Danske pensionister oplever stigende velstand

14-06-2017

De disponible indkomster for danske pensionister som samlet gruppe stiger hurtigere end for personer i den erhvervsaktive alder. Stigningen skyldes, at yngre generationer af pensionister har højere indkomster end tidligere generationer. Denne udvikling forventes at fortsætte i de kommende mange år frem mod 2080.

Det viser en ny rapport fra Finansministeriet, som har set nærmere på udviklingen i og fremtidsudsigterne for de danske pensionisters indkomstforhold. Rapporten trækker på arbejde, som blev påbegyndt i den tidligere Pensionskommission, og understreger gevinsterne ved den igangværende opbygning af opsparingsbaserede pensionsordninger – samt behovet for at understøtte denne udvikling ved at håndtere udfordringerne i det nuværende system.

Pensionisternes disponible indkomster er i gennemsnit steget med cirka 2 procent om året fra 2000 til 2014. Det er markant over stigningen i den disponible indkomst for de 25-59-årige, som i samme periode var cirka 1,3 pct. årligt.

Finansminister Kristian Jensen glæder sig over udviklingen:

Jeg er rigtig glad for, at vi er inde i en langsigtet udvikling, hvor de ældre får større økonomisk frihed. Det er både rimeligt og fortjent, og det letter presset på de offentlige pensionsydelser, siger han.

Indkomstudviklingen over de seneste 15 år skyldes dels, at pensionister i stigende grad arbejder ved siden af pensionen, dels at pensionsudbetalingerne bliver højere i takt med at nye generationer af pensionister har pensioner, der baserer sig på en stadig længere opsparingsperiode. 

I 1995 svarede udbetalingerne fra de bidragsbaserede pensionsordninger til knap 54 pct. af de offentlige udgifter til pensionsydelser. I 2015 var det steget til cirka 73 pct. 

I 2080, hvor arbejdsmarkedspensionerne ventes at være fuldt modnede, forventes stigningen i de gennemsnitlige pensionsudbetalinger i forhold til i dag alt andet lige umiddelbart at reducere de årlige udgifter til offentlige pensionsydelser med i størrelsesordenen 18 milliarder målt i 2017-kroner. Det sker vel og mærke samtidig med, at fremtidens pensionister vil have en højere indkomst end dagens pensionister har. Og at pensionisternes indkomster set i forhold til de erhvervsaktive generationer vil stige i fremtiden.

Betydningen af de større pensionsudbetalinger til fremtidens pensionister kan også aflæses i andelen af pensionister, der modtager fuld folkepension. Denne ventes at falde til 17 procent i 2080 fra 57 procent i dag.

De offentlige pensionsydelser vil dog fortsat udgøre en betydelig del af mange fremtidige pensionisters indkomstgrundlag – særligt for den halvdel med de laveste indkomster. Folkepensionsydelsen er således afgørende for, at det kun er et meget begrænset antal pensionister, der befinder sig i den såkaldte lavindkomstgruppe – i dag er der tale om 1 procent af pensionisterne, mens det tilsvarende tal for hele befolkningen er knap 6 pct.

Selvom vi kan se frem til, at de offentlige pensionsydelser vil fylde mindre, så er det vigtigt for mig, at vi også i fremtiden har en folkepension, som sikrer de ældre en værdig levestandard, fastslår finansministeren. 
Det danske pensionssystem rummer imidlertid også udfordringer – herunder af det såkaldte samspilsproblem. Samspilsproblemet dækker over, at en stor gruppe danskere, der indbetaler til pension, får for lidt ud af opsparingen, fordi udbetalingerne vil blive modregnet i deres fremtidige pensionsydelser.

Rapportens fremskrivninger bygger på en forudsætning om, at det nuværende indbetalingsmønster fastholdes. Den forventede positive udvikling kan således vise sig ikke at holde stik i en situation, hvor samspilsproblemet ikke håndteres, og dette fører til en reduktion af den samlede pensionsopsparing. 

Personlig pensionsopsparing er godt for både den enkelte og for samfundet, og derfor skal det kunne betale sig. Derfor har regeringen fremlagt et tilbagetrækningsudspil, som skal håndtere samspilsproblemet, siger finansminister Kristian Jensen.

Fakta


I 1995 udgjorde udbetalingerne knap 54 pct. af de offentlige udgifter til pensionsydelser, mens det i 2015 var cirka 73 pct. 

I 2080 ventes udbetalingerne fra de bidragsbaserede pensionsordninger samlet set at være 60 pct. større end de offentlige udgifter til pensionsydelser. 

De stigende gennemsnitlige udbetalinger fra arbejdsmarkedspensionerne forventes alt andet lige umiddelbart at reducere udgifterne til offentlige pensionsydelser i 2080 med i størrelsesordenen knap 18 mia. kr. (2017-niveau) som følge af indkomstaftrapning af de offentlige pensionsydelser. 

Andelen af pensionisterne, som ligger i intervallet for aftrapning af folkepensionens pensionstillæg ventes at stige fra ca. 31 pct. i 2017 til 58 pct. i 2080. 

Andelen af pensionister, som har beskeden anden indkomst, og derfor er berettiget til fuld folkepension, ventes at falde fra ca. 57 pct. i 2017 til ca. 17 pct. i 2080. 

Folkepensionen bidrager til, at kun 1 pct. af de nuværende pensionister er i den såkaldte lavindkomstgruppe. 

I 2014 er den disponible indkomst for en 68-årig er i gennemsnit 77,3 pct. af den indkomst, vedkommende havde omkring 10 år tidligere. 

Som samlet gruppe er pensionisternes disponible indkomster steget med i gennemsnit ca. 2 pct. årligt fra 2000 til 2014, hvilket er hurtigere end stigningen i de disponible indkomster for de 25-59 årige over samme periode (ca. 1,3 pct. årligt). 

I perioden fra 1999 til 2014 er de gennemsnitlige pensionsindbetalinger for lønmodtagere med arbejdsmarkedspensioner steget fra knap 11 pct. til 13 pct. af bruttoindkomsten. Sideløbende er de gennemsnitlige indbetalinger for selvstændige steget fra ca. 8 pct. til ca. 10 pct. af indkomsten.  For modtagere af overførselsindkomst og lønmodtagere uden arbejdsmarkedspension har de gennemsnitlige pensionsindbetalinger ligget på et stabilt lavt niveau i omegnen af 3 pct. af indkomsten i de seneste 15 år. 

Læs mere om det danske pensionssystem her.