Regelforenklinger skal give ansatte i ældreplejen mere tid til pleje og omsorg

Sundhedspersonalet i ældreplejen skal have mere tid sammen med de ældre. Derfor vil regeringen bl.a. forenkle regler og reducere antallet af registreringer. Det skal frigøre tusindvis af timer til pleje og omsorg.

Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter og andre medarbejdere i ældreplejen bruger en væsentlig del af deres arbejdstid med at skrive journal, kommunikere med de ældres egen læge og sygehusene, håndtere medicin og andre arbejdsopgaver, hvor de ikke er sammen med de ældre.

Det er faktisk kun halvdelen af arbejdstiden, der går med såkaldt ansigt-til-ansigt tid – dvs. tid til at hjælpe og støtte de ældre. Det viser en ny kulegravning af ældreplejen, der er udarbejdet som led i arbejdet med regeringens afbureaukratiseringsreform, der bl.a. skal fjerne overflødige regler og registreringskrav i den offentlige sektor. Og står det til regeringen, skal personalet i ældreplejen og de ældre have mere tid sammen. Det siger innovationsminister Sophie Løhde, der har stået i spidsen for reformarbejdet:

Som sygeplejerske i hjemmeplejen eller social- og sundhedshjælper på et plejehjem er der naturligvis en række arbejdsopgaver, som skal klares på egen hånd, og som tager tid. Det gælder f.eks. den sygeplejefaglige dokumentation, der er et centralt værktøj i personalets arbejde med at sikre, at de ældre får den nødvendige pleje og behandling og trives i det daglige, siger Sophie Løhde og fortsætter: 

Men flere medarbejdere i ældreplejen oplever, at de i stigende grad bruger tid på skemaer og registreringer, som stjæler tid fra plejen og omsorgen, og som de har svært ved at se værdien af. Det er en ærgerlig udvikling. Vi vil derfor luge ud i unødvendige regler og registreringskrav, så medarbejderne får mere plads til at bruge deres faglighed og mere tid sammen med de ældre. Og vi kan se, at det er muligt at frigøre tid til pleje og omsorg, siger Sophie Løhde med henvisning til kulegravningens resultater.

Ifølge kulegravningen er det muligt at frigøre mellem 1.700 og 2.650 årsværk i ældreplejen til ansigt-til-ansigt kontakt ved bl.a. at forenkle statslige og kommunale regler og registreringskrav, reducere sygefraværet og i højere grad anvende velfærdsteknologi.

Sophie Løhde understreger, at frigjorte ressourcer skal blive i ældreplejen, og at man naturligvis fortsat skal dokumentere i ældreplejen:

Dokumentation i ældreplejen er vigtig og nødvendig, og vi skal selvfølgelig blive ved med at registrere og dokumentere de steder, hvor det giver mening. Men vi skal samtidig sikre, at der er den rette balance mellem den tid, der går med at udfylde skemaer og papirer, og tiden til de ældre”, siger innovationsministeren.

Som opfølgning på kulegravningen vil regeringen desuden tage initiativ til at indgå et nationalt partnerskab med KL og relevante faglige organisationer med henblik på at frigøre mere tid til kerneopgaverne i ældreplejen.

Fakta om kulegravningen i ældreplejen 

Regeringen har som led i arbejdet med afbureaukratiseringsreformen gennemført en kulegravning af regler og registreringskrav i ældreplejen.

Mere end hundrede medarbejdere og ledere i otte kommuner har været involveret i kulegravningen, der har haft til formål at kortlægge en typisk arbejdsdag på plejehjem og i hjemmeplejen for at tegne et nuanceret billede af medarbejdernes tidsforbrug og dermed at give input til, hvordan reguleringen og styringen i ældreplejen kan tilrettelægges bedre.

Personalets gennemsnitlige arbejdstid fordeler sig ifølge kulgravningen på følgende kategorier af opgaver:

• Ansigt-til-ansigt tid (tid sammen med de ældre, personlig eller praktisk hjælp mv.): 50 procent
  
  
• Forberedelse og opfølgning på borgeraktiviteter (journalføring, medicinhåndtering uden borger, kontakt til læge mv.): 13 procent
  
  
• Praktiske forhold og transport (tilberedning af mad og drikke, mødeaktiviteter mv.): 12 procent
  
  
• Intern kommunikation og sparring (triagering, morgenmøder mv.): 8 procent
  
  
• Sygefravær: 6 procent
  
  
• Administration og ledelse (vagtplanlægning mv.): 4 procent
  
  
• Efteruddannelse og kompetenceudvikling: 3 procent
  
  
• Telefonisk kontakt med borgere eller pårørende: 2 procent
  
  
• Pauser: 2 procent

Kulegravningen på ældreområdet er foretaget af Rambøll Management Consulting og QVARTZ i tæt samarbejde med Sundheds- og Ældreministeriet og Finansministeriet.

Foruden kulegravningen af ældreområdet er der i samarbejde med Børne- og Socialministeriet gennemført en kulegravning af dagtilbudsområdet.

Læs Kulegravninger af ældrepleje- og dagtilbudsområdet 
 
Læs Appendiks til Kulegravninger af ældrepleje- og dagtilbudsområdet