Eftersyn af regneprincipper for adfærdsvirkninger

Med henblik på at sikre, at ministeriernes skøn over adfærdsvirkninger kan anses som state-of-the-art på baggrund af den tilgængelige viden, fremsættes et forslag om en ændring af Lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd.

Lovændringen vil medføre, at de økonomiske vismænd får til opgave at foretage et eftersyn af ministeriernes skøn over adfærdsvirkninger af offentlige indtægter og udgifter samt de bagvedliggende forudsætninger.

Formandskabet for De Økonomiske Råd vil – i forlængelse af deres opgave som finanspolitisk vagthund – få udvidet deres rolle og tilført en ny opgave med at stå for at udføre dette eftersyn.

Fra februar 2021 vil formandskabet således foretage et eftersyn af de forudsætninger, som ligger til grund for ministeriernes skøn over adfærdsvirkninger af økonomisk-politiske tiltag, det vil sige tiltag vedrørende offentlige indkomstoverførsler, offentligt forbrug, offentlige investeringer samt skatter og afgifter. Det drejer sig både om områder, hvor ministerierne i dag forudsætter adfærdsændringer, og områder, hvor der ikke forudsættes adfærdsændringer. Formandskabet fastlægger selv nærmere de konkrete emner, der tages op i eftersynet, samt rækkefølgen, hvorefter de behandles.

Formandskabet kan i forbindelse med den løbende afrapportering afgive eventuelle anbefalinger til finansministeren. Disse anbefalinger kan omfatte dels konkrete forslag til justeringer af de anvendte forudsætninger for skøn over adfærdsvirkninger på et givent område, dels opfordringer til at finansministeren forholder sig til, hvorvidt formandskabets konkrete gennemgang af et område (herunder fx den relevante empiriske litteratur) giver anledning til justeringer.

Finansministeren responderer på Formandskabets anbefalinger efter et ”følg eller forklar”-princip i lighed med, hvad der i øvrigt er gældende i forbindelse med formandskabet for De Økonomiske Råds eksisterende rolle som finanspolitisk vagthund.

Formandskabet kan endvidere i forbindelse med eftersynet påpege konkrete områder, hvor der med fordel kan tilvejebringes ny viden. Sådanne opfordringer vil som udgangspunkt være rettet mod analyse- og forskningsmiljøer generelt og ikke specifikt mod ministerierne.

De Økonomiske Råds Sekretariat tilføres årligt 1,9 mio. kr., svarende til to ekstra årsværk samt to studenter, med henblik på at kunne løfte opgaven.