Med grønne statsobligationer menes en statsobligation, hvor et beløb svarende til provenuet fra salget den grønne statsobligation udelukkende anvendes til, helt eller delvist, at finansiere egnede og på forhånd fastlagte grønne statslige udgifter.
Den grønne statsobligation vil blive solgt på statens auktioner, på linje med statens øvrige statsobligationer. Auktioner over statsobligationer afholdes regelmæssigt i løbet af året og en auktionskalender er tilgængelig på Nationalbankens hjemmeside.
I statens Green Bond Framework beskrives de overordnede rammer og målet med det grønne obligationsprogram, herunder hvilke grønne udgifter låneprovenuet vil blive allokeret til, samt hvordan og i hvilket omfang staten forventer at rapportere de klima- og miljømæssige effekter af de udvalgte grønne udgifter.
Statens Green Bond Framework er blevet verificeret af et uafhængigt eksternt rådgivningsfirma, Cicero, med klima- og miljømæssig ekspertise og kendskab til grønne obligationsprogrammer – en såkaldt second party opinion provider.
Her på siden kan du finde statens Green Bond Framework, Second Party Opinion udarbejdet af Cicero samt listen over de egnede grønne udgifter, som indgår i programmet for grønne statsobligationer.
Læs publikationen Kingdom of Denmark - Green Bond Framework
Læs bilaget Assessment of EU Taxonomy alignment
Læs notatet Green Bonds: Eligible green expenditures
Læs papiret fra Cicero om Kingdom of Denmark - Green Bond Second Opinion
Jævnfør Green Bond Framework, vil staten årligt rapportere for henholdsvis allokeringen af provenuet fra de udstedte grønne obligationer, samt for de klimamæssige effekter af de grønne udgifter, som provenuet er blevet allokeret til.
Læs publikationen Kingdom of Denmark - Green Bond Allocation Report 2023
Læs publikationen Kingdom of Denmark - Green Bond Allocation Report 2022
Læs publikationen Kingdom of Denmark - Green Bond Allocation Report 2021
Læs publikationen Kingdom of Denmark - Green Bond Impact Report 2021