Offentliggørelse af Budgetoversigt 3

12-12-2012

Torsdag den 13. december offentliggør Finansministeriet Budgetoversigt 3, december 2012.

Budgetoversigten omfatter en status for statens finanser, de offentlige finanser samt udgifts- og finanspolitikken i 2012-2013.

Budgetoversigten kan fra torsdag kl. 9.30 afhentes i Finansministeriets reception mod forevisning af pressekort. Bemærk, at budgetoversigten er klausuleret til kl. 10.00, hvor den offentliggøres på Finansministeriets hjemmeside.

I forbindelse med oversendelse af Budgetoversigten til Folketingets Finansudvalg onsdag den 12. december kl. 20 er det besluttet samtidig at offentliggøre information om statens låne- og finansieringsbehov.

Finansministeriet udsender derfor i dag onsdag kl. 20 en pressemeddelelse om statens låne- og finansieringsbehov.

Torsdag kl. 10.00 inviterer Økonomi- og Indenrigsminister Margrethe Vestager til præsentation af Økonomisk Redegørelse, december 2012. Læs mere om dette på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside.