Ny særlig rådgiver i Finansministeriet

30-11-2016

Finansminister Kristian Jensen har ansat Christopher Arzrouni som særlig rådgiver.

Christopher Arzrouni har siden juli 2015 været ansat som særlig rådgiver for Kristian Jensen i Udenrigsministeriet, og de to fortsætter dermed samarbejdet i Finansministeriet.

Christopher er uddannet Cand. scient. pol fra Århus Universitet, og startede sin karriere i Finansministeriet i 1992 som fuldmægtig. Derefter arbejde han i en længere årrække i Dansk Industri.

Han har ad flere omgange arbejdet for Venstre – både i det politisk-økonomiske sekretariat, som særlig rådgiver for Eva Kjer Hansen (2005-2010) og for Venstres folketingsgruppe. 

Derudover har han slået sine folder som redaktør og skribent på Weekendavisen og som debatredaktør og lederskribent på Dagbladet Børsen.

Christopher Arzrouni er startet i Finansministeriet tirsdag d. 29. november.