Ny lov vedtaget i Folketinget: Skal give borgere mere sammenhængende hjælp

04-06-2018

Folketinget har netop vedtaget en ny lov om én plan. Loven skal gøre det muligt for borgere og familier med komplekse og sammensatte problemer at få én samlet handleplan af kommunen og dermed bedre og mere sammenhængende hjælp.

Alle Folketingets partier har i dag vedtaget en ny lov om én helhedsorienteret plan til borgere med komplekse og sammensatte problemer.

Lovforslaget er en del af regeringens Sammenhængsreform, der blandt andet skal skabe mere sammenhæng på tværs af den offentlige sektor.

”Med den nye lov, som samtlige partier i Folketinget har stemt for, giver vi en hjælpende hånd til nogen af de mennesker og familier, der har det allersværest. De kan fremover få én samlet plan for, hvordan de kommer godt videre i deres liv,”. siger Sophie Løhde og fortsætter:

Konkret betyder lovforslaget, at sagsbehandlere nu kan lave en helhedsorienteret handleplan for borgere på tværs af kommunale forvaltninger. Det kan f.eks. være handleplaner, der går på tværs af beskæftigelses- og socialforvaltningerne. Borgeren skal give samtykke til, at kommunen må udarbejde en handleplan, der går på tværs af forvaltninger.

Lovforslaget træder i kraft 1. juli 2018.

Som en del af loven skal der også evalueres på, hvordan loven virker. Evalueringen skal være færdig i 2021.

Læs lovforslaget om én helhedsorienteret plan til borgere med komplekse og sammensatte problemer på Folketingets hjemmeside

Som opfølgning på lovforslaget kommer en bekendtgørelse, der vil give kommunerne mulighed for at bruge data på tværs af forvaltninger til at finde frem til udsatte borgere, der har brug for koordineret hjælp fra kommunen.

På den måde vil det være muligt at forbedre hjælpen til borgere, der kæmper med flere problemer. For eksempel en person ramt af ledighed, som også døjer med sociale problemer.