Øget flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser

Den store flygtningetilstrømning vil øge befolkningstilvæksten i årene frem mod 2020 med ca. 100.000 personer i forhold til, hvad der ellers var forventet. Det viser en ny analyse fra Finansministeriet.

Det er næsten en fordobling af befolkningstilvæksten sammenlignet med den tidligere befolkningsprognose fra maj 2015, og det øger udgiftspresset på de offentlige finanser.

Vi står over for en stor udfordring de kommende år, hvor det stigende antal flygtninge lægger pres på de offentlige finanser. Derfor er det afgørende, at vi som samfund løfter opgaven med at få flere flygtninge i arbejde, så de kan bidrage til og blive en del af det danske samfund, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen og fortsætter:
 
Det øgede udgiftspres understreger samtidig behovet for, at vi også i de kommende år fortsat udvikler vores samfund og offentlige sektor ved at gennemføre løbende reformjusteringer, som kan øge råderummet.

Antallet af asylansøgere steg markant siden sommeren 2014. I 2015 blev der givet ca. 19.000 opholdstilladelser til asylansøgere og familiesammenførte til herboende flygtninge. Forbliver tilstrømningen på et højt niveau fremadrettet, svarende til forudsætningerne på finansloven for 2016, vil det indebære en befolkningsforøgelse fra 2015 til 2020, som er ca. 100.000 personer større end tidligere ventet.  

Befolkningsforøgelsen vil øge udgiftspresset på de offentlige finanser. Det kommer til udtryk ved stigende udgifter til indkomstoverførsler, øgede udgifter til fx indkvartering og integrationsprogrammet samt en generel højere efterspørgsel efter almindelige offentlige serviceydelser som sundhed og undervisning. 
 
Asyltilstrømningen skønnes imidlertid at være omtrent neutral for råderummet i finanspolitikken frem mod 2020 set i forhold til den seneste mellemfristede fremskrivning fra september. Det skyldes, at selve størrelsen af råderummet kun påvirkes af de stigende udgifter til indkomstoverførsler. Disse bliver omtrent modsvaret af de øgede skatteindtægter fra de nytilkomne, som kommer i beskæftigelse frem mod 2020. 
 
Udgifterne til fx integrationsprogram samt det øgede udgiftstræk på offentlige serviceydelser skal derimod finansieres inden for råderummet. Målt ved det demografiske træk er udgiftstrækket på offentligt forbrug i perioden 2016-2020 opjusteret til ca. 0,8 pct. fra ca. 0,5 pct. i den mellemfristede fremskrivning fra september. Det skaber et underliggende pres på den offentlige økonomi, hvor rammerne frem mod 2020 i forvejen er stramme. Det skærper yderligere kravene til løbende at effektivisere og prioritere driften i den offentlige sektor. 
 
Der er stor usikkerhed forbundet med de kommende års asyltilstrømning, og regeringen har indført en række initiativer for at reducere tilstrømningen og gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark. Samtidig har regeringen indgået toparts- og trepartsaftaler for at understøtte en beskæftigelsesrettet integrationsindsats samt skabe mere fleksible rammer for kommunerne til at håndtere integrationen af de nytilkomne flygtninge.

Læs notatet Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser