Danmarks selvangivelse til EU viser en stærk økonomi med solid vækst og fremgang i beskæftigelsen.
Der har været solid vækst i Danmark i de seneste år. Det har bragt dansk økonomi et godt stykke ind i en højkonjunktur, og reformer understøtter, at fremgangen i velstand og beskæftigelse kan fortsætte. Siden 2013 er flere end 225.000 personer kommet i job, og frem mod 2025 ventes beskæftigelsen at stige med yderligere 90.000 personer.
Det fremgår af Danmarks Konvergensprogram 2019, der er en slags selvangivelse til EU om dansk økonomi.
Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille siger:
Danmarks Konvergensprogram sætter en tyk streg under, at det går rigtig godt for dansk økonomi. Vi er inde i et opsving, hvor flere end nogensinde kommer i job. Det kan lade sig gøre, fordi vi står på skuldrene af reformer. Reformerne understøtter fortsat jobfremgang. Reformer understøtter et Danmark, hvor flere bidrager, og færre bliver forsørget. Reformer skaber større velstand. Derfor ærgrer det mig, at reformdagsordenen er kommet i modvind. Mulighederne er der. Vi skal bare gribe dem.
Fremgangen i dansk økonomi er sket, uden at der er opbygget væsentlige ubalancer, såsom uholdbar gældsætning blandt virksomheder og forbrugere. Men Konvergensprogrammet viser også, at der er risici. Blandt andet kan udviklingen i udlandet blive svagere, ikke mindst som følge af Brexit.
En opdateret fremskrivning viser et finanspolitisk råderum på 24½ mia. kr. i 2025, mod 23½ mia. kr. i sidste fremskrivning målt over samme periode.
Finansminister Kristian Jensen siger:
Dansk økonomi er i topform med høj vækst, stigende beskæftigelse og lav statsgæld. Regeringen har styr på pengene, blandt andet fordi mange danskere og flygtninge er rykket fra offentligt forsørgelse til arbejdsmarkedet. Når vi har det laveste antal asylansøgere på ét år siden 2008 og det laveste antal på offentlig forsørgelse siden 1987, så har vi penge til at investere i blandt andet kernevelfærd for almindelige danskere, hvor vi lige har fundet mere end 8 milliarder til en stor sundhedsreform.
De offentlige finanser er i god stand, og den økonomiske politik understøtter et balanceret opsving. På lidt længere sigt trækker befolkningsudviklingen med blandt andet flere ældre i retning af større offentlige underskud, som før eller siden skal håndteres gennem den økonomiske politik.
