Regeringen sætter gang i et frihedsforsøg for at blive klogere på, om folkeskoler med færre bindinger kan løfte elevernes faglige niveau og fremme det gode børneliv. 75 folkeskoler får mulighed for at være med.
Forsøg skal give øgede frihedsgrader til folkeskolen Regeringen sætter gang i et frihedsforsøg for at blive klogere på, om folkeskoler med færre bindinger kan løfte elevernes faglige niveau og fremme det gode børneliv. 75 folkeskoler får mulighed for at være med. Ved at give frihed til borgerne kommer der engagement, udvikling og ansvar retur. Det er tanken bag et nyt frihedsforsøg på folkeskoler, som regeringen har taget initiativ til.
Her vil regeringen give folkeskoler friere tøjler fra statslige bindinger og opfordrer samtidig kommuner til at løsne op for kommunale bindinger for de folkeskoler, der ønsker at være med i forsøget. Øgede frihedsgrader skal give forældre, medarbejdere og elever på folkeskolen bedre muligheder for at undgå unødigt bureaukrati og i stedet indrette skolen pædagogisk og indholdsmæssigt efter lokale ønsker og behov.
Op til 75 skoler kan deltage i frihedsforsøget, som begynder med det kommende skoleår og skal løbe over fire år. Formålet med forsøget er at blive klogere på, om folkeskoler med færre bindinger kan løfte elevernes faglige niveau og fremme det gode børneliv.
Undervisningsminister Merete Riisager udtaler:
Folkeskolen er en samfundsinstitution i Danmark - nok den vigtigste vi har. Folkeskolen er folkets skole. I alt, hvad folkeskolen gør, afhænger den af de lærere, pædagoger, ledere, elever og forældre, som er på skolerne. Den er og skal være folkets skole. Derfor ønsker vi at give mere ansvar og handlekraft til at drive skole tilbage til borgerne, for deres ideer, erfaringer og viden er vigtige for folkeskolens udvikling. Kommunerne skal se frihedsforsøget som en byttehandel. De ønsker ofte flere frihedsgrader fra staten, og det kan deres folkeskoler få med forsøget. Det kræver dog, at kommunerne også er villige til at løsne op for de kommunale bindinger, som folkeskolen også er styret af.
Innovationsminister Sophie Løhde udtaler:
Vi ved, at der lokalt er mange gode løsninger på, hvordan man løfter kvaliteten i det offentlige. I folkeskolen er der utrolig mange dygtige lærere, pædagoger og ledere, og vi ønsker at løsne op for nogle af de statslige og kommunale bånd. Med forsøget giver vi dem større frihed under ansvar og understreger dermed vores tillid til deres stærke faglighed. Og samtidig skal forsøget give os erfaringer med, hvordan den offentlige sektor kan udvikles, og hvordan vi kan sikre mindre bureaukrati og større medbestemmelse.
De øgede frihedsgrader kan bruges på alt fra andre klassestørrelser, mere holddannelse til rullende skolestart, anderledes tilrettelæggelse af skoledagen og en lokal læseplan. Det er op til de deltagende skoler og kommuner at vælge, hvilke frihedsgrader de ønsker at forsøge sig med, ud fra en liste med muligheder for fravigelser fra folkeskoleloven og kommunale bindinger. I behandlingen af ansøgningerne vil Undervisningsministeriet blandt andet lægge vægt på det overordnede faglige og pædagogiske formål med deltagelse i forsøget, samt i hvilket omfang kommunerne vil give folkeskolen frihed fra kommunale krav og flytte den kommunale beslutningskompetence ud på den pågældende folkeskole.
I regeringens afbureaukratiseringsreform og folkeskoleudspil fra september 2018 foreslog regeringen at lave et forsøg med en ny skoleform, selvstyrende skoler. Forsøget blev dog ikke en del af den endelige folkeskoleaftale, der blev indgået i januar 2019. Det nye frihedsforsøg, som regeringen nu åbner op for, er et rammeforsøg inden for folkeskoleloven, hvor der gives frihedsgrader inden for det pædagogiske indhold i folkeskolen.
Læs mere om forsøget på Undervisningsministeriets hjemmeside
