Doorstep ved besøg fra EU-Kommissionens næstformand

31-01-2017

EU-Kommissionens næstformand Vladis Dombrovskis besøger i denne uge Danmark. I den forbindelse mødes han torsdag med finansminister Kristian Jensen og økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll.

Foruden rollen som næstformand for Kommissionen er Vladis Dombrovskis kommissær for euroen og social dialog samt finansiel regulering. 

Mødet afholdes i Finansministeriet, og partnerne vil blandt andet drøfte dansk økonomi, udfordringerne for de danske kreditinstitutioner (herunder kommende Basel-standarder) samt ØMU’ens fremtid og sociale dimension.

Mødet slutter klokken 18.00, hvor der afholdes et kort doorstep for pressen. Der vil være adgang til Finansministeriet ved forevisning af gyldigt pressekort fra klokken 17.30.

Doorsteppet vil blive afviklet på engelsk, men der vil efterfølgende være mulighed for at stille ministrene spørgsmål på dansk.