Offentliggørelse af Budgetoversigt 1

23-05-2014

Mandag den 26. maj offentliggør Finansministeriet Budgetoversigt 1, maj 2014.

Budgetoversigten omfatter en status for statens finanser, de offentlige finanser samt udgifts- og finanspolitikken.

Budgetoversigten kan fra mandag kl. 9.30 afhentes i Finansministeriets reception mod forevisning af pressekort. Budgetoversigten er klausuleret til kl. 10.00, hvor den offentliggøres på Finansministeriets hjemmeside fm.dk.

Finansministeriet udsender herudover søndag kl. 20.00 en pressemeddelelse om statens låne- og finansieringsbehov.

Mandag kl. 10.00 inviterer økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager til præsentation af Økonomisk Redegørelse, maj 2014. Læs mere om dette på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside, oim.dk.