Køen af langtidsledige vokser langsomt

23-10-2009

Selvom ledigheden er steget ret kraftigt siden sommeren 2008 viser nye beregninger fra Finansministeriet, at der fortsat er forholdsvis få langtidsledige.

Siden stigningen i ledigheden begyndte i juli 2008 er der kommet ca. 3.500 flere langtidsledige fuldtidspersoner, så tallet i juni i år nåede op på ca. 19.000 personer. Til sammenligning var der knap 100.000 langtidsledige i slutningen af 90’erne. Langtidsledigheden er opgjort som antallet af fuldtidspersoner, der har været ledige eller i aktivering i mere end 80 pct. af tiden det seneste år.

Den lave stigningstakt i gruppen af langtidsledige skyldes bl.a., at hver fjerde ledig finder nyt arbejde inden for den første måned.

Læs notat Fortsat lav langtidsledighed