Budgetoversigt 3 offentliggøres torsdag d. 11. december
09-12-2014Budgetoversigten omfatter en status for statens finanser, de offentlige finanser samt udgifts- og finanspolitikken.
Budgetoversigten kan fra torsdag kl. 10.00 afhentes i Finansministeriets reception mod forevisning af pressekort. Budgetoversigten er klausuleret til kl. 10.30, hvor den offentliggøres på fm.dk.
Finansministeriet udsender herudover onsdag kl. 20 en pressemeddelelse om statens låne- og finansieringsbehov.
Torsdag kl. 10.30 inviterer økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard til præsentation af Økonomisk Redegørelse, december 2014. Økonomisk redegørelse indeholder en opdateret vurdering af konjunkturudsigterne for dansk økonomi frem mod 2016.