Forståelse mellem regeringen og KL om integrationsområdet

08-01-2015

Kommunerne står over for at skulle modtage markant flere flygtninge og familiesammenførte end tidligere antaget. Dette skal bl.a. ses i sammenhæng med de tragiske begivenheder i Syrien. Regeringen og KL har den 8. januar 2015 drøftet denne problemstilling.

Regeringen og KL har drøftet rammerne for kommunernes integrationsindsats. En integrationsindsats, som først og fremmest løses i kommunerne som en integreret del af den ordinære indsats på bl.a. uddannelses- og beskæftigelsesområdet.

Der er enighed om, at den ekstraordinære situation kan skabe særlige udfordringer for kommunernes arbejde med at modtage og boligplacere nye borgere i 2015.  Der er bl.a. ekstraordinære udgifter forbundet med boligplacering af de mange flygtninge (bl.a. til at finde egnede boliger, til indretning og eventuelt opbygning af midlertidig indkvartering).

Regeringen og KL er på den baggrund enige om at iværksætte konkrete tiltag, som kan imødegå kommunernes udfordringer med navnlig at finde eller etablere boliger, jf. boks 1, og som kan understøtte de kommuner, der modtager et større antal flygtninge.

Tiltag der skal fjerne barrierer for modtagelsen af nytilkomne flygtninge og familiesammenførte

  • Regeringen vil søge Folketingets tilslutning til en midlertidig ændring af planloven, så kommunerne får mulighed for at give dispensation fra formåls- og anvendelsesbestemmelserne i en lokalplan. Dette vil øge kommunernes mulighed for en hurtig og midlertidig indkvartering af flygtninge.

  • Regeringen vil søge Folketingets tilslutning til en ændring af reglerne om almene kollektive bofællesskaber, så kravet for boenheder lempes. Dette vil forøge kommunernes muligheder for at boligplacere flere flygtninge sammen, hvor dette af kommunen vurderes som hensigtsmæssigt. Der foretages som konsekvens heraf samtidig en ændring i bostøttereglerne.

  • Regeringen vil præcisere og oplyse om de nuværende regler og muligheder i forbindelse med kommunernes boligplacering af flygtninge, herunder oplyse om kommunernes adgang til at anvende tomme ældreboliger, låne- og deponeringsregler vedr. boliger til flygtninge mv.

  • Regeringen vil understøtte etableringen af en boligbørs, som kan danne rammen for kontakt mellem danskere, som ønsker at udleje en bolig til nyankomne flygtninge, og kommuner, som har udfordringer med at finde egnede boliger.

  • Der igangsættes en dialog mellem regeringen og KL om at afdække mulighederne for at udnytte ledige statslige bygninger til midlertidig indkvartering.

  • Regeringen vil udmønte 125 mio. kr. til investeringer i kommunerne. Midlerne udmøntes som et særtilskud fra den pulje, der blev afsat med Aftale om finansloven for 2015 til modtagelse og integration af flygtninge i kommunerne. Puljen fordeles på baggrund af den andel af flygtninge, som den enkelte kommune modtager ud over den fordeling af flygtninge på 4.000, som allerede er fordelt på kommuner. Fordelingen af tilskuddet vil dermed understøtte, at de kommuner, der modtager flest af de ekstraordinært tilkomne flygtninge, får en økonomisk håndsrækning til de ekstraordinære udgifter, der særligt kan være forbundet med en hurtig udvidelse af boligkapaciteten, herunder fx midlertidig indkvartering såvel som indretning af permanente boliger.

  • Regeringen vil søge Folketingets tilslutning til, at der ydes et ekstraordinært integrationstilskud på 200 mio. kr. i 2015 til at håndtere det ekstraordinært høje antal flygtninge. Det ekstraordinære integrationstilskud fordeles på baggrund af en objektiv fordelingsnøgle baseret på kommunernes andel af flygtninge og familiesammenførte.


Regeringen og KL er enige om, at fristen for at indmelde regions- og kommunekvoter slås sammen, og at fristen herfor udskydes til den 1. april 2015 med henblik på, at ovenstående tiltag kan medvirke til at tilskynde kommunerne til at modtage flygtninge ud over deres beregnede kvoter.Regeringen og KL er enige om, at dette på den korte bane vil understøtte kommunernes modtagelse af nytilkomne flygtninge og familiesammenførte – og at en god modtagelse vil have betydning for en efterfølgende vellykket integration, hvor den nyankomne hurtigere opnår beskæftigelse, selvforsørgelse og aktivt medborgerskab.

Regeringen vil komme med et udspil på flygtninge- og integrationsområdet, som bl.a. skal understøtte kommunernes modtagelse og integration af flygtninge og familiesammenførte.

Regeringen og KL er i den forbindelse enige om, at det er centralt, at:

  • Nytilkomne flygtninge og familiesammenførte hurtigere bliver en del af arbejdsfællesskabet eller påbegynder ordinær uddannelse.

  • Civilsamfundets aktører engageres i integrationsindsatsen og dermed også medvirker til at opbygge et aktivt medborgerskab.

  • Arbejde for en fremrykket integrationsindsats – fx ved, at ventetiden i asylcenteret inden overgangen til kommunen udnyttes mere effektivt til at påbegynde integrationsindsatsen.

  • Der i regi af et partnerskab på integrationsområdet drøftes integrationsindsatser over for alle flygtninge, indvandrere og efterkommere med henblik på at understøtte udbredelsen af bedste praksis blandt de kommuner, der opnår gode resultater mv.

I forlængelse heraf vil regeringen fremlægge en regelforenkling sådan, at kravet om, at der både skal udarbejdes en integrationskontrakt og en integrationsplan, ændres, så der kun skal udarbejdes én samlet plan, jf. Aftale om kommunernes økonomi for 2015.

Regeringen har endvidere tilkendegivet, at den vil styrke tilbuddet om sundhedsscreening af alle asylansøgere, mens de opholder sig i asylsystemet. Dermed skal indkvarteringsoperatøren iværksætte en aktiv, opsøgende indsats over for de asylansøgere, som ikke tager imod det indledende tilbud om sundhedsscreening.

Dertil vil regeringen understøtte, at nytilkomne flygtninge og familiesammenførte hurtigere får vurderet medbragte uddannelseskvalifikationer, så der i integrationsindsatsen tages udgangspunkt i de kompetencer, de nyankomne har.

Regeringen og KL er enige om, at den ekstraordinære situation på flygtningeområdet drøftes i forbindelse med forhandlingerne om kommunernes økonomi 2016.