Finansministeriet anvender en række regneprincipper, beregningsmodeller og metoder.
Finansministeriet anvender en række regneprincipper, beregningsmodeller og metoder til konsekvensvurderinger af økonomisk-politiske tiltag og til samfundsøkonomiske fremskrivninger.
Det gælder blandt andet for Finansministeriets fremskrivninger af økonomien og virkningen på de offentlige finanser af økonomisk-politiske tiltag og strukturreformer.
Finansministeriets overordnede regneprincipper (herunder skøn over tilbageløb og adfærd) er beskrevet i notatet Regneprincipper og modelanvendelse i Finansministeriet. Notatet indeholder en oversigt over de primære regneprincipper, beregningsmodeller og metoder, der anvendes i Finansministeriet til vurdering af økonomisk-politiske tiltag og samfundsøkonomiske fremskrivninger.
Læs notatet Regneprincipper og modelanvendelse i Finansministeriet
Virkninger af tiltag kan opdeles i de umiddelbare mekaniske virkninger af forslaget, samt afledte virkninger, dvs. effekter der ligger ud over de umiddelbare mekaniske virkninger. De umiddelbare virkninger af fx en forhøjelse af bundskatteskattesatsen dækker over de provenumæssige konsekvenser opgjort på baggrund af et uændret indkomstgrundlag, mens de afledte virkninger dækker over et tilbageløb i form af moms og afgifter og en adfærdsændring afspejlet i reduceret arbejdsudbud.
Tilbageløb betegner, at politikændringer, der direkte påvirker de disponible indkomster, vil påvirke det offentliges indtægter fra moms og afgifter mv. gennem større eller mindre forbrug, selvom adfærden antages at være uændret (dvs. effekten fremkommer alene som følge af den ændrede disponible indkomst). Hvis fx indkomstskatterne sættes op, vil det reducere de disponible indkomster. Det vil reducere privatforbruget og dermed det offentliges indtægter fra moms og afgifter. Dette tilbageløb reducerer således de direkte provenuvirkninger af fx en indkomstskattestigning.
Adfærdsændringer (også kaldet dynamiske effekter) betegner – i modsætning til tilbageløb – at visse politikændringer kan påvirke den økonomiske adfærd fx i form af øget arbejdsudbud eller opsparing eller ændret forbrugssammensætning. Hvis der fx indføres en særlig afgift på visse varer, kan det føre til et mindre forbrug af disse varer og evt. et højere forbrug af andre varer. Det er ofte netop et formål med politikændringer at opnå en adfærds ændring. De strukturelle virkninger af ændret adfærd indregnes som hovedregel fra det tidspunkt, hvor regelændringerne har effekt og påvirker tilskyndelsen til beskæftigelse, opsparing mv.
Beregningen af tilbageløbsfaktoren er dokumenteret på undersiden Samfundsøkonomisk vejledning dokumenteret i notatet Dokumentationsnotat om opgørelse af nettoafgiftsfaktoren.
Udover de primære beregningsmodeller, der er beskrevet i ovennævnte notat, benytter Finansministeriet sig af en række øvrige regnemodeller og metoder, en oversigt over disse kan findes i besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 607 (alm. del) af 20. september 2017.
Læs besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 607 (alm. del) af 20. september 2017
Derudover er Finansministeriets tilgang til skøn for adfærdsvirkninger også beskrevet konkret i Finansministeriets bemærkninger i relation til rapporten Den politiske regnemaskine.
Læs Finansministeriets bemærkninger til Den politiske regnemaskine
