Gymnasielærernes arbejdstid skal anvendes bedre

18-04-2012

Gymnasierne anvender i dag ikke lærernes ressourcer effektivt. Det konkluderer Rigsrevisionen i en ny beretning. Lærerne får samme tid til arbejdsopgaverne uanset fag og forudsætninger, og ledelsen på det enkelte gymnasium har kun begrænset indflydelse på prioritering af arbejdsopgaverne.

Den manglende prioritering betyder i praksis, at alle lærere i kraft af lærernes overenskomst får tildelt samme tid til deres arbejdsopgaver - uanset om de underviser i matematik, samfundsfag eller idræt. Heller ikke lærernes forudsætninger og erfaringer tæller med, når der sættes tid af til forberedelse.

Konsekvenserne af bindingerne - især i overenskomsten for lærerne ved de almene gymnasier - er blandt andet, at lærerne i dag som gennemsnit kun underviser cirka 9 timer om ugen, bruger cirka 12 timer til forberedelse og 7 timer om ugen til øvrige opgaver lige fra vejledning og lektiecafe til musicals og idrætsdag.

Rigsrevisionen anbefaler på den baggrund, at Finansministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisning ved overenskomstforhandlingerne på det offentlige område i 2013 skaber bedre muligheder for, at ledelserne reelt kan prioritere over lærerressourcerne.

Den anbefaling har regeringen tænkt sig at følge op på.

De stive regler for arbejdstid er simpelthen utidssvarende og står i vejen for, at eleverne får mest muligt viden og undervisning ud af lærerne. Regeringen vil derfor ved de kommende overenskomstforhandlinger i 2013 arbejde for, at gymnasiernes ledelser får bedre muligheder for at tilrettelægge lærernes arbejdstid, siger finansminister Bjarne Corydon. 

Der er allerede muligheder i de nuværende overenskomster og vi vil gerne støtte, at de muligheder bruges her og nu, men der skal mere til, siger finansministeren.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini er enig.

Regeringen har som målsætning, at flere unge får en ungdomsuddannelse, og samtidig skal vi løfte undervisningskvaliteten. Det skal ske til gavn for både den enkelte elev og for samfundet. Når Rigsrevisionens beretning viser, at de gældende overenskomster ikke giver gode nok muligheder for anvendelse af lærerressourcerne, tager regeringen det naturligvis til efterretning. Derfor skal vi have ændret på overenskomsterne, så vi får større fleksibilitet og et bedre ledelsesrum for rektorerne. Det er nødvendigt, hvis vores kvalificerede og dygtige lærerressourcer skal anvendes bedre, så vi får mere undervisning for de samme ressourcer. Det betyder ikke, at lærerne skal arbejde mere, men arbejde på en anden måde, så vi opnår et større samspil mellem lærer og elev, der kan give eleverne en bedre uddannelse.

Finansministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisning vil i fællesskab arbejde videre ud fra Rigsrevisionens anbefalinger.

Fakta

Rigsrevisionen peger i beretningen på, at forberedelse er den arbejdsopgave, som lærerne bruger mest tid på. Alligevel er forberedelsestiden centralt i overenskomsten og lokalt på institutionerne ikke fastsat på baggrund af pædagogiske overvejelser om undervisningens mål og indhold, men i praksis den samme for alle fag.

Rigsrevisionen har samtidig bemærket, at alle gymnasielærere, der er fyldt 60 år, ifølge deres overenskomster har ret til en reduktion af arbejdstiden på 175 timer årligt med fuld lønkompensation. Det svarer til ca. 23 arbejdsdage om året eller 10 pct. af arbejdstiden. Gymnasierne bruger årligt ca. 120 mio. kr. på denne ordning. Ordningen er alene aldersbetinget og tager ikke højde for den enkelte lærers behov.

Læs mere om Rigsrevisionens beretning her