Aftale om udmøntning af satspuljen for 2010
28-10-2009Der er indgået en samlet aftale om udmøntning af satspuljen for 2010. Alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten står bag aftalen.
Med aftalen er satspuljepartierne enige om udmøntningen af knap 1 mia. kr. i 2010, der anvendes til at forbedre vilkårene for svage grupper samt personer på overførselsindkomster. I perioden 2010-2013 udmøntes i alt knap 4,2 mia. kr., jf. tabel 1.
Der er med aftalen om udmøntning af satspuljen for 2010 enighed blandt satspuljepartierne om blandt andet at afsætte midler til følgende initiativer:
- Bekæmpelse af ungdomskriminalitet, bl.a. gennem gadeplansindsatser i udsatte boligområder.
- Barnets Reform, der skal styrke indsatsen over for udsatte børn og unge.
- Styrkelse af indsatsen over for sindslidende i både social- og behandlingspsykiatrien som led i en målrettet handlingsplan for psykiatri.
- En styrket indsats for forebyggelse på sundhedsområdet for udsatte grupper.
- En styrkelse af den frivillige indsats, tilbud for handicappede og initiativer i forhold til integration og svage grupper på arbejdsmarkedet.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen udtaler:
Jeg er meget glad for, at det er lykkedes at nå til enighed med et bredt flertal af Folketingets partier om en række initiativer. Det omfatter fx en styrket bekæmpelse af ungdomskriminalitet, bedre vilkår for udsatte børn og unge med Barnets Reform, en styrket forebyggelsesindsats på sundhedsområdet samt udmøntning af en målrettet og langsigtet handlingsplan for psykiatrien.
Tabel 1 Udmøntning af satspuljen for 2010
|
|
|
2010
|
2011
|
2012
|
2013
|
|
|
Styrket indsats mod ungdomskriminalitet
|
95,3
|
114,6
|
123,5
|
120,7
|
|
|
Psykiatri, sundhed og forebyggelse
|
250,6
|
223,3
|
225,3
|
225,3
|
|
|
Udsatte grupper
|
202,8
|
149,4
|
140,7
|
128,8
|
|
|
Udsatte børn og unge
|
290,7
|
302,9
|
253,2
|
248,5
|
|
|
Handicappede
|
182,7
|
182,3
|
182,3
|
180,8
|
|
|
Svage grupper på arbejdsmarkedet
|
39,0
|
42,6
|
40,0
|
40,0
|
|
|
Integration
|
55,0
|
60,0
|
60,0
|
60,0
|
|
|
Øvrige initiativer
|
32,5
|
32,4
|
60,0
|
60,0
|
|
|
Omprioriteringer
|
-212,4
|
-22,5
|
0,0
|
0,0
|
|
|
I alt
|
936,2
|
1085,0
|
1085,0
|
1064,1
|
|
Se også følgende bilag:
Læs Udmøntning af satspuljen for 2010 (tabel)
Læs Aftale om udmøntning af satspuljen for 2010 på socialområdet
Læs Aftale om udmøntning af satspuljen for 2010 på sundhedsområdet
Læs Aftale om udmøntning af satspuljen for 2010 på beskæftigelses-, integrations- og undervisningsområderne