De Økonomiske Råd har fået til opgave at udføre et eftersyn af de økonomiske ministeriers beregninger af adfærdsvirkninger.
Finansministeriet efterser og opdaterer løbende ministeriets regnemodeller og beregningsforudsætninger med det sigte, at de så godt som muligt afspejler den tilgængelige viden. For at understøtte opfyldelsen af dette mål, har formandskabet for De Økonomiske Råd – i forlængelse af deres opgave som finanspolitisk vagthund – fået til opgave at foretage et eftersyn af ministeriernes skøn over adfærdsvirkninger af offentlige indtægter og udgifter samt de bagvedliggende forudsætninger, jf. også kapitel V i Dansk Økonomi, efterår 2021 og kapitel IV i Dansk Økonomi, forår 2023.
Læs Dansk Økonomi, efterår 2021
Formandskabet skal således foretage eftersyn af de forudsætninger, som ligger til grund for ministeriernes skøn over adfærdsvirkninger af økonomisk-politiske tiltag, det vil sige tiltag vedrørende offentlige indkomstoverførsler, offentligt forbrug, offentlige investeringer samt skatter og afgifter. Det drejer sig både om områder, hvor ministerierne i dag forudsætter adfærdsændringer, og områder, hvor der ikke forudsættes adfærdsændringer. Formandskabet fastlægger selv løbende de konkrete emner, der tages op i eftersynet.
Formandskabet kan i forbindelse med den løbende afrapportering afgive eventuelle anbefalinger til finansministeren. Disse anbefalinger kan omfatte dels konkrete forslag til justeringer af de anvendte forudsætninger for skøn over adfærdsvirkninger på et givent område, dels opfordringer til at finansministeren forholder sig til, hvorvidt formandskabets konkrete gennemgang af et område (herunder fx den relevante empiriske litteratur) giver anledning til justeringer.
Finansministeren responderer på Formandskabets anbefalinger efter et ”følg eller forklar”-princip i lighed med, hvad der i øvrigt er gældende i forbindelse med formandskabet for De Økonomiske Råds eksisterende rolle som finanspolitisk vagthund.
Formandskabet kan endvidere i forbindelse med eftersynet påpege konkrete områder, hvor der med fordel kan tilvejebringes ny viden. Sådanne opfordringer vil som udgangspunkt være rettet mod analyse- og forskningsmiljøer generelt og ikke specifikt mod ministerierne.
