Økonomiske forhold spiller en rolle for den enkeltes tilskyndelse til at være i beskæftigelse, til at arbejde mere eller skifte job og for incitamenterne til at forbedre kvalifikationerne ved uddannelse. Ændringer i de økonomiske forhold, fx i form af ændrede skatteregler, påvirker således incitamenterne til beskæftigelse, som på sin side kan påvirke arbejdsudbuddet – enten i form af ændret arbejdsmarkedsdeltagelse eller i form af ændringer i de beskæftigedes timeudbud samt personlige timeproduktivitet.
Mens forskellen i disponibel indkomst ved henholdsvis løn- og overførselsindkomst har betydning for den økonomiske tilskyndelse til at være i beskæftigelse, påvirker marginalskatterne tilskyndelsen til at arbejde mere og kan samtidig have betydning for incitamenterne til at lede efter bedre lønnede job mv. Der er selvsagt også andre forhold – økonomiske som ikke-økonomiske – som påvirker tilskyndelsen til beskæftigelse.
Ministerierne indregner dels adfærdsvirkninger på arbejdsudbuddet af ændringer i indkomstskatterne på den ”intensive margin” (dvs. timebeslutningen). Heri tages både højde for virkningen af substitutions- og indkomsteffekter, i det omfang ændringen i indkomstskatterne påvirker marginalskatten og indkomsten efter skat for den enkelte.
Det er endvidere ministeriernes vurdering, at der er teoretisk og empirisk belæg for at indregne positive deltagelseseffekter på den ”ekstensive margin” (dvs. deltagelsesbeslutningen), hvis det økonomiske incitament til beskæftigelse styrkes. I ministeriernes regneprincipper opgøres det økonomiske incitament til beskæftigelse på den ekstensive margin med afsæt i den såkaldte nettokompensationsgrad, der angiver gevinsten ved at være i beskæftigelse frem for at være på overførselsindkomst.
Grundlaget for de forudsatte adfærdsvirkninger af ændringer i indkomstskatterne er beskrevet i publikationen Regneprincipper på personskatteområdet samt i tilhørende baggrundsnotater, som Finansministeriet og Skatteministeriet har udgivet i maj 2024.
Læs Regneprincipper på personskatteområdet, maj 2024
De umiddelbare virkninger på indkomsterne opgøres som udgangspunkt på baggrund af detaljerede oplysninger om fx indkomst-, fradrags-, og familieforhold i registerdata. Det samme grundlag anvendes til at opgøre fordelingsvirkninger og adfærdsvirkninger. Virkninger af ændringer i indkomstskatterne opgøres fx i den såkaldte Skattemodel, som er én af ministeriernes Lovmodeller.
