Høring over forslag til budgetlov

27-03-2012

Finansministeriet har i dag sendt forslag til budgetlov i høring hos samtlige ministerier mv.

Regeringen har i dag indgået en politisk aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om en budgetlov.

Den nævnte politiske aftale skal i den kommende tid udmøntes gennem regeringens fremsættelse af en samlet lovpakke bestående af de fire følgende konkrete lovforslag:

  • Forslag til budgetlov (Finansministeriet)

  • Forslag til lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Økonomi- og Indenrigsministeriet)

  • Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Økonomi- og Indenrigsministeriet)

  • Forslag til lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Økonomi- og Indenrigsministeriet)

Dansk Folkeparti og Liberal Alliance deltager i den nævnte politiske aftale vedrørende de tre sidste lovforslag.

På den baggrund har Finansministeriet i dag sendt forslag til budgetlov i høring hos samtlige ministerier mv., jf. nedenstående dokumenter.

Finansministeriet har samtidig offentliggjort nedenstående dokumenter på Høringsportalen på borger.dk.
 
Læs Finansministeriets brev om høring over forslag til budgetlov  

Se oversigt over høringer mv.  

Læs forslag til budgetlov