1	58,1	46,5	46,7
	- Turister	0,0	0,0	1,7	0,5	-0,8	-0,6	-1,0	-0,8
	- Øvrige tjenester inkl. søtransport	35,2	31,6	38,9	41,8	50,0	58,8	47,5	47,5
	Vare- og tjenestebalance	87,5	71,4	75,8	49,5	36,2	39,9	38,2	30,6
	Do. i pct. af BNP	6,3	4,9	4,9	3,0	2,1	2,3	2,2	1,7
	Formueindkomst, netto	-14,6	1,4	20,1	29,6	14,7	39,4	28,5	28,5
	EU-betalinger, netto	-4,0	-4,9	-6,9	-8,4	-9,8	-10,1	-12,6	-12,8
	Andre løbende overførsler	-20,6	-23,8	-21,9	-23,6	-29,1	-29,3	-33,6	-32,6
	Løbende poster, i alt	48,3	44,2	67,1	47,0	12,0	39,8	20,6	13,7
	Do. i pct. af BNP	3,4	3,0	4,3	2,9	0,7	2,3	1,2	0,8
	Anm.: Betalingsbalancens underposter er her opgjort på basis af nationalregnskabsformen og bygger på betalingsbalanceopgørelsen offentliggjort i juni. Saldoen på de løbende poster, i alt, bygger på betalingsbalanceopgørelsen offentliggjort i august, så i tabellen svarer summen af underposterne derfor ikke til de løbende poster, i alt. Kilde: ADAM og egne beregninger.

Efter tre kvartaler med fald i udlandsgælden steg den atter i 1. kvartal 2009, hvor den ultimo blev opgjort til 191 mia. kr. Stigningen kan blandt andet henføres til nettotab på finansielle derivater. Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster vil medvirke til, at den samlede udlandsgæld falder igennem 2009 og 2010, hvor den ultimo forventes opgjort til 152 mia. kr., jf. tabel 3.14. Da Danmarks bruttobeholdninger af aktiver og passiver udgør mere end 200 pct. af BNP, er nettoaktiverne meget følsomme over for kursudsving på valuta-, aktie- og obligationsmarkederne. Efter at Danmark i 2005 havde nettofordringer på udlandet, er det således værdireguleringer af aktiver og passiver, der de seneste år har bidraget til, at Danmark har haft nettogæld til udlandet, jf. figur 3.27b.

Figur 3.27a Overførsler af formueindkomst, netto og aflønning af ansatte, netto		Figur 3.27b Danmarks nettoaktiver over for udlandet

Anm.: Overførsler af formueindkomst er vist på nationalregnskabsform.
Kilde: Danmarks Statistik, Nationalbanken og egne beregninger.

Tabel 3.14
Betalingsbalancens løbende poster og nettoaktiver over for udlandet
		2003	2004	2005	2006	2007	2008	2009	2010
	Mia. kr.
	Løbende poster, i alt	48,3	44,2	67,1	47,0	12,0	39,8	20,6	13,7
	Do. i pct. af BNP	3,4	3,0	4,3	2,9	0,7	2,3	1,2	0,8
	Nettoaktiver, ultimo	-170,3	-77,6	51,2	-26,9	-111,6	-152,6	-165,8	-151,7
	Do. i pct. af BNP	-12,2	-5,3	3,3	-1,7	-6,6	-8,8	-9,7	-8,6
	Værdireguleringer mv.	6,8	48,3	58,8	-125,1	-97,0	-81,2	-33,4	0,0
	Anm.: Udover overskuddet på de løbende poster og værdireguleringer påvirkes nettoaktiverne også af net-tooverskuddet på kapitalkontoen. Kilde: ADAM og egne beregninger.

---

[1] Ind- og udbetalinger vedrørende SP indgår ikke i nationalregnskabets opgørelse af husholdningernes disponible indkomst, hvor SP betragtes som individuel opsparing.

[2] Der ventes et lignende sving i de to år i indbetalingerne til individuelle pensionsordninger i pengeinstitutter (rate- og kapitalpensioner). Virkningerne på indkomstskattebetalingerne heraf (lavere skat i 2009 og højere skat i 2010) er fjernet i det korrigerede begreb for den disponible indkomst, der anvendes her.

[3] Den samlede lønstigning for arbejdere og funktionærer i 2008 i henhold til StrukturStatistikken var kun 0,1 pct.-enhed lavere end de lønforudsætninger, der lå til grund for maj- (og december)redegørelsens skøn over satsreguleringsprocenten for 2010 (4,6 mod 4,7 pct.). Den samlede lønstigning for arbejdere og funktionærer i StrukturStatistikken beregnes på grundlag af summariske gennemsnit og påvirkes dermed af forskydninger i vægtfordelingen mellem arbejdere og funktionærer. I 2008 skete der en relativt stor forskydning over mod funktionærer, hvilket påvirkede lønstigningen opad, da funktionærernes gennemsnitsløn er højere end arbejdernes. Ved beregningen af den lønstigning, der ligger til grund for fastsættelsen af satsreguleringsprocenten, anvendes derimod faste vægte.

[4] Det relativt store restled ved dekomponeringen af indkomststigningen i 2009 (jf. fjerde række fra neden i tabel 3.2) skyldes blandt andet, at der skønnes et stort fald i den personlige aktieskat, som i høj grad afhænger af kursgevinster og -tab, som ikke indgår i den disponible indkomst. Tilsvarende kan det store negative restled i 2007 i vidt omfang tilskrives en stigning i aktieskatten i det år.

[5] Offentlige selskaber er selskaber, som det offentlige har kontrol med og/eller ejer mere end halvdelen af, eksempelvis DONG Energy A/S, Sund & Bælt Holding og Post Danmark A/S.

