Styr på de offentlige udgifter

12-04-2011

Sammen med "Reformpakken 2020" fremlægger regeringen et forslag til et nyt udgiftspolitisk styringssystem med bindende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner.

Udgiftslofterne skal besluttes af Folketinget og sætte klare grænser – målt i kroner og øre – for de offentlige udgifter fire år frem i tiden. Lofterne skal sikre, at de faktiske udgifter år for år holder sig inden for de planlagte rammer og hermed realiserer den centrale målsætning i "Reformpakken 2020" om strukturel balance mellem de offentlige udgifter og indtægter i 2020. Det nye udgiftspolitiske styringssystem skal forankres i en særlig lov om udgiftslofter.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen peger på, at man under Nyrup brugte 2½ krone, når man planlagde at bruge 1 krone ekstra, mens der i 00'erne blev brugt 2 kroner, når målet var at bruge 1 krone ekstra.

- Dansk økonomi er på vej frem igen efter den internationale økonomiske krise. Nu er det afgørende, at de offentlige udgifter holder sig inden for faste rammer, så vi kan genoprette den offentlige økonomi og sikre balance mellem udgifter og indtægter i 2020. Derfor vil vi indføre bindende udgiftslofter, så vi får bedre styr på udviklingen i de offentlige udgifter – år for år. Når vi beslutter at bruge 1 krone ekstra, så skal det forblive 1 krone ekstra og ikke en øre mere. Alle i den offentlige sektor skal derfor overholde aftaler og budgetter.

De fireårige udgiftslofter for hhv. stat, kommuner og regioner skal overholdes hvert år. Kontante sanktioner skal understøtte, at det sker. Hvis staten et år bruger mere end det statslige udgiftsloft tillader, skal der i det efterfølgende år automatisk gennemføres en generel dispositionsbegrænsning i staten, der giver en besparelse af samme størrelsesorden som overskridelsen.

Regeringen vil samtidigt styrke anvendelsen af individuelle og kollektive sanktioner over for kommuner og regioner, hvis de ikke overholder de aftalte rammer. Der indføres endvidere forbud mod ufinansierede tillægsbevillinger i løbet af året i stat, kommuner og regioner.

Som led i det nye styringssystem får Det Økonomiske Råd til opgave årligt at vurdere de offentlige finansers langsigtede holdbarhed. Rådet skal også hvert år vurdere, om de vedtagne udgiftslofter er afstemt med de finanspolitiske målsætninger, og om udgiftslofterne bliver overholdt.

Se publikation om det nye udgiftspolitiske styringssystem her.