I de kommende uger vil regeringen mødes med KL og Danske Regioner om økonomien for 2020.
Forhandlingerne om næste års økonomi i kommunerne og regionerne starter onsdag den 21. august, hvor regeringen har inviteret repræsentanter fra KL og Danske Regioner til sættemøder i Finansministeriet.
Danskerne skal mærke, at der er kommet en ny regering, som har velfærdsområdet som vores hovedprioritet. Med økonomiforhandlingerne med kommunerne og regionerne tager vi de første skridt i retningen af at styrke og passe på vores velfærd for både børn, unge, voksne og ældre.