Ny særlig rådgiver i Finansministeriet

13-10-2015

Lisbeth Mikkelsen er blevet ansat som særlig rådgiver for finansministeren

Hun er uddannet cand.merc i marketing og kommunikation fra CBS og kommer fra en stilling som senior consultant i kommunikationsbureauet Radius Kommunikation.  Hun har i en årrække arbejdet som rådgiver i kommunikationsbureauet KristiansenUlveman og siden Kristiansen+Partners, ligesom hun tidligere har været ansat i Venstres pressetjeneste.

Lisbeth Mikkelsen starter i Finansministeriet mandag den 19. oktober, hvor hun sammen med særlig rådgiver Søren Møller Andersen skal rådgive ministeren.