Danmarks Konvergensprogram for 2009 sendt til EU

Danmark har i dag fremsendt sit Konvergensprogram 2009 til EU. Konvergensprogrammet er udarbejdet i overensstemmelse med reglerne i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt.

I konvergensprogrammet gøres status for 2015-planen og udsigterne for de offentlige finanser i lyset af den globale krise og de økonomisk-politiske tiltag, der er besluttet siden konvergensprogrammet fra 2008.

Konvergensprogrammet illustrerer også de krav, der stilles for at indfri målsætningerne i 2015-planen og de forventede henstillinger fra EU om at bringe underskuddet på de offentlige finanser under 3 pct. af BNP senest i 2013.

Konvergensprogrammet for 2009 viser:

• Med gældsafviklingen før den internationale økonomiske krise og med skattereformen i Forårspakke 2.0 havde Danmark et godt udgangspunkt for at kunne opfylde målet i 2015-planen om balance på den (strukturelle) offentlige saldo i 2015.
  
  
• Den internationale krise har skærpet de finanspolitiske udfordringer markant i forhold til konvergensprogrammet fra 2008. Samtidig har det offentlige forbrug været højere end ventet.
  
  
• For at nå målet om (strukturel) balance på de offentlige finanser i 2015 kræves derfor nye initiativer, der kan styrke finanserne med 1,8 pct. af BNP. Det svarer til en konsolidering på omkring 31 mia. kr. En sådan konsolidering betyder, at kravet om finanspolitisk holdbarhed samtidig opfyldes.
  
  
• I år ventes som udgangspunkt et underskud på de offentlige finanser på 5½ pct. af BNP. Det forventes at medføre en henstilling fra EU om at nedbringe underskuddet til under 3 pct. af BNP senest i 2013 gennem initiativer, der styrker den strukturelle saldo med 1½ pct. af BNP. Henstillingen vurderes at kræve konsolideringstiltag på ca. 24 mia. kr. Efterlevelse af EU-henstillingen bidrager således med ¾ af den krævede konsolidering for at nå 2015-målet.
  
  
• Den forudsatte konsolidering indebærer en nedbringelse af det offentlige forbrugs andel af BNP fra et historisk højt niveau på godt 28 pct. af konjunkturrenset BNP i år til ca. 26¾ pct. af BNP i 2015, hvilket fortsat er højt og højere end pejlemærket i 2015-planen på 26½ pct. af konjunkturrenset BNP.
  
  
• De beregningstekniske langsigtede fremskrivninger peger på, at der efter 2015 vil være udsigt til en periode på 20-30 år med tiltagende underskud og øget gæld. Det afspejler blandt andet, at store årgange går på pension, og at der er vigende indtægter fra Nordsøen som følge af faldende olie- og gasproduktion. Velfærdsaftalen fra 2006 dæmper dog underskuddene markant.
  
  
• Danmark opfyldte i 2008 konvergenskriterierne for stabil valutakurs, inflation, rente samt offentlig saldo og gæld.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen udtaler:

Den internationale økonomiske krise har vendt op og ned på den økonomiske virkelighed. Det nye konvergensprogram viser, at krisen har forrykket balancen mellem indtægter og udgifter markant, og at vi står derfor over for en meget stor opgave med at genoprette de offentlige finanser.

For at nå 2015-planens mål om balance i 2015 skal vi konsolidere de offentlige finanser med i alt 31 mia. kr. over de næste 5 år. Vi må desuden forvente en henstilling fra EU om at nedbringe det offentlige underskud til mindre end 3 pct. af BNP senest i 2013. Det er regeringens hensigt at efterleve denne henstilling. Det indebærer et delmål om, at vi over de næste 3 år skal konsolidere med 24 mia. kr.

Regeringen vil derfor allerede med virkning fra 2011 indlede en flerårig indsats for at genskabe balancen på de offentlige finanser og sætte gældsætningen i bero. Det betyder blandt andet, at vi sigter mod at holde det offentlige forbrug i ro for regioner, kommuner og stat under ét. Samtidig vil vi gå de offentlige udgifter igennem med en tættekam for at løse opgaven så nænsomt som muligt.

Vi fører en meget lempelig finanspolitik i 2010 og vil undgå at træffe beslutninger, der kan slå et spirende opsving i stykker. Samtidig vil vi allerede nu gøre klar til at stramme op fra 2011, hvis økonomien som forventet kan bære det.

Regeringens konkrete forslag vil blive fremlagt i de kommende års finanslovforslag. Det bliver ikke en let opgave, men jo længere tid vi udskyder opgaven, jo sværere bliver den at løse. Løser vi ikke opgaven, så vil gæld og renteudgifter vokse kraftigt, og renteudgifterne vil som en gøgeunge svække mulighederne for at finansiere vigtige velfærdsopgaver.

Det er vækst, som skal gøre Danmark til et af de rigeste lande i verden i 2020. Regeringen vil derfor arbejde målrettet for at skabe bedre uddannelser, fokusere på innovation og grøn teknologi samt skabe øget arbejdsudbud blandt andet ved, at de studerende kommer hurtigere gennem uddannelserne og færre kommer på førtidspension.

Se Danmarks Konvergensprogram ¹ 

Se presseresumeér om Danmarks Konvergensprogram  

Se plancher fra pressemødet om Danmarks Konvergensprogram 

1. I henhold til EU-reglerne skal eurolandene årligt udarbejde såkaldte stabilitetsprogrammer, mens de øvrige medlemslande udarbejder konvergensprogrammer til EU. Det enkelte land fremlægger i sit program mål og økonomisk-politiske tiltag i relation til udviklingen i de offentlige finanser på kort og mellemlangt sigt inden for rammerne af EU's fælles regler – samt mål og tiltag i relation til finanspolitikkens langsigtede holdbarhed. EU-landene uden for euroen redegør i konvergensprogrammerne endvidere for deres penge- og valutakurspolitik. Proceduren vedrørende stabilitets- og konvergensprogrammer er en del af Stabilitets- og Vækstpagten, jf. Rådets forordninger nr. 1466/97 og 1467/97 som ændret ved Rådets forordninger 1055/2005 og 1056/2005.