Unge skal have bedre mulighed for at uddanne sig i hele Danmark

For at sikre at unge kan tage en ungdomsuddannelse i hele landet, vil regeringen indføre et nyt etableringstilskud til erhvervsskoler, som åbner nye afdelinger i yderområder. Samtidig skal udkantstilskuddene til gymnasier og erhvervsskoler ensartes, så vilkårene for at drive skole bliver mere ens.

Når unge skal vælge, hvad de skal efter 9. og 10 klasse, er der flere ting, der spiller ind. Hvilken uddannelse vælger kammeraterne, hvad synes mor og far, og hvilket fagligt og socialt miljø er der på uddannelsesstedet? Det er eksempler på nogle af de overvejelser, som unge gør sig i forbindelse med deres uddannelsesvalg.

Afstanden og dermed transporttiden til uddannelsesstedet spiller også ind i de unges valg. Og det gælder især for unge, der overvejer at søge ind på erhvervsskoler, viser undersøgelser. Derfor er det vigtigt, at der er et varieret udbud af uddannelser i alle egne af Danmark, så de unge har mulighed for at vælge det uddannelsestilbud, som passer bedst til dem.

Når man er 15-16 år, kan det virke uoverskueligt at skulle transportere sig mere end en time til og fra sin skole hver dag. Det kan få unge til at vælge den uddannelse, som ligger tættest på, og i dag er det ofte gymnasiet. Hvis vi skal få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse, bliver vi derfor nødt til at sikre, at der er et varieret ungdomsuddannelsestilbud i alle dele af landet. Det skal være de unges lyst og motivation og ikke geografi, der skal afgøre valget af ungdomsuddannelse, siger innovationsminister Sophie Løhde. 

Derfor lægger regeringen som en del af det nye ungeudspil op til at indføre et nyt etableringstilskud til erhvervsgymnasier og erhvervsskoler, der åbner nye afdelinger tyndt befolkede områder, hvor der ikke er et tilsvarende uddannelsestilbud. Det kan være en htx, hhx eller Grundforløb 1. Eller det kan være en ny linje, hvor der ikke allerede er et lignende udbud.

Til det afsætter regeringen 25 mio. kr., og heraf kan hver skole få op til 1,5 mio. kr. til at få dækkes deres etableringsomkostninger.

Ens regler for udkantstilskud

Regeringen lægger også op til at ændre reglerne for udkantstilskuddet til skoler i yderområderne, så erhvervsskoler og gymnasier får de samme vilkår. I dag varierer de udkantstilskud, som ungdomsuddannelserne får, og kriterierne for at modtage dem. Et alment gymnasium, der ligger i et yderområde kan fx få op til 2,3 mio. kr. Omvendt de erhvervsrettede uddannelser kun få op til 0,8 mio. kr. pr. udbud. Samtidig er der forskel mellem hvilke kriterier, der udløser et udkantstilskud for hhv. almene gymnasier og erhvervsskoler.

De forskellige tilskud til gymnasier og erhvervsuddannelser er indført på forskellige tidspunkter og til forskellige typer af skoler. Så de afspejler skiftende politiske hensyn historisk set. Men det er ikke rimeligt, at forskellene er så store. Derfor vil vi ændre på reglerne for udkantstilskud, så erhvervsskolerne kommer godt op på niveau med gymnasierne, og vilkårene for at drive skole i yderområderne bliver mere ens, siger innovationsminister Sophie Løhde og understreger, at harmoniseringen vil ske med tilførsel af ekstra nye penge.

Regeringen forventer at have en konkret model for en harmonisering af udkantstilskuddet på plads i løbet af 2019, men har allerede øremærket midler på en reserve på finansloven, så erhvervsskoler ikke stilles dårligere end almene gymnasier.