Fremgang i dansk økonomi – men offentlige finanser er svækkede

24-08-2015

Det går fremad i dansk økonomi. Siden midten af 2013 er der kommet næste 45.000 personer i privat beskæftigelse, og ledigheden er faldet. Fremgangen på arbejdsmarkedet ventes at fortsætte, og væksten i BNP tager til over prognoseperioden. De offentlige finanser vurderes imidlertid at være i mindre god stand end tidligere ventet. Det har derfor været nødvendigt at reducere det finanspolitiske råderum i 2016. Det fremgår af Økonomisk Redegørelse, som Finansminister Claus Hjort Frederiksen offentliggør i dag.

Mens fremgangen i dansk økonomi samlet set er på sporet, tegner de offentlige finanser svagere end ventet i majredegørelsen. For at overholde budgetlovens grænse for strukturelle underskud er råderummet i finanspolitikken derfor reduceret med 3 mia. kr. i 2016. I de kommende år skal underskuddet på de offentlige finanser mindskes, og rammerne for finanspolitikken vil være snævre. Det skal dog ses i sammenhæng med, at det er hensigtsmæssigt, at finanspolitikken tilpasses til en økonomi i fremgang og derfor gradvist strammes.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen siger:

Det er glædeligt, at fremgangen i dansk økonomi er på sporet, og at stadig flere danskere kommer i arbejde. Beskæftigelsen i den private sektor er vokset med næste 45.000 personer siden midten af 2013 – en udvikling, der ventes at fortsætte i de kommende år, underbygget af de seneste års reformer. Vender vi blikket mod de offentlige finanser er billedet dog mindre positivt end ventet. Nye oplysninger betyder, at råderummet på finansloven for 2016 er 3 mia. kr. mindre end tidligere ventet. Det har vi som ansvarlig regering taget bestik af, så vi fastholder tilliden til dansk økonomi og sikrer, at finanspolitikken er på sporet.

Dansk økonomi er i begyndelsen af et opsving, og selv om fremgangen ikke tegner snorlige, er forudsætningerne for tiltagende vækst til stede. Fremgang på arbejdsmarked og stigende boligpriser er med til at skabe tryghed blandt husholdningerne. Det danner sammen med reallønsvækst et sundt grundlag for stigende forbrug. Fremgangen i udlandet vurderes dog fortsat at udgøre den væsentligste drivkraft bag væksten i dansk økonomi i prognoseårene, og særligt genopretningen i euroområdet ventes at komme eksporten til gode. 

På den baggrund skønnes væksten at tage til fra 1,1 pct. sidste år til 1,5 pct. i år og 1,9 pct. i 2016. Sammenlignet med Økonomisk Redegørelse fra maj 2015 er væksten nedjusteret en anelse både i år og til næste år. Det skyldes blandt andet, at en række indikatorer peger på en midlertidig svækkelse af forbruget i 2. kvartal 2015.  

Yderligere oplysninger

Afdelingschef Birgitte Anker, telefon 2215 3296
Kontorchef Niels Arne Dam, telefon 2277 2798 (om prognosen)
Presseansvarlig Heidi Nielsen, telefon 2526 2795

Fakta: Hovedpunkter fra Økonomisk Redegørelse, august 2015

  • Dansk økonomi er vokset syv kvartaler i træk. Forudsætningerne er til stede for yderligere fremgang i efterspørgsel og produktion de kommende år. Væksten i BNP skønnes at blive 1,5 pct. i 2015 og 1,9 pct. i 2016, som følge af fremgang både herhjemme og på eksportmarkederne. I 2015 er væksten nedjusteret en smule, som følge af en midlertidig svækkelse af den indenlandske efterspørgsel i foråret. Den marginale nedjustering i 2016 skyldes en lavere ramme for det offentlige forbrug.

  • Eksporten ventes at udgøre hoveddrivkraften bag væksten og understøttes særligt af fremgang i euroområdet. Her har fremgangen blandt andet vist sig at være robust over for sommerens uro om græsk økonomi – i modsætning til 2011 og 2012, hvor uroen smittede kraftigt af på flere sydeuropæiske lande.

  • Væksten i dansk eksport understøttes samtidig af en styrket konkurrenceevne, hvilket blandt andet skal ses i lyset af de seneste års beskedne lønudvikling og produktivitetsfremgangen.  Aktuelt løftes konkurrenceevnen yderligere af den svagere euro, som gør blandt andet danske varer billigere sammenlignet med varer fra lande uden for euroområdet, herunder USA og Storbritannien.

  • Over prognoseperioden ventes den indenlandske efterspørgsel at tage til med stigende privat forbrug og investeringer. Væksten i det private forbrug afspejler blandt andet stigende realløn og fremgang på arbejdsmarkedet. Det er sammen med stigende boligpriser på tværs af landet med til at skabe tryghed om husholdningernes økonomi og dermed skabe et sundt grundlag for stigende forbrug.
     
  • Boligpriserne er fortsat med at stige i 2015, hvilket nu kan ses i alle regioner – ikke kun i hovedstaden. Det skal blandt andet ses i lyset af de meget lave renter samt stigende indkomster og beskæftigelse. Det er dog især priserne på ejerlejligheder i de større byer, navnlig København, der er steget voldsomt over det seneste år. Det giver anledning til skærpet årvågenhed, da en længere periode med høje prisstigningstakter øger risikoen for en boligboble.

  • Siden midten af 2013 har der været fremgang på arbejdsmarkedet. Den ventes at fortsætte over prognoseperioden, med en stigning på henholdsvis 22.000 og 27.000 personer i 2015 og 2016. Den strukturelle beskæftigelse er steget betydeligt siden 2008, primært som følge af reformer. Beskæftigelsen kan derfor stige i de kommende år, uden at det fører til alvorlige flaskehalse eller generel mangel på arbejdskraft.

  • Finanspolitikken har i de senere år været lempelig for at understøtte vækst og beskæftigelse. Med fremgangen i dansk økonomi er der behov for gradvist at trække den lempelige politik tilbage, og tilpasse finanspolitikken til en ny konjunktursituation. Det skal ikke mindst ses i lyset af, at pengepolitikken fortsat er meget lempelig. 

  • Nye statistiske oplysninger siden majvurderingen har medført, at udsigterne for de offentlige finanser er svagere end tidligere ventet. For at overholde budgetlovens grænse for strukturelle underskud er råderummet i finanspolitikken derfor reduceret med 3 mia. kr. i 2016.
Læs mere om Økonomisk Redegørelse, august 2015.