Ny afdelingschef for økonomisk politik i Finansministeriet
04-11-2011Ph.d. Lars Haagen Pedersen tiltræder 1. december 2011 stillingen som afdelingschef for økonomisk politik i Finansministeriet, hvor han får det overordnede ansvar for økonomisk politik, herunder kort- og mellemfristet finanspolitisk planlægning og strukturpolitiske spørgsmål.
Lars kommer fra en stilling som sekretariatschef i De Økonomiske Råds Sekretariat, og han har tidligere bl.a. været sekretariatschef i Velfærdskommissionen.
Departementschef David Hellemann udtaler i den forbindelse:
Jeg er glad for, at Finansministeriet får en af landets dygtigste økonomer til at varetage en særdeles vigtig post. Vi glæder os til at arbejde sammen med Lars og til at gøre brug af hans solide økonomiske og ledelsesmæssige baggrund.