12-01-2004De seneste 10 års erfaringer med statens anvendelse af aktieselskabsformen viser, at der er en vis uklarhed om, hvilke vilkår og spilleregler der gælder, når et statsligt driftsområde etableres i aktieselskabsform.
De seneste 10 års erfaringer med statens anvendelse af aktieselskabsformen viser, at der er en vis uklarhed om, hvilke vilkår og spilleregler der gælder, når et statsligt driftsområde etableres i aktieselskabsform.
Sideløbende er der kommet en stadig voksende fokus på god selskabsledelse eller corporate governance. Diskussionen har i stort omfang fokuseret på private, børsnoterede selskaber, men har også direkte relevans for aktieselskaber med statslige deltagelse.
Regeringen traf på den baggrund i juni 2003 beslutning om at nedsætte en arbejdsgruppe med deltagelse af Finansministeriet (formand), Trafikministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet, der skulle udarbejde retningslinjer for den praktiske udøvelse af det statslige ejerskab og statens anvendelse af selskabsformen.
Resultatet foreligger nu i form af rapporten Staten som aktionær, der omhandler følgende emner:
Ejerpolitik – principper og spilleregler
- Ansvarsfordelingen – minister, bestyrelse og direktion
- Kommunikation mellem staten og bestyrelsen/selskabet
- Bestyrelsesvalg
- Staten som investor
- Organiseringen af statens roller
Forventninger til statslige aktieselskaber
- Åbenhed og gennemsigtighed
- Bestyrelsens arbejdsform
- Aflønning af medarbejdere, bestyrelse og direktion
- Hensynet til andre politiske målsætninger
Aktieselskaber – hvorfor og hvornår
- Formål og forudsætninger
- Privatisering som styringsredskab