Regeringen lancerer ny grøn BoligJobordning
29-06-2015En ny grøn BoligJobordning skal løfte private grønne investeringer og modvirke sort arbejde.
Regeringen er sammen med Dansk Folkeparti, SF, Alternativet og De Konservative blevet enige om en BoligJobordning, der løber i årene 2015-2017. Ordningen vil fra 2016 have et mere grønt sigte.
I 2015 indføres en BoligJobordning tilsvarende den ordning, der var i 2014 med et samlet fradrag på 15.000 kr. pr. person.
I 2016 foretages en grundlæggende omlægning af ordningen, så den i højere grad understøtter den grønne omstilling, øget bæredygtighed og klimaindsatsen.
Det glæder mig, at vi allerede fra dag ét viser, at det er muligt at skabe brede flertal for regeringens politik. BoligJobordningen er et fremragende eksempel på, at borgerlig og grøn politik ikke er hinandens modsætninger – tværtimod, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen.