Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi

""

Siden 2001 har digitalisering af den offentlige sektor været drevet af et tæt og forpligtende samarbejde mellem staten, kommunerne og regionerne gennem de fællesoffentlige digitaliseringsstrategier. Det har gjort Danmark til et af de lande i verden med den mest digitale offentlige sektor. Det har også givet topplaceringer i fx EU-Kommissionens rangering af lande efter det stærkeste digitale udgangspunkt og FN's rangering af lande efter den mest digitale offentlige administration.

Regeringen, KL og Danske Regioner præsenterede i juni 2022 under titlen ’Digitalisering der løfter samfundet’ den sjette fællesoffentlige digitaliseringsstrategi gældende for 2022-2025.

Strategien viderefører det stærke fællesoffentlige samarbejde der har været præget af høje politiske ambitioner og en stor lokal indsats i myndighederne, hvor både borgere og de offentlige medarbejdere har vist sig parate til den digitale omstilling.

Strategiens udstikker fire overordnede visioner for den fællesoffentlige digitalisering:

  • En sammenhængende og brugervenlig digital offentlig sektor for alle
  • Digitalisering skal afhjælpe manglen på arbejdskraft
  • Et digitalt bidrag til den grønne omstilling
  • Et stærkt fundament for den digitale udvikling