Regeringen indgår aftale om ny budgetlov

Regeringen har indgået en aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om vedtagelse af en budgetlov for Danmark. Loven betyder, at der fastsættes en fast, øvre grænse for udgifterne i stat, regioner og kommuner. Lofterne vedtages af Folketinget og gælder 4 år frem. De første udgiftslofter bliver fastlagt for perioden 2014-2017 i foråret 2013.

Finansminister Bjarne Corydon understreger, at budgetloven betyder nye tider for den økonomiske ansvarlighed i stat, regioner og kommuner.

Med aftalen cementerer vi, at de offentlige budgetter skal overholdes. I mange år har udgiftsvæksten konsekvent overskredet det planlagte. Loven varsler en æra, hvor det er slut med disse overskridelser, siger finansminister Bjarne Corydon. Et klart lovkrav om balance eller overskud på de offentlige finanser er simpelthen historisk. Lovkravet vil sikre, at Danmark fører en ansvarlig og langsigtet finanspolitik, der er grundlaget for at skabe vækst og nye arbejdspladser fremover.

Voldsom gældsættelse i det offentlige udfordrer de finansielle markeders tillid til økonomien. Derfor er det vores forpligtelse at fastholde en høj troværdighed og tillid til dansk økonomi, så vi kan sikre en lav rente til gavn for vækst og beskæftigelse. Med budgetloven sender vi et stærkt og utvetydigt signal til vores omverden, om at der er orden i økonomien i Danmark.

Loven betyder, at en overskridelse i statens drift i ét år medfører en tilsvarende reduktion af det statslige udgiftsloft i det efterfølgende år. Samtidig gøres det permanent, at regeringen kan reducere kommunernes bloktilskud og foretage modregning, hvis budgetter og regnskaber ikke ligger inden for de fastlagte rammer. Tilsvarende sanktioner indføres over for regionerne.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager fremhæver, at sanktionerne med betinget bloktilskud og modregning siden 2009 har vist sig meget effektive.

Kommunerne udviser allerede et stort økonomisk ansvar. Det har håndfaste økonomiske sanktioner bidraget til. Det er derfor et helt centralt element i budgetloven, at vi viderefører reglerne om sanktioner og at de kommer til at gælde såvel overfor kommuner som regioner, siger Margrethe Vestager og fortsætter: Men samtidig er det vigtigt, at vi via budgetloven sikrer stabilitet for kommuner og regioner i de økonomiske vilkår.

Læs aftale om budgetloven  

Læs handouts vedrørende budgetloven

Faktaboks

Aftale om budgetlov

Budgetloven består af 4 sammenhængende lovforslag. Der er indgået aftale om, at regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti stemmer for følgende lovforslag: 

• Forslag til budgetlov (af finansministeren)
  
  
• Forslag til lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (af økonomi- og indenrigsministeren)
  
  
• Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (af økonomi- og indenrigsministeren)
  
  
• Forslag til lov om ændring af lov om regionernes finansiering (af økonomi- og indenrigsministeren)

Der er endvidere indgået aftale om, at Dansk Folkeparti og Liberal Alliance stemmer for de tre sidstnævnte lovforslag som vedrører sanktioner overfor kommuner og regioner samt den ændrede rolle for Det Økonomiske Råd.

Faktaboks

Fra finanspagt til udgiftslofter

Den internationale krise og særligt den europæiske finans- og gældskrise har medført, at der stilles endnu skrappere krav til udviklingen i de offentlige finanser fra EU’s side, ligesom den er baggrunden for den finanspagt, som for nylig er forhandlet på plads. For at Danmark kan tilslutte sig finanspagten kræves, at pagten implementeres i dansk lovgivning. Dette sker som led i budgetloven. 
  
Koblingen fra kravet om balance eller overskud på de offentlige finanser til de konkrete udgiftslofter sker via en fremskrivning af økonomien, der har som mål, at der er strukturel balance på den offentlige saldo i 2020. I fremskrivningen af økonomien indregnes alene de reformer mv., der er flertal for i Folketinget. Udgiftslofternes niveau fastlægges, så de er i overensstemmelse med det råderum, der ligger i fremskrivningen.

Faktaboks

Hovedelementer i Budgetloven

Implementering af finanspagten i dansk lovgivning: 
Krav om de offentlige finanser skal være i balance eller udvise overskud. 
Det er opfyldt, hvis det årlige strukturelle underskud på de offentlige finanser ikke overstiger 0,5 pct. af BNP. 
Forpligtende korrektionsmekanisme, hvis der ikke er udsigt til balance. 
  
Nyt styringssystem med udgiftslofter: 

• Udgiftslofter i stat, kommuner og regioner
  
  
• Lofterne omfatter størstedelen af de offentlige udgifter
  
  
• Nye initiativer finansieres ved omprioriteringer inden for lofterne
  
  
• Tiltag og sanktioner til sikring af loftsoverholdelse i staten
  
  
• Tiltag og sanktioner til sikring af loftsoverholdelse i kommuner og regioner
  
  
• Det Økonomiske Råd skal løbende vurdere finans- og udgiftspolitikken

Faktaboks

Den offentlige saldo og den strukturelle saldo 

Den faktiske offentlige saldo (forskellen mellem offentlige indtægter og offentlige udgifter) påvirkes af en række faktorer, herunder konjunkturer, finansielle markeder (pensionsafkastskat, selskabsskat og nettorentebetalinger), olieprisen og andre særlige forhold som fx tilbagebetaling af efterlønsbidrag. 
  
Korrigeres den faktiske offentlige saldo for disse elementer fås den strukturelle saldo, der viser den underliggende stilling i de offentlige finanser når der bortses fra konjunkturudviklingen og andre midlertidige forhold.