Corydon om god arbejdsgiveradfærd

Den sande historie om god arbejdsgiveradfærd

Af Bjarne Corydon, finansminister

Hvis man har fulgt medierne i den seneste uge kan man have fået det indtryk, at regeringen er på vej til at lancere et omfattende kontrolregime med minutiøs måling og vejning af de offentlige ansatte.

Dette er heldigvis meget langt fra sandheden.

Finansministeriet arbejder med begrebet ”God arbejdsgiveradfærd”, og det handler ikke – som nogle medier har udlagt det – om at lave strengere kontrol og flere resultatmålinger i det offentlige.

God arbejdsgiveradfærd handler overordnet om at få mest muligt ud af de mange milliarder skattekroner, som vi hvert år bruger på den offentlige sektor. Hvis man – som regeringen – faktisk ønsker en stærk offentlig sektor, er det også et givet ansvar at sikre, at det offentlige er fit og i topform. Men hvordan gør vi så det? Regeringens svar er: Blandt andet via god arbejdsgiveradfærd.

God arbejdsgiveradfærd handler om, at ledelsen tager sit ledelsesansvar alvorligt; at ledelsen arbejder hårdt for at sikre, at alle medarbejdere trives i deres arbejde, og at de ansatte kan bruge mest muligt af arbejdstiden på kerneopgaven og dermed give den bedst mulige service til borgerne.

Vi ved, at de institutioner, som løser deres opgaver bedst, er der, hvor medarbejderne er motiverede, har gode kompetencer, oplever et tillidsfuldt samarbejde og forstår og bakker op om mål og retning. Det er dér, vi gerne vil hen.

Vi skal gøre op med den gammeldags anskuelse om, at de hårde og de bløde værdier på en arbejdsplads er modsætninger, og at tillid betyder fravær af ledelse. Det hele hænger sammen. Det er et helt centralt budskab i modellen for god arbejdsgiveradfærd.

God arbejdsgiveradfærd handler om at formulere klare strategiske mål for det daglige arbejde, så det giver mening for den enkelte medarbejder. Det er en forudsætning for, at alle kan trække i samme retning og for, at medarbejderne oplever, at de bidrager til et større gode. Kort sagt: Når ledelsen udviser god arbejdsgiveradfærd, ved medarbejderne, hvorfor de går på arbejde, og hvilke resultater de er med til at skabe - til gavn for alle os danskere.

God arbejdsgiveradfærd handler også om, at ledelsen skal have styr på, hvordan løn og arbejdstid bruges bedst muligt til at understøtte kerneopgaverne. Og det handler om at sikre det gode og tillidsfulde samarbejde på arbejdspladsen; om at udvikle og motivere medarbejderne.

Og det er her at målinger kommer ind. Ledelsen skal kunne træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Et oplyst grundlag indebærer blandt andet, at ledelsen ved, hvordan ressourcerne bruges, om arbejdsmiljøet er i orden og om tiltag i forhold til kerneopgaven virker. Hvis ledelsen for eksempel ønsker at gøre noget for at nedbringe sygefraværet, har den jo brug for at måle, om sygefraværet faktisk falder eller stiger.

Så ja, vi skal måle på de områder, der er vigtige. Fx om medarbejderne trives. Om de forstår og er enige i, hvad det er vigtigt for organisationen at nå. Og hvordan det går med at løse kerneopgaven. Men det er en misforståelse, hvis man tror, at alle statslige institutioner og ansatte nu skal vejes og måles efter den samme målestok, og i alle ender og kanter. Det er nemlig ikke god arbejdsgiveradfærd at lave resultatmålinger for resultatmålingens skyld. Og lad mig slå fast: god arbejdsgiveradfærd er ikke noget, som vi trækker ned over hovedet på de offentlige ledere. Det er et værktøj, som vi stiller til rådighed for dem og som i øvrigt ligger i helt naturlig forlængelse af tillidsreformen.

Den nye model for god arbejdsgiveradfærd bygger på dansk og international forskning og erfaringer fra offentlige og private virksomheder. Det er her konsulentvirksomheden McKinsey i foråret har bidraget med deres erfaringer og ekspertise. Der har været lagt stor vægt på at få medarbejdernes vinkel med. Derfor blev medarbejdernes perspektiv også inddraget i analysen af 20 statslige institutioner, som har medvirket i arbejdet. Der har samtidig været en åben dialog med en lang række faglige organisationer om arbejdet. Dermed er modellen ikke bare et teoretisk koncept, men tværtimod er den meningsfuld og anvendelig i praksis for statslige arbejdsgivere.