Pressemeddelelse om Københavns Lufthavne A/S

22-06-2011

MAp, der er den ene af de to ejere af majoritetsaktieposten i Københavns Lufthavne A/S, har i dag offentliggjort, at de er i forhandlinger med Ontario Teachers’ Pension Plan Board (OTPP) om en transaktion, der blandt andet involverer en overdragelse af MAp’s indirekte ejerandel i Københavns Lufthavne til OTPP.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen udtaler:

- Indtil videre afventer vi, om forhandlingerne mellem MAp og Ontario Teachers’ Pension Plan vil resultere i en ændring af ejerkredsen bag Københavns Lufthavne A/S. I givet fald ser vi fald frem til en konstruktiv dialog med en ny medaktionær.

I dag kontrollerer MAp Airports og Macquarie European Infrastructure Fund III gennem fællesejede selskaber aktiemajoriteten i Københavns Lufthavne A/S. Staten ejer 39,2 pct. af aktierne i Københavns Lufthavne A/S.