Flygtningetilstrømning er ikke fordel for de offentlige finanser

06-05-2016

Beregninger i Konvergensprogrammet 2016 har givet anledning til misforståelser omkring effekten på de offentlige finanser af tilstrømningen af flygtninge og migranter på længere sigt. Således skriver eksempelvis Politiken d. 5. maj under overskriften ”Flygtninge vil gavne økonomien”, at de tusindvis flygtninge i Danmark vil give økonomisk overskud på sigt ifølge regeringens embedsmænd. At flygtningen skulle være en fordel for de offentlige finanser er ikke et retvisende billede.

Finansministeriets beregninger viser, at flygtningetilstrømningen svarer til merudgifter til offentlig service på godt 6 mia. kr. frem mod 2020, hvis man tager udgangspunkt i en mekanisk beregning (det såkaldte demografiske træk). På længere sigt antages beskæftigelsesgraden blandt den nye del af befolkningen at blive forbedret i forhold til 2020. Den varige virkning af fllygtningetilstrømningen svarer dermed, givet de anvendte forudsætninger, til en merudgift på ca. 3 mia. kr. om året i al fremtid. Det er udtryk for belastningen af den finanspolitiske holdbarhed fra flygtningetilstrømningen isoleret set. 

Når man ser på den samlede finanspolitik, er der i Konvergensprogram 2016 taget højde for, at offentlige serviceudgifter forbundet med den øgede befolkning skal dækkes inden for det råderum, der er finansiering til frem mod 2020. Dermed overholdes målet om offentlig balance i 2020. Efter 2020 stiger beskæftigelsesgraden blandt den nye del af befolkningen. Når den samlede finanspolitik tilrettelægges, så der fortsat er offentlig balance i 2020, bidrager øget beskæftigelsesgrad til en vis forbedring af den samlede holdbarhedsindikator.


Flygtningetilstrømningen øger udgiftspresset i de kommende år. Præcist hvor dyrt det vil være, vil afhænge af hvor stor tilstrømningen bliver og om det er muligt at billiggøre nogle af udgifterne. Men hvis man antager, at udgifterne til skolegang, behandlingstilbud osv. er de samme som for andre ikke-vestlige indvandrere, så svarer merudgifterne fra 2016 til 2020 til ca. 6,4 mia. kr. Denne merudgift er opgjort ved det såkaldte demografiske træk, som er en mekanisk beregning, der skal fortolkes varsomt, jf. boks 1. 

Boks 1. Opgørelsen af demografiske træk og fortolkningen heraf

Det demografiske træk på det offentlige forbrug viser det udgiftstræk på det offentlige forbrug, som befolkningsudviklingen isoleret set medfører, såfremt den reale udgift pr. bruger fastholdes uændret.  

Der er en række forbehold, som skal holdes for øje i forbindelse med fortolkningen af det demografiske træk. Fx tager beregningen ikke højde for muligheden for aftagende marginalomkostninger ved yderligere brugere af den offentlige service. Navnlig hvad angår det kollektive forbrug, fx centraladministration, domstole og forsvar mv., er det ikke givet, at en stigning i befolkningen vil medføre højere udgifter. 

Set i lyset af disse forbehold indgår det demografiske træk kun som ét blandt mange inputs i grundlaget for udgiftspolitikken og det demografiske træk kan ikke under videre fortolkes som den merudgift en stigning i befolkningen vil give anledning til. 

Det mekanisk beregnede udgiftstræk på godt 6 mia. kr. gælder med de forudsætninger om antal flygtninge, som ligger til grund for Finansloven 2016. Der er selvsagt usikkerhed om det fremtidige antal og hvor store udgifter, der i sidste ende vil være nødvendige.

Udgifter til flygtninge skal ses i sammenhæng med den samlede finanspolitik. Her gælder, at Folketinget har vedtaget lofter over de offentlige udgifter de kommende fire år, som ikke må overskrides. Samtidig indgår der i budgetloven et forsigtighedsprincip: Der må ikke planlægges flere udgifter frem mod 2020 end der er finansiering til. Mens flygtningene vil trække på offentlig service, så vil de på grund af den lave beskæftigelsesgrad ikke bidrage til øget råderum til offentlig service.

I Konvergensprogram 2016 er det derfor forudsat, at udgifterne til skolegang og sundhed osv. for de nytilkomne dækkes inden for de udgiftsrammer, der gælder. 

Virkningen af det øgede antal flygtninge og familiesammenførte på de offentlige finanser kan på den baggrund anskues på to måder.

Hvis man ser bort fra udgifter til flygtningenes skolegang og sundhed mv. frem mod 2020 – fordi den samlede udgiftsramme som udgangspunkt ligger fast – så er virkningen på den offentlige saldo i 2020 omtrent nul. De flygtninge, der antages at komme i arbejde, betaler en skat, som stort set finansierer udgifter til integrationsydelse mv. for de flygtninge, som ikke påregnes at være i arbejde.

Hvis man derimod regner med, at udgifterne til skolegang osv. svarer til den mekaniske beregning på 6,4 mia. kr. nævnt ovenfor, så belaster flygtningetilstrømningen den offentlige saldo med ca. 0,3 pct. af BNP i 2020.

Derudover er der et spørgsmål om virkningen på det længere sigt, dvs. efter 2020. Her er der igen to måder at anskue virkningen af det øgede antal flygtninge.

Hvis man ser bort fra udgifter til skolegang og sundhed mv. frem mod 2020 – fordi den samlede udgiftsramme er givet – så er der en forbedring af den finanspolitiske holdbarhedsindikator i KP16. Det er altså ikke udtryk for udgifter og indtægter forbundet med flygtninge alene, men for den samlede finanspolitik, når udgiftslofterne og råderummet til 2020 ligger fast.

Hvis man ser på udgifter og indtægter forbundet med flygtninge alene, og herunder inddrager de mekanisk beregnede merudgifter på 6,4 mia. kr. frem mod 2020, så er nettovirkningen på de offentlige finanser som nævnt negativ i 2020 (ca. 0,3 pct. af BNP). Virkningen på den finanspolitiske holdbarhed af flygtningene kan dermed opgøres til ca. -0,15 pct. af BNP svarende til et minus på ca. 3 mia. kr. Dermed er der altså, fra selve flygtningetilstrømningen, en nettobelastning af de offentlige finansers holdbarhed på i størrelsesordenen 3 mia. kr. 

Resultaterne understreger vigtigheden af at øge beskæftigelsen blandt de nytilkomne, jf. også de indgåede toparts- og trepartsaftaler. Med større beskæftigelse vil de offentlige indtægter og dermed råderummet være større. Større beskæftigelse blandt de nytilkomne vil også betyde, at nettoudgifterne forbundet flygtningetilstrømningen vil være mindre, både i 2020 og på langt sigt.

Beregningerne af udgiftspresset frem mod 2020 og de anvendte forudsætninger er lagt frem på Finansministeriets hjemmeside i notatet Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser af 14. april 2016. Beregningerne af virkningerne på den finanspolitiske holdbarhed er foretaget i forbindelse med Danmarks Konvergensprogram 2016 , 26. april 2016. Beregningerne er lagt frem, så snart de var klar. Resultaterne af beregningerne har ikke ændret sig siden offentliggørelse, hverken for det ovennævnte notat eller Konvergensprogrammet.