Aftale om finanslov 2016: Mere sundhed, en værdig ældrepleje og færre byrder for både borgere og virksomheder

19-11-2015

Regeringen har i dag indgået en aftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om finansloven for 2016. Aftalen sætter en ny retning for Danmark med klare prioriteringer: En styrket kernevelfærd, et tryggere Danmark, bedre grundlag for at drive virksomhed og en lettere hverdag for familier og boligejere.

 

Hovedpointer i aftalen

  • Et markant løft af sundhedsområdet med fokus på ældre på i alt 2,4 mia. kr. i 2016. Konkrete tiltag inkluderer hurtigere udredning og behandling, indsats for demente og ældre medicinske patienter, løft til fødeafdelinger og tryghed for akuthjælp i alle dele af landet. 

  • En værdig ældrepleje: Der afsættes 1 mia. kr. årligt fra 2016 og frem til udbredelse og implementering af en værdighedspolitik i alle kommuner.

  • Et tryggere Danmark. Der afsættes 1,9 mia. kr. mere til politiet frem mod 2019. 

  • En fast udlændingepolitik, hvor flere omfattes af integrationsydelsen.

  • Nedsættelse af registreringsafgiften fra 180 pct. til 150 pct. for personbiler og motorcykler.

  • Nominel fastfrysning af grundskylden i 2016.

  • Forøgelse af tilskudsprocenten for frie grundskoler

  • BoligJobordningen genindføres for 2015, og videreføres som en grøn ordning i 2016 og 2017.

  • Et nyt kontanthjælpsloft, der øger incitamentet til at tage et arbejde. 

  • Ramme på 150 mio. kr. årligt til vækst og udvikling i hele Danmark

  • Nedsættelse af NOx-afgiften

  • Annullering af reklameafgiften

  • Bedre vilkår ved generationsskifte i familieejede virksomheder

  • Ramme på 75 mio. kr. årligt til fødevare- og landbrugspakke

  • Kompenserende miljøtiltag for lempning af landbrugets kvælstofregulering

Finansminister Claus Hjort Frederiksen glæder sig over aftalen: 

Jeg er glad for at kunne præsentere en meget ansvarlig finanslovsaftale.

Inden for de stramme økonomiske rammer, vi havde til rådighed, er det lykkedes os at styrke kernevelfærden, samt gøre livet lettere for både borgere og virksomheder. 

Samtidig styrker vi de offentlige finanser, så der også i fremtiden vil være tillid til dansk økonomi.

Læs Aftale om finansloven for 2016

Læs fakta om nye initiativer i aftale om finansloven