Finansministeriets kommentar vedr. den strukturelle saldo

Afdelingschef Lars Haagen Pedersens indlæg i Dagbladet Børsen 8. oktober vedr. diskussion om den strukturelle saldo.

En række økonomer har i Børsen rejst en debat om Finansministeriets beregning af den såkaldte strukturelle saldo, som er central i forbindelse med fastlæggelse af finanspolitikken. Det antydes, at det er vanskeligt at følge beregningerne.

Diskussionen skyldes, at den strukturelle saldo ikke er et tal, der kan måles direkte. Der er tale om et beregnet tal. Den strukturelle saldo udtrykker kort fortalt, hvad den offentlige saldo ville være, hvis konjunkturerne var normale. Den strukturelle saldo er således et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på det offentlige budget, og dermed det bedst mulige udgangspunkt for den finanspolitiske planlægning.

Beregning af den strukturelle saldo indebærer derfor, at det skal vurderes, hvordan fx den aktuelle beskæftigelse afviger fra beskæftigelsen i en neutral konjunktursituation (beskæftigelsesgabet). Størrelsen af beskæftigelsesgabet har betydning for den korrektion, der fortages af den aktuelle saldo for at nå frem til den strukturelle saldo.

Finansministeriet ønsker åbenhed om vores beregning af den strukturelle saldo. Finansministeriet har offentliggjort beregningsmetoden til vurdering af den strukturelle saldo – og Det økonomiske Råd anvender denne metode, når de som Finanspolitisk Råd skal vurdere om finanspolitikken overholder budgetlovens grænser. Det er således muligt for institutioner uden for Finansministeriet at foretage beregningen på basis af den offentliggjorte dokumentation. 

Formålet med Finansministeriets beregning af den strukturelle saldo er at give et så retvisende billede af tilstanden for den underliggende offentlige økonomi som muligt på det givne tidspunkt. Det giver det bedste grundlag for at føre en sund finanspolitik.

Finansministeriet foretager derfor løbende genberegning af den strukturelle saldo på baggrund af nye informationer om offentlige indtægter og udgifter samt situationen på arbejdsmarkedet. Disse genberegninger foregår alene på baggrund af objektive informationer, og de dokumenteres løbende og detaljeret i bl.a. kapitlet om offentlige finanser i Økonomisk Redegørelse, der offentliggøres 3 gange om året.

Debatten om den strukturelle saldo er yderligere aktualiseret af, at DØR i går offentliggjorde et nyt skøn for den strukturelle saldo, der er betydeligt mere positivt end Finansministeriets skøn. DØR anvender Finansministeriets metode, men indsætter deres egne skøn for offentlige udgifter og indtægter og vurdering af fx beskæftigelsesgabet.

Forklaringen på forskellene i skønnene er derfor, at DØR har en anden vurdering af størrelsen af beskæftigelsesgabet end Finansministeriet. Det drejer sig altså om vurderingen af, hvor langt dansk økonomi er fra en normal konjunktursituation - og dermed hvor meget beskæftigelsen vil kunne stige, før dansk økonomi møder kapacitetsgrænsen. 

DØR skønner et beskæftigelsesgab i 2016 på ca. 79.000 personer, hvor Finansministiet har en vurdering på ca. 47.000 personer. Til sammenligning har Nationalbanken en betydeligt lavere vurdering på ca. 20.000 personer. Finansministeriets vurdering kan således ikke siges at være et underkantsskøn.

DØR’s meget store beskæftigelsesgab efterlader et indtryk af et arbejdsmarked meget langt fra en situation, hvor der kan opstår kapacitetspres og mangel på arbejdskraft. Det billede stemmer dårligt overens med de aktuelle arbejdsmarkedsindikatorer. Beskæftigelsen har været stigende de seneste 2 år, og virksomhedernes vurdering af mangel på arbejdskraft er stigende. Samtidig har vi de seneste kvartaler set, at lønstigningstakten er steget, om end niveauet fortsat ikke er højt.

Det er derfor Finansministeriets vurdering, at DØR overvurderer, hvor meget beskæftigelsen vil kunne stige og dermed også niveauet for den strukturelle saldo.