[6] Formueindkomsten i og pensionsbidragene til pensionskasser mv. indgår som indkomst til selskaberne, og pensionsbidragene (netto for pensionsudbetalinger) fragår følgelig ved opgørelsen af husholdningernes disponible indkomst, jf. tabel 3.2. Men formuetilvæksten i pensionskasser mv. indgår i nationalregnskabet i husholdningernes opsparing og ikke i selskabernes, jf. bilagstabel B.11. Aktieudbytter (til husholdningerne) er indkomst for husholdningerne og udgift for selskaberne.

[7] Vedrørende den private sektors disponible indkomst i 2010 skal bemærkes, at beløbet på 6½ mia. kr. som følge af individualisering af pensionsafkastskatten, jf. kapitel 5, teknisk indgår som en kapitaloverførsel til husholdningerne, jf. bilagstabel B.11, række 13 og næstnederste række. Beløbet indgår således hverken i husholdningernes eller selskabernes disponible indkomst og dermed heller ikke i hele den private sektors disponible indkomst (men det indgår i husholdningernes og den private sektors nettofordringserhvervelse).

[8] Som anført i note 3 til tabel 3.3 er opgørelsen ikke total. Skøn over udviklingen i formuen er behæftet med betydelig usikkerhed, blandt andet fordi det afhænger af en vurdering af kursudviklingen på aktier mv., som kan svinge forholdsvis meget på kort sigt. Desuden er værdiansættelsen af unoterede aktier usikker (det gælder også for de historiske nationalregnskabstals vedkommende).

[9] Væksten i boligformuen er ud over prisudviklingen bestemt af væksten i boligbestanden.

[10] Husholdningernes nettooptagelse af lån (ekskl. nettoopsparing i pensionskasser mv.) fremgår af bilagstabel B.11 (række 14 plus række 10, regnet numerisk). Indregnes opsparing i pensionskasser mv. skønnes husholdningerne nettolåneoptagelse (negative nettofordringserhvervelse) at udgøre 50 mia. kr. i 2008 (toppen var 68 mia. kr. i 2007), mens der i 2010 ventes en positiv nettofordringserhvervelse på 22 mia. kr. (jf. også bilagstabel B.10). Ses bort fra nettokapitaloverførslen til husholdningerne i 2010 på 6½ mia. kr., jf. fodnote 7, skønnes husholdningernes nettofordringserhvervelse i 2010 til 15½ mia. kr. Sidst husholdningerne havde positiv nettofordringserhvervelse var i 1992-93 (da ledigheden var over 300.000 personer) og i 1980-83 (under lavkonjunkturen som følge af 2. oliekrise).

[11] Husholdningernes forbrugs- og opsparingskvote ifølge nationalregnskabet (NR) er det private forbrug henholdsvis husholdningernes bruttoopsparing i procent af husholdningernes disponible indkomst ifølge NR. Da husholdningernes bruttoopsparing, men ikke deres disponible indkomst, i NR inkluderer tilvæksten i pensionsformuerne i livsforsikringsselskaber og pensionskasser, er summen af de to kvoter større end 100 pct.

[12] Det store fald i 4. kvartal 2008 giver anledning til et fald på skønsmæssigt knap 8 pct. i 2009 for et uændret niveau i 2009 sammenlignet med 4. kvartal 2008.

[13] Danmarks Statistik registrerer datoen for underskrivelse af købsaftalen, som den dato, hvor boligen er handlet, mens registreringen i Realkreditrådet er baseret på den dato, hvor der optages et realkreditlån med pant i den pågældende ejendom – i gennemsnit ca. 6 uger efter underskrivelse af købsaftalen. Det gør, at de handler, der registreres i 2. kvartal, i et vist omfang også afspejler handler indgået i 1. kvartal og i mindre grad også handler fra foregående kvartaler. En uddybende forklaring af den tidsmæssige forskel findes i Økonomisk Redegørelse, august 2006 s. 103-104. Modsat Realkreditrådets opgørelse af ejendomspriserne dækker tallene fra Danmarks Statistik hele boligmarkedet, idet statistikken baserer sig på tinglyste skøder af ejendomme, og ikke som Realkreditrådets tal alene handler, hvor der i den forbindelse er optaget et realkreditlån

[14] Tendensen i Realkreditrådets tal, der tidsmæssigt rækker lidt længere frem end de seneste tal fra Danmarks Statistik, er den samme.

[15] En modelberegning i ADAM angiver, at kontantprisens renteelasticitet ligger i størrelsesordenen 0,2-0,3 på kort sigt, hvilket er på linje med resultaterne i en række andre makroøkonomiske modeller som SMEC og MONA. Elasticiteten vurderes til omkring 0,35-0,40 på mellemlang sigt (under antagelse af permanente stød til renten).

[16] Kilde: boliga.dk.

[17] Lov nr. 490 af 12.06.2009 om ændring af lov om almene boliger mv., lov om leje af almene boliger, lov om friplejeboliger, lov om ejerlejligheder og lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber mv. (Styring og finansiering af den almene boligsektor).

[18] I de nyeste nationalregnskabstal er væksten i de erhvervsmæssige investeringer nedrevideret relativt meget, med ca. 10 mia. kr. i 2008.

[19] Hvis der tages udgangspunkt i et uændret investeringsomfang i de resterende kvartaler af 2009 i forhold til 1. kvartal 2009 renset for den ekstraordinære investering i boreplatforme, resulterer det i en vækst på skønsmæssigt -7 pct. i 2009.

[20] Materielinvesteringer dækker over investeringer i maskiner, inventar, transportmidler, software mv.

[21] Kilde: Dansk Ejendomsmæglerforening.

[22] Monetære Finansielle Institutioner, dvs. primært banker og realkreditinstitutter.