Kommunernes budgetter for 2014

17-01-2014

Den endelige opgørelse af kommunernes budgetter for 2014 viser, at kommunerne har budgetteret på et niveau, der samlet set ligger lidt over de aftalte rammer. Regeringen har foretaget en samlet vurdering af budgetresultatet og besluttet at acceptere resultatet.

Kommunerne fastholder det høje investeringsniveau i 2014. Kommunerne har budgetteret med anlægsudgifter, der ligger over det aftalte niveau, mens serviceudgifterne ligger under det aftalte niveau for 2014. Det viser den endelige opgørelse af kommunernes budgetter for 2014 fra Danmarks Statistik, der netop er blevet offentliggjort.

Regeringen har foretaget en samlet vurdering af budgetresultatet og besluttet at acceptere resultatet, og det betingede bloktilskud på 3 mia. kr. kommer derfor til udbetaling.